X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hvad synes du om filmen?


Svar
KalicolaKalicolaSkrevet 19/06-06 12:07 
Jeg tænkte at vi kunne lave en tråd hvor vi skrev kort om en film man lige har set, dvd, bio, tv, ligemeget.. Kunne være spændende at høre hvad alle i andre syntes om forskellige film, jeg kan da lige starte, og så kan man lige advare med en "spoiler" hvis i har i sinde at afsløre noget fra plottet.

The Fast And The Furious 3
Meget skidt film. Dårlig handling, hovedpe... Se hele indlægget
For The Love Of The Game
4'878 emne(r).

Svar
millenniummillenniumSkrevet 18/08 16:39 
Once Upon a Time in Hollywood

Tarantino er tilbage i sin comfort zone. Det er langt fra hans bedste, lidt tilbagelænet og fornøjelig, men alligevel præget af smitsom glæde for filmmediet. Tempoet er bevidst gjort langt - mange lange dialoger, lange køreture og sekvenser som bliver trukket i langdrag (overlagt) for det er stilen i sig selv at gøre filmen ekstra lang. DiCaprio og Pitt ejer lærredet og er langt fra metaltrætte.

Det kræver lidt kendskab til den historiske baggrund, Summer of Love, Manson-kulten og Polanski-hændelsen. Ellers så kør lige forbi wikipedia inden du ser filmen.

Jeg har det med Once Upon a Time in Hollywood ligesom med David Finchers Zodiac. Det er super gode film, men ikke nødvendigvis film med store replay-value. Omvendt Pulp Fiction som jeg måske har set en million gang (give and take), så vil jeg nok ikke se denne film mange flere gange.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 31/08 16:15 
Toy Story 4
Det er fascinerende hvordan denne serie kan genopfinde sig selv.
Men Dagmar bio må lige få fikset den aircondition. Der var godtnok meget støv i luften...
Spiller nu: Wolfenstein: The New Or..., Super Street Fighter IV..., Shining Force III
SumezSumezSkrevet 31/08 20:48 
Også på tide efter at have fortalt den samme historie tre gange i træk :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
millenniummillenniumSkrevet 02/09 11:11 
Aquaman

Har sine gode momenter og humoristiske replikker, men ender med at sluge sig selv i for lang spilletid, for pretiøs en historie og for meget larm. Man ved der er noget galt, når en jordnær kampscene i en italiensk havneby er 100 gange mere engagerende, end finalens storstilede undervandskrig.
The medium is the message.
GreaseballGreaseballSkrevet 02/09 14:22 
Så også Aquaman i weekenden. Jeg er enig med hvad Millenium skriver. Kunne være kortere. Kamp scenen i den lille by virkede rigtig godt. (Gad vide hvad der skete med ham der stak hovedet i lokummet?)
Syns det virkede bedst når der gik lidt skattejagt og roadtrip i den, kun afbrudt af små slåskampe. Det store episke Atlantis. Var lidt for meget 'Valhalla' over det følte jeg.
JmogJmogSkrevet 02/09 16:34 
Al action var så cgi-ficeret at det blev kedeligt og uimponerende.
3of193of19Skrevet 02/09 22:15 
Men der var meget flot at se på ;)
Spiller nu: Wolfenstein: The New Or..., Super Street Fighter IV..., Shining Force III
millenniummillenniumSkrevet 03/09 08:52, rettet 03/09 08:53 
Jeg kunne dog godt lide de lange sømløse kampscener (selvom det er cgi-manipuleret) fordi det tydeligvis kræver meget overvejelse i pre-production, fremfor bare at skjule alt i klipningen.

Synes dog de burde have taget sig nogle flere kreative friheder med Black Manta, for han ser sgu' for fjollet ud på film.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 29/09 11:52, rettet 29/09 11:56 
Et par opsamlinger på film jeg har misset:

Captain Marvel:

Har aldrig været så interesseret i MCU-universet, så har konsekvent væres lidt bagud. Men efter et par genistreger som Infinity War og Thor Ragnarok, synes jeg alligevel at de har været i stand til at finde et niveau der tiltaler mig, hvor humoren og selvironien er vinklet med tilpas nok ekspertise til at slippe gennem selv de dummeste omstændigheder. Der er ingen tvivl om at de har fundet en formel som selv folk der hader Disneys kommercielle tilgang til film-masseproduktion har svært ved objektivt at kritisere, for de er sgu meget godt skruet sammen, de fleste af dem.

Det er Captain Marvel ikke. Det er som om de har kigget i bogen med alle de elementer der binder de andre film sammen, smider dem ind hist og pist og håber på det bedste. Det er underligt usammenhængende, og som publikum føler man sig aldrig investeret i noget af hvad der sker. Det største problem er nok at man aldrig ved hvor man har hovedpersonen. Det ene øjeblik er hun en stoisk kriger fra rummet, det andet øjeblik er hun en fish out of water der ikke har styr på noget, og det andet øjeblik er hun en en "sjov", livsglad menneskelig figur der er rap i replikken som de bedste af MCU's andre figurer har været det. Sidste akt bygger på en forhistorie der lægger op til at hun konstant har stået overfor modstand, men igen og igen har hun rejst sig og kæmpet tilbage. Men det er aldrig noget der er blevet etableret i løbet af filmen, og i stedet for et følelsesladet(?) klimaks, virker det bare fuldstændig klodset og ufriviligt komisk.
Det er meget tydeligt en film der er produceret som resultat af et mødelokale, snarere end en instruktør der har kunnet binde tingene sammen, som selv de værste af MCU's andre film ellers har været i stand til.
Den er dog ikke uden elementer med en snert af kvalitet, og f.eks. Talos er en figur der er svær ikke at holde af. Men vil nok ikke anbefale filmen på den baggrund. Jeg ville hellere se de første to Thor-film igen.

Gone Girl / Kvinden Der Forsvandt

Havde lidt afskrevet den som "bare endnu en krimi fra David Fincher". En instruktør der sjældent fejler, men med et kioskliteratur-forlæg der havde svært ved at fange min interesse.
Men hvis andre har haft samme indtryk af filmen, så lad mig starte med at slå fast at den IMO absolut er værd at se alligevel. Det er en virkelig unik film, der fuldstændig skifter retning flere gange undervejs, og bryder på sin vis fri af tre-akt strukturen.
En tilgangsvinkel jeg kan forestille mig normalt ville passe bedre til bogform, men Fincher får det til at fungere supergodt. Der er flere elementer i filmen der på trods af den tunge, realistiske tone, pludselig fremstår super karikeret, tegnefilmsagtigt, eller nærmest komisk, men det er elementer der er centrale i forhold til at binde hele historien sammen, så det er til at se gennem fingrene med.
Værd at se alene for skuespillernes præstationer, og generelt bare god gammeldags solidt filmhåndværk.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
millenniummillenniumSkrevet 30/09 12:58, rettet 30/09 12:58 
Detective Pikachu

Overordnet set er historien for skematisk og forudsigelig til at forbløffe mig. Det er reelt en noir-animation-hybrid i stil med Zootropolis, men foruden samme intelligente wow-effekt. Til gengæld leverer filmen virkelig i sine små momenter. Ryan Reynolds rapkæftede retorik løfter det væk fra børne-segmentet, men der er også en både kærlig og kompleks ironisk distance til sin eget Pokémon materiale. Den tager både pis på og hylder Pokémon-konceptet, så både dedikerede fans og not-so-much-fans får serveret underholdning.

Mediocre men alligevel noget af det bedste spil-til-film jeg har set.
The medium is the message.
NaieraNaieraSkrevet 30/09 13:03 
Det der bærer filmen er helt sikkert den lille gule Deadpool. Jeg kan simpelthen ikke snuppe Justice Smith :(
There are five lights.Spiller nu: Outer Worlds, The
DarkbeatDarkbeatSkrevet 07/10 18:23 
JOKER

Det er en film som på mange måder er lige til højrebenet, men samtidig også årets film (af hvad jeg har set, i hvert fald). Jeg tror det er fordi den indfrier ret meget af det man regnede med der ville ske, hvilket jo altid er behageligt og bekvemt når man ikke bliver udfordret FOR meget, men der er da også et par overraskelser.

Det er lidt som en juleaften med flæskesteg og brune kartofler, hvor man glæder sig til det fordi det bliver godt og også er glad når man har fået det hvis det er rigtig godt. De ekstra overraskelser er lidt som at vinde mandelgaven. Man bliver bekræftet i så mange ting man kan relatere til i virkeligheden og det er derfor den god! Kæmpe anbefaling herfra.
millenniummillenniumSkrevet 12/10 00:28 
JOKER

Karakterdrevet film til det ekstreme. Kameraet forlader nærmest ikke Joaquin i et sekund gennem filmens to timers varighed, hvilket lægger et læs af ansvar på skuespilleren. Hvilken han løfter.

Jeg undrer mig over hvorfor den fik middel anmeldelser i USA, når nu den filmteknisk er ekstremt godt skruet sammen. Måske pga det moralske kompleks i at filmen følger skabelsen af en anarkistisk psykopat og morder, uden rigtigt at tage afstand til gerningerne? Det er måske for meget for den amerikanske ånd.

Og så er jeg bare vildt forelsket i hvordan superhelte-universet kan spire så modne og radikalt anderledes film denne.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 13/10 15:17, rettet 13/10 15:19 
El Camino
Fermt fan-service for Breaking Bad fans, som fulgte serien til ende. En kompakt film med en både sammenbidt, traumatiseret og dyb Jesse Pinkman i hovedrollen. Kan absolut anbefales som en stærk bonusordning til serien, men alligevel føles det aldrig som mere end et afsnit på to time. Ikke en egenrådig film. Og måske kræves der heller ikke mere.
The medium is the message.
GreaseballGreaseballSkrevet 13/10 21:40 
Doom: Annihilation
For at sige det mildt, Doom filmen der kom før denne var tæt på at være bedre. Denne er lidt tættere på spil materiale. Farvede Keycards, ildkugle kastende dæmoner og ja, så stopper mine positive tanker om denne her film også. Jeg elsker en god action film. Men her, for lidt action og dem som var, var ikke spændende. Effekter var kedelige. Skuespillere manglede gnist. Tror hele budgettet blev brugt på en 10min scene sidst i filmen. Plus det en af de pokkers film der lægger op til en 2'er som vi nok aldrig ser.
Værst af alt, ingen Doom spacemarine.
Anbefaling: Nej.
Alternativ: Sæt en af de gamle Aliens film på.

Lejet på xbox for kr 29,-. Ærgeligt de ikke har en fuld tilfredshed eller pengene tilbage politik på deres film ;)
millenniummillenniumSkrevet 01/11 13:34, rettet 02/11 19:17 
Rocketman:
Hold kæft hvor var jeg træt af selvfede og ukritiske autobiografiske film om historiske musikere, men Rocketman fik vendt min pessimisme til en markant optimisme. Vidste slet ikke det var en musical, men de musikalske indslag er pisse godt integreret, og det hele er behageligt useriøst og tager sig mange kreative friheder.

X-Men Dark Phoenix:
Det er ikke fordi den er dårlig - den er bare ikke god nok. Instruktionen virker usikker og castingen har IMO fejlet, for Sophie Turner er slet ikke stærk nok i den centrale rolle.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 01/11 14:07, rettet 01/11 14:09 
Bohemian Rhapsody:
En selvfed ukritisk "autobiografisk" film om historiske musikere.
Filmen er velgjort, og højdepunktet må være "ham fra until dawn"s fantastiske genoplivning af Freddy Mercury. Men filmens åbenlyst fiktive gengivelse af Queen's historie er så kvalmende romantisk at den både virker som en parodi, og så komplet tandløs at den bliver 100% uinteressant.
Man sidder mest bare og ønsker at man så 24 Hour Party People i stedet.

The Lighthouse:
Jeg må tilslutte mig koret og konstatere at dette muligvis er den mest imponerende film fra 2019. Cinematografien og lyddesignet er fuldstændig i top, og især Willem Dafoe har nok aldrig været bedre castet i en rolle, som den nærmest komisk stereotypiske gamle søulk.
Rigtig meget af hvad der sker i filmen virker lidt formålsløst, og jeg må indrømme at det meste af symboliken er nok tabt på mig (den åbenlyse sammenligning må være myten om Prometeus, men jeg er ikke helt med på hvad det betyder). Men det gør ikke så meget, for alt er så velgjort at man sidder bundet til stolen, og selv hvis der ikke er nogen dybere mening med filmen, formår den stadig at være beundringsværdig.
Dog nok ikke "for alle". På vej ud af (den ellers komplet udsolgte) biograf, overhørte jeg næsten udelukkende folk trække på hvorvidt de ville betegne den som "god". Det er i langt større grad en "kunstfilm" end jeg havde ventet, og kan måske godt forstå hvorfor den ikke får rigtig biografpræmiere i Danmark og det meste af Europa.

Alternativt take: Willem Dafoe prutter mens Robert Pattinson onanerer i to timer.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
millenniummillenniumSkrevet 02/11 19:21 
@Sumez, det var lige præcis efter Bohemian Rhapsody jeg mistede gejsten til biografiske musiker-film.

Jeg kan iøvrigt virkelig anbefale Patrick H Willems videoessay om problemet med genren: https://www.youtube.com/watch?v=K3q3LEaK7_U&...gMKF1Y&index=11&t=0s
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 03/11 12:12, rettet 03/11 12:14 
Han opsummerer ret godt alle mine issues med Bohemian Rhapsody. Der er ingen historie, eller figurer, kun en hul, tegneserieagtig opsummering af en periode i en persons liv. Jeg kan godt forestille mig at hvis man i forvejen er vild med Queen, så giver det helt automatisk en del flere point til filmens fordel.

I samme ombæring gør det også ondt på mig at han tydeligvis ikke har set 24 Hour Party People, som jeg nævnte i mit indlæg - En af den type film der er så underholdende, og sammensat af så mange små detaljer, at den bare kan ses igen og igen og igen.
Den opfylder alle tropes fra music biopic formlen (omend perspektivet er fra producerens synspunkt, i stedet for musikernes), og dækker adskillige årtier, med et utal af velkendte anekdoter kastet ind, men omfavner det på en måde hvor det fremstår satirisk - men i modsætning til Walk Hard rent faktisk er baseret på ægte begivenheder. Og så ejer den virkelig sine fourth wall breaks, et element ham din video-ven omtaler som "an interesting idea that don't quite work" i forbindelse med James Brown-filmen. Det føles som at se kommentarsporet på en DVD mens man ser filmen, og fungerer fantastisk til den type film.
Jeg vil til enhver tid hellere gense Andy Serkis som en umulig, fordrukken Martin Hannett end Rami Maleks ellers imponerende gengivelse af Freddy.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
GreaseballGreaseballSkrevet 15/11 22:06 
Joker.

Så Joker forleden. Det var en fed film. Et frisk pust på hvordan en historie om en karakter fra en superhelte serie kan fortælles.
Men fik både medlidenhed og frygt for hovedpersonen efterhånden som galskaben blev mere og mere tydelig. Sådan kan en historie om fald ned i vanviddets mørke fortælles.
Joaquin Phoenix gør det fantastisk i rollen. Flot valg at stort set alle scener i filmen er med fokus på ham.
Klar anbefaling her fra hvis man også kan lide en dyster fortælling engang imellem.
SumezSumezSkrevet 18/11 12:49, rettet 18/11 12:49 
Har endelig fået set en hel masse af de film jeg er bagud med her på det seneste. Vi starter med en klassiker:

Taxi Driver

Jeg elsker helt generelt alt hvad jeg har set af Scorsese's film, men på trods af at Taxi Driver generelt anses som en af hans største film, så er det måske også den der har gjort mindst indtryk på mig. Hele filmen er drejet imod dens finale, der helt ærgeligt føles lidt flad - hvilket sådan set delvist også er bevidst fra filmens side SPOILER-TEKST:
(Travis overlever imod sin forventning, fortsætter med sit job, og anses som en helt)

Jeg kan godt se at hvis man tager udgang i filmens samtid, og opgøret med indtrykket af USA som den ufejlbarlige supermagt, så giver dens filmhistoriske betydning mening. Men ser man på den i dag er det sådan lidt som at lave en krigsfilm med budskabet "krig er ubehagelig".
Når det så er sagt, så er filmen naturligvis voldsomt helstøbt, og alle scener tjener et formål, og er godt stykket sammen. Scorsese kan sit kram, og der er da også flere scener som jeg husker tydeligt pga. den interessante måde de fortælles på, bl.a. den hvor Marty selv spiller en pistolglad, jaloux ægtemand/passager. Jeg kan godt forestille mig at flere scener også vil vinde noget mere ved eftefølgende gensyn.


Joker

Lad os tage Joker med nu, da den rimelig åbenlyst låner med arme og ben fra netop Taxi Driver, og som jeg ser det også har flere direkte referencer til den (se bl.a. scenen hvor han sidder og leger med sin pistol, og peger på sit TV).
Modsat Taxi Driver er Joker langt mere karikeret, og benytter sig af flere "fantastiske" elementer, hvilket måske virker "dummere", men jeg synes faktisk det fungerer kraftigt til sin fordel. Det er trods alt de værktøjer der er med til at adskille film fra virkeligheden og gøre dem mere interessante. Faktisk kom det ret meget bag på mig præcis hvor velstøbt filmen var.
Jeg kan godt lide at den foregår i sin egen "tidsbobel" der måske kan placeres et sted i slut-70'erne/start-80'erne, men samtidig også repræsenterer nutiden, bare uden den teknologi der præger vores samtid. Det er meget ikonisk, og svarer lidt til at bruge et piktogram af et damplokomotiv til at repræsentere en togbane. Klovne-temaet virker også tumpet "on the nose", men retfærdiggøres i kraft af at vi allerede kender figuren/konceptet bag "Jokeren".
Jeg har hørt filmen beskrives som en "origin-historie" til Jokeren, men jeg har meget svært ved helt reelt at se det som det, og synes også den fungerer meget bedre når den står på egne ben. Det var f.eks. på ingen måder nødvendigt at inkludere den unge Bruce Wayne. Til gengæld har den den luksus at have den allerede-etablerede rigmand i Thomas Wayne der fremstilles som en person der prøver at redde verden, men åbenlyst nok ikke har rent mel i posen. Det samme går igen i Gotham City der jo alle dage bare har været en tegneserie-udgave af New York City.

Jeg havde egentlig ikke regnet med særlig meget fra filmen, da man jo har set traileren og reelt set ved præcis hvad man skal vente af hele historien, og det er i bund og grund også præcis sådan den udspiller sig. Men den vinder netop ved at hver eneste scene er interessant, og har noget reel indhold at byde på, og Joaquin Phoenix (der vistnok også er med i hver eneste scene!) gør et fantastisk job, som det er svært at forestille sig nogen andre skuespillere løfte i så høj grad.
Som ventet er filmen i bedste mainstream-ånd også meget meget bogstavelig, og sørger for at banke dig over hovedet med pointen. Men det eneste sted hvor jeg følte at det reelt tog overhånd og var uønsket var SPOILER-TEKST:
da det afsløres at hans kæresteforhold er noget der kun foregår i hans hoved. Ja - jeg forstod det udmærket da hun ser ham i sin lejlighed og ikke genkender ham, i behøver ikke at vise hver eneste scene med hende og så uden

Jeg synes også det var ret unødvendig udpensle hele historien med SPOILER-TEKST:
hans fortid, og moderens løgne og tvangsforestillinger omkring Thomas Wayne. Udover at det giver ham en årsag til at hævne sig på hende, så kunne jeg meget bedre lide den mere simple og håndgribelige historie med den nedtrådte ældre dame, der har bildt sig selv ind at Wayne ønsker at tjene hendes interesser, når han i virkeligheden er komplet ligeglad

Folkets oprør imod den falsk idoliserede overklasse skildres virkelig godt, og selvom der ikke lægges skjul på at der er tale om skurke, og at Arthur/Jokeren selv ikke engang identificerer sig med optøjerne, så fik filmen mig alligevel til at sidde med en klump i halsen over hvor håbløst det står til for så mange mennesker i især USA der intet kan stille op i en verden hvor folk konstant får at vide at det er deres egen fejl hvis de ikke er rige og succesfulde. Det er ikke ligefrem nyheder, men det er rart at se en film der bruger det som aktivt omdrejningspunkt fremfor en passiv baggrund.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
millenniummillenniumSkrevet 18/11 14:26 
Og _måske_ pga det sidstnævnte fik filmen ikke så varm en velkomst af de amerikanske filmanmeldere som hos de danske. :) Det er bare en teori.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 05/12 13:08 
The Irish Man

Jeg brugte den første time på usund overfokusering af den digitale ungdomskur på hovedpersonernes ansigter. Det var virkelig svært at abstrahere fra det lidt døde blik i Robert De Niros blå øjne og gennemført utroligt glatte framerate i Joe Pescis mundbevægelser. Måske ved et gensyn har mine øjne vænnet sig til det, og kan derfor bedre undertrykke det.

Det sagt, så sad jeg med en følelse af vemod efter The Irish Man. Ikke fordi den ikke er god, men som en mangeårig fan af Scorsese, føler jeg at han runder af og at filmen repræsenterer en sluttet cirkel for mandens liv i filmverdenen. Den arver temaerne fra Scorseses oprindelse, men er modnet væk fra fandenivoldske Mean Streets til alderdommens og visdommens otium. Den er bevidst langsommelig, lavmælt og forenklet - fjernt fra de ungdommelig adrenalin-sus, vildskaben og pulsen vi kender fra Goodfellas/Casino/Departed. Jeg har nærmest svært ved at se, hvad Scorsese kan lave efter denne film.

Ingen af de indvolverede virker derimod trætte af filmfaget. Robert De Niro, der almindeligvis er en ekspressiv ekspert, udfordrer sig selv med en sammenbidt og ydmyg karakter. Det er dog Al Pacino og hans umenneskelige evner i skuespilfaget der fascinerede mig mest.

Måske ikke den Scorsese-film der er nemmest at genbesøge en gang i fremtiden, men det vil jeg helt sikkert.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 05/12 13:22, rettet 05/12 13:23 
Jeg brugte den første time på usund overfokusering af den digitale ungdomskur på hovedpersonernes ansigter. Det var virkelig svært at abstrahere fra det lidt døde blik i Robert De Niros blå øjne og gennemført utroligt glatte framerate i Joe Pescis mundbevægelser.

Jeg slukkede filmen da jeg havde indset at jeg havde set over en half time og ikke havde hørt efter hvad en eneste person havde sagt, pga. filmens uncanny valley distraherede mig så kraftigt.
Jeg har nærmest svært ved at se, hvad Scorsese kan lave efter denne film.

Mere Jesus-gejl? :D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
NaieraNaieraSkrevet 05/12 13:29 
millennium>
The Irishman

FTFY ;)
There are five lights.Spiller nu: Outer Worlds, The
SumezSumezSkrevet 05/12 13:33 
Nej, millennium så porno-ripoff udgaven.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
millenniummillenniumSkrevet 05/12 20:22 
Ord-kværulanter. :D
The medium is the message.
PapandPapandSkrevet 05/12 21:08 
Klaus

Wow! Vi skulle se en julefilm og faldt tilfældig over denne som så hyggelig ud. Hvis du skal se en' julefim i år, så sørg for at se Klaus. Fantastisk animation som taler både til børn og voksne.

Klaus - IMDB
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
4'878 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig