Rate titles

Sidescrollende shmup. Et af mine fem første computerspil og stadig ikke (helt) uden kvaliteter, selvom tidens tand bider hårdt - ikke mindst hvad længde angår.

Screenshots kan på shooter fans virke lokkende. Men hold jer i skindet! Uhyggelig dårligt gameplay, spolere én hver form for nydelse dette spil kunne gemme på.

Sikkert meget hyggeligt for de allermindste, men damn hvor er det kedeligt! Det er den eneste gang i historien, Nintendo har givet en licens ud, og så bliver den misbrugt sov groft..

På papiret rigtig spændende koncept med PVE, PVP, permadeath og hvad har vi. Desværre er bosserne en joke, og der er for langt mellem man møder andre spillere. Fedtet og ulækkert af microtransactions.

Irem kikser med denne retro opsamling som er monumentalt ringe. Kung Fu Master er den eneste klassiker. Men selv med et arcade joystick, er kontrollen skuffende, og pointen med mit opkøb dermed tabt.

Tempoet er ok, men svært at afslutte og spille hinanden.

Pinligt lyspistolspil, der er ligeså gråt og grimt at se på, som det er trist og monotont at spille. Filmen er ikke for god, men spillet er meget værre. Man orker dårligt at spille sin credit op.

Tilbage i den kedelige stil fra seriens første spil og med det ligeså kedelige interface som de andre spil fra samme periode. Kedeligt.

Fin grafik er vist det eneste gode der kan siges om Lagoon. På alle andre områder er det et forfejlet action RPG. Spillets dungeons er enorme og labyrintiske, hvilket kun fører frustration med sig.

Burde have været arcade-perfekt, men sværhedsgraden er skruet så højt op at det grænser til uspilleligt. Foretrækker faktisk grafikken i MD-versionerne frem for de grimt skalerede sprites heri.

Overraskende varieret og egentlig også sjovt på en primitiv måde, men som mange spil fra perioden er det så kort, at man ikke når at danne et ordentligt forhold til det.

Stil og lydside er det eneste der taler for dette spil. Voldsom repetitiv gameplay, kun med bosserne til afveksling. En smule mere kærlighed og spillet kunne måske have været fremragende.

Gennem de pt. 7 spil i Mario Party serien er det kun gået ned ad bakke. Minispillene er svage, men den største synder er den kedelige brætspilsformular der fuldstændig trækker tempoet ud af spillet.

Det forfærdelige, og ufrivilligt morsomme, stemmeskuespil går næsten hen og bliver det eneste positive, jeg kan sige om Michigan, der ellers byder på et interessant koncept.

Var det ikke for den dårlige kontrol og de trivielle baner ville spillet have været et ordinært actionspil - nu er det bare et dårligt actionspil.

En kort surrealistisk oplevelse, som mere virker som et kunstprojekt end et spil. Kedet mig det meste af tiden.

Hvis ikke spillets gabende kedelige gameplay får dig til at falde i søvn, vil dets intetsigende grå grafik uden tvivl gøre det. Selv kameraet sover!

En udsædvanlig dårlig Limbo-klon, der både er fejlfyldt og er ligefrem en belastning at spille, i stedet for at være sjovt. Mest positive ting er at man kan lære lidt om Eskimoer... Skod.

Potentielt interessant, men det hele er så utroligt trivielt og ensformigt, at oplevelsen meget hurtigt bliver enormt trist. Og ingen mulighed for multiplayer...

Ligegyldig historie, pakket ind i 20 missioner, med fjender uden udfordring. Nåede aldrig under 50% HP, og 1cc´ede i første forsøg. Okay upgradesystem, der dog bliver overpowered. Glimrende control!

Godt koncept i 2P, men bliver ret hurtigt kedeligt trods mange variationer. Intet at komme efter i single player. Noget af det bedste på konsollen.

Hvis man holder af Pac-Man, findes der ikke nogen bedre håndholdt port af arkadespillet. Desværre er jeg ikke særlig vild med Pac-Man.

Skuffede allerede da det kom, selvom generations strukturen fangede opmærksomheden. Kan næsten kun spilles af historisk interesse nu.

Bortset fra en OK anime-intro og præsentation, er der intet af kvalitet i denne vertikal shooter, der uden problemer indtager pladsen som det værste shmup spil til Saturn. Det er totalt smadret.