Capcom er vel en af de udgivere/udviklere, som mange af os godt kan lide at elske. Blandt andet fordi de har en fremragende historie med mange milepæle indenfor spilmediet og fordi de historisk set har været gode til at give folk (ikke mindst de lidt mere hardcore), hvad de gerne vil have.
Men er vi ikke ved at være derhenne, hvis man ser på firmaets præstationer over de sidste par å... Se hele indlægget
Capcom er vel en af de udgivere/udviklere, som mange af os godt kan lide at elske. Blandt andet fordi de har en fremragende historie med mange milepæle indenfor spilmediet og fordi de historisk set har været gode til at give folk (ikke mindst de lidt mere hardcore), hvad de gerne vil have.
Men er vi ikke ved at være derhenne, hvis man ser på firmaets præstationer over de sidste par år, at Capcom ikke længere fortjener den status?
Vi har snakket om den "uheldige" udvikling som flere af deres ellers solide serier (Devil May Cry, Onimusha, Dino Crisis) har fået med de seneste afsnit. Historier der bliver mere og mere overdrevne og synes at tække det laveste publikum. Samtidig er deres hovedserie, Resident Evil, gået i stå. Gentagelser og gentagelser.
Men det der for alvor er ærgerligt, er de nye titler, som mange af os så frem til med spænding. Dem der så ud til at Capcom gik i lidt nye retninger og samtidig bevarede den høje Capcom-kvalitet. Jeg tænker på titler som Auto Modellista, P.N.03 og Chaos Legion, som der alle var store forventninger til, men som i følge de fleste skuffer med forfejlet og ensformigt gameplay.
Man begynder at tro, at de tilsvarende så interessante titler som Red Dead Revolver, Dead Phoenix og Capcom Fighting All Stars i virkeligheden blev droppet (hvis de er det i denne uge), fordi at de så ud til at følge samme tendens.
Derimellem udsender Capcom en række trivielle titler som fx Survivor-tingene, selvom alle spil i den serie har været dårlige. Hvorfor? Det synes kun at være få gange, at Capcom leverer gode spil som Maximo og Tekki - og selv de har deres åbenlyse svagheder.
Egentligt skal vi vel helt tilbage til Devil May Cry for et finde et decideret godt spil fra Capcoms hænder, som ikke allerede lignede utallige andre spil fra firmaet. Det næste der fortjener den hæder ser ud til at blive Viewtiful Joe.
Det giver så to klassespil på omkring to år. Er det godt nok for et spilfirma af den kaliber? Umiddelbart vurderet er det i hvert fald ikke i nærheden af, hvad fx Konami og Sega har præsteret i samme periode. Er Capcom bare ikke, hvad de var? Eller har nogen af os for høje forventninger til dem?
|