Det har vist ikke været nævnt på P:R før, men sidste år dukkede der endnu en retro-fokuseret håndholdt konsol op på markedet, kaldet Evercade. Der er efterhånden mange billige og suspekte Kina-dimser at finde som kan noget lign, men denne pla...
Se hele indlægget
Det har vist ikke været nævnt på P:R før, men sidste år dukkede der endnu en retro-fokuseret håndholdt konsol op på markedet, kaldet Evercade. Der er efterhånden mange billige og suspekte Kina-dimser at finde som kan noget lign, men denne platform adskiller sig ved udelukkende at udgive fuldt licenserede spil fysisk på cartridges og generel være seriøse mht. support, udgivelser og kvalitet.
Jeg købte en Evercade + en stak cartridges sidste år og må sige hardwaren overraskede positivt, til prisen (jeg gav kr 720 for maskinen + 3 carts). Buildkvalitet, ergonomi, knapper og d-pad er god og præcis - selv om det på billederne måske ligner en lorte d-pad. LCD skærmen er acceptabel (til prisen) men betragtningsvinkel kunne være bedre.
Der er pt. udgivet ca. 12+ cartridges (og mindst 8 mere på vej i år) med samlinger af emulerede 8 og 16 bit konsoltitler (NES, SNES, MD, Atari 2600, 5200, Lynx), og senest et par PS1 titler. Emuleringen er rigtig fornuftig og hurtig, dog savner jeg bedre skaleringsoptions til f.eks. SNES og MD, det ser jeg pt som maskinens største svaghed.
Der er også rigtige arcade spil på vej men de har endnu ikke bekræftet hvilke.
Liste over cartridges og spil som er udgivet og på vej...
https://evercade.co.uk/cartridges/
DF/John Linnemanns anmeldelse:
https://www.youtube.com/watch?v=IwozJMggTIQ
Senest har de annonceret en lille stationær konsol kaldet Evercade VS som har to cartridge slots, 4 USB controller porte og vil bl.a. understøtter op til 1080p output (inkl nye skaleringsoptions, scanlines, osv). Som navnet antyder vil maskinen muliggøre multiplayer titler. Alle cartridges vil virke på begge maskiner, dog med undtagelse af Namco collection 1+2 pga. licensering.
Evercade VS er planlagt til at udkomme i november til priser fra €100 (mindste bundle med 1 controller og et cartridge). Til sammenligning er den håndholdte Evercade prissat til vejl. €80 (1 cartridge bundle).
Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=fdUEBPScfGk
Mere info:
https://evercade.co.uk/vs