X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Realisme? Jeg vil charmeres!


Svar
RJKRJKSkrevet 06/05-05 00:00, rettet 06/05-05 11:28 
Jeg er måske blevet hængende på 16 bit-stadiet. Når jeg ser små, flotte håndtegnede og velanimerede sprites, bliver jeg glad. Når jeg ser moderne spil med 3d-grafik i høje opløsninger, tættere og tættere mod "realisme", bliver jeg træt. Det keder mig simpelthen. Jeg ser nok realisme i virkeligheden. Jeg behøves ikke se realisme i spil også.

Jeg savner den "energi" ved mange af de gamle 16 bit 2d-spils udtryk, som jeg i mangel af bedre ord kalder for "charme". "Charme" er noget subjektivt og udefinerbart, fortæller Chrono mig :) men jeg synes nu det virker rimeligt let at definere. Det er den lethed, naivitet, sødme, humor, fjollethed, varme, ligefremhed, venskabelighed, magi og måske ligefrem kærlighed, der er i spil som Secret Of Mana, Bubble Bobble, Grandia, Disgaea, New Zealand Story, Chrono Trigger, Metal Slug, Maniac Mansion, Rainbow Island, Gunstar Heroes og de fleste oldschool Final Fantasy- og Zelda-spil.

Selvfølgelig skal man have afveksling, og jeg nyder da fx voldsomt survival horror-spillene, som er meget langt fra at have disse elementer. Men med jævne mellemrum vil jeg altså fornøjes. Det skal være de spil, der af sig selv giver mig lyst til at spille dem, fordi de charmerer mig, og ikke bare fordi jeg pinedød skal gennemføre dem for at få dem afsluttet.

Og som tiden går og 16 bit-generation forsvinder i horisonten, er der længere og længere mellem de charmerende oplevelser. Som jeg ser det er en væsentlig del af problemet det stadig større krav om "realisme". Alt skal ligne virkeligheden så meget som muligt, ellers er det per definition "grimt", og så springer mainstream-publikummet fra.

Jeg er måske bare mere japaner end amerikaner. I Japan er det ikke uncool at have bøssede alfer, der ikke kan flyve, i et spil. Eller, det er det jo så åbenbart nu, fordi amerikanerne ikke kan lide det, og så må Tingle dø, for store spil skal jo tiltale hele markedet. Zelda: Wind Waker endte jo, trods skepsis, netop med at være et af de mest charmerende spil i denne generation. Det er jo ikke fordi det er umuligt at have charme i spil baseret på 3d-grafik. Beyond Good & Evil, Ico, Kingdom Hearts, Katamari Damashii og Super Monkey Ball har for eksempel også gjort det. Men de drukner jo fuldstændigt i havet af 2. verdenskrigs-FPS'er, bilspil med 3700 licenser og fodboldspil - nu med endnu flere spillere, der ligner dem i virkeligheden endnu mere!!

Selvføgelig er gode spil det eneste der virkeligt betyder noget, men er noget af den fokus - at spillene skal være sjove - ikke gået tabt et sted i de håbløse og uendelige bestræbelser på at opnå realisme? Jeg er ligeglad med realisme. Jeg vil meget hellere have charme. En meget forbiset spilkvalitet i denne generation - og uden rimelig udsigt til forbedring i den næste...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
MusicManMusicManSkrevet 06/05-05 00:44, rettet 06/05-05 00:48 
hørt! jeg savner den sødme og varme der er at finde i f.eks Yoshi's Island til SNES! :) det er simpelthen så hyggeligt og sjovt at spille det spil, jeg bliver altid så glad når jeg spiller det! :) giv os flere af den slags spil! ;)
jaesjaesSkrevet 06/05-05 00:46, rettet 06/05-05 03:18 
RJK, din bøssede alf, jeg har det nok ret meget på samme måde. Den visuelle side af et spil er selvfølgelig meget vigtig, og for mig er den kolosal vigtig, da den på mange måder er lig med spillets sjæl. Personligt er det dog vigtigere, at jeg drages ind i en eventyrlig verden, og derfor gør det ikke så meget, at enkelte aspekter ved grafikken er realistiske: Final Fantasy, ICO, Duke Nukem, Klonoa, Metal Gear Solid, Kya, Beyond Good & Evil og Half-Life, ja tak. Splinter Cell, "tilfældigt Anden Verdenskrigs-spil" og meget andet, nej tak :)

EDIT: For også lige at kommentere den udvikling spillene har undergået, når det kommer til charme og realisme (ikke den tekniske realisme naturligvis), så synes jeg ikke, det står så slemt til igen. Der er bestemt sket en udvikling, men sætter man spil fra 16 bit-tiden og moderne spil op mod hinanden, genre for genre, så synes jeg ikke udviklingen er decideret markant. Jeg vil sige, at overordnet set er udviklingen mærkbar og indenfor nogle få genrer er den markant. Et eksempel er point & Click-adventures, hvor comedy-adventures som undergenre næsten er dødt ud.
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 00:56 
Jeg vil også gerne charmeres. Til tider i hvert fald. Nogle gange vil jeg have adrenalin-rush, konkurrence og rent, råt, uforfalsket gameplay. Det er derfor, jeg primært spiller fps i dag - en genre, jeg ellers altid har set skævt til. For mig er fps den genre, der i dag bedst repræsenterer 'pure gaming', som vi kender den fra de gode gamle arcade-dage: Nemlig gaming, der drejer sig om dygtighed, strategi, reflekser, evnen til præcist at håndtere en controller osv.

(jeg anerkender at der eksisterer andre former for pure gaming i dag, men jeg foretrækker bare fps frem for shmups, fighters mv.)

Når det er sagt, så har jeg lige kigget lidt hen over min spilhylde og vil lige fable lidt.

Ghost Recon Island Thunder står for mig som en af de største oplevelser i denne generation. Det var det spil, der introducerede mig for online spil, og jeg har råspillet det i coop på Xbox Live.

Spillet har (næsten) ingen charme. Det erkender jeg blankt. Men det er et fremragende spil alligevel. Det samme kan man sige om andre af Ubisofts fps'er i samme serie, Rainbow Six osv. Charme er ligesom ikke pointen. Det er krig og terrorisme det her. Pure gaming. Skills.

Final Fantasy VI. Det eneste rpg jeg har spillet to gange. Charmerende på alle måder. Episk set som historie. Svagt set som spil - forstået på den måde at spillet ikke kræver nogen særlige evner af spilleren ud over at denne skal kunne læse og trykke X en masse gange under diverse random encounters, man reelt set ikke kan dø af.

Jeg kan både lide GR:IT og FFVI. For nogle gange vil jeg charmeres, og andre gange (de fleste gange pt.) vil jeg udfordres.

Der står så også Lord of the Rings: Third Age på hylden. Det er et rpg (og dermed nærmest per definition uden noget videre gameplay) lavet af EA (og derfor nærmest per definition uden charme). Se dét er en uheldig kombination, selvom spillet er meget hyggeligt at sidde med, hvis man kan lide LotR (og det kan vi vel alle sammen).

Nu kommer så min personlige lille kæphest, og hvis man plejer at læse mine indlæg, så kommer det nok ikke som den helt store overraskelse. For charme og gameplay kan jo godt kombineres. Halo 2s campaign er fyldt med humor og charme og selve verdenen er magisk. Så det kan godt lade sig gøre, selv i dag, at kombinere begge dele. Monkey Ball som du nævner gør det jo også, og der er flere.

Det jeg egentlig bare prøver på at sige, er at jeg godt kan leve uden charme, hvis jeg får mit gameplay, men samtidig at charme godt kan skabe en god oplevelse med tyndt gameplay. I 16-bit alderen var de muligvis generelt set bedre til at kombinere de to ting end tilfældet er i dag. Det er jeg ikke utilbøjelig til at give dig ret i.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 01:03 
jaes>
Personligt er det dog vigtigere, at jeg drages ind i en eventyrlig verden,

Det er også noget af det vigtigste for mig: At blive draget ind i en setting. I flere tilfælde kræver det dog i dag for mit vedkommende realisme. Hvis jeg skal spille commando-soldat i Cuba så vil jeg se en realistisk afbilding af denne setting.

Jeg ser ingen grund ttil, at der ikke skulle være plads til både realistiske settings og eventyrlige do. Faktisk mener jeg, at der decideret er behov for begge.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
jaesjaesSkrevet 06/05-05 01:03 
Wehner>
Halo 2s campaign er fyldt med humor og charme og selve verdenen er magisk. Så det kan godt lade sig gøre, selv i dag, at kombinere begge dele.

Jeg er egentlig enig i, at der er mange charmerende elementer ved Halo, men... nu må jeg ud med det; jeg hader de forbistrede rumvæsener og deres tåbelige latter-lignende udbrud ;)

Underligt nok, så syntes jeg, det var fedt i Starship Troopers, at menneskene var realistiske (omend karikerede), mens rumvæsenerne var tegneserie-agtige. I Halo irriterer det mig, desværre.

Smag og behag, og jeg gider ikke diskutere Halo, syntes bare det passede til diskussionen :)
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 01:04 
jaes>
Jeg er egentlig enig i, at der er mange charmerende elementer ved Halo, men... nu må jeg ud med det; jeg hader de forbistrede rumvæsener og deres tåbelige latter-lignende udbrud ;)

Ikke tåbelige, jaes. Charmerende! ;)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SonicSonicSkrevet 06/05-05 01:05 
Din mening er hørt og delt af mange RJK :)
F.eks. syntes jeg det er lidt synd at det nye Zelda bliver et "realistisk 3D overkill" spil, istedet for den nuttede 2D platform man brugte før, eller i det mindste den cell-shadede metode man brugte i wind-waker. Jeg føler det sådanne, at jo federe 3D grafik et spil næsten har, jo mere kedeligt er det også at spille... man har set bort fra gameplay da man har haft alt for travlt med heftige 3D engines, karakter-design og tekstur-design.
Se nu bare doom 3... enormt flot spil, men hvor lang tid spiller man det inden det bliver kedeligt? Tjah, for mit vedkommende blev det kedeligt da jeg var kommet over den normale "WOW - fedest grafik og skygger jo"-effekt. Det er rigtigt flot, og de har lagt mange kræfter i på det grafiske og på hollywood-effekterne, men spillets forløb? Det samme, det samme, og det samme om igen.
Der er overhovedet ingenting galt med sprites, og jeg vil da mene at de stadig bliver brugt på den rigtigt fede måde (Castlevania, Zelda Minish Cab anyone? :))
Parental Advisory: Explicit Lyrics
jaesjaesSkrevet 06/05-05 01:08 
Wehner>
Jeg ser ingen grund ttil, at der ikke skulle være plads til både realistiske settings og eventyrlige do. Faktisk mener jeg, at der decideret er behov for begge.

Det er jeg ikke uenig i. Det er lidt hvad jeg er i humør til, og også meget afhængig af genren. Historie og koncept skulle være meget nøjagtigt sat op, hvis jeg skulle bruge tid på et Anden Verdenskrigs-spil, hvor soldaterne havde overdimensionerede øjne og lilla hår :)
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 01:10, rettet 06/05-05 01:11 
Sonic --->

Når jeg ser på trailerne for det næste Zelda-spilså vil jeg kategorisere det i den magiske, eventyrlige, charmerende ende af spektret. Uden at tøve. Det er jo 'bare' OoT og MM med nutidens teknologi, og hvis ikke de var charmerende, så ved jeg da ikke, hvad er.

Man skal passe på med 3d = fy. Så kommer man let til at lyde som en fanatisk 2d-nostalgiker :)

Men til GBA er der ganske rigtig kommet nogle fantastiske 2d-spil. I hvert fald tror jeg ikke på at Minish Cap bliver overgået lige foreløbig og næppe på GBA overhovedet.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 01:11 
jaes>
Historie og koncept skulle være meget nøjagtigt sat op, hvis jeg skulle bruge tid på et Anden Verdenskrigs-spil, hvor soldaterne havde overdimensionerede øjne og lilla hår :)

Hehehhehehe
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
BobbeBobbeSkrevet 06/05-05 01:28 
RJK>
Jeg er måske bare mere japaner end amerikaner. I Japan er det ikke uncool at have bøssede alfer, der ikke kan flyve, i et spil. Eller, det er det jo så åbenbart nu, fordi amerikanerne ikke kan lide det, og så må Tingle dø.

Kan lige se bagsiden af de næste P:R-trøjer:
"P:R - Fordi vi elsker bøssede alfer i stramt grønt tøj" ;)
Spiller nu: Wii
JAAJAASkrevet 06/05-05 01:34, rettet 09/05-05 02:38 
Jeg er på mange punkter enig, dog med nogle forbehold. Den nuttede homo-alfe stil i japanske spil (og anime, det hænger ret tæt sammen), er efterhånden blevet så standardiseret og kommerciel, at man også her kan gå bunker af titler igennem, før man støder på den 'kærlighed', som jeg også leder efter. Selv en japanofil som mig kan ikke undgå at føle, at japanerne selv driver rovdrift på det nuttede og ofte glemmer at få det fundament med, der gør det nuttede interessant. Heldigvis kommer perlerne stadig fra det fjerne Østen. Jeg synes bare, at man skal igennem mere ligegyldigt samlebåndspladder for at finde dem, end man skulle før i tiden.

Samtidig har jeg også jævnligt perioder, hvor jeg bare vil have et godt FPS, og så har jeg intet i mod 3D grafik. MGS3, Socom, Ace Combat, Katamari, racerspil, 3D fighters, Disaster Report .. kom med dem.

Måske skyder jeg lidt ved siden af, da det for mig nok ikke så meget er et 2D vs 3D spørgsmål, men egentlig mere et Japan vs Nordamerika spørgsmål, hvor jeg har ekstremt svært ved at sluge den amerikanske Tribal-tattoo-skaldet-tough-guy-og-biler-med-flammer-på-siderne attitude, der er ret fremherskende i deres nuværende måde at lave spil på. Selvfølgelig en generelisering, men trenden er da tydelig. Det skal være så fandens 'hårdt', og det siger mig absolut intet. Der synes jeg, at japanerne er hundrede gange bedre til at lave 'hårde' eller realistiske spil, hvor det stadig er gjort med et skævt smil og måske endda en velkommen portion selvironi.

I øvrigt læste jeg til min store glæde i det kæmpe Zelda interview på 1up (anbefales), at man ikke skal tage de ting, vi har set fra det nye Zelda som en indikation af, at spillet bliver mørkere. Det forklares, at PR folkene stort set bare har valgt at vise de mørke sekvenser og shots, men at det ikke egentlig er nogen god repræsentation af, hvordan spillet som helhed vil tage sig ud stemningsmæssigt. Jeg synes dog stadig, at det viser noget om, hvad PR folkene tror (ved?) forbrugerne gerne vil have, men det er da rart at høre, at det ikke er det næste Warrior Within.
SjakaleNSjakaleNSkrevet 06/05-05 01:58 
Sjovt i siger det, jeg er lige startet igen(igen) på Super Mario Allstars, og elsker stadig mario især SNES ;) det er underholdning i verdensklasse, og det viser at det ikke behøves at være så djævelsk realistisk, for at få underholdning på højeste plan.

De bedste realistiske spil er dog army spil, da vil jeg sige det kræver realisme, for at få den rigtige oplevelse.
ANYTHING LESS THAN THE BEST IS A FELONY.
ValkyrieValkyrieSkrevet 06/05-05 02:51 
I er ikke de eneste. Jeg kan heller ikke forstå at Tingle er væk. Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg har altid ville være ligesom tingle(minus hans seksualitet). At flyve rundt i en ballon og grine, og sælge landkort! Hvad mere kan man ønske sig?
Det nye Zelda er imponerende, men jeg føler også at det bliver for meget ala Lord of the ring-ish.

Efter min mening er World of Warcraft et in-your-face PC fantasy spil, da det ser så unikt ud i forhold til alt andet på markedet. I sig selv er spillet teknisk svagt. Lav resolution textures, lav draw distance og grimme figure, men de ekstreme lysefarve, overgiret art design og kraftige og humoristiske animationer giver det liv, som bare overgår alt det andet realistiske MMO fantasy bras som Everquest 2(et nærmest photorealistisk, men kedeligt landskab).

Men nogen 3D spil elsker jeg.
Jeg kan ikke klappe i mine hænder over Metal Gear Solid 3 nok.
MGS3 er virkelig flot. Det er helt klart et spil der ligger væk på nogen realistiske højdepunkter, men det går så langt alligevel. MGS er ikke bare super flyvende kamprobotter med atomvåben mere, men også sindssyge bosser, der skyder vipse ud af munden og den slags.

I modsætningen til Splinter Cell serien, som er mere realistisk, så fanger MGS3 mig på et meget stærke niveau, følelsesmæssigt, på trods af sine langt ude elementer.
Det kan nærmest ikke blive mere fiktion end MGS for at være ærlig, men der er bare et eller andet ved det.

Jeg vil måske gå så langt som at sige, at MGS3 er første gang hvor jeg har overvejet muligheden at spil, måske snart vil være ligeså god til at fortælle deres historiere som film.

Pointen er blot, at jeg ikke tror at jeg ville kunne have fået den samme dybe sympati for personerne i MGS3 hvis det stadig havde set ud som om at det var et NES spil.
Well crucify the insincere tonight...
SjakaleNSjakaleNSkrevet 06/05-05 03:02, rettet 06/05-05 09:12 
Det kan du så have ret i..

men jeg ku' dog personligt, tænke mig at de stadig her i nyere tid lavede nogle spil, som ikke behøves være så grafisk perfekt, bare gameplay'et er i top!
ANYTHING LESS THAN THE BEST IS A FELONY.
KTCKTCSkrevet 06/05-05 06:40 
Vi europæere har et helt andet syn på spilmediet end JAP og US.

Søger man de "charmerende" retro og kult titler, som vi sætter så meget pris på, i asien bliver man nærmest grinet tilbage til stenalderen, for derovre er det kun det nye og smarte som dyrkes. Gårsdagens spil er som sort/hvid film er for os, og selvom der stadig er folk som sluger gamle Morten Korch film råt, tror jeg næppe de udgør en større procentdel af vores generations filmsamlinger.

I US har vi en anden holdning, som også skaber problemer i en entusiastisk EU-gamer. Her handler det om at spytte spil ud i en lind strøm, så mega-forbrugerne kan få skudt deres penge af på evige genudgivelser af samme kode med et par nye modeller og teksturer. Kan forbrugerne ikke se, at der går pengemaskine i skidtet, når det nye EA sportsspil let kunne have været lavet som en lille content-download over Xbox Live? Jo, men her deler US-lejren noget med asiaterne, nemlig at det hele skal være nyt og smart.

Så sidder vi her i europa, lidt som det oversete barn, da titlerne oftest kommer senere i PAL, og vi må vente forholdsvist lang tid på de nye og smarte ting (PSP anyone?). Det er da ikke noget under, at vi forelsker os i "det gamle guld", og gudskelov for det.

2D vs. 3D er for mig en anden snak, for her har der været en kløft i starten. Ser jeg på de første 3D-spil i dag, græmmes jeg ofte over de grimme animationer og modeller, som selv dengang var svære at få til at ligne noget man kunne forholde sig til. Jo, der er da perler imellem, men man skal lede efter dem.
Ovennævnte problem findes dog også i 2D, men her skal vi tilbage til nogle af de helt gamle Atari titler, som man blandt andet kan opleve i "Atari Anthologi". Her er et eksempel, som jeg måske kunne have givet en chance, hvis jeg havde spillet det i "gamle dage": http://media.teamxbox.com/games/ss/1026/1099053211.jpg
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
Michael_Michael_Skrevet 06/05-05 08:51 
For mit vedkommende har det nu heller ikke noget med 2D vs 3D at gøre, men nærmere hvorvidt jeg kan fornemme den kærlighed og passion der er lagt i spillet fra designerens hånd.
Netop spil som Mario og Zelda har, op til nu, bibeholdt det charmerende, det magiske, den "rene" uforfalskede spilleglæde.

"Show me the Love!"

Jeg bliver også en anelse træt af for meget realisme, og vender da også oftere og oftere blikket bagud for at finde noget jeg kan blive underholdt ordentligt af.

Der er helt sikkert en latent japaner gemt i mig også. Han kommer dog meget sjældent helt frem, da det ofte er med fare for at blive hængt ud som spil-snob. Man går næppe ustraffet hen til en kreds af mennesker der står og taler om taktik og strategi i Splinter Cell, og prøver at dreje diskussionen hen på de finere nuancer ved Gunstar Heroes, Grandia, Shinrei Jusatsushi Taromaru el. selv nyere perler som Katamari Damacy.

Den japanske kultur er rimeligt "fucked-up" på mange punkter, hvilket spilkulturen som virkelighedsflugt og selvtillidsbooster er et direkte biprodukt af.
Måske går vi alle sammen rundt og føler os en anelse mindre selvsikre engang imellem end vi syner, og så er mange af de japanske spil den rette medicin, helt uanfægtet af deres naivitet og lidt infantile tilgang til mediet.

Som jeg også skrev i en anden tråd, synes jeg næste generation af konsoller kommer for tidligt. Jeg har endnu ikke fundet bare 10 spil til hver af denne generations konsoller som er værd at gemme for eftertiden.
Når jeg så kigger på 16 og 32-bit generationen ser det langt bedre ud på spilhylden.
Det kan selvfølgelig bare være mig, men det kan jo også være noget så gruopvækkende som at de næste konsoller blot er nye inkarnationer el. værtsdyr for parasitter som Gran Turismo, FIFA, NFL, NHL, Tekken, DoA og Splinter Cell som blot nu har fået al den realisme der er mulig ud af PS2, XBOX og GC, og derfor kræver nyt blod.

I en sådan proces er det svært at finde charmen og kærligheden.
SonicSonicSkrevet 06/05-05 09:15 
@Wehner
Måske har jeg udtrykt mig forkert, jeg mente ikke at 3D=fy, aldeles ikke, jeg syntes også selv der er mange rigtigt gode 3D titler ude, det var bare min personlige smag iht. Zelda. Jeg er da ret sikker på, at det nye Zelda nok skal blive charmerende på sin måde, dog varmer det stadigt enormt om hjertet at se de små sprites blive genbrugt, lidt som i Four Swords Adventure, hvor de endda har mixed det lidt op med effekter der minder lidt om Wind-Waker. Så jeg siger ikke 3D Zelda=fy, jeg siger nok mere noget i retning af, at de sagtens kunne holde sprite-stilen eller wind-waker stilen uden at jeg ville blive ked af det. :)
Parental Advisory: Explicit Lyrics
HyakotakeHyakotakeSkrevet 06/05-05 09:30 
Tja, charmen lider et nederlag i det lange løb.

Men jeg synes nu alligevel, der er en del spil som besidder mange af de tilllgsords, RJK listede op som værende definitonen på charme.

Pikmin er da enormt sødt... Mario Sunshine er mindst lige så nuttet som sin gamle 20-pixel høje forfader... osv.

Kan man konkludere, at Nintendo er bedst til at fastholde charmen på de nyere konsoller i kraft af at være japansk? Er der ikke en overvægt af søde spil til GameCuben i forhold til de andre (XBox, PS2)?
KalicolaKalicolaSkrevet 06/05-05 09:33 
Enig RJK.

Jeg savner selv de chamerende spil. Det er som om at de fleste spil mister den der magi de har, når de bliver overført til 3d. Ikke engang mario64 førte magien helt med syntes jeg.
Et spil hvor det er lykkedes 100% (efter min mening) er Maximo til ps2. Vi mangler simpelthen flere spil i stil med Maximo. Altså charmerende spil, med masser af personlighed og farve.

Nå jeg tænker tilbage på charmerende spil, er det første som popper ind i mit hoved "Rainbow Island"

Det er (efter min mening) sker med alle de der realistiske spil er, at spil udviklerne tror at spillene bliver mere realistiske hvis man fjerne alle farverne i spillet, og kun bruger grå og brun, og hvis der er en blå farve så den som regel desatueret til det ekstreme. Derfor render man tit rundt i kedelige ens farveløse verdner (Call of duty, metal of honor, brothers in arms).
Jeg syntes selv at Mercenaries har en smule charme, men det er stadig også tappet for farve, og jeg syntes virkeligt at det er synd.

Helt ærligt, alle WW2 spil er ens, samme soldater, samme kedelige verdner man render rundt i, samme fjender, samme våben. Jeg kan ikke se forskel på de spil.
Jeg mener, hvor svært et lige at erstatte soldaterne med med små pelsede egerne, og onde teddy bjørne, skuge op for farverne og tilsætte nogle sjove lyde? Det til jeg 100 gange hellere spille, end de sædvanlige WW2 spil.
Men så er det jo også lidt heldigt at der stadig er få udviklere som laver den type spil. Der er langt imellem dem, men de kommer dog i ny og næ.

På den anden side er der dog visse spil som kræver en stor mængde realisme for at virke ordentligt, f.eks RE4 er et godt eksempel. Det ville aldrig virke med warcraft grafik :)

Et sidste eksempel er halflife 2. Realistisk grafik (altså farveløst og kedeligt at se på). Jeg vil tilhver en tid vælge halo2 frem for HL2. Fordi halo har charmen og farverne, der gør at det er langt mere interessant end HL.

Og nu hvor vi snakker 2d og 3d. Må vi ikke glemme at det er 2 vidt forskellige genrer. Det er jo næsten umuligt at lave noget 2d som ser realistisk ud, se bare på mortal kombat (har ikke lige fulgt med i de nyeste 2d spil). Derfor er de fleste 2d spil jo i den farverige charmerende stil som vi så godt kan li.

Lad mig lige sige det endnu engang. Conker: Live and Reloaded udkommer snart. Og det er sådan et konsol spil skal være/se ud. Charmerende farverigt, unik grafik og character design, og gameplay i topclasse. Præcis som de gamle 2d favoritter :)
For The Love Of The Game
Michael_Michael_Skrevet 06/05-05 09:45 
Hyakotake>
Kan man konkludere, at Nintendo er bedst til at fastholde charmen på de nyere konsoller i kraft af at være japansk?

Ja, hvis man glemmer at Sony også er japansk;)

De definerede målgrupper for de to koncerner/konsoludviklere har dog altid været ret forskellige.
Min frygt er, at Nintendo gradvist hopper med på vognen, og netop forlader det charmerende til fordel for det mere realistiske mainstream.
Det sagt, er der heldigvis en del spiludviklere på begge platforme, som ikke altid gør hvad markedet beder om.
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 06/05-05 11:01 
Jeg ville gerne skrive lidt mere, men da jeg er på vej ud af døren for at besøge min kære familie vil jeg fatte mig i korthed :)

Enig! De ting RJK i sin første post nævner, er i bund og grund hele årsagen til, at jeg begyndte at investere i gamle konsoller. Mange tusinde kroner og timer senere har jeg stadig ikke fortrudt det.
la0sla0sSkrevet 06/05-05 11:08, rettet 06/05-05 11:11 
Det er interessant at bemærke de folk, som er hoppet på konsolræset i denne omgang. De jeg kender der har fået deres xbox eller ps2, brokker sig ikke, fordi det charmerende er væk, ikke mindst fordi de aldrig har kendt til det.

Jeg mener personligt, at meget af det vi taler om når vi taler om det charmerende er ligeså meget nostalgien. Hvad jeg ville illustrere er, at de folk der aldrig har haft berøring med gamle spil, ikke som sådan føler at de mangler noget, og absolut ikke interesse har i at skulle spille dem. Nu er nostalgi jo ikke noget slemt, jeg er selv ramt, hvorfor jeg også giver RJK ret. Eksempelvis havde jeg et mindre foretagende (kald det bare trip), for et års tid siden, hvor jeg kun spillede håndholdte konsoller. Det gjorde jeg fordi de få knapper simpelthen gjorde det nødvendigt, at designe godt gameplay. I dag tror jeg at noget af det irriterende ved moderne spil er, at de er enormt svære at kontrollere til punkt og prikke (eller også er jeg en hat).

Helt personligt savner jeg også det charmerende eller det jeg hellere ville kalde det: det uskyldige. Fordi efter markedet er blevet strømlinet efter en hollywood model, hvor profit er enormt svær at få, er det som om uskylden for alvor er forsvundet. Det er selvfølgelig en romantisk idé og naiv, at drømme om at de folk der laver deres spil, de laver ting de elsker. Sådan er det næppe! Det er blevet en industri og ikke en passion. Fokus er ligeså meget på appel, målgrupper, design (som sælgende grafiske udtryk), coolness osv.

Problemet er, tror jeg, at vi bærer rundt på en forhistorie, der minder os om hvordan spilmediet var. Har man ikke den forhistorie, så tror jeg ikke man irriteres af tendensen. Personligt føler jeg dog at alle spil vil alt og aldrig tager sig tid til det halve. Det er med andre ord blevet centreret omkring udtrykket, det æstetiske, i en sådan grad at gameplayet ofte bliver sekundært. Spørgsmålet er jo bare, om det er fordi vi har minder knyttet til disse games, at vi forbinder dem med nostalgi, eller at de bare er plain great. Kynikeren vil uden tvivl nævne det første 100%, mens jeg tror at og håber (da jeg ikke kan måle det objektivt) at de gamle spil var bedre, og deres inderste kerne af gameplay (for at blive metafysisk) var bedre udtænkt eller gennemarbejdet. Selvfølgelig har det noget med nostalgi at gøre, men ikke kun, og jeg føler at meget er blevet ødelagt med 3d, det virker endnu ikke som om 3d er blevet mestret i alle genrer, hvor kameraet flyver og flakser. Og hvad realisme angår, så er det jo ikke en form der er tættere påå virkeligheden, det må man endelig ikke tro, realisme er et formvalg ligesom naivisme og surrealisme.

Nå jeg må hellere lukke i, men jeg er enig i den forstand at uskylden er røget, and with it: great gameplay (selvfølgelig en meget uvidenskabelig og poserende kommentar). Den righed der ligger i det uskyldige, hvor alt er tilladt er forsvundet, og når uskylden forsvinder, så kan man sagtens genbruge greb derfra som alferne, MEN figurerne har mistet deres værdi og bliver klicheer eller hul genbrug. For mig var Tales of Symphonia i sin opbygning godt gammeldags btw. så lidt er der tilbage
Hvad sker der?
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 11:24 
Jeg mener ikke at de spil fra nuværende generation, der har stærk gameplay, er svagere end de gamle. Tværtimod, og jeg tror det er nostalgien, der spiller ind for mange, når de længes efter simpelt 2d-gameplay.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
HyakotakeHyakotakeSkrevet 06/05-05 11:45 
Palmer Eldritch>
Hyakotake>
Kan man konkludere, at Nintendo er bedst til at fastholde charmen på de nyere konsoller i kraft af at være japansk?

Ja, hvis man glemmer at Sony også er japansk;)

Ach, ja, klart! :-) Men jeg har aldrig "følt" at Sony rigtig havde noget med Japan at gøre. De har defineret deres målgruppe SÅ hårdt udfra vestlige principper, at de østlige træk er helt væk.
KalicolaKalicolaSkrevet 06/05-05 12:09 
Ja, i har ret i at nostalgien spiller en meget stor rolle. Jeg har mærket det nogle gange når jeg har forsøgt at hive de gode gamle spil frem igen (super mario bros, ghost'n goblins, r-type, osv). Det ER altså bare ikke det samme som da man spillede dem dengang.

Selvfølgelig får man lige den der der super nostalgiske følelse når intro musikken begynder at spille i super castlevania, men efter 10-15 minutter skifter man spil, og førnævnte gentager sig igen.

Jeg tror at min pointe er, om de gode gamle spil egentligt havde så lækkert gameplay som vi allesammen gerne vil huske det, eller om der faktisk ER mere kød og gameplay i de nye spil, og de faktisk ER mere underholdende end de gamle old school spil.

Hvad de nye spil mangler er den der magiske følelse man fik da man spille rainbow island og de andre. De spil hvor man stod nede i kina-grillen i hedehusene, og spillede de samme baner igen og igen indtil man havde klaret den, om man så skulle prøve 100 gange.

Idag, har man 500 våben og granater at vælge imellem, figurerne gør ikke som man ber dem om, AI'en opfører sig mærkeligt. Vi snakker konstant om bugs og fejl i spillene, og om ting der mangler og jeg skal komme efter dig.
Dengang var det simpelt og ligetil, og ingen brokkede sig, og hvis man døde i et spil, var det 100% ens egen skyld fordi man lige var lidt for hurtig på hop-knappen, vi klagede ikke, vi prøvede bare igen.

Og sådan er det bare ikke mere *siges med en vis smerte i mit hjerte*
For The Love Of The Game
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 12:22 
Husker jeg forkert, eller var der ikke mindst lige så mange mange bugs i spillene dengang?
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
HyakotakeHyakotakeSkrevet 06/05-05 12:27 
Jo, Wehner, det tror jeg. Og dengang var der INGEN patches eller updates :-)
KalicolaKalicolaSkrevet 06/05-05 12:35 
jo, der var da sikkert også bugs dengang, jeg kan bare ikke lige komme på nogle.

Det er bare som om at vi idag er mere fokuseret de ting som spillene mangler eller gør forkert, buh, hvorfor kan man ikke dit, hvofor kan man ikke dat. Spillet er dårligt nok kommet på gaden før vi ser frem til 2'eren som skulle indeholde alt det som 1'eren manglede.
For The Love Of The Game
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 12:41 
Heroppe nordpå udnyttede vi i hvert fald kynisk den slowdown, man kan fremprovokere i spil som Bubble Bobble og Wonder boy in Monster Land.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
KalicolaKalicolaSkrevet 06/05-05 12:47, rettet 06/05-05 12:48 
Ja det husker jeg. Der var også sygeligt meget slowdown i R-Type, og det var klart til ens fordel når man skulle undvige diverse lazerstråler. Meeen, jeg vil ikke kalde det en bug i spillet.

EDIT: lad os prøve at blive på topic, så vi ikke får ødelagt denne glimrende tråd :)
For The Love Of The Game
Michael_Michael_Skrevet 06/05-05 12:58, rettet 06/05-05 12:59 
Darknon>
Spillet er dårligt nok kommet på gaden før vi ser frem til 2'eren som skulle indeholde alt det som 1'eren manglede.

Kun ved de spil hvor man projekterer den virkelige verden ind i spillet, hvilket igen bringer diskussionen med realisme vs. charme på banen.

Det er sikkert meget naturligt at ønske sig bedre våben, køretøjer, udstyr etc. men det er jo små banale add-ons som kan klares i en patch el. opdatering, hvorimod de krav man virkelig burde stille producenter til en evt. opfølger bør indeholde spilmæssige kvantespring som vil retfærdiggøre at vi, som køber, vil bruge vores tid og penge på det.

Sådan er det næppe på de mere skæve udgivelser. Man sidder vel ikke, efter at have kastet sig over Katamari Damacy, og ønsker at man i 2´eren kan rulle hangarskibe eller hele lande ind i sin kugle (nogle gør muligvis, men så er de langt ude i forvejen;)).

I "gamle dage" blev "bugs" brugt strategisk og integreret til spillerens egen fordel.

Kan umiddelbart huske at have benyttet mig af det i bl.a. Gauntlet (C64), Legend of Zelda: Links Awakening (GB) og Elite (C64).
SumezSumezSkrevet 06/05-05 13:14 
Darknon>
Ja, i har ret i at nostalgien spiller en meget stor rolle. Jeg har mærket det nogle gange når jeg har forsøgt at hive de gode gamle spil frem igen (super mario bros, ghost'n goblins, r-type, osv). Det ER altså bare ikke det samme som da man spillede dem dengang.

Selvfølgelig får man lige den der der super nostalgiske følelse når intro musikken begynder at spille i super castlevania, men efter 10-15 minutter skifter man spil, og førnævnte gentager sig igen.

Klart enig i de fleste tilfælde, men lige netop de spil, du nævner er et dårligt eksempel. R-Type vil altid være en genial shooter. Det er ikke oppe på siden af Pulstar, der må betragtes som et opgraderet R-Type, men jeg er uenig i at det skulle være falmet med tiden. Det er akkurat ligeså fedt som det altid har været. Jeg købte for nyligt CD-udgaven til PC Engine, og det eneste, der irriterer, er load-tiden.
Det samme med Super Mario Bros. Det er et simpelt spil, så man skal selvfølgelig ikke spille det på samme måde som Final Fantasy X eller Beyond Good & Evil, men også det vil jeg mene er akkurat ligeså sjovt som det var dengang. Men det fremstod selvfølgelig endnu sjovere i at der ikke var særlig mange gode alternativer i firserne. Bare den tid jeg brugte på spillet i selskab med Ouroborosslayer til forrige konsoltræf, viser hvor meget spillet har endnu. :)

GnG og Super Castlevania kan jeg godt være enig med dig i,
men dem har jeg heller aldrig været vildt begejstrede for. Når du bevæger dig op på 16-bit planen, er der dog langt flere spil, der holder i dag. Alenes Squares spil..
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
WehnerWehnerSkrevet 06/05-05 14:09 
Sumez>
Klart enig i de fleste tilfælde, men lige netop de spil, du nævner er et dårligt eksempel. R-Type vil altid være en genial shooter. Det er ikke oppe på siden af Pulstar, der må betragtes som et opgraderet R-Type, men jeg er uenig i at det skulle være falmet med tiden.

Mon ikke de gode shmups fra dengang generelt set holder bedre i dag end de andre genrer, simpelthen fordi genren trods en vis udvikling i dag stadig ligger forholdsvis tæt på 80ernes shmups?
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SeventhSunSeventhSunSkrevet 06/05-05 14:37 
Warp zones anyone?

Er warp zones ikke nærmest definitionen på charmerende platformere?
Jeg tænker umiddelbart SMB 1 og 2 og New Zealand Story.

Det eneste spil i den nye generation jeg kan huske, der har bare lidt der minder om warp zones, er Wind Waker hvor man kan "snyde" lidt i Dungeons.
Men bortset fra det er jeg meget enig. Jeg synes det er MEGET ærgeligt, at det næste Zelda bliver "rigtig" 3D.
Og jeg er chokeret over at høre, at Tingle er ude. Helligbrøde.

Heldigvis er han jo med i Four Swords.
Som er super charmerende, og indeholder masser af sprites.
Et rigtigt godt spil egentlig, men har det ikke være ekstremt nemt for Nintendo, at genbruge grafikken fra etablerede, charmerende spil?

Og angående realisme vs. charme, så synes jeg at Sands of Time på trods af super flot og realistisk 3D grafik, gav mig mange af de samme oplevelser som de gamle platformere.
Det samme gjorde Super Mario Sunshine.

Så i virkeligheden handler det måske om, at spilbranchen er blevet mange mange gange større, og der penge i spil til folk, der ikke vil have charme.
Så kedelige WWII shooters er der masser af, men de charmerende spil er der stadig. De har bare større konkurrence, og drukner alt for ofte.
forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
Michael_Michael_Skrevet 06/05-05 16:51 
SeventhSun>
Jeg synes det er MEGET ærgeligt, at det næste Zelda bliver "rigtig" 3D.

Hmm. Ud fra den trailer jeg har set, virker det nye Zelda på nær en mindre grafisk "modenhed" næsten 100% som OoT og MM.
Grafisk adskiller det sig selvfølgelig markant fra Wind Waker, men det er vel også hensigten.
GreaseballGreaseballSkrevet 06/05-05 16:52 
Det er som om spilbranchen lider lidt af det samme symdrom som Hollywood. Store opsætninger med masser af brag og skrig.. WWII shooters tror jeg er blevet nævnt et par gange i denne tråd.
Spil som LaPucelle og Disgaea ser man ikke mange af(På det europæiske marked), hvilke er synd.

Hvad ang. charme i de gamle spil, så der nok en grund til at gamle spil bliver genudgivet, fordi der er et marked for dem. Dem som køber dem er i langt de fleste tilfælde os som har spillet dem før. Hvorfor? fordi vi elsker dem.
SumezSumezSkrevet 06/05-05 18:28 
Wehner>
Mon ikke de gode shmups fra dengang generelt set holder bedre i dag end de andre genrer, simpelthen fordi genren trods en vis udvikling i dag stadig ligger forholdsvis tæt på 80ernes shmups?

Det er jo bare et bevis på at spillene/genren netop holder rigtig godt. :)

SeventhSun>
Det eneste spil i den nye generation jeg kan huske, der har bare lidt der minder om warp zones, er Wind Waker hvor man kan "snyde" lidt i Dungeons.

Hvor snyder man i WW?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 06/05-05 19:13 
RJK>
"Charme" er noget subjektivt og udefinerbart, fortæller Chrono mig :) men jeg synes nu det virker rimeligt let at definere. Det er den lethed, naivitet, sødme, humor, fjollethed, varme, ligefremhed, venskabelighed, magi og måske ligefrem kærlighed, der er i spil som...

Jeg har samme opfattelse som dig omkring hvad jeg finder charmerende, men at det kan defineres ved hjælp af de ord holder jo ikke :)

SeventhSun støtter mig med hans eksempel The Sands of Time. Det passer ret dårligt på de nævnte tillægsord der skulle definere charme, men alligevel finder jeg spillet charmerende, og ser let igennem fingre med forskellige problemer fordi spillet bare er behageligt at spille. Jeg finder det charmerende, men også realistisk og ikke sødt osv.

Charme er ubeskriveligt og subjektivt, og vel det vi alle søger efter i spillene. Vi finder det i vidt forskellige spil, og kan nok aldrig blive helt enige om hvad der er charmerende. Selvom det efterhånden lyder lidt sådan i denne tråd - men nu er vi heller ikke vildt forskellige herinde :)

Angående Zelda så tror jeg ikke, som mange frygter, at den nye grafik kommer til at fjerne spillets charme. Stilen er stadig ret toony og ret tæt på OOT - prøv at se de her karakterskitser:

http://www.gamesarefun.com/games/gamecube/zelda/sketch01.jpg

Det er da charmerende! Jeg har også set et screenshot der viser at de har overlevet og er i selve spillet, men kan ikke lige finde det - der er jo kamp-scener over alt...

World of Warcraft er også et spil jeg finder charmerende. Og det viser vel at markedet ikke sulter efter flere WWII-spil, men gerne vil se noget let, fjollet og varmt. Desværre er spillet fyldt med folk der har spillet for mange WWII-spil, og derfor ikke opfører sig særligt charmerende :)

Men ellers synes jeg i har ret. Denne generation har ikke så mange charmerende spil som tidligere generationer. Udgiverne tør ikke tage chancer, så der bruges for mange kræfter på udvidelser, efterfølgere og seriespil. Det er svært at se at det vil ændre sig :/
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
RuneSPRuneSPSkrevet 06/05-05 19:20 
Blizzard er, for mig i hvert fald, nok nogle af dem som har været i stand til at lave de mest "charmerende" titler. The Lost Vikings, StarCraft, WarCraft, Diablo, ja stort set alle de spil de har lavet...
SeventhSunSeventhSunSkrevet 07/05-05 10:54 
Sumez>
Hvor snyder man i WW?

Jeg mente ikke rigtig snyde, men der er jo de der krukker, som man skal slå toppen af - hvis man så af en eller anden grund går ud dungeonen uden at klare bossen, kan man warpe et par niveauer op med krukkerne, så man er fri for at gå hele vejen.

Og angående om det nye Zelda bliver charmerende eller ej, så har jeg aldrig været så pjattet med grafikken i OOT.
Jeg synes der er klart mere stil og personlighed - og ja charme - over WindWaker.
forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
SumezSumezSkrevet 07/05-05 12:39 
Det nye Zelda synes jeg nu virker "charmerende" nok.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
PalleJensenPalleJensenSkrevet 07/05-05 14:01 
RJK>
Jeg er måske blevet hængende på 16 bit-stadiet.

Ja, det er du nok... :-) Er det også noget med, at du bruger Amiga til at browse internettet med?? ;)
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
RJKRJKSkrevet 07/05-05 17:24 
I modsætning til Microsoft kunne Commodore jo lave software, så det selv efter ti år er bedre end "tidens førende"...

Og tilbage til emnet.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Danny SallingDanny SallingSkrevet 07/05-05 17:30 
Jeg har godt nok ikke så meget imod at 3D´en er blevet så flot og realistisk som den er, jeg kan feks. ikke vente på at man for alvor kan spille ægte Virtual Reality spil, skal være en shooter af den vildeste karakter, giv mig en MG42 med uendelig ammo og jeg går amok :-)
Spiller nu: Call Of Duty: Black Ops, Medal Of Honor (2010) [...
PalleJensenPalleJensenSkrevet 07/05-05 23:33, rettet 07/05-05 23:34 
RJK>
I modsætning til Microsoft kunne Commodore jo lave software, så det selv efter ti år er bedre end "tidens førende"...

Haha - enuff said...
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
Zzap!Zzap!Skrevet 09/05-05 00:08 
Jeg tror ikke man kan sige det så simpelt at realisme er lig med mindre charme og omvendt.
Som RJK selv skriver, er afveksling i stil er en godt ting, det giver mulighed for at anslå grundstemninger uden de store dramaturgiske armbevægelser, og jo mere afveksling der er, jo mindre blinde bliver folk over for det virkemiddel som stil er - men selvfølgelig, alt med måde.
Jeg er godt klar over at den charme RJK efterlyser (hvis det da er de samme følelser vi mener) sjældent har været til stede i spil med en realistisk stil, men det er ikke ensbetydende med at det umuligt.
Jeg tror man skal passe på med at skyde skylden, eller i hvert fald noget af den, på teknikken, som jeg fornemmer at RJK gør.
Teknikken kan have en del af gøre med hvad der er muligt, og af den vej påvirke det æstetiske udtryk, men den manglende charme RJK efterlyser har ikke noget at gøre med hvad der er muligt teknisk, men udelukkende at gøre med kunst eller ”art direction” i mangel af et bedre dansk ord.

En af mine favorit forfattere og tænkere, John Ruskin, skriver om et element ved kunst, ”the grotesque”.
Det er netop dét jeg tror at mange spil af i dag mangler, eller indeholder den usunde ”usande” udgave af.
Kort fortalt er ”det groteske” der, hvor menneskesindet i sin oplevelse af verden og af sine medvæsener ”flyder over” fordi det ikke kan rumme, og/eller sætte ord på dét det oplever. Begrebet dækker til dels over teknikker og underbegreber som abstraktion, stilisering, symbolik og projektion.
http://www.victorianweb.org/authors/ruskin/sawyer/notes/6in14.html

Jeg er på mange punkter enig, dog med nogle forbehold. Den nuttede homo-alfe stil i japanske spil (og anime, det hænger ret tæt sammen), er efterhånden blevet så standardiseret og kommerciel, at man også her kan gå bunker af titler igennem, før man støder på den 'kærlighed', som jeg også leder efter. Selv en japanofil som mig kan ikke undgå at føle, at japanerne selv driver rovdrift på det nuttede og ofte glemmer at få det fundament med, der gør det nuttede interessant.

Det er lige præcist dét jeg ikke kan udstå ved Squares nyere spil (FF7 og frem) og også nogle af deres ældre titler. De virker så kalkulerede og oversmart tomme i deres stil. Der er uden tvivl lagt et kæmpe arbejde i dem og brug enorme summer, men på mig virker de som et poleret vakuum.

PalleJensen>
RJK>
I modsætning til Microsoft kunne Commodore jo lave software, så det selv efter ti år er bedre end "tidens førende"...
Haha - enuff said...

Hvis du havde prøvet det nye OS 4.0 på en PowerPC Amiga tror jeg ikke du ville være så kæphøj.
En maskine på 800Mhz der reagerer hurtigere og med kortere opstart end en 2Ghz PC får een til lige at tænke en ekstra gang over hvor lidt PCer egentlig fortjener den position de har i dag.
Born to kill space
RJKRJKSkrevet 09/05-05 01:27 
Jeg vil ikke definitivt fastholde at realisme og charme er modsætninger, men jeg lader den stå, indtil noget spil har bevist anderledes. Jeg vil mene at det grundlæggende er modstridende størrelser, ligesom jeg vil sige det om historie vs. frihed.

Jeg giver ikke enkeltstående teknikken skylden for noget. Det ville selvsagt være tåbeligt, for der er jo intet i nutidens teknik der forhindrer, at man bare gør, hvad man gjorde med svagere teknik. Det reelle problem ligger selvfølgelig hos spilskaber og spilkøber, men indirekte er det teknikkens fremskridt, der har gjort denne udvikling mulig. Hvis vi for et kort øjeblik antog, at 3d-grafikken ikke var blevet opfundet, men at 2d-grafikken blot havde fortsat sin udvikling de sidste 10 år siden SNES'ens endeligt, så tror jeg ikke på, at denne problemstilling ville være opstået. For med mindre vi var faldet i Mortal Kombat-grøften med digitaliseret grafik, så havde der jo ikke været megen realisme at opnå.

Men hvorom alting er, så kritiserer jeg ikke teknikken, men blot følgevirkningen heraf. Denne jagt mod realisme - primært i grafik, men altså også i fx motorlyde og fodboldspillerstatistikker - hvis mål alligevel aldrig kan opnåes, og risikerer at føre til, at alt det sjove forsvinder i forsøget herpå.

I øvrigt er jeg enig i, at nuttethed og hvad ved jeg i sig selv ingen kvalitet er. Hvis det ikke bruges rigtigt, så fungerer det ikke rigtigt. Men selv et mislykket forsøg hermed vil ofte rejse mine øjenbryn mere end et generisk forsøg på uopnåelig realisme.

Zzzap>
En maskine på 800Mhz der reagerer hurtigere og med kortere opstart end en 2Ghz PC får een til lige at tænke en ekstra gang over hvor lidt PCer egentlig fortjener den position de har i dag.

Selv hvis jeg pillede mit PPC-kort ud (som egentligt kun bruges til co-processor) og hovedparten af mit RAM (som egentligt kun bruges til billedbehandling), og kun kørte med 50MHz CPU og 32MB RAM på et styresystem fra 1993, så ville min maskine i langt de fleste væsentlige dagligdags ting stadig køre væsentligt hurtigere og bedre end hvad en moderne pc eller Mac kan. Det kræver andre kompromisser, men til de ting jeg skal bruge, er det stadig en bedre maskine.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig