X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Ændring i vurderings-sektionen?


Svar
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 15/09-06 10:36 
Vurderings-sektionen er den side på P:R, som jeg udover selve forummet sætter mest pris på. Ikke alene fordi jeg synes det er hyggeligt at droppe kommentarer om diverse spil, men også fordi jeg ser det som -for mig- en af nettets vigtigste kilder til anmeldelser. Grunden er ganske enkelt muligheden for at se, hvilke andre spil de enkelte brugere har vurderet højt, og deraf muligheden for at finde brugere, der "tænker som en selv". Desuden, når man ofte læser forummet, får man en klar idé om, hvad de enkelte brugere kan og ikke kan lide. Kan du identificere dig med, hvordan de tænker, ja, så er chancen for at du kan lide de samme spil der også..

Grunden til at jeg skriver alt det her er, at jeg godt kunne tænke mig lidt mere plads at vurdere på. Jeg har ikke oplevet én eneste gang, hvor jeg ikke har været nødt til at omskrive det jeg gerne ville sige, for at kunne få plads til det. Ønsker man at kommenterer på lyd og grafik alene kan det godt gå, men vil man kommenterer på gameplayet ligeså begynder det at knibe. Hvis man derudover ønsker at fremhæve enkelte særlige kvaliteter, ja, så skal man til at være kreativ. Jeg taler selvfølgelig ikke om, at brugerne skal have en hel eller en halv side til hvert spil, men bare en enkelt linje ekstra kunne gøre underværker. Jeg ved godt, at det p.t. ser rigtig fint ud, når teksten i vurderingen har en højde på omtrent samme antal pixels som brugerens avatar, men det er vel ikke det væsentligste her ;)

Er der andre der har det på samme måde, og hvordan ville staben have det med en forøgelse af pladsen? Eller er jeg den eneste der bruger for meget tid på at kigge vurderinger? :)
Bede-xBede-xSkrevet 15/09-06 12:01 
Jeg synes ikke, at der er behov for mere plads. Når jeg læser en velskrevet vurdering af et spil, jeg ikke har prøvet, er jeg efterfølgende ikke i tvivl om spillets kvaliteter.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
dRxLdRxLSkrevet 15/09-06 12:21 
Jeg ville have det fint med lidt flere linier at skrive i.

Som det er pt.
Er der for megen haiku
I det mener jeg

:-p
SIMDSpiller nu: Sonic Mania, Super Mario Odyssey, Wonder Boy: The Dragon'...
KillerBean2KillerBean2Skrevet 15/09-06 16:07 
Less is more. Jeg synes, det er fint som det er.
AV Intelligent Terminal
jaesjaesSkrevet 15/09-06 17:43 
Jeg er med kaffedrengen. Luftede også selv idéen lige efter sektionens lancering.

På 200 tegn er der meget sjældent plads til give detaljer. Detaljer, som nogle gange er vigtige for helhedsopfattelsen af spillet. Teksten burde være vigtigere end karakteren, men som det er nu er det snarere omvendt. 300-400 tegn kunne være lækkert.
DeluxScanDeluxScanSkrevet 15/09-06 18:00 
400-500 tegn er da også max, ellers bliver det for svært at få et hurtigt overblik.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 15/09-06 21:18 
jaes>
Teksten burde være vigtigere end karakteren, men som det er nu er det snarere omvendt.

Helt enig.

Jeg tror, at bare 100 tegn ekstra kunne gøre underværker
HankyHankySkrevet 16/09-06 08:55 
Jeg synes personligt, at der er rigeligt med plads, som det er nu. Det er jo en vurdering man skal give, og ikke lave en anmeldelse ;-P
Spiller nu: Dead Rising, Progear No Arashi, Windjammers
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 16/09-06 09:11 
Ja, det er netop en vurdering, ikke blot en kort kommentar :)
jaesjaesSkrevet 25/06-12 12:06, rettet 25/06-12 12:30 
Jeg har egentlig fra starten (måske næsten fra starten) syntes, at de steder på karakterskalaen, der skriver at et spil er "for alle" eller lign. er problematisk. Enten har jeg et par gange glemt at tage det op, eller bare tænkt, at "for alle" ikke skal tages 100% bogstaveligt (9 på skalaen er utvetydig men det kunne evt. være en fejl) - for en høj placering på en produkt-karakterskala betyder jo ikke nødvendigvis, at produktet er for alle. Det er vel det samme som at sige, at alle kan lide skak, fordi det er et veludført spil. Eller at alle kan lide fodboldspil, bare spillene er gode nok. Kvalitet er jo ikke det samme som bred appel.

Men når RJK så i en anden tråd til Sumez skriver nedenstående, virker det som om, det skal tages meget bogstaveligt:

"Jeg forstod dig som at du mente det var noget "alle andre" sagde, og du var uenig heri. Den opfattelse faldt jo også sammen med din vurdering af spillet, da 7/10 netop er defineret som et spil der henvender sig til og underholder alle. Det er jo netop fordi det er så hardcore og kun kan underholde fans af genren, at det ud fra vores karakterskala kun kan kaldes middelmådigt."

Hvad siger P:R/I andre, bør 7-9 ikke justeres?

"Meget godt. For alle og udskiller sig tydeligt. 7/10
Gives til det spil, der kan underholde alle. Det besidder mange og tydelige kvaliteter, men er ikke helt på niveau med genrens bedste.

Fremragende. Eksemplarisk demonstration af genren. 8/10
Gives til det spil, der kan underholde alle, og som samtidig er blandt det bedste genren har at byde på. Eventuelle svagheder er stærkt begrænsede og nærmest ikke nævneværdige.

Fantastisk. Nær perfekt og sætter standard for mediet. 9/10
Gives til det næsten perfekte spil, som er det bedste genren har at byde på. Det har ingen reelle svage sider, vil tiltale alle og er et mønstereksempel af mediet."
http://www.playright.dk/vurder/faq/119-karakterskala
WehnerWehnerSkrevet 25/06-12 12:08 
Jeg er helt enig. Vi havde det oppe engang i vintage-trådene om vurderinger.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 25/06-12 13:01 
Jeg synes vurderingsystemet udmærker sig især på grund af skalaen, da den omtalte "for alle"-del tvinger en mængde objektivitet ind i vurderingerne (såfremt brugeren formår at forholde sig til skalaen som den er beskrevet.) Den objektivitet er nødvendig hvis vurderingerne skal være relevante for andre brugere, og ikke bare et udtryk for hvad bruger-X synes er et godt spil. Jeg ved at mange herinde bruger vurderingerne som købeguides; denne del forringes hvis "for alle" bliver streget, fordi vurderinger i højere grad bliver et udtryk for hvad den enkelte bruger subjektiv finder interessant. Faste brugere herinde kender måske hinandens smag og kan "læse" vurderingerne ud fra deres erfaring, men det må være vigtig at forsøge at nå en nogenlunde fælles konsensus med vurderingerne gennem skalaen, så alle brugere kan være med.

Hvis man endelig vil give udtryk for sin kærlighed til en mere obskur titel, som er svær at anbefale universelt, kan man jo anvende P:Rs fora, som det gøres i tråden Jaes henviser til.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
jaesjaesSkrevet 25/06-12 13:22 
Echelon VI>
Jeg ved at mange herinde bruger vurderingerne som købeguides; denne del forringes hvis "for alle" bliver streget, fordi vurderinger i højere grad bliver et udtryk for hvad den enkelte bruger subjektiv finder interessant. Faste brugere herinde kender måske hinandens smag og kan "læse" vurderingerne ud fra deres erfaring, men det må være vigtig at forsøge at nå en nogenlunde fælles konsensus med vurderingerne gennem skalaen, så alle brugere kan være med.

Det du nævner, er ikke min pointe med at droppe "for alle", for det skulle da nærmere blive *mere* objektivt at droppe dette element. Svært at sige på forhånd, men om ikke andet så som minimum den samme grad af objektivitet som nu, men med mere målrettet fokus på spilgenrer/spiltyper.

Essensen er netop, at man så vidt muligt undlader smagsdelen - som nævnt appellerer ingen spilgenrer eller -typer jo til alle mennesker. I stedet kan man fokusere på om spillet er vellykket/kvalitet, ud fra hvad der passer til den konkrete genre/spiltype.
Bede-xBede-xSkrevet 25/06-12 13:26, rettet 25/06-12 13:28 
jaes>
Jeg har egentlig fra starten (måske næsten fra starten) syntes, at de steder på karakterskalaen, der skriver at et spil er "for alle" eller lign. er problematisk.

Helt enig. Det at henvende sig til en smal gruppe er ikke diskvalificerende i sig selv = 5/10.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
WehnerWehnerSkrevet 25/06-12 13:38 
Derudover så findes der snart ingenting, spil eller andet, der appellerer til alle.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 25/06-12 13:56, rettet 25/06-12 14:04 
jaes>
Essensen er netop, at man så vidt muligt undlader smagsdelen - som nævnt appellerer ingen spilgenrer eller -typer jo til alle mennesker. I stedet kan man fokusere på om spillet er vellykket/kvalitet, ud fra hvad der passer til den konkrete genre/spiltype.

Jeg kan godt se din pointe, men jeg er stadig af den overbevisning at smagsdelen kommer til at fylde mere, hvis man undlader at bede brugeren om at tage stilling til om en given titel er noget der vil kunne tiltale stort set alle andre, eller om spillet blot tiltaler brugerens egen smag. En sådan refleksion må føre til mere objektivitet, end hvis man undlader at stille dette spørgsmål.

Jeg kan sagtens se problematikken i at tænke i genrer og typer i stedet for specifikke kvaliteter, men jeg synes ikke din argumentation holder. Selvom en given titel objektivt burde kunne tiltale alle, er det jo ikke sikkert den gør det subjektivt. Under alle omstændigheder vil det altid være umuligt at inkludere den minoritet af brugere der finder hele genre uinteressante, og det virker derfor irrelevant at tage højde for dem når man i en vurdering skal tage stilling til om et spil er "for alle" i forhold til mediet.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
SumezSumezSkrevet 25/06-12 14:20 
RJK>
Pointen her er, at Etrian Odyssey, hvis vi ser på dagens samlede spiludbud, er et ekstremt niche-spil. Altså ikke bare fordi det er en niche-genre, men også fordi det er niche inden for genren. Som du selv er inde på, så stiller det meget høje krav, og selv en del genrefans vil give op - mon ikke mange ikke-genrefans ligefrem vil hade det?

Efter den logik, vil et spil som Dark / Demon's Souls jo også højst kunne fortjene et 5-tal? ;)
Selv Chrono Trigger ville jo kun fortjene et 5-tal, for hvis du forventer flot 3D-grafik og ikke bryder dig om turbaserede kampe, så gider du ikke spillet.
Jeg ved godt at det ikke er det du mener, men man er nødt til at trække en linje et sted - som du selv siger kort herefter, bør en vurdering være objektiv, og derfor ikke tage højde for personlige præferencer. At et spil forudsætter at man ikke er afvisende overfor en genre/spillets stil, er jo ikke ensbetydende med at det forudsætter at man har et kærlighedsforhold til genren.

Tag et eksempel som Orcs & Elves, som er nævnt tidligere i samme tråd om DS-spil. Det er et primitivt spil der bevidst er lavet med et old-school feel. Hvor Etrian Odyssey i sidste ende har moderne kvaliteter og et højt ambitionsniveau, føles Orcs & Elves i højere grad som at tage en tidsmaskine tilbage til de tidlige 90'ere.
Det er stadig et underholdende spil, og efter min mening ikke dårligt, men det trækker virkelig på den nostalgifornemmelse det er bygget op omkring, og hvis du ikke har den forkærlighed for 80'ernes førstepersons-hack'n'slash, så er det bare ikke et spil der er værd at bruge tid på. Derfor ville jeg give det spil 5/10.
Til sammenligning er Etrian Odyssey et vildt meget bedre spil. At give det 5/10 pga. de subjektive "begrænsninger" du fremhæver ville give et indtryk af at det ikke er bedre end Orcs & Elves (som genremæssigt ligger relativt tæt på EO og må betragtes som værende sammenligneligt), og så er karakterskalaen da for alvor ubrugelig?


Wehner>
Derudover så findes der snart ingenting, spil eller andet, der appellerer til alle.

Det er lige præcis det jeg hæfter mig ved! Der må altid være et forbehold der hedder at du rent faktisk skal gide et spil, før en karakter kan gælde.

Uanset hvad, så appellerer et spil jo i sidste ende altid kun til folk der er åbne overfor en specifik genre.
Det er muligt at Etrian Odyssey er en genre, som kun få er modtagelige overfor - men ER du det, behøver du imo ikke at være stor tilhænger af genren.
Etrian Odyssey er, efter min mening, et objektivt rigtig godt spil, som er i stant til at omvende folk som mig, der ellers altid tøver overfor kampsystemer hvor man ikke ser sine egne figurer men blot ikke-animerede stilbilleder af fjenderne, og førhen altid har gået i en stor bue udenom førstepersons-RPG'er med "grid-baseret" styring.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II, Progear No Arashi
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 25/06-12 15:11 
Bede-x>
Helt enig. Det at henvende sig til en smal gruppe er ikke diskvalificerende i sig selv = 5/10.

Fuldstændig enig.
Spiller nu: Phantasy Star IV
RJKRJKSkrevet 25/06-12 15:42 
Det er vel åbenlyst at man i begrebet "alle" på Play:Right lægger den almindelige bruger herinde, som generelt interesserer sig bredt for spilmediet og har et åbent sind overfor de fleste genrer og stile.

Der menes selvfølgelig ikke den gennemsnitlige FIFA-, Angry Birds- eller Counterstrike-spiller, ligesom man heller ikke kan forvente at blive regnet til dette "alle"-segment indenfor genrer man hader.

Deraf giver det vel sig selv, både den ene og anden vej, at spil af kvalitet ift. definitionen vil tiltale og underholde os alle. Jeg kan selvfølgelig ikke tale for andre, men jeg kan sagtens underholdes af gode spil, som jeg ikke har præferencer for, og af mindre gode spil, som jeg har præferencer for. Det handler selvfølgelig om at kunne skelne mellem dette.

Så jeg er enig i Sumez' udledning af, at man først krydser grænsen når et spil forudsætter en præference for genren/stilen, fremfor at man bare er åben/ikke-afvisende overfor spillet. Og der mener jeg uden tvivl at fx Etrian Odyssey klart overskrider den grænse.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem Fates, Rise Of The Tomb Raider..., Final Fantasy XV
SumezSumezSkrevet 25/06-12 16:00 
Jeg mener at Etrian Odyssey er et rigtig godt spil netop hvis man "har et åbent sind overfor de fleste genrer og stile".

Der er dog forbehold, og især 1'eren kræver rigtig meget tålmodighed før man kommer ind i det, og det kan ikke rigtig forsvares, og må nødvendigvis trække ned, hvis man skal se objektivt på det. Men jeg synes spillet er belønnende nok i den anden ende til at det ikke gør spillet til et middelmådigt spil. Det er længe siden jeg har spillet noget der giver samme "sense of accomplishment" (hvad siger man på dansk?) hver gang man kortlægger et nyt område eller besejrer en ny boss.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II, Progear No Arashi
RJKRJKSkrevet 25/06-12 16:09, rettet 25/06-12 16:10 
Sumez>
Jeg mener at Etrian Odyssey er et rigtig godt spil netop hvis man "har et åbent sind overfor de fleste genrer og stile".

Jamen, det var jo bare dét, jeg gerne ville vide :) Jeg synes du gav udtryk for begge synspunkter (hhv. at det kun henvendte sig til genrefans og at det generelt henvendte sig til "spilfans", om man vil). Jeg er ikke enig med dig, men det er jo en vurdering :)

Og så er der jo forresten en karakter ind i mellem, som lyder til at passe på din beskrivelse ;p
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem Fates, Rise Of The Tomb Raider..., Final Fantasy XV
jaesjaesSkrevet 25/06-12 16:14 
Echelon VI>
Jeg kan godt se din pointe, men jeg er stadig af den overbevisning at smagsdelen kommer til at fylde mere, hvis man undlader at bede brugeren om at tage stilling til om en given titel er noget der vil kunne tiltale stort set alle andre, eller om spillet blot tiltaler brugerens egen smag. En sådan refleksion må føre til mere objektivitet, end hvis man undlader at stille dette spørgsmål.

Jeg taler ikke om, at det er brugerens egen smag som sådan, der skal være afsæt for vurderingen, ligesom at du formentlig heller ikke kun tænker på hvad du selv kan lide, når skriver en anmeldelse.

Anmeldelser/brugervurderinger er ikke objektive i den videnskabelige eller journalistiske forstand, men en kvalificeret vurdering af om spillet er vellykket. Enkelte af de tekniske aspekter kan man naturligvis godt konkludere objektivt på, alt andet er ikke ægte objektivitet, men observationer kørt gennem et erfaringsfilter.

Derfor må det handle om, at du formidler om spil du kan lide og har erfaring med, til folk der kan lide noget inden for samme "kategorier" af spil - i dette tilfælde er hver kategori normalt en spiltype eller undergenre.

Et bredt spektrum af reflektioner er naturligvis kun en fordel, også om der er aspekter af spillet, der har universelle kvaliteter, men at tilegne universelle kvaliteter som et af de primære afsæt for en skala-karakter, strider da mod det faktum, at vi mennesker i stort omfang har forskellige interesser og behov. Så for mig at se, kan man bruge vurderingen af det universelle som et redskab sammen med en lang række andre redskaber, men det er noget man i de fleste tilfælde ikke kan kan bruge som en del af selve hovedfundamentet for vurderingen :)

Jeg kan sagtens se problematikken i at tænke i genrer og typer i stedet for specifikke kvaliteter, men jeg synes ikke din argumentation holder.

Jeg har ikke skrevet, at man ikke skal tænke i specifikke kvaliteter, for det er vel automatisk det man gør, hvis man tænker i genrer og typer :)

Selvom en given titel objektivt burde kunne tiltale alle, er det jo ikke sikkert den gør det subjektivt. Under alle omstændigheder vil det altid være umuligt at inkludere den minoritet af brugere der finder hele genre uinteressante, og det virker derfor irrelevant at tage højde for dem når man i en vurdering skal tage stilling til om et spil er "for alle" i forhold til mediet.

Jeg siger også netop, at det er problematisk at forsøge at tage højde for alle brugere :) Jeg siger ikke det er en fordel at kigge mest på genrer/typer for at vurdere om spillet tiltaler *alle*, men at det kommer tættere på en brugbar vurdering end forsøge at "sælge" et actionspil til en der hader actionspil. Og det er jo det der står i P:Rs regler - at det er en fordel hvis et spil er universelt/for alle, altså på tværs af genrer.
jaesjaesSkrevet 25/06-12 16:26 
RJK>
Det er vel åbenlyst at man i begrebet "alle" på Play:Right lægger den almindelige bruger herinde, som generelt interesserer sig bredt for spilmediet og har et åbent sind overfor de fleste genrer og stile.

Der menes selvfølgelig ikke den gennemsnitlige FIFA-, Angry Birds- eller Counterstrike-spiller, ligesom man heller ikke kan forvente at blive regnet til dette "alle"-segment indenfor genrer man hader.

Det er vel ikke åbenlyst, siden vi er flere som er studset over beskrivelserne :) Desuden er det ikke just en alm. måde at definere karakterer på, hvilket gør det endnu mindre åbenlyst ;)

Men så ved vi dette, og så kan jeg kun sige, at jeg grundlæggende synes det er yderst problematisk at gøre brug af en karakterskala, der forudsætter at man har en bred spilsmag. Det bør IMO være acceptabelt i forhold til vurderingerne kun kunne lide en eller to genrer, kun at vurdere disse og ikke have den store erfaring med andre genrer.
WehnerWehnerSkrevet 25/06-12 16:30 
Problemet forstærkes yderligere af, at flere tror, de har en altfavnende smag uden at have det.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
RJKRJKSkrevet 25/06-12 16:41, rettet 25/06-12 16:42 
jaes>
Det er vel ikke åbenlyst, siden vi er flere som er studset over beskrivelserne :)

Vi er jo ikke et magasin, hvor man skriver anmeldelser til en anden målgruppe, end man selv er i. Vi er en gruppe af kendere/interesserede i spilmediet, som med vurderinger skriver anbefalinger til hinanden ud fra et - så vidt muligt - fælles udgangspunkt. Hverken mere eller mindre.

Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen herinde, som gør i at skrive vurderinger, som kun kan lide en eller to genrer (som i: ikke at kunne blive underholdt af andre genrer). Og selvom der så var, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at man ikke kan se udover egne præferencer. Jeg tror fuldt ud på, at genrefans er de bedst kvalificerede til at bedømme spil i en genre.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem Fates, Rise Of The Tomb Raider..., Final Fantasy XV
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 25/06-12 17:24, rettet 25/06-12 17:30 
jaes>
Jeg taler ikke om, at det er brugerens egen smag som sådan, der skal være afsæt for vurderingen, ligesom at du formentlig heller ikke kun tænker på hvad du selv kan lide, når skriver en anmeldelse.

Sådan læser jeg heller ikke dine indlæg. Min pointe var, som skrevet, at formuleringen af skalaen påkræver at man reflekterer så det fordrer mere objektivitet. En ændring/fjernelse af "for alle" ville derfor, i mit perspektiv, have en negativ effekt, og tilføre vurderingerne mere subjektivitet.

jaes>
Anmeldelser/brugervurderinger er ikke objektive i den videnskabelige eller journalistiske forstand, men en kvalificeret vurdering af om spillet er vellykket. Enkelte af de tekniske aspekter kan man naturligvis godt konkludere objektivt på, alt andet er ikke ægte objektivitet, men observationer kørt gennem et erfaringsfilter.

Jeg er enig. Derfor må objektivitet også være et ideal der stræbes efter (ikke at det kan nås fuldstændigt), ellers er vurderingerne kun anvendelige for den bruger der selv har lavet dem. (Jeg siger ikke at brugervurderinger ikke er subjektive!)

jaes>
Derfor må det handle om, at du formidler om spil du kan lide og har erfaring med, til folk der kan lide noget inden for samme "kategorier" af spil - i dette tilfælde er hver kategori normalt en spiltype eller undergenre.

Et bredt spektrum af reflektioner er naturligvis kun en fordel, også om der er aspekter af spillet, der har universelle kvaliteter, men at tilegne universelle kvaliteter som et af de primære afsæt for en skala-karakter, strider da mod det faktum, at vi mennesker i stort omfang har forskellige interesser og behov. Så for mig at se, kan man bruge vurderingen af det universelle som et redskab sammen med en lang række andre redskaber, men det er noget man i de fleste tilfælde ikke kan kan bruge som en del af selve hovedfundamentet for vurderingen :)

Jeg synes netop at fundamentet for en vurdering må være de universelle faktorer hele mediet har til fælles. Disse aspekter skal ses i konteksten af genren etc. Alle spil må som udgangspunkt vurderes ud fra de samme præmisser; Disse faktorer kan selvfølgelig ikke stå alene i forhold til en vurdering (det er altså ikke en eksakt videnskab), og der er derfor plads til en hvis mængde af subjektivitet i vurdering og skala.

jaes>
Jeg siger også netop, at det er problematisk at forsøge at tage højde for alle brugere :) Jeg siger ikke det er en fordel at kigge mest på genrer/typer for at vurdere om spillet tiltaler *alle*, men at det kommer tættere på en brugbar vurdering end forsøge at "sælge" et actionspil til en der hader actionspil. Og det er jo det der står i P:Rs regler - at det er en fordel hvis et spil er universelt/for alle, altså på tværs af genrer.

RJK beskrivelse svarer meget godt til min egen forståelse af udtrykket som det bruges i vuderingssektionen. Det er indforstået at den smalle gruppe der simpelthen bare ikke er interesserede i en given genre, ikke er omfattet af "alle".
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
TheDukeTheDukeSkrevet 25/06-12 23:19 
Hvad er fordelen ved at blande kvalitet og appel sammen i en samlet karakter?
Det er jo to vidt forskellige størrelser, selv blandt os afficionados. F.eks. elsker jeg RPG-genren generelt, men hader titler som Final Fantasy og Elder Scrolls. Andre er måske helt oppe at ringe over dem, men kan så til gengæld ikke lide spil som Legend of Grimrock eller Planescape: Torment.

Spil bør vurderes på deres egne præmisser, ikke efter hvor mange der muligvis kan, eller ikke kan, lide dem.
jaesjaesSkrevet 26/06-12 20:53, rettet 26/06-12 23:30 
RJK>
Vi er jo ikke et magasin, hvor man skriver anmeldelser til en anden målgruppe, end man selv er i. Vi er en gruppe af kendere/interesserede i spilmediet, som med vurderinger skriver anbefalinger til hinanden ud fra et - så vidt muligt - fælles udgangspunkt. Hverken mere eller mindre.

P:R ligger vel et sted mellem den type sites/blade, du nævner, og så sites og blade, der kun handler om et meget smalt aspekt af spilmediet, fx en undergenre. Det de fleste har til fælles herinde er en interesse for, og kærlighed til, interaktiv underholdning som medie (og i mindre grad også interaktiv kunst). Altså noget lidt dybere end "bare" at være forbruger.

Hvad det indebærer, og hvad der er hot og snot, er der jo langt fra altid enighed om. Der er jo utallige eksempler i forummet på, hvor forskellige folk er. Og det gælder både inden for hver genre og på tværs af genrer, eller for den sags skyld holdninger til konsoller og andre aspekter af spilmediet.

Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogen herinde, som gør i at skrive vurderinger, som kun kan lide en eller to genrer (som i: ikke at kunne blive underholdt af andre genrer). Og selvom der så var, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at man ikke kan se udover egne præferencer. Jeg tror fuldt ud på, at genrefans er de bedst kvalificerede til at bedømme spil i en genre.

Nok ikke mange, men de få der uden tvivl gør, stilles så dårligere end andre brugere. Det med genrefans er jeg enig i, og det er sådan set en del af min pointe.

Men jeg er da glad for, at I mest går egne veje, om det så er mht. Vurder, Årets Spil eller andet. Men der er så nogle ting omkring Vurder, der er kommet frem, som jeg ikke er fan af :)

EDIT: Gik en anelse hurtigt før - har justeret lidt i teksten efter første citat.
jaesjaesSkrevet 26/06-12 21:03 
Echelon VI>
Jeg synes netop at fundamentet for en vurdering må være de universelle faktorer hele mediet har til fælles. Disse aspekter skal ses i konteksten af genren etc. Alle spil må som udgangspunkt vurderes ud fra de samme præmisser; Disse faktorer kan selvfølgelig ikke stå alene i forhold til en vurdering (det er altså ikke en eksakt videnskab), og der er derfor plads til en hvis mængde af subjektivitet i vurdering og skala. interesserede i en given genre, ikke er omfattet af "alle".

Det lyder som du bruger ordet 'universel' til at beskrive noget andet, end hvad jeg havde i tankerne, de gange jeg har brugt ordet. Jeg mente med det, at få spil er for "alle" (vi er vel enige om, at der altid er undtagelser, derfor anførselstegn) på den der Disney-agtige måde. Jeg er (selvfølgelig) enig i, at der er nogle elementer ved selve spilmediet, det næsten altid giver mening at have med i tankerne, når man vurderer et spil.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig