X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hvad synes du om filmen?


Svar Sortering
JmogJmogSkrevet 24/04 18:55 
Civil War

Glimrende film med et yderst brutalt lydspor. Meget Last of Us i stilen med roadtrip gennem et smadret USA.
5'232 emne(r).

Svar Sortering
millenniummillenniumSkrevet 19/07-06 20:28, rettet 20/07-06 14:29 
Når du ser Ultraviolet så prøv at se om du kan lade være med at grine over bi-rollernes kostumer. - De er virkelige ufrivilligt komiske. Ligner noget man har lavet af emballage og køkkenredskaber. ...men de har rigtig nok smidt en god trailer sammen. Hvis det så bare var dén man skulle vurdere.

Dear Wendy:
Mystisk og idealistisk. Det er ret svært at engagerer sig i karaktererne, eftersom historien er så abstrakt og 'symbol-agtig'. Men alligevel er det interessant at se nordiske provokatører slå sig løs indenfor amerikanske rammer. Anderledes og genialt på sin egen facon.

Life Aquatic with Steve Ziossou
Abstrakt komedie for de voksne. En sjov og anderledes film der sprudler af fortællelyst og tossede idéer. Den er morsom, underholdende og ligner ikke noget andet man har set. - nogensinde.

16 Blocks:
På den ene side er filmen meget uorginal, og hvem gider se Willis som en gammel, afdanket og tyk betjent...? På den anden side er filmen ret befriende i denne overdrevne Bruckheimer-tid hvor actionfilm prøver at overgå hinanden med flere eksplosioner. Desuden er 16 Blocks god til at bruge det stressede New York gade-miljø, og David Morse springer frem som filmens mest velfungerende skuespiller.
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 19/07-06 16:31 
enig i at green street hooligans er en go film, men jeg vil stadig gerne se ultraviolet, traileren ser vild ud...

X men 3: langt bedre film end de 2 første, mere gas på, federe effekter :-) Ja, jeg er ikke så kritisk

Pirates of the caribean 2: Overdrevet fed film, alt holder max, skuespil, historie, effekter ligesom 1'eren.. varmt anbefales herfra, og jeg skal klart ind og se den igen ASAP

Posidon: Overraskende go film. fuld fart hele vejen, ikke så meget pis der, man keder sig ikke et sekund.
For The Love Of The Game
millenniummillenniumSkrevet 29/06-06 19:48, rettet 30/06-06 16:43 
Ferie-film, ferie-film....

Anchorman
Komedie i høj gennemført kvalitet. Rigtig sjov leg med sin egen genre. Massere af stil og referencer fra 70'er film. (Langt bedre end Starsky and Hutch). Historien er celofan-tynd, men alligevel morer man sig rigeligt.

Green Street Hooligans
Ganske enkelt, enestående! Enkelte fod-fejl i historien kan ikke frarøve filmens kvaliteter. Den har nerve, nærvær og intelligente nuancer. Det er svært ikke at sammenligne med Football Factory, nu hvor det er to hooligan-film indenfor kort tid. Sammenlignet med GSH er FF mest en omgang parfumeret underholdning for hele familien. GSH er derimod ikke for de sarte.

Ultraviolet
Er fløjet ind på min top-10 over de dårligste film jeg nogensinde har set. Milla spiller som en brækket arm, og alle andre skuespillere i filmen er (utroligt nok) langt under hendes niveau. Historien er tæt på at være totalt fraværende, og det hele er bare én omgang CGI show-off. Actionscenerne gjorde mig søvning. Dialogerne gav mig myrekryb. Se den kun hvis du vil se hvor dårlig den rent faktisk er.

Hostage:
Historien er virkelig elementær: en central karakter, jaget af fortidens spøgelser, placeres mellem to kræfter der skubber fra begge sider. Det er en opskrift som er gentaget til uigenkendelighed. Men, filmen vinder meget på det æstetiske. Det hele er så hamrende flot lavet og billederne er så betagende - måske så meget at det underminerer filmens troværdighed. Kan anbefales.

EDIT:
Aeon Flux:
Jeg kender godt Aeon Flux fra MTV's serie, men har ikke beskæftiget mig med den, så jeg kendte ikke handlingsuniverset i forvejen. - Hvilket sikkert er en fordel. Stilen er tydeligvis prioriteret højest. Det hele virker så glat, saftigt og smukt poleret. - Dog syntes jeg dette fungere bedst i starten. Jeg kan særligt godt lide Aeon's særlige gang ned af trapper.
Men det er vel ikke nogen overraskelse at under den glatpolerede overflade gemmer sig en kedsommelig og ordinær historie, så et mainstream-publikum også kan følge med. Det hele bliver derved en noget flad oplevelse.
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 29/06-06 09:25 
De viste the beach i tv for nogle dage siden, tænkte at jeg ville se den, fordi jeg ikke havde set den før... Og det er tæt på den kedeligste film jeg har set... Bør undgås
For The Love Of The Game
KTCKTCSkrevet 29/06-06 09:12, rettet 29/06-06 09:15 
"Hollow Man 2" - Dårligt skuespil, dårligt plot, dårlige effekter, dårlig dialog/monolog, elendigt resultat...

Lad være med at se denne film, specielt hvis I kunne lide den første. Denne her tager springet fra thriller til en halv-gyser uden dybde og logik. Hele projektet lugter langt væk af lavbudget, hvilket har været et fornuftigt valg, resultatet taget i betragtning.

Jeg kunne faktisk godt lide den første, og denne bastard-efterfølger gør alt for at ødelægge mindet. For alt i verden, skån jer selv for denne rædsel!

Hollow Man 2
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 29/06-06 08:52 
Killer Bean 2>
Kunne godt ha' brugt din hjælp i den her tråd :D

Jeg havde desværre ikke set filmen dengang.. Ellers skulle jeg nok have givet en hånd med ;)
DarkenDarkenSkrevet 28/06-06 22:58 
enig den er fed nok....
Equilibrium er en ok film, ikke en storslået film, men god på sin egen måde (og i denne SKAL hovede personen have et sten ansigt =D )
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
SøgAArdSøgAArdSkrevet 28/06-06 22:48 
Så for nyligt 'Lucky Number Slevin'. God underholdning!
Home is where the hardware is..
KillerBean2KillerBean2Skrevet 28/06-06 22:03 
Kunne godt ha' brugt din hjælp i den her tråd :D

Dræberbønnen som lyseslukker
AV Intelligent Terminal
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 28/06-06 21:12, rettet 28/06-06 21:13 
Wehner>
Er jeg den eneste, der fik slået benene fuldstændig væk under mig, af Kiss Kiss Bang Bang med Robert Downey Jr., Val Kilmer og Michelle Monaghan?

Jeg så den for et par uger siden sammen med en anden filminteresseret kammerat, og jeg må indrømme at jeg var ret skuffet over den. Der var enkelte rigtig sjove scener i den, men alt i alt synes jeg bare at "spoof"-elementet virkede en anelse påtaget og ganske enkelt bare ikke særlig morsomt det meste af tiden. Desuden har jeg et horn i siden på alle film, hvor fortælleren konstant bryder ind med en "komisk" monolog :)

Jeg snakkede med ham jeg så den med efter filmen, og han var sjovt nok helt enig med mig. Vi er til gengæld de eneste personer jeg kender, der ikke var særlig vilde med den. Måske var vores forventninger til filmen bare helt ved siden af.

Nu jeg er i gang med at brokke mig, vil jeg også lige nævne Nochnoi Dozor - eller på dansk - kendt som Mørkets Vogtere. Historien var halvkedelig og ikke mindst fyldt med huller, men det værste ved filmen var dog det store misbrug af special effects. Det føltes lidt som om, at instruktøren forsøgte at skabe et helt specielt visuelt univers til filmen, men intet af det var specielt stilfuldt lavet og effekterne hobede sig bare op og blev til sidst direkte kedelige at se på. Alle kampscenerne brugte det efterhånden velkendte "ryst med kameraet så forbandet meget at ingen kan se hvad der rent faktisk foregår, men samtidig ikke er i tvivl om, at det er helt vildt"-trick. Det behøver jeg vel ikke nævne, hvad jeg mener om. Desuden var helten en af de mest frustrerende antihelte jeg længe har set. Jeg fattede ingen sympati for ham på noget tidspunkt, og til sidst var jeg nærmest decideret træt af at kigge på ham tåge rundt som en anden stærkt beruset klovn lørdag nat.

EDIT: Til gengæld er jeg ret enig med jer omkring Equilibrium :)
KillerBean2KillerBean2Skrevet 28/06-06 20:39, rettet 28/06-06 21:10 
Mmmm ja, kan bestemt også anbefale Equilibrium... er på mange punkter langt mere vellykket end Matricen.

Har selv lige set Sandheden Om Rødhætte (Hoodwinked)
Ganske morsom lille animationsfilm. Er ikke på højde med noget af det Pixar og de andre store fisk kan spytte ud. Men i betragtning af, at det er en low budget film, klarer den sig ganske godt.
AV Intelligent Terminal
silverstarsilverstarSkrevet 28/06-06 19:59 
En ældre sag som jeg genså for nylig: Equilibrium med Christian Bale. En i mine øjne overset film, som druknede i Matrix-frenzy.

IMDB:
http://www.imdb.com/title/tt0238380/
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
DeluxScanDeluxScanSkrevet 27/06-06 12:14 
Hmm... Så må jeg hellere få set Downey og co. :-)
Jeg så i øvrigt Wedding Crashers den anden dag, og selvom filmen bliver lidt amerikansk og småkedelig mod slutningen, så er den hyleskæg den første 1½ time.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
CoreCoreSkrevet 26/06-06 23:26, rettet 26/06-06 23:27 
Wehner>
Er jeg den eneste, der fik slået benene fuldstændig væk under mig, af Kiss Kiss Bang Bang

Ligefrem benene væk under sig, så ja, muligvis.

Men den er overraskende underholdende. Er især meget begejstret for Downey & Kilmers sammenspil, det er fantastisk morsomt.
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
WehnerWehnerSkrevet 26/06-06 22:54 
Er jeg den eneste, der fik slået benene fuldstændig væk under mig, af Kiss Kiss Bang Bang med Robert Downey Jr., Val Kilmer og Michelle Monaghan?

Jeg så den i går og var helt blæst væk. Stor anbefaling herfra. Den minder lidt om One Night at McCool's.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
millenniummillenniumSkrevet 20/06-06 22:44, rettet 20/06-06 23:02 
(Takket være Blockbuster's fødselsdags tilbud af leje-film og sommerferien, kan jeg nu få set nogle af de film jeg tidligere har misset)

Tolken - The Interpreter:
Stram politisk thriller, som har gode momenter men til tider er den lidt svævende. Kidman og Penn gør det rigtigt godt i en historie som måske allerede var lidt svag i sit manuskript.

A Series of Unfortunate Events:
Et stillistisk mesterstykke. Lækker scenografi og fremragende æstetik, men historien bliver aldrig rigtig "wow". Gode påfund og Carrey er guld, men helheden bliver lidt svag.

National Treasure:
En noget tumpet remix af Da Vince Code, blot med amerikansk kulturhistorie som ramme. Virker ikke troværdigt i bare ét sekund. Selv for en Bruckheimer produktion kunne man forvente bedre.

Mr. and Mrs Smith:
Hamrende forudsigelig historie, men tilgengæld slår Pitt og Jolie gnister når de er sammen. Som at se War of the Roses tilsat spion-action. Sjov, flabet, underholdende og uforpligtende.

Solkongen:
Ikke helt på niveau med en Anders Thomas Jensen produktion, men den har den samme folkekomedie 'ånd'. Nogle irriterende påtvungne karakterer, som sædvanlig besat af alle de danske skuespillere vi efterhånden er trætte af at se på. Især Thomas Bo Larsen er (for en gangs skyld) irriterende. Lidt sjov og spas, men mangler lige det sidste krydderi før den bliver rigtig god.

Fun with Dick and Jane:
Sjoveste Jim Carrey komedie jeg har set i lang tid. Jeg grinte.... meget, hvilket jo nok er det vigtigste af en komedie. Vi slipper endvidere også for alt for meget blød amerikansk setimentalitet, og så er der lige er par Bush-jokes i mellem. God griner.
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 20/06-06 10:34, rettet 20/06-06 10:35 
Asterix og vikingerne:

Rigtig go asterix film, måske endda den bedste i serien, ihvertfald den flotteste det er helt sikkert. Den er go, flot, godt animeret, masser af humor, og der er romere og piraterne og hele dytten, en asterix lige efter bogen, fantastisk :)
For The Love Of The Game
silverstarsilverstarSkrevet 20/06-06 00:08 
Det ser ud til at Shaolin Master Killer har sneget sig under min radar. Det ligner helt sikkert en film efter min smag, tak for tippet. :)
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 19/06-06 22:45 
silverstar>
Jeg har altid haft et godt øje til de helt gamle kungfu-film, dem med frygtelig dårlig synkronisering og altid inkluderer mindst et par Shaolin-munke og en særlig teknik der hedder Budda Fist :)

Jeg er ret vild med din liste, den indeholder et par af mine egne favoritter (Five Deadly Venoms er helt fantastisk). Når man snakker gammel kung fu med dårlig engelsk som selv Bruce Lee ville grine af, kommer man dog ikke uden om min personelige favorit: Shaolin Master Killer (måske bedre kendt som 36th Chamber of Shaolin). Om den så ikke er på din liste, fordi du ikke er vild med den eller fordi du ikke har set den, ved jeg jo ikke. Men hvis du ikke har set den kan den klart anbefales :)

http://www.imdb.com/title/tt0078243/

Det er som sådan ikke fordi det er den kung fu film med størst underholdningsværdi, men der er nogle vidunderlige "trænings scener" i. De i sig selv er værd at se filmen for.
Zzap!Zzap!Skrevet 19/06-06 22:26, rettet 19/06-06 22:29 
Jeg fik taget mig sammen til at købe Lupin III Castle Cagliostro, som en af de sidste Miyazaki film jeg manglede for at have en nogenlunde komplet samling.
Jeg vil starte med at sige, at hvis det virkelig er rigtigt at Steven Spielberg har sagt at den er "one of the greatest adventure movies of all time" så har han fuldstændig ret!

De første 2-3 minutter har et temmelig cheesy halvfjerser agtigt præg og ville nok få folk der ikke kender bagmanden til at slukke med det samme. Men når filmen først kommer igang for alvor, så viser den sig at have både stil og en helt unik charme.
Den *er* lavet i 1979 og det bærer både stilen i musikken (godt med analog synth) og karakterdesignet præg af, men det er overhovedet ikke nogen svaghed i min bog, tværtimod, for det er på "den fede måde". :D
Den er helt klart i min top fem over bedste Gibli/Miyazaki film, måske til dels fordi den viser at han mestrer et domæne der ligger lidt ud over det vi normalt kender ham for.
Men selvfølgelig først og fremmest fordi det er en fremragende action film (hvis nogen skulle være i tvivl).
Born to kill space
millenniummillenniumSkrevet 19/06-06 21:50 
Har først fornyligt set V for Vendetta:
Spændende film med et interessant politisk relateret symbolunivers. Stjæler med arme og ben fra verdenshistoriske værste øjeblikke, og nazime/holocaust-temaerne er måske lige på kanten til at være for overdrevet.
En film med mange gode intentioner, meget vellykket, men måske også lidt for naiv og til tider for selvhøjtidelig.

Match Point:
Fantastisk, minimalistisk film i alle henseender. Folk der hader Woody Allen kan roligt give sig i kast med denne film, for vi er meget langt fra Woody-land og Manhattan. Filmsproget er ganske enkelt udsøgt, og man mærker en mesters hånd bag filmen.
The medium is the message.
silverstarsilverstarSkrevet 19/06-06 21:15 
Jeg har altid haft et godt øje til de helt gamle kungfu-film, dem med frygtelig dårlig synkronisering og altid inkluderer mindst et par Shaolin-munke og en særlig teknik der hedder Budda Fist :)

Her er et par af dem jeg virkelig holder af:

Legend of Drunken Master
Masser af underholdning, en af de få Jackie Chan film, jeg finder god (før han blev "poleret af hollywood")
http://www.imdb.com/title/tt0111512/

The Magnificent Butcher
En af Sammo Hungs sjovere film og masser af god action
http://www.imdb.com/title/tt0079472/

Five Deadly Venoms
Udmærket og underholdende historie, jeg er vild med deres påfund med stilarter efter spøjse dyr. Fear the centipede! :)
http://www.imdb.com/title/tt0077559/

Drunken Tai Chi
Igen meget underholdende med deres specielle stilarter og eleven der lærer "styrken i vinen" af den gamle fordrukne mester.
http://www.imdb.com/title/tt0088423/

Eight Diagram Pole Fighter
En af de få film med fokus på våben (bo-stave) som jeg synes er god. Især munkenes kloster og optræningen af nye elever er morsom.
http://www.imdb.com/title/tt0086606/

Det var en kort vifte af nogle af de bedste jeg har set, der findes utallige af de gamle klassiske film, hvoraf mange desværre er frygtelig dårlige :) Hvis andre har et par tips til nogle gamle kung fu film jeg ikke har nævnt er jeg lutter øren, jeg er dog ikke super-vild med Jet Li, selvom jeg har set et par af hans film.
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 19/06-06 20:42 
Det første emne var jo en fiasko, kan du ikke se det? :)
jaesjaesSkrevet 19/06-06 20:33 
Var det første emne ikke godt nok? ;)
http://www.playright.dk/forumemne.php?id=17886#209129
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 19/06-06 20:29, rettet 19/06-06 20:33 
Jeg har på fornemmelsen, at det spektakulære heri består af noget der minder om mit første filmprojekt Fuglelivet I Nakskov Fjord Og Omegn (husker så ikke lige om dette var den korrekte titel - jeg smadrede vist VHS-båndet af uvis årsag).
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Fallout 3: Game Of The ..., Berserk And The Band Of..., Atomic Heart
dRxLdRxLSkrevet 19/06-06 20:16 
En af de mere spektakulere film jeg har set i min tid er "Brovst - Byen mellem hav og fjord", jeg ved ikke om RJK kan huske den =)
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
CoreCoreSkrevet 19/06-06 19:56 
Jeg har for nyligt set Running Scared, og var meget positivt overrasket over den. Jeg var ligefrem begejstret.

Den er actionfyldt, hurtig, hård, intens, voldelig, tegneserieagtig og semi-syret på den fede måde. Jeg har egentlig ikke voldsomt meget til overs for Paul Walker, men han klarer sig langt bedre end forventet, selvom filmens kvaliteter i langt større grad skal tilskrives instruktør/forfatter'en og fotografen.

Den kan i hvert fald anbefales meget varmt herfra, og ligger tæt på at være den bedste jeg indtil videre har set i år.

Under alle omstændigheder det fedeste "syre-vold" siden Sin City.

Løbende bange på IMDB
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
ViolatorViolatorSkrevet 19/06-06 19:56 
Okay, here goes:

Endgame:Bronx Lotta Finale

B-film udover alle grænser. Dårligt plot, dårlige skuespillere, filmen er rent faktisk dårlig over hele linien. Alligevel bringer denne film mange gode minder fra da jeg var lille dreng. Måske derfor at jeg mindst en gang om året skal se denne lille 'filmperle' :)

Link
SeventhSunSeventhSunSkrevet 19/06-06 19:08 
Jeg er chokeret udover alle grænser.
Man kan mene hvad man vil om film, og det skal der være plads til.

Men at Requiem ... skulle være amatøragtig og ugennemtænkt er bare direkte forkert.
Det er muligt, at skuespillerne og historien ikke er så meget i fokus, men det er jo fordi selve formen, filmningen fylder så meget.

Jeg har svært ved at se hvordan en så ubehagelig film kan være typisk Hollywood.
Ang. narko vinkelen, så er forskellen jo netop, at den her film ikke ser på ned på misbrugerne. I starten har de det jo vildt fedt, og man kan mærke det. Når det går så galt som det gør, er det også omverdenens skyld på flere måder.

Samtidig synes jeg at filmen sidestiller de accepterede afhængigheder som slankepiller og TV kiggeri, med heroinmisbrug, og på den måde gør den grin med netop Hollywood og det pæne amerikas foragt for de "rigtige" narkomaner.
forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 19/06-06 15:32 
Jeg holder af Requiem for a Dream, alene fordi den - første gang jeg så den - føltes som at få et solidt spark i ansigtet. En befriende film blandt alle de andre sukkersøde produktioner der laves.
SumezSumezSkrevet 19/06-06 15:15 
Ikke en film, jeg lige har set, men har lyst til at være lidt "på tværs".

Requiem for a Dream
Er simpelthen rost til skyerne af næsten alle, jeg kender. Men både jeg og hende, jeg så den sammen med, var enige om at den er latterligt overvurderet. Den er amatøragtigt lavet, og historien er den stereotypiske hollywood-"Drugs are bad, mmmkay"-lektie. Man kommer ikke rigtig ind under huden på hovedpersonerne, og i det hele taget virker den ikke særlig gennemtænkt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KalicolaKalicolaSkrevet 19/06-06 12:07 
Jeg tænkte at vi kunne lave en tråd hvor vi skrev kort om en film man lige har set, dvd, bio, tv, ligemeget.. Kunne være spændende at høre hvad alle i andre syntes om forskellige film, jeg kan da lige starte, og så kan man lige advare med en "spoiler" hvis i har i sinde at afsløre noget fra plottet.

The Fast And The Furious 3
Meget skidt film. Dårlig handling, hovedpersonen spiller dårligt, og er en dårlig figur, action scenerne som skulle bære den type film er kedelige og uinteressante og dårligt filmet... Meget skidt film

Final destination 1 og 2
begge super fede film, rigtigt godt skruet sammen, godt filmet, fed action, og fed lyd. 2'eren er efter min mening den bedste, specielt start scenen (savle) Kan klart anbefales. Se dem
For The Love Of The Game
5'232 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig