X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Shenmue-serien: Overvurderet


Svar
RJKRJKSkrevet 26/12-03 13:54, rettet 26/12-03 14:01 
Baggrund først:

Jeg elsker alt der minder om adventures og rollespil. Det er i orden for mig, at gameplayet har store mangler, hvis historien, figurerne og stemningen i stedet tager over og gør helheden til en fortællende oplevelse (fx Silent Hill).

Jeg er glad for Asien, Sega og ikke mindst Yu Suzuki. Jeg betragter ham som en af spilhistoriens allervigtigste personer og den allervigtigste indenfor arcadespillene - ja, jeg har dobbelt op af både Out Run-, Space Harrier-, Hang On- og Afterburner-arcademaskiner i samlingen (de fire arcadespil der indgår i spillet).

Kort sagt: jeg har alle forudsætninger for at være vild med Shenmue-serien.

Jeg fik dog aldrig spillet det første Shenmue. Jeg forsøgte, men det var bare for tungt. Jeg har set filmen, som var en ganske trist fornøjelse og overbeviste mig om, at jeg ikke gad at spille det igennem.

Men jeg var overbevist om at Shenmue II skulle have chancen for alvor og det fik det så. Det blev gennemført i går, efter en lille måneds "arbejde" på små 30 timer.

Ja, for hvis jeg skal beskrive min spiloplevelse, så er "arbejde" det mest rammende udtryk. Nej, det er ikke positivt ment...

Jeg kan ikke forstå, hvad folk ser i de spil (dem der giver 10/10 i en vurdering eller 100% i en anmeldelse). Der er mange fans herinde, så I må kunne forklare mig det...?

Styringen er elendig. Jeg kan ikke engang komme i tanke om noget der er værre. Men fred være med det; det er ikke så vigtigt i et adventure (bortset fra når man skal gå på smalle klippegange...).

De dele af spillet der kan beskrives som gameplay, er elendige. De forskellige "mini-games" (armlægning, kasseslæbning, bogflytning) går fra at være direkte dårlige til uudholdelige - alligevel skal de gentages og gentages!? Kuglespillene giver ingen mening og så er der QTE'erne. Blev vi ikke enige om med Dragon's Lair, at det var en latterlig måde at lave et spil på? Det ER stadig latterligt og meningsløst.

Kampene er eneste højdepunkt. Det vil sige, i teorien i hvert fald. For hvad er dog meningen med, at man har en "dyb engine baseret på Virtua Fighter", når alle kampene er så grinagtigt lette, at man kan vinde dem med button-mashing? Jeg tabte tre kampe i løbet af spillet, fordi jeg var for doven til at dodge i store gruppekampe. Hvilket er den eneste risiko for at tabe - bare man flytter sig kan fjenderne ikke finde ud af at angribe sammen... Der var lidt intensitet i 1 on 1-kampene, som kunne have været spændende - hvis der var udfordring i dem.

Resten af spillet foregår med at løbe rundt fra det ene sted til det andet. Godt nok er der kort, så man ved omtrent hvor man befinder sig, men mere kan de ikke bruges til. Der er altid et utal af bygninger der hedder og ligner hinanden, så man er nødt til at spørge folk i byen. Det ender med at man bruger alt for lang tid på at følge efter tudsegamle damer - det er ikke sjovt. Hvorfor kunne de ikke bare markere på ens kort, hvor det var - så ville det da føles lidt mere som et "spil".

Alt det ville jeg egentligt også sige var i orden, hvis historien og figurerne var interessante. Det er de simpelthen ikke. Historien - som en lille del af en større serie - er utroligt begrænset og rodet. Find person 1 og han fortæller, hvor man kan finde person 2 og så videre. Eneste tidspunkt hvor det fungerer er i slutningen af episode 2 og kort efter i slutningen af episode 3. Det er måske en time ud af 30, hvor man føler, at der sker noget i historien.

Figurerne er generelt uudholdelige. Det skyldes tildels en elendig voice acting (Joy og den kvindelige skurk), men primært elendig struktur og dialog. Hvorfor SKAL Ryo gentage ALTING!? Det er træls i starten, men direkte ulideligt senere i spillet. Når han ikke gentager ordret kan man være sikker på, at svaret er "Really!?" eller "Is that so!?". HELE TIDEN. At mange af figurerne er nogle idioter (Ren) hjælper heller ikke. Xioying var den eneste figur der virkede for mig - måske fordi hun ikke partout skulle plapre ud med hele hendes livshistorie (Shenhua). Alligevel kommer der små brudstykker, som aldrig bliver afsluttede og efterladet et totalt konfust indtryk. Måske skal det rettes op i et nyt afsnit - måske kommer det aldrig og hvad så?

Overalt så var/er mit problem, at spillet er helt ekstremt langtrukkent. Eksemplerne er utallige, men for at tage nogle stykker: Gåturen til Bailu Village - det varer flere timer gennem en totalt ensformig skov med totalt ligegyldig dialog. Trappeturen fra 1. til 18. etage i Yellowhead Building - der sker stort set det samme på samtlige 18 etager og turen tager timer. Gennemlytningen af afhøringsbåndet - utallige ligegyldige samtaler skal gennemlyttes for at finde et lille hint. Arbejde er arbejde - når spillet lige skal trækkes lidt længere indfører man bare et sted der skal betales penge, så man er tvunget til at arbejde sig til disse. Kedeligere end kedeligt.

Jeg vil også godt kommentere frihedsbegrebet. At man kan gå ind alle steder, snakke med alle og alt kører i realtime. For mig er spillet beviset på, at disse ting IKKE fungerer i historiedrevne computerspil. Det fører kun til, at man skal vade rundt og vente og spilde endnu mere tid. Omvendt får man stort set ingenting ud af det. Det er ligegyldigt at personerne i byerne går rundt i deres egne universer, når de allesammen siger det samme. Hvad er det fede i at kunne gå ind i utallige bygninger, når de er ens og hverken skal eller kan bruges til noget? Det er spild af tid.

Er der intet godt ved Shenmue? Bestemt. Grafikken er bedre end meget god (også for Xbox) og musikken fungerer også. Der er bestemt en meget unik stemning, som i sidste ende er spillets største plus (udover de nævnte arcademaskiner :)). Jeg betragter stadig Shenmue som et meget interessant og gennemsympatisk projekt. Det fungerer bare ikke som spil på noget som helst plan. Det er værd at opleve, men reelt tidsspilde at gennemføre. Og det skal man godt nok være dedikeret for at kunne klare.

Jeg håber seriøst at Yu Suzuki og Sega bruger kræfterne og pengene på et fundamentelt bedre fungerende spil, end at trække det her ud i et Shenmue III. Det er langtrukkent nok, som det er.

(Og så kom jeg slet ikke ind på de latterligt lange og ofte gentagende loadetider, de tåbelige skurke, den bratte og usammenhængende slutning og mange, mange andre sig-det-er-løgn-oplevelser i løbet af spillet)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
dRxLdRxLSkrevet 26/12-03 14:08 
Jeg er så villig til at tage skridtet fuldt ud og sige at narration og plot i computerspil er at gøre mediet til mindre end det er. Alt der betyder noget er spillemekanik. Evt. kan tematik være interessant at have med.

Her henter jeg delvist inspiration den tyske kulturfilosof Walter Benjamins begreb om afbrydelsen (diskontinuitet) som modmiddel mod fascisme. Ja nu sagde jeg det, stort set det eneste jeg har fået ud af at gå på litteraturvidenskab indtil videre er en klar opfattelse af at historiefortælling er en bevidsthed der tvinger en del af sin bevidsthed nedover en anden.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
RJKRJKSkrevet 26/12-03 14:17 
dRxL >
Alt der betyder noget er spillemekanik.

I så fald er Shenmue-serien til omkring 0 på en 10-skala ;p
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
PapandPapandSkrevet 26/12-03 14:53 
Jeg er 100% enig med RJK's post. Har vidst også selv kritiseret Shenmue et par gange herinde efterhånden :)
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
JinkJinkSkrevet 26/12-03 14:54 
Jeg var sådan set tilfreds med spillet indtil jeg kom der hvor man skulle gå til Bailu Village. Men der blev jeg sq også træt af det. Det tog seriøst en time uden at der overhovdet skete noget. Det var ihvertfald det der gjorde at jeg ikke synes det var så godt igen.

Eller da man skulle tjene 500 spir. Kan det blive mere kedeligt at arbejde når han siger det samme hver gang han aflevere en kasse. I etteren ser det ihvertfald sjovere ud.

Dog synes jeg kontrollen er okay, hvis man bare ændre det til analog og jeg kan også godt lide QTE, men det er nok fordi jeg ikke har prøvet sådan noget før, men for mig var det okay. Det er også det eneste spil der har kunne intresseret min ven.
RJKRJKSkrevet 26/12-03 15:17 
Papa >
Eller da man skulle tjene 500 spir.

Eller da man relativt kort efter skulle gøre det igen... :-/
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
DommergaardDommergaardSkrevet 26/12-03 16:30 
Har så meget jeg ville sige lige nu, men kan slet ikke få det ned på "papir"! Har lidt blandede følelser efter dit indlægt RJK og ved ikke helt hvad jeg skal sige til det!

Shenmue har givet mig enormt meget og hvis man ikke bare følger spillet slavisk, men tager sig tid til at udforske og opleve de forskellige sidehistorier gennem spillet, så vil man helt sikkert få mere ud af det!

Kan godt genkende mange af de ting du siger om spillet, og giver dig for sin vis også ret. Den grafiske og musikalse oplevelse har helt sikkert gjort at spillet har været interessant for mig. Da jeg første gang så det på Dreamcast, blev jeg helt vild og skulle bare have det! Hvis det havde været gråt, pixilieret og kedeligt... så havde jeg sikkert aldrig vist interesse i det!

Synes stadig at det står som en stærk serie i spil-historien, som et par nyskabende og anderledes spil. QTE synes jeg er helt vildt fedt, og bare dialogerne er cool lavet. Men lyden og grafikken har helt sikkert lokket mig til at prøve dette spil (Shenmue I) og efter jeg fik gennemspillet det på en uges tid, sluttede jeg med en god oplevelse!

Så fik jeg 2'eren til Dreamcast, men der gik ikke lang tid før jeg lagde det på hylden igen... det formåede slet ikke at fange mig. Da jeg så fik min Xbox, tænkte jeg at det måtte få en ekstra chance og jeg begyndte så at spille det på Xbox. Fik det spillet igennem for nogle måneder siden, og det var da et fedt spil.

Alt i alt synes jeg at Shenmue II er et fedt spil, men har mere eller mindre slavisk gennemført det, fordi jeg ikke ville snyde mig selv for oplevelsen. Har begge gange fået en fantastisk visuel oplevelse, og det var jo også det som fangede mig i første omgang!

Skal HELT sikkert have Shenmue III, hvis det bliver udgivet!
Wired NickyWired NickySkrevet 27/12-03 13:44 
Min personlig bedømmelse af Shenmue kan være påvirket af min overordnet interesse for Sega, men samtidig kan det siges at jeg ellers har haft et noget anstrengt forhold til RPG genren. Inden jeg spillede Shenmue, så havde jeg nået at spille ca. 1/4 af FFVII og den første halve time af et 16-bit Zelda spil (husker ikke hvilket). Selv Sega's egne Phantasy Star kunne ikke fange mig.

Og da jeg prøvede Shenmue I for første gang, var det heller ikke noget storslået oplevelse. Jeg gik rundt omkring i huset, og prøvede at vende mig til at styre den unge Hazuki ala Resident Evil (ikke en god ting).

Den blev langt på hylden, men en sommer dag sidste år blev skiven sat i maskinen igen... Siden har jeg spillede mig igennem begge spil, hvor jeg må sige at Shenmue II (på japansk) er bedre et spil af grunde. Spillet hænger en smule bedre sammen en den første, som selvfølge skulle brug en del tid på at føre folk ind i historien. Der er flere kamp scener i Shenmue II, og det er blevet meget nemmere at styre kamphandlingerne. Rune har ret, når han siger at selve ved kampene ikke stiller de store krave. Men for mit vedkommende gør det hellere ikke noget. Jeg kan godt lige måden hvorpå man kan spille sig igennem historien på ca. 30 timer. Jeg har det lidt med spil som jeg har det film – det gør ikke noget hvis det er forholdsvis hurtigt overstået, så længe man har moret sig undervej, og spillet slutter på en god måde. Hellere det, end at køre helt fast i spil, hvor man enten bliver med at prøve sig frem i dagevis, eller gribe til gamefaqs.

Jeg har heller ikke så meget imod QTE. De fylder en beskeden del af spillet, og giver mulighed for nogen mere dramatiske sekvenser, end hvis spillet var klart opdelt mellem cut scenes og VF-style kampe.

Jeg har ikke selv set Shenmue The Movie, men jeg kan udmærket forstille mig hvordan den kan virke lidt klodset, og endda fratage en lysten til at spille det første spil.
Men jeg går stadigvæk og håber på at se Shenmue III. Så ville jeg være indstillede på at investere i en Xbox (og der skal ikke så lidt til for mit vedkommende).
Lunch is for wimps.
RJKRJKSkrevet 27/12-03 13:51 
Jeg ville bestemt ikke have sværere kampe, for at gøre spillet længere!

Nej, kampene kunne have været udfordrende - så man i det mindste bare skulle anstrenge sig lidt for at vinde. Hvis det så tog lidt flere forsøg og dermed længere tid at vinde den enkelte kampe, så kunne man passende have skåret tilsvarende ned på de uendeligt langtrukne scener som fx gåturen tilsidst.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
ValkyrieValkyrieSkrevet 27/12-03 14:21 
jeg havde xbox versionen på et tidspunkt, men kørte ret hurtigt død.

Men for dælen da... Stemmningen er fantastisk udover alle grænser! Det føltes bare som om at man virkelig gik i en lille by i asien^_^

Men hele QUE systemet gav mig grå hår i nakken!:(

Dog kunne jeg godt lide kampsystemet!

Jeg fik også set mig igennem shenmue the movie før jeg begyndte spillet! Og jeg tror at shenmue serien vil have godt af noget mere drama! Noget mere kaotisk og plot twisted historiemæssigt gameplay, ligesom i metal gear solid! Nok ville det ikke være så realistisk, men det er alt det med spejlene jo heller ik:D~
Well crucify the insincere tonight...
NaieraNaieraSkrevet 27/12-03 14:30 
Valkyrie >
virkelig gik i en lille by i asien^_^

Lille?????
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
DommergaardDommergaardSkrevet 27/12-03 14:36 
RJK >
...så kunne man passende have skåret tilsvarende ned på de uendeligt langtrukne scener som fx gåturen tilsidst.

Du kunne jo bare springe over dialogen mens du gik. I kan jo gå og snakke sammen, hvilket jeg synes er godt. Man får et indblik i pigens liv, og kan spørge ind til Shenmue (træet) og få noget historie! Om man så ikke gider have noget videre historie om det, så kan det jo springes over... "Shenhua, let's keep going"!
RJKRJKSkrevet 27/12-03 14:46 
Selvom man springer over det, så tager det stadig lang tid.

Og enhver adventure-spiller vil selvfølgelig høre det, fordi man må forvente, at det er noget, der skal bruges til noget - hvilket det så ikke er.

Det var også bare ét af mange eksempler på tidsudtræk.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
DommergaardDommergaardSkrevet 27/12-03 15:28 
Yes 0rite!
3of193of19Skrevet 27/12-03 18:20 
Shenmue er jo netop ikke "bare" et action adventure.
Det er mere som et rigtigt rollespil hvor man har frihed til at "spilde" tiden med alle mulige trivielle ting. Det gälder om indlevelse i historien og verdenen. Netop den nävnte vandring igennem skoven i den sidste del af Shenmue 2 synes jeg er absolut dejlig, da man föler sig meget som del af spilverdenen og har mulighed for at fornemme dens omfang.
Det er ikke uden grund at spillet bärer genrebetegnelsen FREE frem for RPG eller Action Adventure.

Hvad der angaar Ryo's evige "I see." og "Is that so?", saa er det noget typisk japansk konstant at kommentere det andre siger for at vise at man lytter til det de siger.
Jeg vil dog ogsaa sige at den engelske dub er alt andet end vellykket og PAL Dreamcast udgaven er at foreträkke pga den japanske tale.
RJKRJKSkrevet 27/12-03 18:44 
Jeg har ikke noget i mod, at man _kan_ spilde tiden - bare at man mere eller mindre bliver tvunget til det. Utroligt mange aspekter af den lineære del af Shenmue (og egentligt er spillet jo totalt lineært - bare med en masse ligegyldigt tidsspilde udenom) er hvad der kan beskrives som tidsspilde.

Jeg vil _gerne_ leve mig ind i historien, men der er jo praktisk talt ingen historie at leve sig ind i - det er selvfølgelig episode-opdelingens skyld, for alt i alt skal der da nok være noget at komme efter. Men i Shenmue II sker der stort set ingenting, før slutningen.

Vandringssnakken er et godt eksempel, på det jeg mener. Man har mulighed for at snakke i timevis om vidt og bredt omkring den by, man er på vej til. Hvem der bor der, hvor tit doktoren kommer forbi, hvad husene er bygget af og så videre. Det er ikke noget man kan bruge til noget og altså kun beskrivelser, for at spilleren kan sætte sig lidt mere ind i verdenen.

* SPOILER *

MEN for pokker da. Man kommer jo aldrig til den by! Man ved alt om den, men den har ingenting med historien at gøre. Man kan ikke engang se den eller noget som helst. Det er totalt ligegyldigt - og det er ikke engang interessant. Hvis det var en meget speciel by, ville det måske være spændende. Men det er bare ligegyldigt. Det er spild af tid. Det kræver ingenting at lave og giver ingenting. Det er bare ævl.

* SPOILER *

Og så må japanere da være ved at slå hinanden ihjel hele tiden, hvis de virkelig konsekvent snakker sådan ;p
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
3of193of19Skrevet 27/12-03 18:57 
Det gör de nu ikke (altsaa slaa hinanden ihjäl). Men det er meget almindeligt at komme med "eeeeeh", "so desu ka?" "uso!" "hontou ni?", "so ka, so ka" efter hveranden sätning naar man faar noget fortalt.
RJKRJKSkrevet 27/12-03 19:00 
Problemet er jo nok, at Shenmue fortrinsvis har en-vejs-dialog. Det er altid andre, der fortæller Ryo noget. Det er ikke rigtig ping-pong-dialog. Derfor føles det så meget værre.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig