Clair Obscur: Expedition 33

Er ude at rejse, så jeg har ikke selv fået prøvet det, men det er vist på både PS Plus Extra og Gamepass.

Hvordan er spillet struktureret? Jeg har læst lidt og set nogle videoer, men folk fokuserer rigtig meget på story og figurer, og jeg har ikke fået eet store indlik i hvordan det er at spille udover at det åbenbart er turbaseret kamp.

Jeg tror især jeg er interesseret i hvor meget frihed man har i at udforske spillets verden. Umiddelbart frygter jeg enten et story-drevet korridor-spil, eller sådan noget typisk vestlig openworld slop hvor man bare har et kæmpestort kort og kan gå hvorhen man vil. Hvis de har undgået de to fælder, er jeg nok meget interesseret i det

Et godt stykke inde i første New Game+ og spillet er stadig bare en drøm.

Pga den store efterspørgsel bliver der produceret et nyt oplag af Monolith sættet, som indeholder en musikdåse baseret på malerindens monolith, et steelbook case, og et artbook.
Sættet indeholder ikke spillet, da det først forventes at blive sendt ud januar 2026. Preorders lukker den 12.6.

Han mente vist monolith sættet (uden spil) først sendes ud i januar :)

Ellers skulle folk jo vente helt til januar for at spille det :)

Ok, nu er jeg helt lost :D

Hvorfor skal man købe spillet to gange for at spille det nu?

Ja, Monolith pakken er kun merch.

Jeg kom gennem spillet for et par uger siden, og har rimelig blandede følelser omkring det.

Jeg synes virkelig at det er kraftigt overvurderet. Det har mange ret åbenlyse fejl. Men samtidig forstår jeg også godt folks tilhørsforhold til det. Det er jo hammerflot. Sådan virkelig flot. Det kan godt være at det ikke har helt det samme budget som visse andre AAA-spil, men det har stadig været dyrt - og det formår virkelig at se ufatteligt dyrt ud. Det er jo svært ikke at blive påvirket af.

Og så er det jo forfriskende at se et spil med et islæt som fremstår unikt. At nogen tør investere så meget i noget der, i hvert fald ved første øjekast, ikke lader til at spille for sikkert ved at lægge sig opad en etableret mainstream-formel og/eller velkendte franchises.

Når det så er sagt, så er det godt nok "safe" alligevel. Det virker som om udviklerne har haft en del spændende idéer i forhold til hvordan udforskning og udfordring skal foregå, men er endt med at gå på kompromis med mange af de idéer for ikke at skræmme den brede befolkning væk. Hele det "estus"-agtige system virker for eksempel komplet formålsløst når hver eneste pickup er et nyt checkpoint, og hver eneste kamp kan prøves forfra helt gratis (og gudskelov for det iøvrigt). Spillet er proppet med idéer af den slags hvor man kan fornemme hvad idéen har været, men som har fået lov til at blive i spillet selvom de ikke er blevet til noget.

Kampsystemet er noget voldsomt bras, men er designet på en måde hvor det involverer spilleren på en så overfladisk måde at jeg tror det fleste ikke rigtig tænker over det. På godt og ondt.

Eftersom kampene i bund og grundt står og falder udelukkende på om man er i stand til at trykke "dodge" på det rette tidspunkt, er dette med ekstremt få undtagelser det eneste der rigtig adskiller de forskellige fjender. At vinde en kamp handler altid om at lære de forskellige animationer en fjende kan finde på at gøre brug af, og øve sig i hvornår man skal trykke på knappen. Det er fuldstændig som i Mario & Luigi RPG'erne hvor det dog føltes en anelse mere passende da de i bund og grund fremstod som "børnespil".
Den anden komponent af kampsystemet er så hvordan man tildeler skade til dem, og i et forsøg på at kompensere er denne del så absurd overkompliceret. Hver eneste figur har deres helt eget unikke system der bruges til at opbygge de angreb der virkelig kan uddele meget skade. Det åbner op for ret meget customization, i forhold til den kæmpe mængde modifiers ("lumina") man kan equippe dem med, hvilke skills man vælger at lære, og også hvorvidt man ønsker at ens party skal supportere hinanden.
Den del med at planlægge og oparbejde mulighederne for dette er i sig selv ret sjov at sidde at nørkle med, og det er nok også primært det nogle folk reagerer positivt på.

Konsekvensen er bare at der ikke rigtig er nogen interaktion med fjenderne i denne sammenhæng. Hver eneste kamp du støder på skal du gøre præcis den samme ting, bare udføre dit planlage manuskript for hvordan du får det højest mulige damage output.
Eller, hver gang du får nye eller bedre egenskaber, tweaker du det selvfølgelig, men det er aldrig pga de fjender du støder på. Der er aldrig nogen situationer i kampene du skal tage stilling til. Der er absolut nul taktik i spillet, hvilket jeg synes gør det helt formålsløst at have et turbaseret spil. Det er ikke meget anderledes end de JRPGs hvor man bare trykker angreb igen og igen indtil fjenden er død, her er det bare med enormt mange unødvendige ekstra steps.


Historien og figurerne er nok spillets andet store trækplaster, og her er der også gode og dårlige sider.
Hvis man forventer noget mere modent der adskiller sig fra den typiske JRPG-historie, bliver man meget skuffet. Den er nok det absolut mest anime-agtige jeg nogensinde har set fra udviklere udenfor asien. Meget kliché på alle punkterne. Men den er ret godt fortalt, så stadig i den absolut høje ende.
Jeg synes dog også den er meget skizofren. Delvist med vilje, omend jeg ikke er sikker på at det hjælper på det. Den svinger konstant mellem at prøve at være voldsomt dyster, trist og deprimerende, eller fjollet og useriøs.
Setuppet med den årlige "gommage" og alle de fejlede ekspeditioner er meget interessant, men selve plottet peger 100% imod det "plot twist" der gemmer sig ret langt ind i spillet, og som ændrer præmisset komplet.
Det har to konsekvenser, som jeg synes ødelægger potentialet ret meget - Hele det spændende setup er komplet irrelevant i forhold til spillets reelle plot, som om de havde to separate historier de gerne ville fortælle, og ikke havde nogen idé om hvordan de kunne forene dem. Og den anden er at førnævnte "reelle plot" bliver skubbet til siden så længe fordi udivklerne gerne vil have at det skal være en overraskelse. Så figurerne taler konstant i gåder for at undgå at afsløre for meget, hvilket betyder at der ikke rigtig sker noget plot-relateret i spillets første to acts (rigtig mange timer). Et problem jeg synes man også ser i rigtig mange historiedrevne japanske spil (*host*Trails serien*host*)


Udmærket spil, med mange tiltrækkende kvaliteter. Men er ultimativt ikke voldsomt godt.