X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Forbløffende gode UHD Blu-ray-udgivelser


Svar
millenniummillenniumSkrevet 22/10-20 14:41 
Mens det er blevet ret op af bakke at gå i biografen, har jeg i stedet satset flere penge på hjemmebiografens billedkvalitet. Har fået fået nyt LG OLED TV, Sony 4K blu-ray afspiller og et ultra high speed HDMI.

Men jeg orker simpelthen ikke starte forfra på filmsamlingen - for tredje gang. Vil hellere investere i de 4K udgivelser af både nye og gamle film, hvor udgiveren både forkæle... Se hele indlægget
The medium is the message.
332 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 > »

Svar
JmogJmogSkrevet 03/05-21 20:29 
“ men mht. 4k/UHD, så findes BD kildematerialet jo ikke når vi snakker f.eks. en film fra 80'erne. Her har man vel kun 480P/576i materiale tilgængeligt?”

Jojo, der findes stort set altid bedre kildemateriale end det. De eneste tilfælde, hvor der intet håb er om en bedre master end 480p vil være TV-film og TV-serier af ældre dato. De kan være skudt i den opløsning. Der er dog flere eksempler på ældre tv-serier som er skudt på 35mm film.

Hvis vi kigger på biograffilm før Phantom Menace, så er 99% af alle film skudt på 35mm film eller i nogle få tilfælde 65mm film. Man kan ikke lave en direkte sammenligning med opløsning i den digitale verden, når man kigger på celluloid, men en god tommelfingerregel er at du kan få mindst en ordentlig 4k master ud af 35mm, hvis du scanner negativerne i den opløsning - måske endde lidt højere.

Så det der bliver det springende punkt er, hvilken opløsning er den master som studierne har liggende. Det er dyrt at lave ny scanning af negativer, lave colour correction, fjerne defekter etc (dvs. lave en ordentlig remaster) så ofte foretrækker studierne at bruge en eksisterende master de har liggende. I DVD tiden blev mange scans lavet i 1080 og så nedskaleret til 480p til DVD’en (det er der kvalitetsfordele ved). Det betyder, at de kunne genbruge samme master til BD udgivelsen, da det format kom frem. Med fremragende resultat faktiskt. I nogle få (meget få) tilfælde scannede de faktisk også i 4K dengang.

Og det er her vi har årsagen til at der er UHD skiver med et billede der ikke ser mærkbart bedre ud end BD udgivelsen. Det er som regel, fordi studiet kun har haft en 1080P master liggende og de har ikke gidet bekoste en ny 4k (eller højere) scanning. Heldigvis er der mange der enten ligger inde med en 4K scanning, eller har valgt at lave en ny scanning.

I stort set ingen tilfælde ligger studierne ikke inde med en kilde der enten er 4K eller som de kan scanne i 4K. Faktisk alt før man begyndte at filme digital burde der være mulighed for at lave en ordentlig 4K master af, da de har 35mm kilden liggende.

I den digitale tidsalder startede det rigtige skidt, blev bedre og nu er vi i en situation, som er svingende. Lige da man begyndte at skyde film digitalt, blev de typisk skudt i 1080. Disse film vil der aldrig nogensinde kunne laves en ordentlig 4k version af. De er decideret skudt i lavere “opløsning” end film fra 1940’erne. Borte Med Blæsten vil altid have et større potentiale for detaljer i billedet end Phantom Menace.

I dag skydes film digitalt i 3,5k eller højere opløsning. Og her bliver det rigtig interessant. Mange titler fra starten af dette årtusind med CGI grafik er en lille smule fucked. Det er dyrt at arbejde med CGI i 4k, så selvom scenerne med skuespillere er filmet i f.eks. 4k, så har man derefter nedskaleret filmen til 2k, indkorporeret CGI produceret i 2k i scenerne og derefter opskaleret det færdige produkt til 4k til biograffremvisningen. Det ser bedre ud end at skyde filmen i 2k, men der går en masse detaljer tabt i forhold til hvis alle elementer havde været i 4k, da der så aldrig ville være en nedskalering. Denne process kaldes at arbejde med et 2k digital intermediate. Det sker også nogen gange med film uden CGI, da det gør klippeprocessen nemmere. Og i visse tilfælde, så ligger studiet inde med 4k filer fra kameraet, men for nemheds skyld (penge), så tager de bare 2k digital intermediate versionen og bruger som kilde til UHD skiven.

Store, dyre produktioner i dag vil ofte gøre det på den rigtige måde. Skyde i 4k eller højere opløsning, producere CGI i 4k og lave en 4k digital intermediate (DI), som er det der kommer på UHD skiven og de nedskalerer den til 1080p til BD skiven. Det er den bedste måde at gøre det på. Men rigtig mange produktioner får desværre stadig en 2k DI, som så er det der bruges til skiverne. Trenden går dog heldigvis i retning af at flere og flere laver deres CGI i 4k, så der KUN findes en 4k egnet master.

Og ja, Alien ser pissegodt ud på BD (og går jeg udfra, 4k). Den er fra før man lavede DIs og de har scannet negativerne i høj opløsning og ikke gået agurk med at skrubbe detaljer ud af billedet for at få det til at ligne en moderne film. Den er pisseflot.
ExceptionExceptionSkrevet 03/05-21 21:38 
Super godt og informativt indspark, og igen, mange tak for at forklare hvordan det hænger sammen. Så lærte jeg noget nyt. :)

Så tænker jeg, at der også er håb forude når vi engang kommer til at se Aliens i 4K/UHD udgaven. Cameron har udtalt at den film er så godt som "analog" hele vejen igennem, så de har nok også nogle fine 35mm filmruller liggende. Spørgsmålet er så bare om de vil - som du siger - betale for en ny scanning? :)
JmogJmogSkrevet 03/05-21 23:13 
Det var så lidt. :-)

Mht Aliens, så er spørgsmålet om de overhovedet har brug for en ny scanning. Jeg kan ikke finde noget om hvad opløsning de scannede negativerne, for at lave Aliens BD udgivelsen, men det var en ny remaster på det tidspunkt og de lavede en masse arbejde for at den skulle tage sig bedst ud. Det ville være logisk at gøre det i 4k her i nyere tid.

Omvendt, så er der meldt ud at der bliver lavet 4k remasters af Aliens, Alien 3 og Resurrection til kommende udgivelser på Disney Plus/Stars og dernæst UHD. Det burde jo ikke være nødvendigt, hvis de havde en 4k master allerede.

Ooooog, så igen. Den udgave som kom på blu rayen var faktisk lidt kontroversiel. Mange mener Cameron gik lidt amok i denoising og faktisk har fjernet nogle af detaljerne i billedet. Det kunne teoretisk være en grund til at lave en ny master. Dog lidt underligt at Disney ville bruge penge på noget de fleste vil være ligeglade med. Det er dog set før.
ExceptionExceptionSkrevet 05/05-21 16:50, rettet 05/05-21 16:51 
Omvendt, så er der meldt ud at der bliver lavet 4k remasters af Aliens, Alien 3 og Resurrection til kommende udgivelser på Disney Plus/Stars og dernæst UHD. Det burde jo ikke være nødvendigt, hvis de havde en 4k master allerede.

Nej det tænker jeg også. Så havde vi nok set dem nu.

Ooooog, så igen. Den udgave som kom på blu rayen var faktisk lidt kontroversiel. Mange mener Cameron gik lidt amok i denoising og faktisk har fjernet nogle af detaljerne i billedet. Det kunne teoretisk være en grund til at lave en ny master. Dog lidt underligt at Disney ville bruge penge på noget de fleste vil være ligeglade med. Det er dog set før.

Ja, det er sindssyg læsning:
https://www.highdefdigest.com/blog/aliens-dnr-paranoia/
NaieraNaieraSkrevet 05/05-21 18:13 
Men man havde jo ikke gjort som han sagde. Aliens på Blu-ray fejler ikke noget.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
ExceptionExceptionSkrevet 05/05-21 19:31 
Men man havde jo ikke gjort som han sagde

Hvad tænker du på?

Jeg synes også at BD udgivelsen er ganske fin. Som sagt, så kan man dog godt se noget "gryn" i bestemte scener hvis man kigger godt efter. Når det er sagt, så synes jeg bestemt at filmen er smukt konverteret til nutidens teknologi, taget i betragtning af, at den er over 3 årtier gammel.

Min kommentar om "sindssyg læsning" henviser til den lille anekdote vedr. udgivelsen af Laserdisc versionen. Om det passer (har ingen kildekritik på det) ved jeg ikke, men den lyder satme "voldtaget" den version.

Som skrevet i tråden længere oppe, så kunne jeg ikke se nævneværdig forskel på 4K 40th anniversary af Alien, og den "normale" BD udgivelse, på nær farvekorrigering. Om det samme gør sig gældende på Aliens glæder jeg mig til at finde ud af.
JmogJmogSkrevet 06/05-21 08:52 
Naiera>
Men man havde jo ikke gjort som han sagde. Aliens på Blu-ray fejler ikke noget.

Den er absolut pæn, men billedet er mistænkeligt grain-frit for en film skudt i Super35 formatet. Blandt 35mm formaterne er det normalt mere grainy end de fleste.

Det er heller ikke nyt for ham. Terminator 2 virker også som om der er brugt noget degraining.
NaieraNaieraSkrevet 06/05-21 10:33 
Aliens blev ikke optaget på Super35.

Terminator 2 er noget helt, helt andet. Der findes en masse dårlige udgivelser, og en enkelt der er nogenlunde.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
millenniummillenniumSkrevet 06/05-21 23:33 
Hvilken T2 et så nogenlunde (bedst)...?
The medium is the message.
NaieraNaieraSkrevet 06/05-21 23:52 
Den her.

Ja, den er låst til region A.

Link...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 07/05-21 07:46 
Naiera>
Aliens blev ikke optaget på Super35.

Hvad satan, du har ret. Han plejede altid at skyde i super35, men det begyndte han åbenbart først på efter Aliens.
DunwichDunwichSkrevet 07/05-21 09:43 
millennium>
Hvilken T2 et så nogenlunde (bedst)...?

https://caps-a-holic.com/c.php?d1=11905&d2=11117&c=4415

Jeg foretrækker UHD'en. Måske kommer der en dag en endnu flottere UHD, men indtil det sker, er det den nuværende jeg ser, når jeg ser filmen. Bla pga farverne og detaljerne. Oprindeligt var 4K udgaven, lavet til 3D udgaven, og der har været meget snak, frem og tilbage, om, at den da ser helt forkert ud i 2D og 4K. Men nej - når fotografen selv fortæller, at farverne nu, endeligt, ser korrekte ud i 4K udgaven, så er det den udgave jeg ruller med. Og detaljerne på den nuværende UHD, sammenlignet med bla 2015 udgaven, taler for sig selv.
DunwichDunwichSkrevet 07/05-21 09:48 
Jmog>
Naiera>
Aliens blev ikke optaget på Super35.

Hvad satan, du har ret. Han plejede altid at skyde i super35, men det begyndte han åbenbart først på efter Aliens.

Ja, det var først med The Abyss, han startede med Super 35.

Aliens er hårdmasket (modsat blødmasket) 1.85:1, så hvis man begynder at regulere på den framing, så går ting tabt i framingen. Mit gamle VHS bånd var squeezed - som man åbenbart gjorde med nogle film dengang - så teknisk set var al billedeinformation med, men framingen, og dermed billedet, var sammenpresset, og personerne og ansigter, så noget høje ud. Men vi vidste det selvfølgelig ikke, og var ligeglade; Det var Aliens! En af verdens bedste film jo.
NaieraNaieraSkrevet 07/05-21 10:21 
Den Okotta linker til er smurt ind i DNR. Blot endnu en dårlig udgivelse.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
NaieraNaieraSkrevet 07/05-21 15:35 
Dunwich>
Og detaljerne på den nuværende UHD, sammenlignet med bla 2015 udgaven, taler for sig selv.

Ja, de er helt forsvundet...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 07/05-21 17:08, rettet 07/05-21 17:09 
Holy shit, der er stor farveforskel på de to udgaver.

Der ER flere detaljer på 4K versionen, men godt nok ikke så mange som der burde være. Det er ret tydeligt at en del er gået tabt via DNR, som Naiera siger.

Prøv at zoome ind på hans hoved her. Hvis vi ser bort fra farveforskellen, så er der klart flere detaljer i 4k versionen:
https://caps-a-holic.com/c.php?a=2&x=621&y=220&d1=11905&d2=11117&s1=117390&s2=109145&l=0&i=15&go=1

Men det er fordi det er "nemme" detaljer med en masse skarpe kanter. Closeup billederne af folks ansigter burde have mange flere detaljer end de har.
NaieraNaieraSkrevet 07/05-21 17:29 
Der er helt vildt meget DNR på den “remasterede” udgave. Jeg var meget spændt på at modtage den, da jeg håbede på, at det ville blive den ultimative udgave, men det var bare endnu en omgang DNR-lort. Alle udgaver før den fra 2015 har haft samme problem i varierende grad, men det er vildt nok at den seneste udgave alligevel var den værste.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
ExceptionExceptionSkrevet 07/05-21 18:08 
Jeg er sgu lidt ambivalent her:

https://caps-a-holic.com/c.php?a=1&x=510&y=95&d1=11905&d2=11117&s1=117388&s2=109142&l=0&i=13&go=1

På andre film jeg har sammenlignet med på siden, så har DNR været så udpræget at skuespillerne ligner voksfigurer. Det synes jeg ikke de gør her. (læg mærke til pande området)

Med denne T2 sammenligning er mit største problem helt klart "farvekorrigeringen". Alt er overeksponeret ind i et blågrønt filter.

Ses tydeligt her:
https://caps-a-holic.com/c.php?a=1&x=508&y=241&d1=11905&d2=11117&s1=117378&s2=109127&l=0&i=1&go=1

Dette synes jeg ændrer hele tonen i filmen, og det lort må de MEGET gerne stoppe med.
DunwichDunwichSkrevet 07/05-21 18:23 
Har man en ekstrem lav tolerancetærskel for alt der hedder DNR, og får knopper, bare ved at høre og læse selve ordet, så bør man holde sig fra T2 UHD'en. Jeg har ikke de problemer med den DNR som er tilføjet i filmens 4K transfer. Kunne den se bedre ud. Ja, sagtens!

DNR betyder Digital Noise Reduction, og jeg gætter på at T2, uanset dens kæmpe budget i 1991, ikke helt har kunnet undslippe mange andre 90'er films problem - filmstock, og filmstockens kvalitet. Det var bare en tendens dengang, at film, ofte, så lidt harsh og shiny ud, pga filmstocken, og jeg tror man har forsøgt at bløde lidt op på det, ved at reducere den harshness på feks T2 UHD'en, ved applikation af DNR. Og så har man samtidigt simpelthen også, været NØDT til det, ifbm dens 3D debut også, da det ikke ville have set særligt godt ud i 3D, at der var så mange "imperfections" i billedet, blæst op, og ud, i 3D, og helt fremme i folks fjæs, når de sidder med 3D brillerne på.

Men den 2015 udgave, er bestemt heller ikke en skønhedsåbenbaring, bedømt ud fra screenshots, så der vil jeg langt hellere se UHD'en, DNR eller ej. Jeg har en DK BD også, og den ligner 2015 udgaven fra USA, så vidt jeg ved, og går også for at være en af de bedste BD udgaver af filmen. Kan være jeg tjekker den ud igen ved lejlighed, når jeg skal til at sammenligne versioner af T2.

Så den der crusade mod DNR der tit bliver en tendens på fora, og folk der svinger brændende kors, for at holde DNR fra livet, den har jeg aldrig forstået.
DunwichDunwichSkrevet 07/05-21 18:26, rettet 07/05-21 18:30 
Exception>
Med denne T2 sammenligning er mit største problem helt klart "farvekorrigeringen". Alt er overeksponeret ind i et blågrønt filter.

Ses tydeligt her:
https://caps-a-holic.com/c.php?a=1&x=508&y=241&d1=11905&d2=11117&s1=117378&s2=109127&l=0&i=1&go=1

Dette synes jeg ændrer hele tonen i filmen, og det lort må de MEGET gerne stoppe med.

Det er ellers fotografen Adam Greenbergs valg. Tidligere hjemmevideo udgaver af filmen, har ikke været supervised af ham. Det har kun den remasterede UHD og BD.

I netop den scene du linker til, med billedet, er lyskilden den kendte hospitalsbelysning, som giver den blå/grønne belysning, også i huden, så det valg fra fotografen, er helt plausibelt og logisk.
DunwichDunwichSkrevet 07/05-21 18:34 
Exception>
Jeg er sgu lidt ambivalent her:

https://caps-a-holic.com/c.php?a=1&x=510&y=95&d1=11905&d2=11117&s1=117388&s2=109142&l=0&i=13&go=1

På andre film jeg har sammenlignet med på siden, så har DNR været så udpræget at skuespillerne ligner voksfigurer. Det synes jeg ikke de gør her. (læg mærke til pande området)

Glemte at svare på dette, men ja, masser af detaljer på UHD'en, og klart bedre end 2015 udgaven. Og closeups plejer endda at afsløre for meget, eller for dårligt, brug af DNR, men det er bestemt ikke tilfældet her.
NaieraNaieraSkrevet 07/05-21 21:23 
Der findes ikke en dansk udgave af T2 Blu-ray’en fra 2015. Den er tydeligt bedre end de andre fem-seks udgivelser af filmen jeg har.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
ExceptionExceptionSkrevet 07/05-21 21:31 
Det er ellers fotografen Adam Greenbergs valg. Tidligere hjemmevideo udgaver af filmen, har ikke været supervised af ham. Det har kun den remasterede UHD og BD.

I netop den scene du linker til, med billedet, er lyskilden den kendte hospitalsbelysning, som giver den blå/grønne belysning, også i huden, så det valg fra fotografen, er helt plausibelt og logisk.

Det var ikke så meget for at køre på den specifikke scene, jeg synes blot at det var meget tydeligt på det billede hvordan hele farvepaletten i filmen er ændret.

Hvad jeg kan læse mig frem til, så er det et generelt "problem" blandt nyere udgivelser, specielt på 4k/UHD releases.
DNR er meget omtalt, men det er den generelle tendens fra Hollywood også til, at sovse alt ind i et "teal/orange" filter. Om dette er en "side effect" pga. de forskellige DNR filtre ved jeg ikke, om end jeg tænker at tingende hænger sammen.

Dette får mange gange farverne til at fremstå "dull" og ikke så prangende som mange nok husker dem. Endnu værre IMO, så kan det ændre hele atmosfæren i filmen hvor farverne kan have en dybere betydning for en given scene.

En artikel af lidt ældre dato, men stadig relevant:
http://notonbluray.com/blog/orange-and-teal/


Glemte at svare på dette, men ja, masser af detaljer på UHD'en, og klart bedre end 2015 udgaven. Og closeups plejer endda at afsløre for meget, eller for dårligt, brug af DNR, men det er bestemt ikke tilfældet her.

Nej, jeg synes faktisk også, på de billeder jeg kan se, at DNR er pænt implementeret her. Close-ups ser hverken "smudgy" eller "blurry'" ud.


Jeg tror at denne diskussion vedrørende både DNR, samt Farvekorrigering altid vil være her.
Hvor meget skal gamle klassikere restaureres?
Skal de ligne noget der er optaget i går med et 48FPS 4K kamera?
Skal farvepaletten være "historisk" eller "realistisk"?

For mig personligt er det en sund balance. Jeg gider ikke se noget der ligner et VHS bånd, men jeg vil også gerne kigge på skuespillere der ikke ligner dukker fra Madame Tussauds. Farverne er nok min største anke - nostalgi vs realisme, hmm.....
NaieraNaieraSkrevet 07/05-21 21:52 
Der er ingen grund til at bruge DNR, på nær i ekstreme tilfælde. Tilfældigvis er Aliens et sådant tilfælde, hvor man har brugt en smule, men uden at ødelægge noget.

Hvad angår farverne skal film se ud som de gjorde da de kom ud i sin tid. Der er ingen undskyldning for at lave om på en films udseende, bare fordi den skal udgives på et nyt format.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 07/05-21 23:51, rettet 09/05-21 01:16 
Nu ved jeg godt denne tråd handler om UHD men jeg genså lige Time Bandits på BD her til aften og den er faktisk et perfekt eksempel på en film, hvor der ingen grund er til at vente på en 4K version. Måden den er filmet på er med et ret blødt fokus i de fleste scener, så det virker som om alle detaljer, der var i kilden er perfekt repræsenteret på Blu-rayens 2k master. Filmen vil på mange nok virke en smule uskarp sammenlignet med moderne film, men det er sådan den er filmet.

Den oprindelige grain struktur er bibevaret, hvilket er en dejlig ting og hold da helt op, hvor har Arrow, der stod for restaureringen, gjort et godt arbejde med farvebalancen i filmen. Det ser smukt og naturligt ud. Føles virkelig som om de har genskabt den oprindelige biografoplevelse.

Stor anbefaling herfra.
DunwichDunwichSkrevet 08/05-21 12:43 
Jmog, mener du ikke, at du genså Time Bandits på BD? ;) Men jo, Arrows BD står fantastisk. Så den for et par år siden, og det var en god oplevelse, og specielt med den transfer.
DunwichDunwichSkrevet 08/05-21 12:57 
Terminator 2, så selvfølgelig korrekt ud i biografen, da jeg var til premiere på den i november 1991. Jeg formoder, at Cameron og alle involverede, har sørget for at den så korrekt ud på Pioneer's SE Laserdisc Box Set - eller så korrekt, som de nu kunne gøre det, med datidens teknologi. Men for satan den så godt ud dengang.

At dømme efter billedkvaliteten osv, på de udkomne BD's, har de ikke været involveret i noget med dem. Men det har de tilgengæld med udgivelsen af UHD'en.

Films Are Not Released, They Escape.

https://www.imdb.com/title/tt0367733/reference
JmogJmogSkrevet 09/05-21 01:17 
Dunwich>
Jmog, mener du ikke, at du genså Time Bandits på BD? ;) Men jo, Arrows BD står fantastisk. Så den for et par år siden, og det var en god oplevelse, og specielt med den transfer.

Hovsa, jo. Rettet.
millenniummillenniumSkrevet 10/05-21 13:19, rettet 10/05-21 13:20 
Nu er vi jo i emnet om forbløffende gode 4K-udgivelser, og der vil jeg lige fremhæve The Matrix, som helt klart er obligatorisk i 4K samlingen. Jeg havde forhen kun den flade Blu-ray udgivelse, hvor den grønne colorgrading lagde et modbydeligt filter for indlevelsen. 4K-udgivelsen er et kæmpe løft, hvor det grønlige tema er en crispy, velintegreret del af miljøet, og den store brug af sort, er noget nær det smukkeste sorte jeg har set (i øvrigt også filmet i Super35).

Det skal lige siges: Der ligger også en blu-ray version i pakken, og har læst at Paramount ikke bare har klasket den gamle version i pakken, men har brugt en helt ny version. Bare for lige at gøre en indsats.

Og så er der noget ekstramateriale og kommentarspor som jeg ikke lige har haft tid til at dykke ned i endnu, men det virker super interessant og meget dedikeret.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 18/05-21 16:19 
Hvor køber I egentlig mest 4K film...? Normalt holder jeg øje med tilbudene hos Coolshop, men jeg vil også lige rette opmærksomheden mod iMusic. De har en frygtelig SEO, og dukker aldrig op i Google-søgningerne, men de har gode priser på nogle af de importerede 4K-film som kan være lidt besværlige at skaffe.
The medium is the message.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 18/05-21 16:21 
Jeg har købt en hel del musik til både min far og jeg selv fra iMusic og har aldrig har problemer heller :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
Soren47Soren47Skrevet 18/05-21 18:18 
Jeg er også glad for imusic. Man skal dog være opmærksom på at de som udgangspunkt ikke deler ordrer op og nogle gange kan det være lang leveringstid på nogle varer.
Jeg har to gange ikke modtaget julegaver i tide, selvom jeg havde bestilt i god tid :D
millenniummillenniumSkrevet 19/05-21 12:02 
Jeg har lige fået denne Total Recall ind af døren for 179kr (ex fragt). Synes det er en fair pris for en import 4K film, som er alt for dyr i de andre shops.

Link...
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 26/06-21 22:52, rettet 26/06-21 23:14 
iMusic kan også levere Ghost in the Shell import-udgaven for 179kr ex fragt.

Absolut fair pris.

Jeg er dog ikke helt så blown away over kvaliteten som jeg havde forventet, men alligevel en væsentlig opgradering fra alle forrige udgivelser.

EDIT: Jeg er i øvrigt på udkig efter Apocalypse Now 4K. Nogen der ved om den Final Cut version også indeholder original versionen?

Link...
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 02/07-21 07:40 
millennium>
Jeg har lige fået denne Total Recall ind af døren for 179kr (ex fragt). Synes det er en fair pris for en import 4K film, som er alt for dyr i de andre shops.

Er det den nye konvertering af filmen?

De har nemli også en anden udgave:
https://imusic.dk/movies/4006680095950/schwarzenegger-arnold-stone-sharon-2021-total-recall-uncut-4k-ultra-hd-4k-ultra-hd
millenniummillenniumSkrevet 02/07-21 16:43, rettet 02/07-21 17:04 
Ville godt nok være svært at navigere i, hvis der var flere 4K konverteringer i markedet. Jeg har nærstuderet den udgave jeg har, men kan ikke se release date. Det er samme cover som den udgave UltraHD anmelder her (December 2020):
https://ultrahd.highdefdigest.com/89609/totalrecall19904kultrahdbluray.html

Har også set den udgave med det federe grindhouse-lignende cover, men ved ikke om der er nogen forskel på selve konverteringerne.

EDIT: Remastering :D
The medium is the message.
DunwichDunwichSkrevet 02/07-21 16:56 
Konvertering? Kan I ikke skrive remastering i stedet. Det andet lyder helt forkert :)
BeanoBeanoSkrevet 02/07-21 20:36 
En konvertering er ikke nødvendigvis en remastering :)
NaieraNaieraSkrevet 02/07-21 21:25 
Ordet “konvertering” har absolut intet at gøre i denne tråd.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
BeanoBeanoSkrevet 02/07-21 21:57 
Du vrøvler igen.
NaieraNaieraSkrevet 02/07-21 22:06 
Næh.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 02/07-21 22:51, rettet 02/07-21 22:57 
Transfer eller overførsel er hvad man normalt kalder det.

Eller, som det bliver brugt i denne tråd, hvorfor ikke bare “master”? Det er det I mener. 4K remaster giver kun mening, hvis I er bekendt med at der er lavet en tidligere 4k master og der nu er en ny.
DunwichDunwichSkrevet 02/07-21 23:10 
Beano>
En konvertering er ikke nødvendigvis en remastering :)

Total Recall's UHD er en 4K remastering af originale film elementer; Negativet, så vidt jeg ved - altså den originale filmstrimmel der kørte igennem kameraet, under optagelserne.

Det mest korrekte ord her, er restaurering, da man har genskabt en ny 4K transfer, ud fra de originale filmelementer.

Den Total Recall UHD, er i øvrigt en rigtig fin restaurering af filmen!

Vil man have mere Verhoeven på UHD, så anbefaler jeg lige Basic Instinct; UHD'en får den tidligere Blu Ray til at ligne en opskaleret DVD. Den tidligere BD er endda windowboxed.

https://caps-a-holic.com/c.php?d1=16016&d2=13443&c=5267
SumezSumezSkrevet 03/07-21 00:43 
Ville en restaurering ikke hentyde til at man har genskabt detaljer der er utydelige eller forsvundet med tiden?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 03/07-21 07:44 
Jo, en restaurering/remastering betyder ofte at man gjort mere end at konvertere/overføre filmen fra original kilden - f.eks. rense/retouchere billedet for skader, justere på farver, og lign. Derfor ikke helt det samme.
millenniummillenniumSkrevet 03/07-21 07:57, rettet 03/07-21 07:58 
Jeg skal SÅ meget have Basic Instinct 4K.

Den kommende True Romance står også helt klart på min insta-buy liste. Fedt med disse lidt ekstraordinære 4K udgivelser. Så er der noget godt ved at samle igen.
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 03/07-21 07:59, rettet 03/07-21 07:59 
Hvad er det som du tror Basic Instinct vinder i 4K? ..... never mind!
millenniummillenniumSkrevet 03/07-21 08:51 
Rimelig uheldigt ordkløveri og kompetence-bashing i den tråd.

Synes jeg bare ;)
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 03/07-21 11:14 
Har I hørt om det nye Demons Souls til PS5? De har portet det fra PS3.
BeanoBeanoSkrevet 07/07-21 11:30 
Uh.. .jeg vil ha'!

Forbløffende gode UHD Blu-ray-udgivelser

https://www.coolshop.dk/produkt/dune-film-by-david-lynch/238HK6/
332 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig