X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Final Fantasy VII remake


Svar
jaesjaesSkrevet 20/06-15 15:24 
Nu da vi jo desværre :P får et remake, kunne det da være sjov at høre, hvordan folk synes, det skulle laves (tråden kan også bruges til generel info/diskussion om spillet).

Square Enix har nævnt, at spillet både skal tilfredsstille fans og tiltrække nye fans, så det skal selvfølgelig være med det in mente.

-----

Jeg synes, det skal holdes så tæt på originale... Se hele indlægget
73 emne(r).
« < 1 2

Svar
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 08/04-20 21:38 
Ps1 mellem 40 - 70 timer
Om du er kun til main quest - eller alle side-quest skal med.
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
3of193of19Skrevet 08/04-20 21:53 
Sumez>
Jeg tror ikke der kommer en "komplet ugivelse". Måske en bundle engang om mange år, men som jeg forstår det er idéen at det her stadig er et komplet spil, selvom det historie-mæssigt kun dækker en lille del af det originale FF7.

Final Fantasy VII bliver en ti års omgang med "blue balls" :D
RJKRJKSkrevet 15/06-20 23:52 
Lige inden der kommer et andet spil og tager titlen, så vil jeg fremhæve at FF7 Remake nok er min bedste spiloplevelse i denne konsolgeneration. Det er åbenlyst problematisk at det opdeles i flere afsnit, og helheden dermed stadig kan svinge i den ene eller anden retning, men for hvad der er her, så trykker det på alle de rigtige knapper for mig. Det sker meget sjældent at jeg er nødt til at spille forfra, efter jeg har gennemført et spil, men det skete her. Som i det oprindelige spil.

Det bedste jeg kan sige om "remaket" er nok, at det gav mig meget af den samme følelse, som da jeg spillede FF7 første gang for 23 år siden. Altså ikke som når jeg siden har spillet det igen, men som da det var helt nyt for mig.

En del af forklaringen på dette er selvfølgelig, at spillet kun i nogen grad er et remake. Meget tyder vel på, at det nok også godt vil kunne klassificeres som en art efterfølger. Overordnet virker det mere henvendt til fans af originalen, end det forsøger at være en grafisk opdatering, for at finde et helt nyt publikum. Det er selvfølgelig for tidligt at afgøre, men det virker som om der er mange interessante tanker og udviklinger på vej i både historie og figurer. Det er både genkendeligt, og samtidig åbent for noget helt nyt.

De ting der er løftet direkte er generelt gjort meget kærligt overfor originalen, og selv de ting det var svært at se fungere i 2020, overrasker positivt. Clouds cross-dressing er fx både meget morsom og dygtigt håndteret. Ift. originalen giver stemmerne selvfølgelig også en ekstra dybde, og især Aerith skinner igennem som en meget ærlig og naturlig personlighed, der slet ikke virker som påtaget skuespil. Jessie, Wedge og Biggs er også blevet menneskeliggjort på en måde, som det var svært at forestille sig.

Slutteligt må jeg også lige nævne Barret, som på genial vis løbende føler behov for at synge små sange eller nynne melodier, herunder Final Fantasy-fanfaren efter en vunden kamp. Mit personlige lille højdepunkt er efter at spillet meget tydeligt har hintet om at der gemmer sig noget værdifuld materia i begyndelsen af et område, og da man så en rum tid senere endelig kan komme frem til det, så er der ingen hints overhovedet. Og hvis man så tager den omvejskørende elevator, som leder hertil, så går alle helt stille ombord - indtil Barret improviseret synger/skråler: "Where could they be going? Embarking on an adventure? To find some treasure?"

Jeg kan kun holde dybt af figurerne, historien og spillet i sin helhed, og jeg håber inderligt at Square ikke forkludrer det med forsinkelser, skiftende retninger og efterladte plottråde, men lever op til det store potentiale, som de har leveret i dette første afsnit.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
NaieraNaieraSkrevet 15/06-20 23:58, rettet 16/06-20 00:29 
:-D
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Tales Of Arise
dRxLdRxLSkrevet 16/06-20 12:02, rettet 16/06-20 12:05 
@Rune: Du skal næsten se nogle af de her videoer med Brianna White, Aeriths stemme. Hun er meget ærlig og meget følsom og ville helt sikkert være irriterende i virkeligheden, men jeg sætter pris på hendes begejstring det til trods.

Her spiller hun originalen med Bareths stemmeskuespiller: https://www.youtube.com/watch?v=g7kwJgKW9wg

Og her er lidt highlighst fra hendes gennemspilning af remake: https://www.youtube.com/watch?v=6v_vE6obwB4 (det øjeblik med Bareth og elevatoren er med i den video, ca. 4:35 inde )

Content warning: hun er meget følsom, og græder en del.

ps. grunden til at jeg opdagede hende, var at jeg var meget begejstret over stemmeskuespillernes præstationer og begyndte at google dem lidt.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
AzzkikrAzzkikrSkrevet 16/06-20 17:34 
Et stort plus ved FF7 remake er dialogen. Den er sjældent kedelig eller direkte "cringe worthy" som har været tilfældet i 12, 13 og 15 (og 10 hvis vi snakker ren tekst for den sags skyld). Dialogen virker for det meste naturlig og til tider faktisk også ganske sjov. Det bidrager meget til det personlighedsindtryk man som spiller får til figurerne i spillet og desværre noget der er ikke er nok fokus på i mange spil.
SumezSumezSkrevet 16/06-20 19:47, rettet 16/06-20 19:47 
Det var også det indtryk jeg fik af demoen. Det er helt underligt at blive mindet om at nogle af de aspekter der virkelig fangede en ved FF-serien i sin tid faktisk ligger meget langt fra det folk senere ville forbinde med den, og genren generelt.

Kudos til Square Enix for at have genfundet det. Jeg håber de lærer af spillets positive feedback.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
quadquadSkrevet 09/07-20 14:55 
På trods af de konstante små loads var det virkelig en fantastisk oplevelse. Jeg frygter for historien efter afslutningen, men har aldrig spillet FFVII, så måske det hele giver mening om et par spil.

Jeg har generelt ikke nemt ved loadtider, men nu man kan spille originalen på PC, burde jeg måske endelig springe mig ud i at få det gennemført. Må indrømme at mine forventninger nok er urealistisk høje efter remaken.
SumezSumezSkrevet 09/07-20 16:00 
nu man kan spille originalen på PC

Så siden 1998? :D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
quadquadSkrevet 09/07-20 20:11 
Er det ikke en anden udgave? Jeg har prøvet en gang for en 10-15 år siden, men mindes ikke at det var en hæderlig port? Har i hvert fald købt en ny på Steam, som ser ud til at være rost.
SumezSumezSkrevet 30/08-20 12:42 
Fik spillet gennem Remake her i går, og kan næsten ikke holde op med at tænke på det. Der er virkelig utroligt mange ting det her spil gør fantastisk rigtigt, og så én stor ting (der virker lille, men har enorme konsekvenser) det... muligvis gør forkert?*

Men i første omgang, her er en spoilerfri gennemgang af alt det jeg godt kan lide...

FF7R er jo et AAA-spil gjort så perfekt som det overhovedet kan. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor dyrt det har været at lave.
I forhold til at følge originalen, kan jeg slet ikke tænke på noget der ikke er 100% on point. Figurerne ser ud præcis som de skal, og deres personligheder er præcis som de skal være, og selv det engelske stemmeskuespil er så godt at jeg ikke engang har overvejet at skifte til originalsprog.
Jeg er vild med hvor meget spillet får historien fra FF7 til at skinne. Det er ekstremt forfriskende at spille et nyt JRPG, der hverken føles for japansk og absurd*, men samtidig heller ikke er i nærheden af at være supertørt og Bioware-agtigt. Der er ingen dialog i spillet der føles skubbet ind fordi figurerne skal have noget at sige - alt hvad der sker tilføjer til oplevelsen og styrker deres karakterer og indbyrdes forhold på en naturlig måde.
Jeg er vild med hvor jordbunden og sammenhængende historien er*, det er et komplet modstykke til den skizofreniske og løst sammenstykkede oplevelse Final Fantasy 15 var, og det mest utrolige er nok at de har gjort det stort set uden at vejre fra FF7's originale historieforløb. Spillet følger originalen langt tættere end jeg havde troet at det ville gøre, og langt tættere end jeg havde troet at de kunne have sluppet afsted med, og de taber mig ikke på noget tidspunkt. Spillet har ikke blot givet mig fornyet tillid til Square's evne til at fortælle en historie, men også genfundet og styrket min kærlighed til historien som den har været siden 1997. Alt omkring Midgar er virkelig et genialt påfund, der er drejet helt perfekt.

Spørgsmålet er om de ville have været i stand til at gøre det samme uden det eksisterende forlæg*. Dele af mig er lidt ked af at de bruger alt det her krudt på en historie der i bund og grund allerede er fortalt. I en verden hvor vi ikke har haft et uomstrideligt "godt" Final Fantasy i næsten to årtier, er det svært ikke at savne et fuldstændig -nyt- spil, af samme kvalitet, med det samme budget, og med ligeså gennemført historiefortælling som FF7R. Men, eh, ja, det kommer vi til...

Spillets oppustede produktionsværdi viser sig selvfølgelig. Primært er det faktum at når alting er så dyrt, så skal det selvfølgelig også strækkes så langt at en episode på ca. 5 timer i originalen bliver blæst op til et helt spil på 30-40 timer. Det gør også at historien til tider efterlader mig lidt utålmodig. Når jeg tænker over det, så havde Midgar-delen i FF7 en virkelig god pace. I en god spilhistorie, er der hele tiden løbende forløsninger, og et pragteksempel kunne f.eks. være Trails in the Sky's episodiske struktur hvor hver eneste kapitel føles som en afsluttet historie.
FF7R tager de eksisterende delmål som f.eks. "følg Aerith hjem" eller "bomb reaktor 5", og i forsøget på at strække spillet så længe som muligt, bliver der smidt en hel masse små omveje ind der i sig selv ikke skaber nye mål, men blot føles som forhindringer der står i vejen for flowet. Et godt eksempel er når man beslutter sig for at Tifa skal reddes fra Don Corneo. I originalen er dette i sig selv en "omvej", men det føles substantielt og noget man som spiller føler sig involveret i. Det fører til en sjov sidehistorie hvor Cloud skal klæde sig ud som kvinde for at snige sig ind til don'en. I remaket bliver dette strukket til flere timer, hvor man undervejs uden forklaring bliver sat i gang med at løse sidequests for folk som man ingen investering har i, og tvunget til at slås i arenaen. Man (jeg) har som spiller ingen interesse i at vinde turneringen, for det har aldrig været stillet op som et mål, det er noget man skal gøre fordi figurerne i Wall Market vil have det.
Og for at føje spot til spe, finder de også lige på at der skal smides en ekstra arena-kamp ind efter man allerede har vundet finalen, hvilket gør at den efterfølgende boss-kamp, der ellers er ganske sjov, føles som noget der bare skal overstås. Jeg vil bare se Cloud i drag og redde Tifa, hvornår må vi det? "When do we get to the fireworks factory", som man siger nu om dage.
Når det så er sagt, så forstår jeg den budget-mæssige årsag til at tingene strækkes som de gør, og til Square's forsvar så har de gjort det på den absolut bedst tænkelige måde, og virkelig fået noget ud af hver eneste minut længere vi "tvinges" til at bruge i selskab med spillets figurer, da alle de små scener og dialoger kun er med til at styrke Midgar's worldbuilding og figurernes personligheder.

Kampsystemet fungerer generelt rigtig godt, men har et par hager der frustrerede mig. Jeg er glad for at det faktisk var udfordrende meget af tiden, men det var ikke altid på den bedste måde. Det er enormt irriterende at man ret nemt kan risikere at bruge en ATB-bar på at heale en figur der dør før det når at ske. Eller endnu værre, at ens ressourcer bliver brugt på et all-out angreb der øjeblikkeligt annulleres fordi bossen lige pludselig skal afspille en dyr video-sekvens der demonstrerer hvor dyrt spillet har været at lave.
Men med det "men" at FF7R "skal" have de ting, så er de alligevel sluppet rigtig godt fra det. Igen er FF15 anti-eksemplet, hvor de få bosser der overhovedet er i spillet, nærmest er 100% cinematiske QTEs uden noget reel gameplay. Det er faktisk helt utroligt hvor mange "unødvendige" bosskampe er blevet smidt ind i FF7R, uden det føles at de har måttet skære i noget, det er ren overflod. Sammenlign med PS4 God of War's 3-4 gentagende bosskampe under det argument at spillet var så dyrt at hver eneste ny boss ville have forsinket det et halvt år.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
SumezSumezSkrevet 30/08-20 17:28 
(Generelle spoilers omkring retningen for den uundgåelige efterfølger, men har spoiler-tagget alt hvad der direkte refererer til ting der sker i spillet)

Og nu kommer vi så til den kæmpestore asterisk... Slutningen i spillet var lidt tosset, og jeg vidste jo godt at der ikke var nogen god måde at slutte et "komplet spil" ved udgangen til Midgar uden at ændre ting. Der *skal* jo være et stort anime-opgør til sidst, og med det i baghovedet var det også let at affeje de sidste 3% af spillet på baggrund af hvor bundsolide de første 97% er.

Men jo mere jeg tænker over slutningen, jo mere ødelæggende indser jeg at den er. Selvom FF7R følger originalen til næsten punkt og prikke, så er der et par tilføjelser der i første omgang virker ligegyldige, men som følge af slutningens plottwist viser sig at være ret voldsomme. Som når SPOILER-TEKST:
Barret bliver myrdet af Sephiroth, men alligevel overlever. Eller når Cloud ikke må komme med på missionen til reaktor 5, men efter Jessie's skade bliver tvunget til at tage med alligevel.

Jeg forstår slet ikke Square's behov for at indskyde så voldsomt et meta-narrativ i en remake, der ellers går perfekt efter bogen, og gør så godt et arbejde med det, at det formår at sælge mig fuldstændig på netop den idé!
Når David Lynch giver fingeren til fans af endeløse TV-serier med en ny sæson af Twin Peaks der tager pis på sammes behov for at genopleve komfortable figurer, steder, og de minder der kommer med det, så er det et underholdende kunstprojekt. Men når Square i et milliondyrt AAA-projekt får figurerne til næsten at bryde den fjerde mur, blinke ind i kameraet og sige "alt det du troede du kunne regne med er nu vendt på hovedet", så føles det bare som et unødvendigt smæk over fingrene.
Jeg ved ikke 100% om det er tanken, men det er meget nemt at tolke de nytilføjede whispers, og dermed også selve spillets slutboss, som en allegori for de konservative fans der bare vil have fanservice og en historie fuldstændig som de kender. Og ved spillets slutning har vi besejret disse, og fremtiden er uvis. I hele det sidste kapitel aktiveres PS4'ens "nu må du ikke optage gameplay" mode, og det er tydeligt at twistet har stor betydning for Square. Pludselig står det klart hvorfor FF7R ikke hedder "Remake episode 1", for efterfølgeren bliver ikke et remake men en helt ny historie.

Så langt er jeg sådan set også frisk på at køre med videre.
Som jeg skrev i forrige indlæg, så vil jeg rigtig gerne se et *nyt* eventyr af denne kvalitet. Men hvorfor skal det absolut væves ind i den eksisterende FF7 historie? Da FF7R blev annonceret var jeg ret ambivalent. Originalen er allerede et rigtig godt spil, og jeg vurderede at jeg egentlig ikke havde den store interesse i et remake medmindre Square valgte at gå i en helt anden retning og fortælle noget nyt.
Men hvad sker der så? Square formår at lukke munden fuldstændig på mig, og bevise at et *hamrende godt* remake kunne laves, der følger historien fuldstændig til punkt og prikke, med tilføjelser der kun går i historiens eksisterende ånd, og virkelig tilføjer til oplevelsen. I slutningen af FF7R står jeg med blod på tanden og smag efter mere, jeg vil have mere, jeg vil have hele spillet!
Og som modsvar viser spillet mig klip fra originalen og siger direkte til mig "det her kommer ikke til at ske". Jeg bliver mindet om slutningerne i Thimbleweed Park eller Dragon Quest-filmen på Netflix, som jeg ikke vil spoile her. Begge eksempler på et historier der lægger ud med at involvere publikummet i en fantastisk fortælling kun for at slutte af med nærmest at nedgøre folk for den samme involvering.


Problemet er dog ikke bare når historien afviger fra forlægget, problemet er når der går Kingdom Hearts i den, og ved at kigge efter i detaljerne, er det desværre ret tydeligt at der er gået meget mere Kingdom Hearts i den end man lige skulle tro. Den generelle "fanteori" derude giver desværre fantastisk god mening, og forklarer mange af de små ændringer der optræder undervejs i spillet:
SPOILER-TEKST:
Den beror på at Sephiroth efter at være besejret i slutningen af det originale spil (eller evt. efter det rod der var Advent Children), har fundet en måde at flytte sin bevidsthed tilbage i tiden og påvirke hvad der sker, for at ændre historiens udfald med muligheden for at vinde i denne omgang. Den Sephiroth vi ser i FF7R er ikke den samme Sephiroth som i originalen, hvilket Aerith faktisk påpeger meget direkte lige før spillets endelige opgør. Både hun og Sephiroth ved noget om fremtiden og hvordan historien oprindeligt udfolder sig - det er meget tydeligt når man ved det, i flere scener i løbet af spillet. Det er forklaringen på at vi aldrig så whispers i originalen, og forklaringen på hvorfor næsten alle interaktioner med Sephiroth udgør de største variationer i forhold til historien vi kender.

Det er en reboot af historien, men en reboot som bygger på et twist som allerede er trådt udover grænsen for det håndgribelige. Konsekvensen er her at der pludselig bliver bygget endnu mere absurde twists ovenpå på en historie der (hvis man tager udgangspunkt i hvordan sidste tredjedel af det originale FF7 udspiller sig) allerede bevæger sig så langt ud i det abstrakte at det menneskelige element forsvinder. Square havde muligheden for at redde dette element, men har valgt at gå i den stik modsatte retning og overkomplicere ting unødvendigt.
Det, der efter min mening gør Final Fantasy VII Remake til så fantastisk en oplevelse er netop det ydmyge, jordbundne element. Du oplever figurernes interaktioner med verden omkring dem, og du oplever de knusende konsekvenser af Shinra's handlinger, der efterlader tusindvis af mennesker uden hjem, og formodes at have dræbt ligeså mange. Det er en fortælling der virkelig rammer plet, fordi man føler sig involveret, og alt virker som om det har konsekvenser.
Men når man begynder at bevæge sig ud i tidsrejse, alternative tidslinjer og alt det snask, så forsvinder den jordforbindelse også fuldstændig.
Jeg så/hørte en podcast der går i dybden med netop dette, og hvorfor FF7's narrative kvaliteter forråder sig selv i 11. time - den er 48 minutter langt, men det er virkelig gennemført og interessant at høre: https://www.youtube.com/watch?v=nJm7FHyLIgY

...og det er nok bedst slet ikke at begynde at gå i dybden med konsekvensen af at SPOILER-TEKST:
Zack nu retroaktivt har overlevet...
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
NaieraNaieraSkrevet 22/12-22 14:16, rettet 22/12-22 19:02 
Hvorfor er der Dementors i Remake?! :p
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Tales Of Arise
3of193of19Skrevet 22/12-22 17:52 
Jeg vil tro der refereres til de der spøgelser/ånder der flyver omkring over det hele. HVad de hedder i FF speak kan jeg ikke lige huske.
SumezSumezSkrevet 22/12-22 18:14 
Hvad er en Dementor? Ifølge Google er det noget Harry Potter gas.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/12-22 18:16 
Det rigtige spørgsmål er: Hvorfor er der ligegyldige fetch- og fillerquests? :/

Jeg gik død i det, trods det ellers virker godt.
Spiller nu: Phantasy Star IV
3of193of19Skrevet 22/12-22 18:34 
Sumez>
Hvad er en Dementor? Ifølge Google er det noget Harry Potter gas.

de LIGNER Dementors, sådan rent udseendet.
SumezSumezSkrevet 22/12-22 18:38 
Jeg blev ekstra solgt på spillet efter at have spillet alle kapitlerne i Hard Mode :) Det giver kampsystemet mulighed for virkelig at komme til sin ret, og hævede FF7R til et af de bedste spiloplevelser for mig det år.

De ekstra quests virker ikke så slemme synes jeg, det mest irriterende på et replay er alle de snævre åbninger man skal skubbe sig gennem mens folk går stille og snakker, det kunne være fedt med en mulighed for at spille hver del af spillet efter sit eget tempo, når først man allerede har set historien. Det håber og tror jeg på at de forbedrer i efterfølgeren (men til gengæld er der masser af andre ting de nemt kan lave rav i)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Rush: Remastered, Shadow Tower: Abyss, Progear No Arashi
3of193of19Skrevet 23/12-22 09:10 
de der snævre åbninger bruges ofte af designere til at streame data ind. Spillet blev oprindeligt designet til PS4, og det var nødvendigt med den detaljegrad.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 10/01 10:32 
Sumez>
Jeg blev ekstra solgt på spillet efter at have spillet alle kapitlerne i Hard Mode :) Det giver kampsystemet mulighed for virkelig at komme til sin ret, og hævede FF7R til et af de bedste spiloplevelser for mig det år.

De ekstra quests virker ikke så slemme synes jeg, det mest irriterende på et replay er alle de snævre åbninger man skal skubbe sig gennem mens folk går stille og snakker, det kunne være fedt med en mulighed for at spille hver del af spillet efter sit eget tempo, når først man allerede har set historien. Det håber og tror jeg på at de forbedrer i efterfølgeren (men til gengæld er der masser af andre ting de nemt kan lave rav i)

Du har ret. Spillede det i 3-4 timer den anden dags hvor det var totalt lineært og rigtig godt :)
Det er synd at et af de første indtryk man får af spillet er at man skal rende rundt i en by og finde katte.
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 25/01 23:45 
Nå, men det var da et godt spil :)
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Tales Of Arise
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 26/01 02:30 
Ja det var. Er også lige kommet igennem det. Fandt historien rimelig forvirrende, og er lidt ærgerens over at jeg aldrig kom længere end halvvejs ind i CD 2 i originalen. Sidst jeg prøvede at spille det igennem gik jeg i stå, men jeg har helt lyst til at prøve igen :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 26/01 02:34 
Der var lidt for meget pjat ved kampen før Sepiroth, men ellers en ret vild slutning. Anden brug omgang motorcykel skulle jeg prøve tre gange før det lykkedes. Den slags action-sekvenser gider jeg ikke, hvis de skal være svære...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Tales Of Arise
73 emne(r).
« < 1 2

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig