Er der ellers nogen, der har spillet SC5 og har dannet sig et indtryk af spillet?
Jeg har spillet det i nogle timer, og har også kort prøvet at spille online.
Jeg skal indrømme, at jeg var meget begejstret for 4'eren, selvom jeg godt ved, at det er udtryk for ualmindelig dårlig smag, men jeg synes at 4'eren bød på et meget fornuftigt kampsystem, som ikke afveg specielt meget fra de gamle spil i serien. Der var godt nok de der instant-kill superangreb, men de blev brugt så sjældent, at jeg dårligt synes, jeg lagde mærke til dem. 4'eren havde også den der Tower of Souls-singleplayerdel, som da kunne underholde et stykke tid.
Men tilbage til 5'eren:
For det første er der kommet "super-angreb" a la Street Fighter. Det ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om, men det betyder så, at der også er kommet sådan en energibar.
Og så er der Guard Impact - det er helt forandret. Fra at være en meget central del af kampsystemet er det nu blevet et besynderligt Special Move, som både kræver energi fra energibaren, og et helt andet input end ellers. Jeg kan slet ikke forstå det nye system, og kan kun se det som en opfordring fra Namco til at bruge det mindre, end i de gamle spil.
Jeg synes, at Guard Impact altid har været en så central del af serien, at 5'eren føles som et helt andet spil. Det er selvfølgelig fint nok, at de ændrer på kampmekanikken, men jeg savner virkelig det gamle Guard Impact. Måske kan man lære at bruge det nye på en fornuftig måde, hvis man øver sig tilstrækkeligt.
Til sidst er der juggling. Jeg har godt nok aldrig spillet Soul Calibur på noget højt niveau, så jeg ved ikke, om hardcore juggling har været mulig i de gamle spil, men jeg synes det virker som om, der finder sted i langt højere grad end tidligere. Ikke kun i multiplayer, også A.I.'en kan finde på at låse dig fast i lang tid. Så meget, at der vel egentlig ikke skal mere end to juggles til at besejre en modstander.
Man har selvfølgelig altid kunnet vinde en SC-dyst hurtigt, f.eks. med Ring Out, men det virker stadig som om, der virkelig er sket noget her. Lidt ligesom springet mellem Tekken 4 og 5, måske. I sidste ende er den slags vel bare en smagssag.
Er der nogen, der har spillet det nok til at sætte sig rigtigt ind i det? Det er måske meget fornuftigt, når man lige har vænnet sig til de nye tiltag? |