Play:Rights titeldatabase - som danner grundlag for de fleste sektioner, herunder blandt andet Info, Arkiv, Samler og Vurder - udvides hele tiden og består nu af næsten 25.000 titler fordelt over spil, hardware og tilbehør.
På lang sigt skulle vi gerne have billeder, fakta og beskrivelser af alle relevante spil, så vi har brug for flere kræfter til at udfylde og ajourføre databasen. Derfor annoncerer vi hermed efter brugere, som kunne tænke sig at bidrage til Play:Right som platformsansvarlige.
Som platformsansvarlig er man tilknyttet en (eller flere) valgfri(e) platform(e), der kan være alt fra Sega Master System over Atari Jaguar til Nintendo DS, og har til opgave at fylde data herpå. Man får adgang til alle relevante administrationsværktøjer hertil samt internt forum herom. Der kan godt være flere ansvarlige på samme platform.
Er du interesseret i at bidrage til Play:Right som platformsansvarlig, så kontakt venligst
RJK.
Vores første platformsansvarlige er Palmer Eldritch AKA Michael Bach-Marklund fra forlaget Lindhardt og Ringhof, der står for vores nye Bog-platform, der indeholder faktuelle, spilrelaterede bogudgivelser.
Vi vil med denne gerne have en oversigt over alle bøger, der giver indsigt i spilmediet og fortæller historien herom. Vi håber at de boginteresserede i blandt jer vil bidrage hertil ved at tilføje de bøger, I ejer, til jeres samling, og også gerne vurdere dem.