Jeg er nu nået et godt stykke ind igennem Chapter 6. Underligt nok synes jeg at spillet overhovdet ikke er svært. Når man havde lært knapperne i starten og havde kommet til Murai fyren, så var det smadder let, hvis man bare var tålmodig og blockerede, dodged og ruller rundt! Har dog hørt at hende der pinky i kirken er en hård satan, så det glæder jeg mig til! Ok måske var det ikke "let"! Det går jo ret hurtigt, men wallk jumping + Y, kan gøre mange ting! Spider Ninjaerne for hurtigt tæv her... Det giver en god udfordring på normal, men jeg synes ikke det er det "Psykopat umulige spil" Som folk gør det til.
Men ærlig talt må jeg indrømme at jeg allerede har sådan mistet interessen. Kampsystemet er fedt og jeg elsker bare at fyre mit dragon sword eller nunchaku's, men det bliver måske lidt ensformigt i længden. Jeg er stadig i the Vigor Capital, men synes at det er ret deprimerende og kedelige grå landskaber man vader rundt i. I starten i the Ninja Temple og Ryus village, var alting rigtig cool og flot, men luftskibet og byen virker så plaine og kedelig.
En ven har fortalt mig at det senere kun er kedelige generic monstre og dungeons man skal kæmpe og kæmpe sig igennem.
Historien... Måske skulle man ikke forvente meget af team ninja efter at have set slutningssekevenserne i DOA3, men... Ja, den er ikke så cool. Rachel er... uhmm... Speciel for en "Fiend hunter"! Surprise til ens visual look:/
Men, det er da ok fun! Jeg sidder ikke fast, men har ikke bare specielt meget lyst til at fortsætte.... Er der nogen der har det på samme måde, eller er det mig der har misforstået konceptet med det her spil?
-Val |
copyright Play:Right 2002-2024