Rate titles

Sjovt for alle størrelser. 100 % dansk, så alle kan følge med i handlingen. Spillet er som sådan ingen åbenbaring, men alt er så finpudset og gennemført at "fremragende" er på sin plads.

I typisk Digital Eclipse stil er konverteringen ikke skænket megen omtanke, men den største mangel forbliver på kontrolsiden. Online coop er en kærkommen tilføjelse til originalen.

Selv om SR ikke officielt er en del af serien holder spillet sig tæt til sine rødder. Høj produktionsværdi og solidt og varieret gameplay. Spillets sidescrollende dele trækker dog ned til et 7-tal.

Overraskende godt budgetspil, der vha. forskellige virkemidler virkelig formår at give én følelsen af at være snigskytte. Sætter tilmed nye standarder for AI i skydespil. Bedst i co-op.

Mere af det samme som 4’eren, men hæmmet af en svag midter-del. Utroligt at det kan blive kedeligt at skyde nazist-nosser, men at spillet I så høj grad tillader forskellige spillestile er imponerende.

En fornøjelse at skyde fjender med sniper - specielt i slowmotion. I længden bliver det dog en smule trivielt. Styringen er god, men håndteringen af andre våben halter. Historien er ikke noget vildt.

Virkelig sjovt koncept og underholdende co-op. Der er lidt langt mellem de udfordrende baner, men for dem der ikke spiller meget er det fin introduktion. Uforståeligt lange loadtider, selv for Switch.

Ekstremt flot fighter, men også meget ujævnt og svært tilgængeligt. Kan af og til være rigtig sjovt, men mange gange fænger det ikke helt når vi spiller det.

AI'en er SÅ dårlig og gameplayet er MEGA langsomt, det eneste der var ok, var nok cheerleaderne i halvlegen. Man skifter ikke banehalvdel efter halvlejen? Spil hellere FIFA eller PES.

Noget så usædvanligt som et originalt platformspil. Er muligvis en del bedre hvis man for alvor formår at mestre bolden. Hvilket jeg åbenbart ikke gjorde...

Uden tvivl et af de visuelt mest imponerende spil til Atari 2600. Kæmpespil, inspireret af Star Raiders, med 768 sektorer at udforske. Lidt uoverskueligt i starten, men dybt og langtidsholdbart.

Bortset fra de ovedrevne blodsudgydelser og rekorden i loading-ventetider, skiller spillet sig ikke meget ud fra resten af genren. Til DC er det dog blandt de bedre FPS singleplayer oplevelser.

Skuffende opfølger. Tydeligt at der er tale om en budget titerl og en ny udvikler. Action er der masser af, men ingen dybde, udfordring eller skyggen af en original historie. Ingen substans online.

Simple mekaniker skaber en god dybde i hjernevridende puzzles, der dog aldrig tager længere end få minutter at knække. Mindre stressende end Lolo, men også noget enklere.

Værdien kommer af, at Soma er noget så sjældent som et horror spil med noget på hjertet. Og lader man sig ikke genere af monster møderne og få uklare puzzles, er det også præcis, hvor det rammer.

Virkeligt sjovt at spille både online og offline. Ud over man skal køre løb, så er der også mini games. Kan godt måle sig med Mariokart. Fatter bare ikke hvorfor figurerne fra Outrun ikke er med.

Giver man sig tid til spillet, er der mere at hente end som så, selvom det ikke er Sonic i traditionel facon. Musikken er fænomenal, og er Saturn-udgaven overlegen med længder.

Sonic Advance 2 fejler ved at banerne nu er blevet for overfladiske og primært handler om fart. Det er udenadslære med enkelte hop og undvigelser. Dårligste boss battles i et Sonic-spil nogensinde.

Underholdene bekendtskab med Sonic's 3D-univers. Få baner er rigtig vellykkede, hvor resten er mindre heldige. En del fejl hist og her, men grundlæggende sjovt og underholdende.

Kan i ikke se jeg græder? Stilen er skræmmende langt væk fra, hvad jeg forstår som et rigtigt Sonicspil. Det lider fælt af flashy pop-stemning!

Jeg ville så gerne kunne lide det her, for det har et spændende og flot univers samt enkelte originale tiltag. Desværre er kontrollen med Wiimoten så elendig og langsom at det ikke er til at holde ud.

Et noget anderledes Sonic spil. Starter rigtig godt men bliver senere en smule mærkeligt. Musikken er ret funky især for et 16-bit spil. Mange baner giver høj replay value.

Fire af verdens bedste spil, flækket helt i stykker i denne udgave. Fuldstændig forfærdelig skaleret grafik, yderst variabel framerate og den sædvanlige ringe emulerede MD-lyd. Fin Limited Edition.

Alle kan lide Sonic 1 og 2, og Mean Bean er også sejt nok. Imponerende cover-artwork.