X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Nintendo Switch


Svar Sortering
BeanoBeanoSkrevet 19/01 10:03 
np men lidt trals det skal drille :/
1'573 emne(r).

Svar Sortering
JmogJmogSkrevet 24/01-16 23:23 
Jeg vil mene at Sony er mindst lige så gode til at lave håndholdte konsoller. Hvis alle spil til 3DS også var kommet til Vita, så havde jeg aldrig købt et eneste 3DS spil. 3D-effekten er en ringe erstatning for en ordentlig skærm, bedre ergonomi, bedre kontrolmuligheder og ikke mindst mere power.

Ja, det handler om spillene, men de havde alle været en større fornøjelse på Vita.
3of193of19Skrevet 24/01-16 20:20, rettet 24/01-16 20:20 
I princippet har vi jo heller ikke brug for Nintendo som hjemmekonsolproducent.
De er de eneste der ser ud til at kunne finde ud af at lave håndholdte konsoller (jeg går virkelig hurtig død i rene touch-baserede enheder og det lag og mangel af præcision de medfører), så jeg så gerne de i det mindste fortsætter med DET.
Men for at være ærlig ville jeg ikke græde en tåre hvis de sagde farvel til hjemmemarkedet og istedet lavede spil til Xbox og PlayStation.
Men sålænge deres hjemmekonsolspil fortsætter med at være eksklusive til deres egne platforme, vil jeg fortsætte med at købe dem. Nintendo har bare for mange spil jeg ikke vil undvære til at jeg kunne drømme om (selv, eller måske specielt, set i bakspejlet), at springe WiiU over.
happyEDhappyEDSkrevet 24/01-16 19:54 
Tænker nu godt at spil industrien og gamer verden over kan klare sig uden nintendo.
Faktisk mener jeg at de virkelig har brug for at forny sig, og tilpasse sig teknologien som den ser ud idag. Ikke nødvendigvis spil og grafik, men teknologi i interface, styresystem, online mm. Hvor jeg ser sony og Xbox, (steam) give en flydende god oplevelse.
Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg har købt mig
Wii, wiiU, 2ds, 3ds, Fordi jeg liver med minderne om Nintendo. Nintendo var engang tænd og spil uden ventetid pga cartridge, men er nu virkelig tungt at danse med.
Jeg drømmer om en håndholdt (Gameboy) der føles som PS4/vita i interface og oplevelse, men stadig giver mig nintendo som jeg husker det.
Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
jaesjaesSkrevet 24/01-16 19:11 
Det bliver interessant, hvor langt de tør gå med den håndholdte del - håndholdte konsoller er lynhurtigt blevet semi-niché, som smartphones og tablets er blevet udbredte. Så en helt traditionel håndholdt vil formentlig være et farligt sats.

Det kan ske, at hybrid-løsningen er kommercielt holdbar i sig selv, men måske vil de gøre lidt ekstra. Fx solid integration med deres mobilspil; måske ligefrem bruge Android som styresystem. En ny Xperia Play-ting bliver det nok næppe :)
3of193of19Skrevet 24/01-16 00:06 
Nu tror jeg ikke backcompat til WiiU er så svært igen. Emulatorer af Wii til PC har været ganske velfungerende, og hvad vi har set af patentet til NX Portable, kunne den nemt fungere som Gamepad.
Evt kunne WiiU Gamepad også bruges til WiiU spil på NX Home.
WiiU er ret simpel i sin arkitektur og ikke ligefrem et powerhouse. Det ville være mere svært end Wii -> WiiU pga en anden arkitektur, men med det hop i hestekræfter der er at forvente ved en tidlig 2017 release af NX Home, skulle det være muligt. CEMU enulatoren til PC er langt fra brugbar, men Nintendo har bedre resourcer til at få det til at køre :)
JmogJmogSkrevet 23/01-16 11:14 
Jeg tror, at den vil være bagudkompatibel. Det er nærmest Nintendos varemærke. Der er alt for mange rygter, patenter etc. som peger i retning af at det er en håndholdt/stationær hybrid. Og hvis først du har noget i hænderne med en skærm, så vil det være oplagt, at den er kompatibel med Wii U spil. Det vil i øvrigt være en langt mere salgbar "gimmick" at man kan spille sine spil overalt end at der er interaktion mellem hvad der sker på de to skærme. Det er noget folk vil forstå med det samme.

Det spændende er hvordan det helt præcist vil fungere. Hvis spil skal kunne fungere med to performance targets, så vil de være noget sværere at optimere. Det nemmeste vil være, hvis det udelukkende er oplæsning og framerate det handler om: Håndholdt på 720p/30fps og stationær på 1080p/60fps. Men så igen, så udelukker du andre udviklere, for de vil ikke finde sig i et låst performance target. Dermed ikke sagt at det ikke er muligt for de kan sagtens finde på at gå solo, hvis de mener maskinen vil sælge nok udelukkende støttet af deres egne spil.

En anden mulighed er at det gælder alle former for visuelle effekter, som udviklerne kan skrue på mellem de to platforme. Det gør det bare meget besværligt at optimere performance. Og så er der lige det meget store issue at spillenes design altid vil væge dikteret af hvad den håndholdte kan. Det hjælper jo ikke noget at skrue på opløsning, framerate og grafiske effekter hvis spillets område er så stort at kun den stationære kan klare det.

Det er svært at se hvordan de kan lave en hybrid uden at den håndholdte del reelt er primær platform/design target og den stationære så bare er en GPU-del som booster opløsning og performance. Det ville faktisk virke, og for Nintendo ER der mere salg i håndholdte, hvor de altid har stået stærkest. Man kunne så forestille sig at den håndholdte kan købes separat, så der er en dyr og en billig mulighed. Dem med lyst til TV-play køber kombo-pakken, mens den håndholdte alene er den billige mulighed.

Det springende spørgsmål i det scenarie er så "hvor kraftig bliver den håndholdte". En 720p skærm i markant bedre kvalitet end Wii U gamepad er et must, men det burde også være muligt, for hvis den skal være transportabel, må den ikke være meget større end en Vita. 1080p paneler er efterhånden så billige at det ikke er udelukket. Jeg håber virkelig de giver den gas på kraft-fronten på den håndholdte, for det vil definere hvad vi kommer til at spille på vores TV.
BeanoBeanoSkrevet 23/01-16 10:04 
Ja vi har brug for Nintendo og jeg vil strække mig temmeligt langt for støtte dem og spille deres titler. Pris, online-features og performance er (inden for rimeligheden) ikke kritisk for mig men gimmicks der er i vejen for spiloplevelse, amiibo-fis, hardware-låst indhold, etc. kan få mig til at boykotte platformen. Kommer naturligvis an på helheden.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 23/01-16 03:07 
Helt enig. Trækker Nintendo sig er alt hvad jeg forstår ved god gammeldags videospil for altid død og borte :(
Spiller nu: Phantasy Star IV
HankyHankySkrevet 22/01-16 21:32 
m1chelsen>
Jeg forventer rent ud sagt, at deres NX maskine bliver en gimmick fyldt fiasko. Det ville dog glæde mig rigtig meget, hvis de tog ved lære af Sony / MS og lavede en fin kraftfuld maskine, som kan smide noget tidssvarende konsolgrafik op på skærmen. Nintendo har jo fint mange hæderlige IP´er, som de kan brygge spil på, samt muligheden for at få 3rd party support, hvis maskinen er tidssvarende - kunne jeg forestille mig?

At begynde at kombinere en håndholdt og en stationær - Jeg tænker bare Neo Geo X gold :D

Men ja, det skulle ikke undre mig, hvis de finder 10 fjollede måder at fucke projektet op på, inden det rammer hylderne -_- Træk nu bare stikket, og vig pladsen for Sega :)

Men hvor ville det gøre mig glad, hvis de bare kunne følge den simple - men velfungerende - konsol opskrift!

Det absolut eneste Nintendo skulle tage ved lære af Sony / MS måtte være med den potente maskine. Alt andet (patches, dashboard updates, nedetid, udgivelse af ufærdige spil, der har day-one patches, pis og lort) synes jeg Nintendo har klaret langt bedre. Wii U er efterhånden den eneste maskine der ikke irriterer mig at skulle boote.

Noget helt andet er, at de spil som Nintendo selv har spyttet ud på deres maskine, ikke vil hente noget som helst ved en kraftigere maskine. Jeg kan vitterlig ikke se, hvad det skulle gøre spillene godt, udover de måske ville køre native 1080p, frem for 720p. Igen, ikke noget der vil røre min spiloplevelse overhovedet, da deres spil som regel altid kører klippe stabilt.

Det eneste de IKKE må gøre, er at trække stikket :)
Spiller nu: Astro Bot: Rescue Missi..., Travis Strikes Again: N..., Wonder Boy: The Dragon'...
JmogJmogSkrevet 22/01-16 20:37 
Der er en måde jeg tænker vil virkelig være et hit men spørgsmålet er om de tør. Lad os gå udfra rygterne om en håndholdt med en base station hjemme som giver bedre grafik holder stik. Performance tilsvarende en Xbox One.

Det burde de kunne sælge for 350-400 dollars (træk 100-150 fra hvis det er ren stationær konsol). Så langt så godt. Deres problem med tredjeparts support er det springende punkt: De er nødt til at skrotte bagudkompatibilitet. De vil kun få support fra de andre studier, hvis det er lige så nemt at porte til den som de andre konsoller og det betyder PC arkitektur. Power PC, ARM chips etc går ikke. Og hvis de ikke har det bliver bagudkompatibilitet med Wii U drønsvær. Ikke umulig, men så skal de være villige til at bruge software emulering med de minusser det medfører.

NX kan blive en success, men Wii U er en stor klods om benet. Drop den og det kan blive en succes.
--Skrevet 22/01-16 19:08 
Jeg forventer rent ud sagt, at deres NX maskine bliver en gimmick fyldt fiasko. Det ville dog glæde mig rigtig meget, hvis de tog ved lære af Sony / MS og lavede en fin kraftfuld maskine, som kan smide noget tidssvarende konsolgrafik op på skærmen. Nintendo har jo fint mange hæderlige IP´er, som de kan brygge spil på, samt muligheden for at få 3rd party support, hvis maskinen er tidssvarende - kunne jeg forestille mig?

At begynde at kombinere en håndholdt og en stationær - Jeg tænker bare Neo Geo X gold :D

Men ja, det skulle ikke undre mig, hvis de finder 10 fjollede måder at fucke projektet op på, inden det rammer hylderne -_- Træk nu bare stikket, og vig pladsen for Sega :)

Men hvor ville det gøre mig glad, hvis de bare kunne følge den simple - men velfungerende - konsol opskrift!
Spiller nu: Animal Soccer World
jaesjaesSkrevet 22/01-16 17:59, rettet 24/01-16 00:36 
Jeg tror, at det bedst kan betale sig for Nintendo at lave en relativt konventionel stationær konsol (ingen gimmicks), der igen er en del bagefter ydelsesmæssigt*.

Vi ved selvfølgelig ikke præcist hvad de vil opnå, men en kraftig stationær virker ikke som den bedste løsning for Nintendo. For så vil det primært handle om, at den håndholdte kobles til en større skærm - det er set før, og kan vel ikke siges at være en særlig integreret løsning. En kraftig stationær vil nemlig, som jeg ser det, fjerne meget af incitamentet til at udvikle ét spil, der kan spilles på begge platforme.

Fordelene ved en relativt svag stationær er derimod flere, IMO:
- De kan fortsætte med at være "familiekonsollen som ikke er for dyr".

- Forskellen i ydelse mellem den håndholdte og den stationære vil ikke være for stor, og det er vel essentielt i en hybrid-løsning.

- Større sandsynlighed for at tiltrække tredjepart-support. Wii U er for anderledes og svag til, at det kan betale sig at porte titler fra PS4/XBO, og eksklusive titler kan sjældent betale sig, når så få ejer konsollen. Hvis de samme spil uden videre kan spilles på den håndholdte og den stationære, er kundebasen potentielt større, og det kan vise sig at tiltrække udviklere.

EDIT: * Hvis den kommer i 2017 og ydelsen bliver sammenlignelig med XBO, så vil jeg stadig betegne den som "en del bagefter ydelsesmæssigt", omend situationen vil være en anelse bedre end for Wii U :)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/01-16 16:37 
Ja, både Xbox One og PS4 kan teknisk outputte i UHD (4K kommer aldrig til at ske), men begge er begrænsede til max 30fps pga. HDMI 1.4. Ikke at det gør det helt store når alle spil alligevel kører 30 eller under ved 1080p. Jeg forudser dog at der aldrig vil være mere end højst et par titler der nogensinde ville komme til at understøtte det, hardwaren taget i betragtning. Præcis som der stort set ikke var nogen 1080p titler i sidste generation. Og så er der ikke meget fidus ved det :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
3of193of19Skrevet 22/01-16 14:55 
Netop. XOne kan sagtens spytte 4k ud, ligesom PS4, det er så bare på bekostning af grafiske finesser.
Det er det samme pjat som Appæe lukker ud at IPad Air 2 er bedre end PS4 fordi opløsningen er højere. Ikke så svært at levere høj opløsning når der ellers ikke foregår noget i spillet.

Hvis den håndholdte maskine kan levere XOne lignende performance ville det være rimelig vildt. Jeg er rimelig skeptisk hvad det angår til en pris på 200 dollar. Det er nok mere i ligaen omkring iPhone 6S vi skal regne med (som tilbage i september blev estimeret at koste Apple 211 US$ at lave). Når der ikke skal være 250% Appletax på maskinen, evt solgt med noget minus (de har forhåbentlig lært noget af at prøve at sælge 3DS med overskud til 250US$).

Med basisenheden er der intet i vejen for at performance ligger en del over PS4, som på det tidspunkt kommer at have knap tre år på puklen.

Ang. Fremtidige konsoller fra Sony og Microsoft har jeg i lang tid spekuleret på at vi snarer vil se noget der ligner iOS hardware. Dvs hurtigere hardwarecycles, men med mere kompatibilitet imellem. Nye maskiner hvert 3. År, der så er fuldt bagudkompatible. Nye spil vil også køre på den foregående generation, men med lavere performance. Der kunne så være en regel fra platformholderen, at spil mindst skal understøtte den nyeste, og den sidste generation før.
Det ville være meget godt for udviklere, da de så ikke har det store dyk i hardware basis hver gang en ny generation kommer.
Entusiaster kan så opgradere ved launch, casuals kan så enten vente til prisen falder lidt, eller købe de brugte gamle maskiner entusiasterne så ikke har brug for mere. Winwinwin :)
BeanoBeanoSkrevet 22/01-16 14:30 
Folk skriver XB1 fordi "900p" - siger intet om performance :D
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/01-16 14:16 
Hvis den kun er på niveau med Xbox One, kommer den med sikkerhed aldrig nogensinde til at køre noget som helst i UHD :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 22/01-16 13:55, rettet 22/01-16 13:55 
Tror mere på de 900p kommer fra displayet på den bærbare NX enhed der angiveligt først lanceres, ikke så meget relateret til performance.
spectrespectreSkrevet 22/01-16 13:53 
Rygterne siger at den kommer til at understøtte 4k video og 900p/60fps gaming. Skulle være ligeså kraftig som Xbox One.

Ligesom Sumez tror jeg også at når den her konsol generation slutter om ca. 6år, så er det enden for fysiske udgivelser, og der vil dukke spil tjenester op ala Netflix.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/01-16 13:34 
De har bare alle tiders mulighed for at trække fra de andre performance-mæssigt, og derved potentielt få flere over på deres platform. Nu hvor der, heldigvis, er kommet så meget fokus på performance at flere og flere bliver opmærksomme på den del. Jeg ville bestemt ikke have noget imod at gøre Nintendos næste konsol til min main, hvis den outperformer de andre og har tilnærmelsesvis samme udvalg af 3rd party titler.

Jeg regner også med at NX kører på fysiske medier, det er trods alt Nintendo vi snakker om som altid har været enormt konservative. De har konstant været en til to generationer bagud hvad online angik, så det burde være sådan ca. heromkring at de begynder at fatte hvad der skal til, for at få et ordentligt netværk skudt i gang :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
BeanoBeanoSkrevet 22/01-16 13:07, rettet 22/01-16 13:07 
@KK: Heller ikke her. Er naturligvis spændt på at se hvad det rent faktisk er men lyder umiddelbart som en dyr måde at få mindre spillehardware på :P
SumezSumezSkrevet 22/01-16 13:05 
Tvivler på at Nintendo laver en "klassisk" konsol nu. Det tror jeg heller ikke der er penge i, hverken for Nintendo, Sony, Microsoft eller Sega. XB1 og PS4 bliver den sidste "rigtige" konsolgeneration, hvis man overhovedet kan kalde det det; det er meget svært at forestille sig markedet for fysiske spil fortsætte overhovedet udenfor nichemarkedet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 22/01-16 12:55 
Jeg tror Nintendo har alle tiders chance hvis formår at lave en maskine der er markant kraftigere end konkurrenterne. Det burde heller ikke være så svært.
Hvis de endnu engang satser på gimmicks tror jeg de fejler grumt, også denne gang.

Det rygtede koncept tiltaler mig på ingen måde :/
Spiller nu: Phantasy Star IV
3of193of19Skrevet 22/01-16 12:30 
NX rygtemøllen snurrer godt rundt for tiden:

Det japanske investeringsfirma Macquarie Capital Securities forventer at NX bliver lanceret i to dele:
En håndholdt maskine med release i slutningen af 2016 til ca 200US$ og en partner enhed til hjemmebrug i 2017.
Det passer fint med de patenter Nintendo har fået i de sidste år, samt udtalelser omkring at have en mere strømlinjet udviklingsplatform.

Man kunne sammenligne det lidt med universelle iOS apps, hvor man undervejs bruger dem på sin iPhone, og derhjemme så spiller videre på Apple TV. Dog med en fornuftig kontroller som standard :)
Det eneste jeg er lidt bekymret for er at hvis alle NX spil skal kunne afvikles på den mobile enhed alene, ville det sætte en del begrænsninger for spildesign af større titler.
Men selvfølgelig kan det undgås ved at have titler der kræver hjemmeenheden.
Hvad end de finder på lyder det meget spændende og jeg håber de finder ud af at kommunikere det ud til forbrugerne på en for udtog måde.

Link...
1'573 emne(r).

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig