X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

På skillevejen: Next Generation vs. Retro gaming


Svar
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 09:55, rettet 02/10-14 10:00 
Måske er det en midlertidig, personlig hype som passerer.. Måske er det en mental modreaktion. Måske har andre det ligesom mig?

PS4 og XONE er lige kommet på markedet. Mens Sony, Microsoft og delvist Nintendo overbyder hinanden med next generation tech specs, eksklusive licensaftaler, features, sociale funktioner og en grafik, som burde gøre mig våd i bukserne, så har min hjerne rettet sig efter noget andet: Dengang.

SNES'en er kommet op fra kælderen. Nye batterier i Game&Watch spillene. Nyt Arcade stick i kontoret. Og der er taget hul på Chassis Arcade, garanteret med mere frekvente besøg i fremtiden. Der ligger et overflødighedshorn af next generation gaming i butikkerne, men min intuition afviser det kommercielle godstog. Jeg har mere lyst til at putte mønter i Rainbow Island end spare op til en PS4.

Fuck, er det alderens skyld? Eller markedets...?

Jeg har længe haft en kæp i hjulet med de nuværende konsolspil, som IMO ofte bliver for overambitiøse og tidskrævende i forhold til min kapacitet. Og ALT for meget loading, updating, upgrading, rebooting, vente, vente, vente, vente.... Da jeg tændte min SNES efter længere tids pause, genfandt jeg monentet: Put cartridge i, tryk tænd og spil med det samme. Ingen tutorials. Ingen indlæring. Bare en direkte adgang til underholdningszonen. På 15 minutter har jeg fået 15 minutters kompakt underholdning fra første til sidste sekund. Det er dét retro gaming kan.

Er det mig? Er det markedet? Andre der har udviklet samme fornemmelse, eller er det et alderssymptom? :-D
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/10-14 10:01, rettet 02/10-14 10:02 
Jeg har mere lyst til at putte mønter i Rainbow Island end spare op til en PS4.

Rainbow Islands er det spil jeg har spillet allermest det sidste halve år. Og det inkluderer store nye spil, der tager 10+ timer at gennemføre. Og jeg har stadig ikke gennemført Rainbow Islands (men jeg kommer stadig tættere på - er halvvejs inde på niende ø)

Jeg har altid spillet en rund blanding af det hele, og tænker ikke så meget over forskellen. Jeg kan udmærket forstå folk der tager afstand fra det moderne kommercielle ræs, og ville også selv gøre det hvis det ikke var fordi der stadig udkommer så meget nyt, som ser rigtig fedt ud. Desværre, kunne man næsten sige, da jeg stadig har en ubehagelig stor backlog af spil der mangler at blive spillet, fra alle generationer.
Men jeg forstår heller ikke helt "retro"-tankegangen. Hvorfor spille et spil fordi det er retro? Jeg har ikke lyst til at spille Berzerk fordi det var noget særligt dengang det udkom, men jeg har stadig lyst til at skamspille Super Metroid og Rainbow Islands, fordi de er nogen af de bedste spil der nogensinde er lavet. Og det er uanset hvor mange orker med navne der husker dit ansigt i Shadow of Morder.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 10:12 
Er det dig som har +1.000.000 rekorden i Rainbow Islands nede i Chassis? :-D
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/10-14 10:20 
1 million er ikke særlig meget i det spil :)
Min rekord er 5.9 millioner, men der er en anden dernede som har fået allermindst 8.6.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 10:50 
Jeg er amatør. En credit bringer mig til tredje verden. Men jeg øver.
The medium is the message.
Soren47Soren47Skrevet 02/10-14 11:13 
Kan man ikke spille retrospil OG se Star Trek: Next Generation? lololololololololol

Jeg er måske også for ung til overhovedet at have spillet specielt mange spil da jeg var lille. Der er specielt meget på gamle konsoller jeg aldrig nogensinde har prøvet - Og er meget mere optaget af at købe og prøve gamle klassikere, end at spille det nyeste af det nye. De simpelthen tit bare meget mere underholdende. :)
XiwanaXiwanaSkrevet 02/10-14 11:52, rettet 02/10-14 11:54 
Jeg er (desværre) offer for den modsatte fornemmelse for tiden:
Nye udgivelser såsom Diablo 3: RoS (PS4) og Sonic: Lost World (WU) kan der såmænd sagtens afsættes tid til.
Til gengæld har jeg yderst svært ved at få taget mig sammen til at slutte de ældre konsoller til.

Den bugnende retrosamling står simpelthen uberørt hen. Derfor overvejer jeg da også at beskære den voldsomt her inden for den nærmeste fremtid. For hvorfor er det nu lige, at man har F1 Pole Position 64, den fransksynkroniserede udgave af Defender of the Crown (NES) og det rædsomme Iron & Blood: Warriors of Ravenloft (PS1) stående, hvis de aldrig bliver brugt?

Det må da være en kombination af forfængelighed og OCD.
[inspirational quote here]
CamousCamousSkrevet 02/10-14 12:12 
Løsningen er vel at blive til en del af retro only eliten og spille PS4 spil først om 15 år, når de også er blevet til retro.

Selv svinger jeg frem mellem gamle Japanske spil og nye Japanske spil hver 2-3 måneder alt efter humør.
RaGaRaGaSkrevet 02/10-14 12:13 
Jeg er ikke nede i den boldgade, som du beskriver, men jeg er derimod lidt i en blanding af dit problem og Xiwana's.

Jeg købte en PS4 på releasedagen på amazon.co.uk sidste år, og det eneste jeg har spillet er stort set - FIFA. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skulle have den, men det skulle jeg. Nu sidder jeg og gamer FIFA for mig selv på nettet engang imellem, mens jeg har over 20 gamle konsoller stående lige ved siden af, som jeg nærmest aldrig bruger.

Jeg vil dog aldrig skille mig af med dem, da jeg har brug for noget at holde fast i fra min barndom/ungdom - og jeg tror egentlig basalt at det er der det ligger - man har ikke lyst til at skille sig af med minderne, og den ufatteligt dejlige tid det var, da man bare kunne smide en cartridge i sin NES, og så spillede det bare. Spillene var færdige dengang - ingen patches eller noget. Sad man fast - ja så ringede man sku da bare til Nintendo Klubben (!), og spurgte dem til råds.

Jeg har mange gode minder om spil - bl.a. Tekken 3 til Playstation 1. Jeg husker det som var det igår, da jeg tog på posthuset for at aflevere 600 gode danske kroner, som jeg havde brugt timer på at tjene i et bageri herude i lille Troldhede. Jeg havde ringet til Street Dance Records i København for at få det leveret til mit posthus.

Da jeg fik fri fra skole den dag, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme i banken og få hævet pengene, og så fare afsted på cyklen ned efter det her vanvittigt fede spil, som jeg havde læst om i bladene dengang. Jeg havde ikke internet, og mener ikke det var særligt udbredt.

Jeg kom hjem med det, og ringede med det samme til en af mine kammerater, som kom om forbi, og så smed vi spillet i maskinen, og hold da kæft, hvor var det fedt!

Den følelse får jeg næsten aldrig nogensinde i et spil mere idag. Er det fordi jeg er blevet ældre? Tjaaa - alder er jo bare et tal, siger de kloge. Men der er nok noget om det.

Det jeg prøver at sige, er nok at jeg savner det gode gamle "gameplay fremfor grafikpoleringen" i spil idag. Jeg vil så gerne have et point and click adventure game af den gamle skole, med en fantastisk historie, og så bare bure mig inde og spille i 6 timer i streg.

Hov... det her indlæg blev vist lige lovlig langt, men jeg tror I ved, hvad jeg snakker om. I hvert fald de fleste herinde over de 30 år. ;-)

/Thomas
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 13:12, rettet 02/10-14 13:13 
Det er ikke blot et spørgsmål om, at jeg genoplever minderne og støver de gamle konsoller af.

Jeg er nærmest begyndt at OPGRADERE minderne, og tilkøbe mig spil og konsolhardware som jeg ikke engang havde dengang.

I må for helvede ikke sige dette til min hustru, men jeg er begyndt at planlægge hvordan jeg kan lave et cabinet-lignende set-up i hjemmet, uden at det intimiderer hjemmets feminine værdier. Det er komprisset for medgang og modgang. :-D

Jeg havde ikke arcade-kabinetter dengang. Jeg havde et klippekort til bus 114, som kørte mig til City 2 hvor alle månedens lommemønter blev brugt.

Nu vil jeg selv ha' det derhjemme. Ikke betale for en lånt oplevelse, men eje noget nyt/gammelt isenkram. Det vil jeg hellere bruge penge på end en PS4.

PS4'eren ... den kommer nok på et tidspunkt. Når den er faldet nok i pris og der er mange flere god titler. Og når Naughty Dog viser hvad de kan få ud af maskinen. No stress.
The medium is the message.
spectrespectreSkrevet 02/10-14 13:36 
Sidste år, da jeg fik nyt arbejde og tjente en pæn slat mere, der begyndte jeg at købe alle de spil jeg missede, eller ønskede at spille igen, så det resulterede i en masse SNES, GC og PS2 spil. Jeg spiller mest de "gamle" spil nu, men jeg synes det kommer i perioder. Jeg har en Wii U hvor jeg også har købt alle de spil jeg kunne tænke mig at spille, men har kun taget hul på et par stykker.

Så jeg har en backlog på 100+ spil, så de nye konsoller kan sagtens vente. Jeg plejer at købe en ny konsol når der virkeligt kommer noget der berettiger købet. Jeg kan f.eks. huske at jeg købte en GameCube da Wind Waker udkomer, og en Xbox 360 da Dead Rising udkom.

Det der skræmmer mig lidt er, at jeg overhovedet ikke synes at der er noget interessant ude pt. som bare gør at jeg MÅ have en ny konsol. Heller ikke rigtigt noget ude i horizonten. Måske Dead Island 2, men ellers ikke. Og hypen omkring spil gør også at jeg er eftertænksom. Ingen snakker om Titanfall mere, og jeg synes at kommentarerne omkring Destiny bliver mere og mere negative.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 13:44, rettet 02/10-14 13:45 
Nutidens og kommende hype-spil er også lidt meeeh for mig. Til gengæld har jeg netop genopdaget Popeye. Det er baksme et godt, kompakt og udfordrende spil. :-)

Spillede det ikke dengang - måske lidt - men det gør jeg nu.

På skillevejen: Next Generation vs. Retro gaming
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/10-14 13:45 
En ting er sikkert, at man aldrig skal lytte til hype. Det gør sig også gældende med omvendt fortegn, som f.eks. Shadow of Mordor der på alle måder lignede en ligegyldig licens-cashin bygget over spilmekanikker stjålet fra konkurrenterne, men efter det er udkommet, har det pludselig fået langt mere opmærksomhed end Destiny får nu.

Lige netop Destiny kan jeg dog på ingen måder forstå nogensinde har fået hype. Jeg synes det lader til at det spil der er udkommet ligner det de hele tiden har fremvist på en prik.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
BeanoBeanoSkrevet 02/10-14 14:02 
millennium>
Måske er det en midlertidig, personlig hype som passerer.. Måske er det en mental modreaktion. Måske har andre det ligesom mig?

Jeg kan godt følge dig langt af vejen (bl.a. med det simple) men det behøver vel ikke være en "skillevej" dvs. enten eller. Dyrk retro spillene i den omstrækning som lysten driver det til, og udeluk ikke "det nye" pr. automatik. I hvert fald min tilgang til mediet.
TheDukeTheDukeSkrevet 02/10-14 15:32 
millennium>
Til gengæld har jeg netop genopdaget Popeye.

Jeg talte med Kanonarmen nede i Chassis igår, og han sagde at Popeye bliver månedens spil dernede en af de nærmest kommende måneder.
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 15:46 
Jeg var der også i går. :) Prøvede månedens spil, Double Dragon, men det har pt. lidt startproblemer og fejl i boardet. Skulle rettes op snarrest.

God grund til at øve sig på Popeye the sailor man.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/10-14 15:52, rettet 02/10-14 15:53 
Er skærmen stadig ligeså busted på månedens spil-maskinen, eller var problemet i deres "version" af Ghosts 'n Goblins?
Millennium: Skriv lige i forvejen hvis du kommer derned en af de næste onsdage :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
nerosnerosSkrevet 02/10-14 21:05, rettet 02/10-14 21:11 
Jeg har det lidt som dig millennium. Jeg kan gå ind i en Gamestop eller Fona whatever se på udvalget og gå tomhændet hjem. Der er virkelig ingenting som interessere mig i nyere spil! Jeg ved ikke hvad det er? Kan godt blive lidt bange over det selv.

Der er virkelig intet der kan røre følelsen af at kunne mestre et arkadespil, og få så høj score som muligt IMO. Jeg får min adrenalin helt op at ringe over arkadespil fortiden.
Bashful Neophyte
KillerBean2KillerBean2Skrevet 02/10-14 21:40 
Jeg har aldrig kunnet se det fede i moderne konsoller.

Jeg skifter som regel mellem retrokonsoller, arcade, PC-gaming og tørkeperioder uden nogen former for spil. Der lader ikke rigtig til at være noget mønster. Mht. PC-gaming er jeg dog også begyndt at foretrække ældre spil. De store budgettter gør alt andet end safe bets til et særsyn, og det tager hundrede år med logins på tåbelige online-kontoer og downloads af opdateringer og andet fis, før man overhovedet kan få lov til at spille.
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 02/10-14 22:32 
Sumez>
Er skærmen stadig ligeså busted på månedens spil-maskinen, eller var problemet i deres "version" af Ghosts 'n Goblins?
Millennium: Skriv lige i forvejen hvis du kommer derned en af de næste onsdage :)

Will do. Skærmen ved månedens spil bløder ret meget i farverne, men så længe det ikke forringer vores spilevne tilfører det blot lidt charme. :)
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/10-14 22:35 
Tjaa, deres skærme er af rimelig vekslende kvalitet dernede. Forståeligt, når det er en af de værste ting at skulle vedligeholde ved et kabinet, men ærgerligt at Rainbow Islands skal ligne en blødende makrelmad, når nu eksempelvis deres Outrun står så fantastisk skarpt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
MuertoMuertoSkrevet 04/10-14 21:33 
Har smugkigget lidt i tråden her, og må sige at jeg har det på samme måde, men det startede allerede i 08..
Den nyeste konsol jeg har er en PS3, simpelthen fordi den kan klare det behov jeg har for at se lækker grafik for at syntes et spil er fedt/godt/sjovt.. Men det er nok også derfor det er sådan, de gode gamle spil er grafikken der efter, men gameplayet er helt i top og som millennium sagde, behøver man ikke bruge oceaner af tid på at finde ud af hvad det gik ud på, hvis det modsatte var tilfældet brugte man nok ikke flere 2 kroner på det i sin lokale burgerbar/arcade... :)
jaesjaesSkrevet 04/10-14 23:24 
Jeg har her i min anden bølge som spilinteresseret (1995 og frem), og specielt fra jeg startede på P:R i 2003, heldigvis kunne lide de fleste spiltyper og platforme. Til gengæld sætter jeg store krav til de spil jeg spiller - jeg skal have på fornemmelsen at de ticker de rigtige bokse - typisk variation og/eller at det ikke virker som gentagelser fra mange andre spil - ellers gider jeg ikke bruge tiden på dem.

Det eneste jeg generelt ikke længere kan holde til er tidlig 3D-grafik af den slags, hvor man kun kan se 50 meter frem. Dvs. rigtig mange PS1-spil.
millenniummillenniumSkrevet 07/10-14 21:00 
@Sumez; regner med at være på Chassis i morgen ved 20 - 21 tiden. :D
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 08/10-14 10:05 
Der er åbenbart freeplay på al pinball fra kl. 19, så måske er jeg der en anelse tidligere end det :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 11/05-15 09:20, rettet 11/05-15 09:21 
Jeg har følelsen igen.

I weekenden har jeg skamspillet Commodore 64 og SNES spil. Wizball og Alladin i stor stil. Men jeg prøver også at spille Castlevania LOS 2, fordi jeg gerne vil gennemføre dette utrolig flotte spil. Men hele vejen gribes jeg af en irritation over afbrydelse og distraheringer. Nogen som jeg ikke oplever på de gamle spillemaskiner.

Jeg bliver hele tiden afbrudt af cutscenes og får hele tiden at vide hvilken knap jeg skal trykke på. Tryk X for dit og O for dat. Pædagogikken irriterer mig, og hvis det er nødvendigt at kaste alle disse instruktioner i hovedet på spilleren hele tiden, så er det jo ikke tilstrækkeligt intuitivt!

Modsat retro spillenes simplicitet, som er 110% intuitive, eller også giver spilleren mulighed for selv at finde ud af det. Hm... hvilken knap bruger man i Wizball til at få nye våben? Space? Nope. Enter? Nope. C= tasten? Yes. Der kan dælme være nogle skjulte funktioner, men der også en glæde i selv at finde ud af det, fremfor at spillet har en indbygget skolelære.

Manglen i nutidens AAA spil bliver IMO ekstra tydelig når man går fra det ene gamplay til det andet. Lidt som at stå under den varme bruser, og pludslig bliver vandet køligere.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 11/05-15 09:32 
Sjovt du lige nævner Lords of Shadow. 3DS-spillet i den serie er nok mit arkeeksempel på netop det du nævner.
Ikke at det er meget anderledes end mange andre moderne spil, men det skærer ekstra meget i øjnene da netop det spil forsøger (eller lader som om) at lade sig inspirere af de klassiske spil i serien, med 2D gameplay med lige dele udforskning og action.

Men man når simpelthen på intet tidspunkt at få begge ben til jorden før spillet skal demonstrere endnu en ting for dig, vise en cutscene eller på anden måde fjerne muligheden for selv at gøre noget. Det er som om spillet slet ikke vil have man spiller det!
"Next-gen" eller "retro", jeg kan slet ikke se den form for design retfærdiggøres i nogen tilfælde.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 01/11-15 00:13, rettet 01/11-15 00:15 
Der er kommet flere ræsonnementer til erkendelsen...

Spil har hele mit liv altid fyldt meget. Allerede før det hele blev digitalt, spillede jeg Scrabble, Skak, Brætspil, Æsel, Master Mind, Battleship, Matador, osv osv, så da mediet ligesom gik digitalt virkede det oplagt at investere alt sin mentale energi i videospil. Det har været en stor og tidkrævende elskerinde. Men glæden ved at være barn og teenager er, at man ikke har noget sønderligt stort ansvar for noget andet end sig selv. Der har aldrig være en hæmsko eller begrænsning der sagde stop, nu har du spillet nok. Ekspertisen havde ingen ende. Så da jeg mange år senere fik en PS2 og GTA3 kunne jeg spille det på samme præmisser. Open world? Fuck yeah! En alternativ verden hvor jeg kan leve i timevis og glemme om alt andet. Der var ingen krav, ingen forventninger og ikke særligt meget ansvar.

15 år, et arbejde og to børn senere...

Jeg sidder sammen med en bekendt, som meget simpelt formulerer det: "Det dér open world ... det er slet ikke mig længere". Livet har indhentet os, og alt - hver en time og hvert minut - skal disponeres korrekt. Vi lever nu et liv hvor kvalitativ spilletid indhentes af de håndører der er tilbage efter madlavning, tøjvask, betalte regninger, kontaktforældre, pligter og faglige ambitioner på arbejdet. Der er ikke meget tilbage, og slet ikke nok til et open world spil som skal indlæres og studeres før man får glæde af det.

Så når jeg fortsat foretrækker retro-spil over next generation gaming, så er det ikke fordi det er retro-spil. Det er fordi retro-spillets koncept tilfældigvis passer bedre med min nuværende livsstil. Jeg kan tænde for min SNES, som er klar på et sekund. Efter fem minutter har jeg klaret første level i Super Probotector, og jeg er blevet underholdt og udfordret fra første til sidste sekund. På den tid kan jeg knap nok nå at boote min PS3 og hente seneste opdatering. Mit bedste alternativ er casual mobile-games, og der er sgu ikke meget glæde i endless running og trophy-systemer der kun er ude efter min bankkonto og profiloplysninger.

Tænd, spil, sluk. Det er derfor jeg stadig er på retro-path, for alternativet var, at jeg slet ikke fik spillet noget.
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 01/11-15 07:59 
Hvad er kontaktforældre?
millenniummillenniumSkrevet 01/11-15 08:48, rettet 01/11-15 08:50 
:-) En forældregruppe som engagerer sig og skaber sociale aktiviteter i børns klasser. Tror vidst termen er lidt anderledes andre steder, fordi nogle kværulanter tror at kontaktforældre er dem man kontakter når man skal brokke sig over skolen.

Til dem som ikke er i dette stadie endnu kan jeg kun sige: nyd det og spil open world. :)
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 01/11-15 19:44 
Til jer der er på det stadie: Lad være med at skifte karierre til "sælger". I sælger i hvert fald ikke familielivet ret godt ;-)
millenniummillenniumSkrevet 02/11-15 09:08 
Man behøver ikke sælge noget, hvis kvinden stiller et ultimatum. ;-D
The medium is the message.
OdinOdinSkrevet 02/11-15 10:31 
Jeg tror hverken du skal sælge familieliv eller parforhold.
Sådan helt generelt set er det vist meget godt du ikke er i salg. ^_^
millenniummillenniumSkrevet 02/11-15 11:08, rettet 02/11-15 11:10 
Jeg har dog solgt Datatid engang, og det gik godt. Men dengang var der hverken fællesøkonomi eller skole-hjem samtaler. :)

Ingen sælger det dog bedre end The Oatmeal...

På skillevejen: Next Generation vs. Retro gaming
The medium is the message.
nerosnerosSkrevet 02/11-15 11:14, rettet 02/11-15 11:22 
Når jeg spiller retro og arkade har det INTET med genoplivning af gamle minder eller nostalgi at gøre. Det drejer sig helt simpelt om at spille de spil man aller mest helst vil hygge sig med. Jeg læser op på arkadespil og dets systemer hver dag. Min entusiasme for arkadespil generalt vil ingen ende tage!

I øvrigt har jeg 1 barn og en mere på vej plus en dejlig kone :-)
Bashful Neophyte
millenniummillenniumSkrevet 02/11-15 11:30 
Helt reelt så tror jeg min retro-path er en blanding af begge motiver...

Særligt en SNES bruger jeg til at spil-NU oplevelser, hvor jeg ikke gider spilde tid på booting, updates, tutorials og laaaang cinematiske præsentationer. Jeg havde også SNES i ungdommen, men spiller ikke for den nostalgiske relation eller genoplivning af gamle følelser. Mange af spillene er alligevel nye erhvervelser og ikke noget jeg havde dengang. Det er spil som bare er pisse gode spil.

Men når jeg pakker min C64 ud af flamingo-kassen, sætter hele udstyret frem, kobler det til mit CRT fjernsyn, afsætter en weekend og sideløbende savler lidt over mine ebay-fund af C64 spil, så er det svært at kalde det for spil-NU. Det tager alligevel tid at stille frem, og jeg kunne for så vidt bare emulere spillene på VICE. Følelsen af, at bruge alt det originale hardware er ligesom elektriske brødknive, Club 8 møbler og julekataloget fra Dalle Valle. Rekonstruktionen af barndommen.
The medium is the message.
nerosnerosSkrevet 02/11-15 13:46, rettet 02/11-15 16:03 
Igen: "Rekonstruktionen af barndommen" ;-)

Det er sku godt nok ikke derfor jeg er glad for retro spil. Helt reelt er det fordi jeg mener og hånden på hjertet at rigtige 2d spil er vejen frem for mig.

Jeg kan bruge lang tid på at sætte et arkadespil op og få det flotteste billede frem på skærmen. Jeg bruger efterhånden lang tid på udstyret. Jeg elsker at sidde og kikke på scanlines og lytte til spillet. Nogen gange bliver noget bare tændt for at kikke på det!
Bashful Neophyte
NaieraNaieraSkrevet 02/11-15 13:48 
Hvad er det for nogle små uhyrer hende der havregrynskonen har fået? De har ingen halse!
There are five lights.Spiller nu: Chrono Trigger, Persona 5
OdinOdinSkrevet 02/11-15 13:50 
Det er bare mere effektive børn. På den måde er der kortere vej fra mad til røv når det skal dén vej, og fra mavesæk til mund når det skal den anden vej ud.
millenniummillenniumSkrevet 02/11-15 15:07 
Muligvis er min glæde ved autentisk old school ikke helt fjernt fra vinyl-nørderne. Når man spørger, hvorfor vinyl, så er svaret oftest 1) Det lyder bedre 2) Jeg føler jeg er tættere på musikeren.

Det samme kunne jeg sige om mit komplicerede C64 set-up: 1) Det spiller bedre 2) Jeg føler jeg er tættere på spildesigneren. En effekt man ikke just kan sige om emulerede spil.
The medium is the message.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig