<SPOILERS>
De minder meget om hinanden i formen, men er faktisk meget forskellige som film på rigtigt mange planer.
Planet Terror er den mest tilgængelige - som nørd i hvert fald - i og med, at den bare gør det samme som Braindead, Bad Taste, Evil Dead etc. altså laver en "sjov" zombie film.
Når først man som instruktør har besluttet sig for, at historie, realisme og sammenhæng kan kastes ud af vinduet, er det ikke særlig "svært" at lave en sådan film.
Death Proof er betydeligt mere utilnærmelig, blandt andet fordi den, som en del af genre hyldesten, forkaster fortælle-modellen helt. Den er bygget på af to halvdele, som ødelægger "opbygning, point-of-no-return, klimax, afslutning" modellen. Det gør den til tider langtrukken og småkedelig. Men for mig, var den dog betydeligt bedre anden gang.
Så selvom man sådan løbende er mest underholdt af Planet Terror, så tror jeg at jeg bedre kan lide Death Proof.
Og det kan jeg, fordi Tarantino lidt ala Dogme filmene (i hvert fald de første) har sat meget mere på spil.
Rodriquez giver jo "bare" os nørder, dét vi gerne vil have.
På mange måder har Tarantino faktisk lavet en "rigtig" film indenfor rammerne - hvilket måske ødelægger konceptet lidt.
Man er meget meget mere optaget af figurerne, så man kan mærke det i maven når de gode dør, og man hujer når de onde dør.
Dén indlevelse har man på ingen måde i Planet Terror.
Til gengæld kan man så sige om Death Proof, at Tarantinos dialoger efterhånden bliver noget platte og trættende (hvilket selvfølgelig også er med til at gøre den langtrukken)
Det er ret tydeligt, at han er meget ked af, at han ikke er en sort pimp fra 70'erne, der kan gå rundt og siger: "motherfuckin' bitch nigga" hele tiden.
Og det er heller ikke særlig fedt at høre på i længden.
Man kan undre sig lidt over, hvad det egentlig var ved Pulp Fiction, der gør at man huske dialogerne så tydeligt.
Det er også som om, at Tarantino ikke helt tør stå ved sit eget Grind House koncept med fejlklip og ridser i filmen.
Hen imod slutningen af anden halvdel, hvor filmen for alvor begynder at blive spændende, er det som om at de kunstige fejl forsvinder helt. Som om Tarantino ikke tør forstyrre sin egen (vigtige og gode) historie med fejl.
Rodriguez har til sammenligning ingen problemer med at lade filmen være ved at smelte helt igennem selv i de mest spændende scener - hvad enten det er action, historie eller noget andet ;-)
De falske trailers kan man kigge langt efter her i Danmark, medmindre man som jeg var inde og se Biozonens dobbeltfeature her i tirsdags.
"Desværre" var det de lange europæiske versioner + en enkelt trailer.
Traileren var Machete, og det skyldes måske, at den eftersigende bliver en rigtig film alligevel.
De andre trailers kan man finde på YouTube: Don't, Thanksgiving og Werewolf Women of the SS.
Forhåbentlig kommer der en super lækker Grindhouse Vol. 1 DVD.
</SPOILERS> |