X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

Franchises og efterfølgere


Reply
RJKRJKSkrevet 27/05-05 01:38, rettet 27/05-05 01:41 
Jeg læste den anden dag at nogle mente, at Nintendos problem er genbruget af de samme gamle franchises og de mange efterfølgere. At de bliver ved med at køre i de tyve år gamle Zelda, Metroid og Mario.

Den tanke kan man da godt nogle gange gøre sig. Hvordan skal Revolution klare sig, hvis Nintendos spil bare bliver det samme om igen?

Og så sidder jeg og tænker på Sonys PS3-præsentation, som mange blev så og så imponerende af. Der er jo også så mange store titler. Som fx Metal Gear Solid 4, Devil May Cry 4, Gran Turismo 5, Tekken 6. Hovsa, er det ikke også bare franchises og efterfølgere? Hvad med Xbox 360? Halo 3, Project Gotham Racing 3, Dead Or Alive 4 og jeg kunne sikkert blive ved, hvis jeg gad checke efter.

Jeg forstår ikke helt, at Nintendo hænges så meget ud for at udnytte deres franchises. Det er jo helt tydeligt, at de andre gør det samme. De har bare ikke været med i så mange år, at de har kunnet opbygge så mange franchises. Sony og Microsoft forsvinder næppe, og hverken bilspil eller FPS'ere bliver formentligt yt i de nærmeste år. Sidder vi ikke højest sandsynligt med Gran Turismo 8 og Halo 7 i næste-næste-generation?

Måske er EA bare igen lidt smartere og lidt hurtigere end alle de andre, og deres årlige sportsopdateringer er bare dét, som alle inderst inde vil have og dét, som allerbedst kan betale sig. Produktionsomkostningerne går kun én vej, så det er alt for risikofyldt at lave noget nyt, og når man genbruger er der jo allerede en masse sparet.

Det er svært at hype helt nye spil (ja, der var Fable, men var det ikke reelt endnu en efterfølger i Peter Molyneux-serien?) og igen-igen griber man sig selv i at se frem til efterfølgere. Jeg glæder mig til Final Fantasy XII, Zelda: Twilight Princess, Kingdom Hearts 2, Soul Calibur 3, Castlevania XX og håber på efterfølgere til Disgaea og Beyond Good & Evil. Er jeg så egentligt ret meget bedre end dem der køber hver ny opdatering af FIFA?

Er alle spil stort set opfundne og derfor gider vi kun finpudsninger af de samme koncepter, eller er vi tryghedsnarkomaner der har det bedst med at gentage de samme oplevelser hele tiden? Eller er branchen bare kørt så langt ud af genbrugsvejen, at det stort set kun er franchises og efterfølgere der får tilført de nødvendige midler, for at lave gennemarbejdede spil?
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
ValkyrieValkyrieSkrevet 27/05-05 01:49 
Jeg tror bare, at for mange fans, har de lavet "over-kill" med Mario. Mario Party 1,2,3,4,5,6 og snart.. 7. Og de er meget ens allesammen.
Nu laver de så også Mario Tennis, Super Smash Bros, Mario Kart, Mario Golf. Mange af Marios venner har deres egne spil. Wario har sin egen serie. Luigi er godt på vej og Yoshi har også en del spil under beltet.
Og ingen af disse spil høre med i den klassiske Mario saga. Mario Bros, Super Mario World, Mario 64, Mario Sunshine etc.
Måske er det dog bare mig=/
Well crucify the insincere tonight...
jaesjaesSkrevet 27/05-05 02:08, rettet 27/05-05 03:02 
RJK>
Og så sidder jeg og tænker på Sonys PS3-præsentation, som mange blev så og så imponerende af. Der er jo også så mange store titler. Som fx Metal Gear Solid 4, Devil May Cry 4, Gran Turismo 5, Tekken 6. Hovsa, er det ikke også bare franchises og efterfølgere? Hvad med Xbox 360? Halo 3, Project Gotham Racing 3, Dead Or Alive 4 og jeg kunne sikkert blive ved, hvis jeg gad checke efter.

Det er mere end tydeligt for mig, at Sony og MS er ligeså "slemme" til at udvikle og udgive fortsættelser, så de folk der skød mod Nintendo (jeg har ikke selv læst det), var vel bare ramt af grafik-feberen og next-gen-feberen.

Det er svært at hype helt nye spil (ja, der var Fable, men var det ikke reelt endnu en efterfølger i Peter Molyneux-serien?)

Det mener jeg bestemt ikke, man kan sige. Hvis man kan kalde noget for Peter Molyneux-serien, så må det være hans mange strategi- og gudespil. Der var da en smule Black & White-ånd over Fable, men i det store hele mener jeg, at det er et selvstændigt spil.

og igen-igen griber man sig selv i at se frem til efterfølgere.

Personligt ser jeg som regel kun frem til efterfølgere, der har flyttet sig en del siden det oprindelige koncept. Undtagelsen er rollespil, hvor en ny historie, nye figurer og en ny verden er nok for mig.

Er alle spil stort set opfundne og derfor gider vi kun finpudsninger af de samme koncepter, eller er vi tryghedsnarkomaner der har det bedst med at gentage de samme oplevelser hele tiden? Eller er branchen bare kørt så langt ud af genbrugsvejen, at det stort set kun er franchises og efterfølgere der får tilført de nødvendige midler, for at lave gennemarbejdede spil?

Noget af svaret har du vel selv givet ("Produktionsomkostningerne går kun én vej, så det er alt for risikofyldt at lave noget nyt, og når man genbruger er der jo allerede en masse sparet."), men jeg tror også, du har ret i, at mange er trykhedsnarkomaner, og det kan branchen jo lugte. De kan også lugte, at når folk falder på halen over stealth i MGS, så skal det være en del af de fleste fremtidige actionspil, og at når folk falder på halen over en anti-tyngdekraft-gadget i Half-Life 2, så skal den lempes ind i de fleste actionspil for eftertiden.
Bede-xBede-xSkrevet 27/05-05 02:50, rettet 27/05-05 03:04 
RJK>
Jeg læste den anden dag at nogle mente, at Nintendos problem er genbruget af de samme gamle franchises og de mange efterfølgere.

Nintendos fejl ligger andre steder end i genbruget af gamle franchises. Det er noget de fleste firmaer gør i en vis udstrækning.

Den tanke kan man da godt nogle gange gøre sig. Hvordan skal Revolution klare sig, hvis Nintendos spil bare bliver det samme om igen?

Det kommer den vel heller ikke til. De fleste analytikere har allerede afskrevet den til en tredieplads i næste generation.

Deres franchises er dog ikke problemet her.

Jeg forstår ikke helt, at Nintendo hænges så meget ud for at udnytte deres franchises.

Jeg synes man kan dele Nintendos franchises op i to bunker. Den ene gruppe er de spil, der kun kommer maks en gang hver anden-tredie år. Den anden er dem der bare spyttes ud EA-style og som tit er forgreninger/side historier til den første gruppe.

Gruppe 1 hyldes ofte af de fleste kritikere. Det er kun gruppe 2 der kritiseres. Netop fordi de ligesom mange EA spil kommer i så stor hastighed, at man næsten ikke kan kende dem fra hinanden(fx Mario Party).

De burde måske skære ned på gruppe 2 spillene, men det er ikke let.

De passer så godt ind i deres spil filosofi, om at spil skal være hurtige og billige at lave. En anden ting er, at de ikke har så megen støtte tilbage. Derfor prøver de at få det maksimale udnyttelse ud af deres franchises.

Det skal dog nævnes, at Nintendo også er gode til at introducere nye franchises, men de får sjældent den samme opmærkomhed som de gamle kendinge. Det giver yderligere incitament til at forsætte i samme spor.

Det er jo helt tydeligt, at de andre gør det samme.

Gør de det i lige så stor udstrækning som Nintendos gruppe 2 spil?

Jeg er ikke sikker, men jeg tror det ikke. Vil lige prøve at sammenligne de serier, du nævner, med Nintendos egne...

Sidder vi ikke højest sandsynligt med Gran Turismo 8 og Halo 7 i næste-næste-generation?

Lige præsis Halo er et ømt punkt for mig personligt. Men selv den største Halo kritiker må kunne se, at franchisen er blevet behandlet med respekt indtil videre. I et så konkurrancepræget og franchises-besat marked vil det ikke give mening at forlange længere udviklingstid.

Ser man bort fra diverse GT sidespil, er den serie også blevet behandlet værdigt.

Måske er EA bare igen lidt smartere og lidt hurtigere end alle de andre, og deres årlige sportsopdateringer er bare dét, som alle inderst inde vil have og dét, som allerbedst kan betale sig.

Det er nok noget af det, der bedst kan betale sig for et trediepartsfirma.

Konsolproducenterne bliver nødt til at sørge for, at deres store titler får den nødvendige mængde udviklingstid, således at de imponerer så meget, at de sælger konsoller.

Spil fra førstepartsproducenterne skiller sig her ud ved, at de kan tillade sig at have tab på omkostningssiden, da de vil lede til større konsolsalg.

Måske er det her, at Nintendos gruppe 1 spil modtager lidt kritik. Deres spil virker måske ikke så store og dyre som førhen. At det er Link, der vender tilbage er ikke noget problem, så længe man kan se titlen har været flere år undervejs og kostet masser af penge.

Produktionsomkostningerne går kun én vej, så det er alt for risikofyldt at lave noget nyt, og når man genbruger er der jo allerede en masse sparet.

Problemet er ikke opdateringer, men hastigheden de kommer med. Så længe en given titel bare er gennemarbejdet og i en genre jeg kan lide, får jeg lyst til at spille den.

Der vil altid være plads til et Zelda til i mit liv :)

Jeg glæder mig til Final Fantasy XII, Zelda: Twilight Princess, Kingdom Hearts 2, Soul Calibur 3, Castlevania XX og håber på efterfølgere til Disgaea og Beyond Good & Evil. Er jeg så egentligt ret meget bedre end dem der køber hver ny opdatering af FIFA?

Forskellen ligger i tid. Fifa kommer hvert år. Nogle gange flere gange om året. Det samme er ikke tilfældet med flere af de titler du nævner.

Hvis EA gav deres spil længere udviklingstid, ville det heller ikke genere mig, at de kom med opdateringer.

Her forudsættes selvfølgelig at længere udviklingstid leder til bedre spil...

Er alle spil stort set opfundne og derfor gider vi kun finpudsninger af de samme koncepter, eller er vi tryghedsnarkomaner der har det bedst med at gentage de samme oplevelser hele tiden?

De fleste på P:R virker til at være villige til at give skæve niche titler en chance, men der er ingen tvivl om, at størstedelen af gamers bare vil have det de kender.

Men er det ikke også sådan med fx film?

Det forhindrer heldigvis ikke mindre firmaer i at lave niche projekter. Ja, det tiltrækker dem vel ligefrem.

Om noget, synes jeg faktisk at der i disse dage, er endnu flere små skjult spil perler, end der har været førhen. Så pyt med at der også er en masse ensformige opfølgere.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
fumfumSkrevet 27/05-05 08:01 
Det kan også være typen af spil, der gør at nintendo bliver skældt ud, men ikke de andre.
Der er jo ikke en unik karakter i EA's årlige sportsspil, det er jo hele hold, hvor det måske er svært at udskille den enkelte spiller.

Ligeledes med Halo, der spiller man jo first person, og ser ikke 'sin' person hele tiden.

Det samme med bilspil. Der spiller man ikke med en og kun en bil hele spillet igennem. (Der er i det mindste forskellige farver)

Hvorimod Mario, han er genkendt på lang afstand. Og det har han været i så mange år, at man måske er lidt træt af at se ham.
I used to jog, but the ice cubes kept falling out of my glass.
RuneSPRuneSPSkrevet 27/05-05 08:45 
Jamen, hvad hvis der IKKE kom et eneste Mario/Zelda spil til Revolution? Ville folket og fansene så ikke blive skuffet? Personligt har jeg ikke noget mod genbrug af franchises så længe der bare bliver gjort noget ud af dem. Man har jo ikke set ét Zelda spil som ikke har haft sin helt egen historie og som ikke har haft sit helt eget tema. Derimod er Mario Party et helt andet eksempel som for det meste vel bare går som indtægter til Nintendo.
MrCaseMrCaseSkrevet 27/05-05 08:47 
Tanke:

Det at man bruger samme NAvn eller samme figurer betyder jo ikke at det bliver samme spil.
Man kunne sagtens forestille sig et rpg-halo, et simulations-Project gotham osv.

Så problemet er vel mere at spillene er brygget efter samme opskrift, end at de er med de samme figurer og navne..
Have you considered sucking less?
RuneSPRuneSPSkrevet 27/05-05 09:20 
^^ præcis

Der er jo netop meget variation i de mange Mario spil mht genre. Sport, party, racing, RPG osv det de har fælles er netop at de går ud fra den grund idé at de skal være sjove at spille.
SumezSumezSkrevet 27/05-05 11:23, rettet 27/05-05 11:25 
Hvem er det lige, der skælder Nintendo ud for genbrug af franchises? Med deres Mario-serie har de ført an for platformgenren, og sat en ny standard mindst tre gange. Zelda-serien er dybt repsekteret af alle, fordi hvert eneste spil har haft en unik oplevelse at byde på. Metroid-serien var egentlig "død", men blev genoplivet og fornyet på bedste maner med det geniale Metroid Prime. Derudover kommer Nintendo hele tiden med nye, gode idéer. På GameCube så vi blandt andet Pikmin-spillene.
Nej, mangfoldighed, og viljen til at gå forrest, i stedet for at hænge bagved de andre, når det gælder spildesign, er en af grundende til at jeg er stor tilhænger af Nintendo. Af samme grund er jeg også skuffet over Super Mario Sunshine, men sætter mine penge på at Miyamoto kommer hårdt igen med sit næste Mario-spil.

Derimod på Capcom være præmieeksemplet på grov unyttelse af franchises. Yndlingseksemplet er Mega Man. De kan godt af og til gøre det godt, som vi for eksempel har set det med Resident Evil 4, Devil May Cry 3 og går vi tilbage til Mega Man X, var det også lige præcis det pust, Mega Man-serien havde brug for. Men med 8 spil i dén serie, har også den forlængst tabt pusten (efter 4'eren var det noget hø, hvis i spørger mig).

Her har Konami haft tendens til at vise et omvendt godt eksempel på hvordan efterfølgere skal laves. Især spil som det første Metal Gear Solid, Symphony of the Night og Contra: Shattered Soldier, viser at man sagtens kan tage en gammel serie og give den nyt, fantastisk liv.

Min pointe er vel at det ikke kommer an på franchises, men hvordan man udnytter dem..
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Michael_Michael_Skrevet 27/05-05 12:39 
Helt enig. Franchises eksisterer jo netop fordi de kan bære at blive udnyttet yderligere til en vis grad, og med den formodning om, at de samtidig vil kunne være økonomisk rentable.
Derudover må man formode, at firmaet bag franchisen samtidig er overbevist om, at den enkelte franchise, med den tid og ressourser den bliver tildelt, også vil kunne præge mediet el. blot genren i en positiv retning.

Selvom netop Capcom har kogt mere suppe end nødvendigt på det ben der hedder Mega Man, er jeg faktisk positivt overrasket over Mega Man Zero-serien på GBA.
Sidder netop nu og kæmper med MMZ2, som er hamrende hårdt men også ganske underholdende, og netop tilpas anderledes til at puste lidt liv i en gammel franchise.
Login for at besvare
Username
Password
Remember me