Rate titles

Umiddelbart interessant, men gennemsyret af irriterende moderne spildesign. Masser af micromanagement og randomness, samt teknisk juks og generel grimhed.

Ærgeligt at der er satset mere på 1080p og 7.1 lyd end god og stabil framerate. Det kører rent ud sagt ad H til og det ødelægger spillet der ellers fungerer godt og er ret sjovt.

Pinlig udført Live-del med en af genrens dårligste track-lister. TV-delen har godt indhold, men er bundet op af en online- og betalings-del der næppe eksisterer længe. Censur af sange er latterligt.

Selvom KISS er temaet er der blot tale om en sølle generisk metervare. Alt er så standard at man næsten ikke fatter det. Kontrol og frameraten gør dog at spillet skiller sig ud (på den dårlige måde).

Super skrabet DLC. Master Quest giver tiltrængt udfordring, men på en unødvendig træls facon. Trial of the Sword er en ringe hjælp til spillets våben-problemer og ender med at føles ubalanceret.

Meget sødt spil med gode puzzles og soundtrack. Det er dog problematisk at rigtige løsninger ikke altid accepteres pga. physics-jank. Kører uforståeligt ringe og indeholder rig mulighed for softlocks.

Et virvar af middelmådige baner, fyld og renderede 2D-baggrunde der er mere film end spil. For tiden meget imponerende cutscenes, jeg var svært imponeret som barn. God Blues rock.

Et ikke specielt godt udvalg af Psikyo's shooters. Dårlig udgivelse hvor billedet enten har klam pixel shimmering eller vanvittigt meget blur. Alle titler findes i bedre versioner og med mindre lag.

Støtter teorien om at Bioware ikke duer til at lave spil. Ekstremt kedeligt og overfladisk trods temaet. Tamt artwork skriger USA så det er ikke engang spændende på hylden. Tristheden sejrer.

Ligner på overfladen etteren, men der introduceres mange dårlige mekanikker fra toeren, og spillet er tæppebombet med fjender og andet nonsens. Kønt er det heller ikke.

Elasto Mania i 3D-grafik. Jeg forstår det ikke.

Super skrabet efterfølger til Athlete Kings. Færre discipliner og er tilmed grimmere og helt uden charmen. Der er set værre i genren, men overordnet ret ligegyldigt.

Indeholder et par sjove numre, men ellers er der ikke meget indhold heri. Inputs fungerer ad helvede til og er i det hele taget en stor omgang randomness.

Et af Toy Commanders største problemer, racing, er blevet malket til et helt spil. Uden Online play er der er i dag intet der lokker. Hvad er Toy Racer? Jeg ved det ikke.

Sonic Advance 2 fejler ved at banerne nu er blevet for overfladiske og primært handler om fart. Det er udenadslære med enkelte hop og undvigelser. Dårligste boss battles i et Sonic-spil nogensinde.

Med lidt tweaks fungerer skyderiet sådan set meget fint, men spillets kedelige leveldesign og evige kiksede forsøg på at variere gameplayet, ødelægger meget. Teknisk ad helvede til.

For sin tid var der tale om en ok simulator, men det virker meget forældet i dag. Det er sjovt at flyve gennem ringe i et par minutter mens selve øvelserne er for frustrerende at spille. Teknisk ok.

Flot platformer der er ret udfordrende pga. det hurtige gameplay og meget floaty kontrol. At man SKAL finde alle Speedy's venner i hver bane er heller ikke noget jeg bifalder. Udmærket ellers.

Det er svært at blive ophidset over Excite Bike. Fint for hvad det engang var, men her er virkelig ikke meget at komme efter i dag. Disk System-versionen er bedre da man kan gemme egne baner.

På papiret rigtig spændende koncept med PVE, PVP, permadeath og hvad har vi. Desværre er bosserne en joke, og der er for langt mellem man møder andre spillere. Fedtet og ulækkert af microtransactions.

En udsædvanlig dårlig Limbo-klon, der både er fejlfyldt og er ligefrem en belastning at spille, i stedet for at være sjovt. Mest positive ting er at man kan lære lidt om Eskimoer... Skod.

Godt koncept i 2P, men bliver ret hurtigt kedeligt trods mange variationer. Intet at komme efter i single player. Noget af det bedste på konsollen.

Spøjst valg at udgive nogle af Sega Ages 2500-remakes i vesten. I Japan var det bedre signaleret at spillene var skabt på meget lavt budget, hvor det næsten var charmerende. Tilmed 50Hz i europa.

Fire af verdens bedste spil, flækket helt i stykker i denne udgave. Fuldstændig forfærdelig skaleret grafik, yderst variabel framerate og den sædvanlige ringe emulerede MD-lyd. Fin Limited Edition.

Kontrollen er vitterlig alt det den er rygtet at være, og mere til. Jeg har aldrig følt mig så desorienteret og fattet så lidt under et spil. Spillets primære problem, men et massivt et. Forfærdeligt.