|
Det første spil i serien er også det første spil i den historie, der binder dem sammen. Det er år 20X5. I universet foregår en fredelig kulturudveksling, og rumskibe flyver frem og tilbage mellem planeterne i den galaktiske føderation. Det sker dog ikke uden problemer, da rumpirater jævnligt angriber rumskibene og stjæler deres gods. For at løse problemet hyrer den galaktiske føderation dusørjægere og lader dem fange piraterne mod betaling.
I Metroid har Samus netop afbrudt sin militære karriere, og optaget hvervet som dusørjæger, da hendes og chozo-folkets hjemplanet Zebes angribes af pirater. Under ledelse af Ridley har de udryddet chozo-befolkningen og bygget en fabrik, der kloner de luftbårne, energiproducerende parasitter, som serien er navngivet efter, og som Samus gang på gang må kæmpe imod. Oprindeligt var der ikke meget historie at finde i spillet - kun i dets manual - men med Metroid: Zero Mission gives det hele med. Det er som bekendt en genskabelse af det første Metroid-spil, men det fornemmes kun svagt - Metroid: Zero Mission er flere klasser over sit oplæg. Det er blandt de bedste spil i hele serien, hvad angår spilmekanik og banedesign, men også et spil der giver vigtige oplysninger om Samus’ baggrund og opvækst hos chozo-folket. Særligt interessant er afslutningen, hvor Samus kæmper for at få den dragt hun bærer i de senere spil - ikke mindst fordi spilmekanikken ændrer sig betydeligt. Uden dragt er Samus nødt til at snige sig rundt og undlade at gå i kamp. Det er en plotmæssig god tilføjelse til serien, men heller ikke mere end det - spilleren fanges for ofte i designernes tankegang, og lineariteten hersker. Efter besøget på Zebes, fortsætter historien i Metroid Prime. Samus ankommer til planeten Tallon IV, hvor piraterne har opsat en base, og igen er i gang med at eksperimentere med metroids. Denne gang anvender de det radioaktive materiale Phazon til at mutere dem med - et materiale Samus også selv er så uheldig at komme i kontakt med. Med Metroid Prime indledtes en helt ny og mere deltaljeret måde at fortælle historien på. Som i de tidligere spil er historien ikke noget, der påtvinges spilleren, men muligheden for at få den fortalt er der. Det er slut med at fantasere sig til, hvad der har foregået - det står i overleveringerne. Den tidligere facon havde sin charme, men levede ikke op til nutidige forventninger til et spils fortælling, hvorfor Retro Studios ændrede den. Det fungerer flot og videreføres i Metroid Prime 2: Echoes, hvor Samus på planeten Aether står overfor en mørk kopi af sig selv - kontrasttemaet igen - skabt, da hun kom i kontakt med Phazon. |
Unikt for Metroid Prime 2: Echoes er også, at der faktisk er venligtsindet liv på planeten - dog i påtvunget dvale og skjul. Dermed er Samus stadig ensom, men håbet om at kunne redde liv er forfriskende og motiverende, og rørende da det lykkes. Imellem de to første Metroid Prime-spil foregår Metroid Prime: Hunters. Et spil der ikke er så langt, og et spil der gør mange ting forkert. Det bedste ved spillet er dets nonlinearitet, der overgår flere tidligere titler, og er skabt ved at lade Samus rejse frit mellem to planeter og to rumstationer. Historiemæssigt er spillet mest af alt en afstikker fra seriens hovedplot - Samus’ kamp mod de farlige metroids.
Det næste kapitel i spillenes kronologi er Metroid II: Return Of Samus. Planeten er SR-388, og føderationens opgave er simpel - udryd alle metroids. Det paradoksale er, at Samus ender med at fejle den simple mission - kun fordi hun er kvinde. Den sidste metroid er lille, nyudklækket og overbevist om at Samus er dens mor. Situationen vækker Samus’ moderinstinkt, og hun nænner ikke at dræbe den lille. I stedet tager hun den med til føderationens laboratorier, hvor den i Super Metroid bliver stjålet af Ridley og ført til de nu genopførte laboratorier på Zebes. Plotmæssigt markerer Super Metroid afslutningen på piraternes hærgen, og er spilmekanisk seriens vigtigste afsnit, idet de senere spil kun svagt har udvidet og forbedret den. I slutningen af Super Metroid reddes Samus’ liv af den selv samme metroid, som hun reddede i slutningen af Metroid II: Return Of Samus, inden den afkræftet og svag dør som den sidste metroid. Det var i det mindste antagelsen, indtil det i Metroid Fusion afsløres, at føderationen, i en rumstation i kredsløb om SR-388, selv kloner metroids. Samus er på rumstationen grundet en parasit X-infektion, hun har fået på SR-388. En infektion der resulterer i, at lægerne må fjerne hendes chozo-dragt, for derefter at injicere hende med metroid-celler. Uden sin chozo-dragt skulle man tro, hun ville være hjælpeløs, men metroid-cellerne har gjort, at hun kan optage parasit X, og få de samme fordele som hun fik ved at finde chozo-artefaktor til sin gamle dragt. Inden Samus udrydder alle spor af metroid-racen, som hun kun næsten gjorde det på SR-388, lærer hun, at metroids er skabt af chozo-racen, og indsat på SR-388 for at udrydde parasit X. Den tragiske konklusion på historien er dermed, at Samus i sin krop har celler fra de metroids hendes chozo-beskyttere har skabt, men som hun så ofte har bekæmpet, og er afhængig af den selv samme parasit som metroids naturligt levede af - hvis hun vil se sine evner vokse igen. Hun er selv endt som den sidste metroid. |
Plothuller En så omfattende historie som den Metroid-serien efterhånden har fået, rammes uundgåeligt af plothuller. Blandt de mere uskyldige er, at det i manualen til Metroid II: Return Of Samus hævdes at metroids klones med røntgenstråling. Det uheldige er, at Samus’ røntgenvisir i Metroid Prime bestemt ikke forårsager kloning. Det kan måske forklares med, at røntgenvisiret ikke udstråler egentlige røntgenstråler, men i stedet filtrerer lys som vi kender det fra "røntgenbriller" og natkameraer. Mere alvorligt er det at piraterne i Metroid Prime beretter, at de har foretaget forsøg på Metroid Prime - spillets hovedfjende. Det forklarer, at monstrets angreb ligner piraternes, ligesom svaghederne fremstår på samme måde som hos piraterne. Problemet er bare at monstret er forseglet dybt i Tallon IV, af ældgamle chozo-artefakter som piraterne ikke har kunnet finde. De har altså slet ikke haft muligheden for at komme i berøring med monstret. I den europæiske udgave af spillet er piraternes forsøgsberetning fjernet sammen med plothullet - til gengæld giver det ikke længere mening, at Metroid Prime angriber som piraterne, hvormed plothullet egentlig blot er flyttet et andet sted hen. Alien inspiration Metroid-historiens science fiction-tema er umulig at overse, og med kampene mod skræmmende væsner med ukendte dagsordner, også et produkt af sin tid. Der er blandt andet en række bemærkelsesværdige ligheder mellem de klassiske Alien-film, og Metroid-serien. Om det er tilfældige sammentræf eller bevidste referencer er svært at sige - døm selv: Alien vs. MetroidHovedpersonen i både Alien og Metroid er en stærk kvinde. De såkaldte face-huggers fra Alien og metroids ynder begge at suge sig fast til ansigtet. Alien er instrueret af Ridley Scott, mens piraternes leder hedder Ridley. Aliens vs. Metroid IIKampen står mod adskillige metroids og aliens, på den planet de kommer fra. Slutkampen er mod metroid- eller alien-dronningen. Både metroids og face-huggers udklækkes af små og klistrede æg. Alien 3 vs. Super MetroidDer er stærke bånd mellem hovedpersonen og henholdsvis en alien og en metroid. Selvopofrelse i slutningen - dog er det i Alien 3 hovedpersonen der ofrer sig, mens det i Super Metroid er en metroid der ofrer sig for hovedpersonen. |
copyright Play:Right 2002-2024