Åbningstider


Q: Hvornår holder museet åben?
A: Åbningsdage fremgår af sitets forside, under Kalender og på museets Facebook-side.

Generelt er der en fast åbningsdag kl. 12.00-16.00 hver anden lørdag. Besøg kræver medlemsskab, og spil på arcademaskiner kræver betaling med poletter.

Bemærk at der en max grænse på antal samtidige besøgende, så det anbefales at man skriver og tilmelder sig en given dato inden besøg. Man kan teoretisk blive afvist, hvis der er fyldt op på dagen, og man ikke har tilmeldt sig.

Udover de faste åbningsdage kan medlemmer anmode om øvrige åbningsdage eller tidspunkter, som så kan vurderes og skal accepteres. Der skal være minimum 10 deltagere for at ekstra åbninger accepteres, og anmodes mindst en uge før. Dette egner sig hvis en gruppe medlemmer vil besøge en given dag, hvor der ikke er en fast åbningsdag.

Der kan også bestilles eksklusive gruppebesøg for ikke-medlemmer. Der skal være minimum 20 gæster til en pris på DKK 250 per deltager. Der gives poletter tilsvarende til freeplay, og besøget kan højest vare 3 timer. Der skal være én ansvarlig person og ét ansvarligt firma/organisation for besøget. Det kan vælges inden om der ønskes fx foredrag, konkurrence eller lignende. Egner sig til firmabesøg, polterabender, studiebesøg etc. De eksakte ønsker og betingelser skal aftales inden besøg. Kun den betalende gruppe kan deltage ved eksklusive gruppebesøg, der altså ikke er en almindelig åbningsdag.