X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Phoenix Wright: Ace Attorney

Tekster


7+Vold
2.0 Stereo


(AKA Gyakuten Saiban: Yomigaeru Gyakuten)
Opdatering af Gyakuten Saiban
Udvikler Capcom
Udgiver Capcom
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Nintendo DS, Wii, iPhone
Udgave EU, US, JP
Genre Eventyrspil
Tema Retssal, Mysterie
Synsvinkel Førsteperson skiftende / Tredjep. skiftende
Serie Ace Attorney
Spillere 1
Links GameFAQs
Phoenix Wright: Ace Attorney (EU)
Hvem har ikke drømt om at være en snedig advokat, som tager sig af de mest finurlige sager? Nu er det muligt! I rollen som den unge nyuddannede advokat med navnet Phoenix Wright påtager du dig fem dramatiske sager, hvor det er din opgave at forsvare forskellige personer, der er anklagede for mord.


Udover at krydsforhøre vidner og præsentere bevis for dommeren, indgår en del detektivarbejde, såsom at snuse omkring i hotelværelser og udspørge diverse interessante personer. Under krydsforhør gælder det om at finde modsigelser i det, vidnet siger, for derefter at præsentere beviser, der understøtter dette. At spilleren derudover kan råbe ”Objection!” i mikrofonen i løbet af retssagen for at gøre indsigelser mod det, den anden advokat siger, gør spillet yderst levende. Dette betyder, at spillet varierer, samtidig med hjernen får lov til at arbejde på at løse opfindsomme gåder.
Herlige manga-animationer sammen med stemningsfuld musik gør Phoenix Wright: Ace Attorney til et anderledes og godt spil, der kræver lidt list fra spilleren. Spillet får en til at tænke på gamle NES-klassikere i stil med Deja Vu, hvor det måske ikke er avancerede animationer, der står i forreste række, derimod spilfornemmelsen og spiloplevelsen.
Til trods for spillet har en seriøs fremtoning med realistiske kriminalsager, så byder Phoenix Wright: Ace Attorney på en god portion humor i form af sjove animationer og muntre kommentarer, hvilket yderligere forstærker spiloplevelsen. Fascineres du af advokatprofessionen, og holder derudover af detektivarbejde, bør du helt sikkert kaste et blik på Phoenix Wright: Ace Attorney.