RJK | Skrevet 10/04-04 14:32 | At japanske spil får nye og ofte fordummende navne, når de udgives i vesten, er ikke noget nyt.
Gennem den sidste tid synes jeg dog der har været en stigende tendens til, at vi i Europa får endnu mere fordummende titler end i USA.
I forrige måned udkom Castlevania: Lament Of Innocence herhjemme. Det vil sige i Europa kom spillet bare til at hedde "Castlevania". Mener Konami ikke, at europæerne har hørt om de tidligere spil i serien? Vi bliver alligevel nødt til at kalde det Lament Of Innocence når vi snakker om det, eftersom alle spillene jo mere eller mindre hedder noget med Castlevania. Faktisk har vi så nu tre officielle spil, der bare hedder Castlevania i Europa (NES, N64, PS2).
For nogle uger siden kom så R: Racing Evolution til Europa. Navnet skulle antyde, at spillet er en "evolution" oven på R Racer-spillene (Ridge Racer etc.). Men de er i Europa bare blevet til R: Racing. Hvorfor, Namco?
Et andet eksempel er PES. Amerikanerne kan godt finde ud af at kalde det Winning Eleven og nogenlunde holde styr på den originale udgivelsesrække.
Der er sikkert mange andre eksempler også. Personligt mener jeg vi burde sørge for at holde de originale navne noget bedre, men at europæerne skal have forsimplede udgaver af de titler amerikanerne bruger - det forstår jeg simpelthen ikke. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|