Min lillebror købte i sin tid en Amiga 500, og da han en dag ikke kunne få en diskette ud af drevet, hev han bare til. Dette resulterede i at "skyde-dækkepladen" på disketten blev siddende i drevet. Så prøvede knægten at få den ud med en tommestok, og dette havde drevet jo ikke så godt af...
Så gav han mig den defekte maskine, som jeg forgæves prøvede at fikse. Sådan lå den i et par år, indtil jeg endelig fik fat i Svovlmunk, som havde en død Amiga 500, han gerne ville give væk her på P:R. Jeg øjnede straks chancen for at redde min egen maskine ved at bruge Svovlmunks diskettedrev, men Calle var hurtigere end mig.
Efter lidt tuden og plagen fik jeg dog lov at få maskinen, men endnu et problem skulle vise sig. Svovlmunk kunne nemlig ikke have maskinen med til konsoltræf alligevel på grund af transporten, så jeg forsøgte at se om han ville pille drevet ud og tage det med i stedet. Det ville han, og jeg sprang straks over Amigaen da jeg kom hjem.
Efter en kort tids operation satte jeg så maskinen til, og det viste sig at donor og patient var forlignelige :)
Min Amiga stråler af lykke, og jeg lytter i øjeblikket til Lotus II's smukke titelmelodi.
Nå, men udover denne solstrålehistorie har jeg lige et spørgsmål... Det nye drev lyder som om den læser på en diskette, når jeg genstarter maskinen uden disk i drevet. Hvis jeg efterfølgende sætter en diskette i drevet sker der intet. Hvad kan være skyld i dette? Diskettedrevene var umiddelbart forskellige mærker, men kan jeg have vendt noget forkert? |