X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Irréversible


Svar
MadsMadsSkrevet 07/03-04 02:28 
Irréversible - hvem har set den, og hvem lever stadig uden den barske sandhed?

Jeg har lige set filmen for anden gang, og er mildest talt rystet, igen. Et skræmende mesterværk, der gnider virkeligheden i ansigtet på dig ved hjælp af kunstneriske kameramanøvrer og en utrolig troværdighed.

Folk snakkede om de fik det dårligt efter Requiem for a Dream, det gjorde jeg egentligt ikke. I hvert fald ikke fysisk. Men det tør jeg godt love man får, efter at være hvirvlet ind i Gaspar Noés foruroligende virkelighedsbillede.

Jeg ved at folk er delt i to lejre hvad angår denne film, men jeg mener personligt det er et stort mesterværk. Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver mobsede over "2001-slutningen", og det at Noé er blevet sammenlignet med Kubrick. Hvorfor ikke bare sætte pris på hans kvaliteter, jeg selv er stor Kubrick fan og jeg synes da bare det var fedt med den slutning, og så var den jo fantastisk lavet, giver lige seeren den sidste mundfuld inden man nærmest besvimer (eller får et epileptisk anfald?) af at tænke filmen igennem.


****SPOILER****

Hvilken scene mener I var den mest foruroligende? - Det ville jo være meget nemt at sige "voldtægtsscenen", og det er det måske også. Men ved anden gennemgang af filmen, er det klart efter de har smadret hovedet på den forkerte mand, og kameraet drejer over på den rigtige og han står og smiler. Ved første gennemgang ved vi jo ikke at det er den forkerte før senere hen. Man kan sige en masse imod hævngerninger, men jeg tror de fleste kan sætte sig ind i Marcus' panik/vrede? Derfor finder jeg det forstyrrende at det er den forkerte de slår ihjel, og så det at man ved det gennem hele filmen. Endda under den lange voldtægtsscene ved man at han ikke kommer til at betale for sine ugerninger - eller, nå nej, der findes kun gerninger i denne film.

****SPOILER SLUT****

Der må være andre der føler de skal ud med noget, efter at have set Irréversible...
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
OkottaOkottaSkrevet 07/03-04 03:34 
En film som behøver en 10 minutters voldtægtsscene, for at fortælle en pointe - er sådan en film ikke lidt ligegyldig?

Hvis jeg vil ha' virkelighed, så ser jeg TV Avisen - jeg behøver ikke en eller anden fransk Kubrick-wannabe, som skal fortælle mig, hvordan tingene osse kan foregå; Jeg ved godt at voldtægter finder sted, og jeg ved godt at der er mange som begår voldtægt, og aldrig bliver fanget - hvorfor skal der laves en hæslig film omkring det, og hvorfor skal det pakkes ind i smarte visuelle effekter, og heftigt kamera arbejde?

Jeg har set det jeg skal se, af Irréversible - det er ikke en interessant film.
Tongue-tied and twisted just an earth-bound misfit, I
HyakotakeHyakotakeSkrevet 07/03-04 12:57 
*** SPOILERS! ***

Jeg har også set den to gange, og første gang var jeg også lidt chokeret over at Scenen (der er ingen at tage fejl af her) var utroligt langtrukken. Men jeg var mere glad for brandslukkeren i bærret-scenen, både fordi den er teknisk flot og fordi den (senere) bare gør filmen endnu mere ond (retfærdigheden sker ikke fyldest).

Faktisk så jeg også 'Requiem for a Dream' (igen, for sjette gang) kort før 'Irreversible', og RfaD er i fare for at blive vippet af pinden som mest depri film ever. Lige nu ligger de to films indtryk i min hukommelse og kæmper indbyrdes om at overbevise mig om, at den ene er mere ond end den anden, og i mellemtiden har jeg så fået Noe's tidligere film 'I Stand Alone' (Seul Contre Tous) at se. Hvis man er til de to andre, tror jeg også man kan lide denne (jeg kunne i hvert fald).
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 07/03-04 18:45 
Er det den der er lavet baglæns? Der starter med en voldsscene?
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
crying outcrying outSkrevet 07/03-04 18:48, rettet 07/03-04 18:52 
Ja, deraf titlen ;)

edit : Det er en slem film - kræver vel en form for "mod" at se. Vincent er med - vel en af de bedste franske skuespillere i vores tid ... "la haine", "assassains", "amen", "de blodrøde floder" ....
Jusqu'a ici tout va bien....
HyakotakeHyakotakeSkrevet 08/03-04 15:38 
Hvis kæresten lige er gået fra dig, du har mistet dit job, din mor er død og hunden har skidt over hele badeværelsesgulvet skal du nok IKKE se 'Irreversible' den aften...

Hvis du har 1 milliard positiv-point tilbage på humør-kontoen kan du tømme den ved at se 'Requiem for a Dream' efterfulgt af 'Irreversible'... så er AL postivisme garanteret væk!
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 08/03-04 16:17 
Hyakotake>
Hvis kæresten lige er gået fra dig, du har mistet dit job, din mor er død og hunden har skidt over hele badeværelsesgulvet skal du nok IKKE se 'Irreversible' den aften...

Lyder som en film jeg skal holde mig fra.
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
RaGeRaGeSkrevet 15/03-04 00:50, rettet 15/03-04 00:51 
Er chokeret over filmen, men samtidig dybt imponeret af den autentiske måde den er lavet på. Den er desuden utrolig velspillet, og jeg sidder med en klam fornemmelse af i den første brutale scene, at den "uskyldige" får sit fjæs smadret, mens gerningsmanden kigger på og griner.

Voldtægstscenen er lige lovlig lang, men viser jo tydeligt, hvor skandaløst og frygtindgydende det kan være for kvinder, når sindssyge mænd ikke kan styrer deres sygelige sexdrifter.

De kvinder, der bliver udsat for sådan noget, må virkelig føle frygt, afmagt og frustation, når gerningsmanden slipper helskindet fra det i visse tilfælde.

Jeg kan kun anbefale filmen, men den er ikke for sarte sjæle.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig