 TK | Skrevet 20/12-03 09:28, rettet 20/12-03 09:29 | | da jeg skaffede paperboy til N64 og gennemførte det 100% på ca. 40 min. og gik derefetr tilbage og byttede det til perfect dark. jeg var 10 år gammel. |
|
| Valkyrie | Skrevet 20/12-03 09:27 | Jeg tror da at jeg er, men nok ikke fordi jeg har gjort noget specicelt i et spil!
Men jeg har aldrig sådan haft en følelse af at jeg skulle gennemføre et spil 100%! Jeg fik aldrig 120 stjerner i Mario 64! Jeg klarede aldrig Donkey Kong 64 eller Banjo Kazooie 100%! Jeg fik aldrig alle cheats og features i goldeneye og perfect dark!
Jeg tror mere min defination af en power gamer, er dem der går meget op i det.
Her taler jeg meget om PC online folket og hvad folk siger til hinanden i spil som Bf1942! Mange tager det så seriøst at det næsten er skræmmende, når de spiller i klaner! Også på Xbox Live, når man bliver bombet med racistiske udtryk, og folk begynder at kaste bad feedback efter hinanden og det er totalt kaos... Så kan man faktisk høre i sit headset hvor meget den ca 32 årige new yorker med hans headset på den anden side af jorden, tager spillet seriøst når han taber! "you f**king loser... im gonna kick your ass you little cheater" - Sådan noget har jeg hørt mange gange, sker dog ikke så tit! Det er bare nederen når folk begynder på sådan noget:) | Well crucify the insincere tonight...
|
|
| Anders_Jensen | Skrevet 20/12-03 09:20 | | Dengang jeg spillede Zelda OOT til Nintendo 64, der hvor man kan eller jeg kunne skaffe Ispilende, der bruger man de nøgler man finder til at åbne flere døre, så kom en af mine venner over og sagde han havde fået Ispilende, så skulle jeg eller til at igang, så han kom, som han plejer, med tilråb, som resulterede i at jeg kom til at åbne den forkerte dør så kunne jeg ikke få ispilende, så kastede jeg ellers joystikket hen mod ham, og ramte ham lige i hovedet, sådan det flækkede og han fik en "mega" bule lige i panden, men det var ikke nok så jeg tog joystikket igen og kastede hen mod døren til mit værelse sådan der kom en revne i den, som stadig er der den dag idag. Det var selvfølgelig det eneste joystik jeg havde på det tidspunkt, min mor og far gad ikke betale et nye når jeg selv havde ødelagt det, det hjalp heller ikke at sige det var min ven der var med til det ;). Der gik nok 4-5 uger inden jeg fik en ny controller og der havde han næsten gennemført spillet :@. | Sælg mig en Xbox =)
|
|
| Calle | Skrevet 20/12-03 08:39 | | Jeg vil nok kalde mig selv en power player i Supermario bros. 3 og battletoads begge til nes, for da jeg var 4-5 år der kunne jeg gennemføre begge spil på under en time! Og det er faktisk rigtig, men nu har jeg så hørt om ham der japaneren, eller hvad han er, jeg kan ikke sige andet end ......SYGT! |
|
 KTC | Skrevet 20/12-03 03:20, rettet 20/12-03 03:20 | Le Roof >
Bah!...jeg ka' se at du også har highscore på Puzzle Bubble, Kenneth :)
...det kan du jo ikke blive ved med ;)
Nå ja, vi kan vel også godt kalde os Power Players med Puzzle Bobble, selvom jeg næppe vil kalde mig mester i det spil :D | A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
|
|
 The Dane | Skrevet 20/12-03 02:36 | RJK - aner ikke hvorfor jeg ikke har været der. I ligger næsten lige i nærheden af hvor mine forældre bor (overdrivelse :D) - I "nærheden" af Randers. Det er lige ved at være uforskammet fra min side.
Men hvad angår emnet, så må det eneste "Powerplay" agtigt være min tid på en 45 min i Resident Evil (org). Selvom det er sjovt, så kan det blive trivielt at kende hvor monstrerne dukker op og bruge minimalt ammunition. Gider dog aldrig til at gøre mig god nok til kun at bruge kniv. | Jeg gør hvad jeg kan, og så gør jeg det godt!!!Spiller nu: Final Fantasy VII: Dirg..., Breath Of Fire: Dragon ..., World Of Warcraft
|
|
|
|
| KTC | Skrevet 20/12-03 00:56 | | Kan vi godt kalde mig Power Player i Super Puzzle Fighter 2X. Selvfølgelig skal der nok være nogen, der er bedre end mig, men jeg har spillet det i time efter time, og antal credits har nok passeret de 1000 for længe siden... | A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
|
|
 RJK | Skrevet 20/12-03 00:44 | Ingen deciderede Power Player-tendenser, men her på arcademuseet forsøger vi da at holde lidt liv i arcade-konkurrence-miljøet. Selvom vi kun er fire mand der går decideret op i det, så er det da sjovt og der er da nogles evner, som i hvert fald jeg bare må acceptere som noget, jeg aldrig selv når op på.
Med de mange spil synes jeg ikke rigtigt selv jeg har tid til for alvor at mestre noget, men jeg arbejder da på at gennemføre hhv. 1943, Bubble Bobble, Out Run, Pang og Space Harrier på én credit. Jeg skal nok nå ét af dem og gerne to inden for det næste års tid.
Link... | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
 Jmog | Skrevet 20/12-03 00:24 | SkyblazeR >
Fortæl om en spiloplevelse, hvor du leverede en pragtpræstation, som gav dig følgende følelse: "Jeg er en Power Player!".
Hver gang jeg gennemfører en sang i Samba De Amigo på hard uden fejl mens jeg hinker. |
|
| Pieyanthikos | Skrevet 20/12-03 00:00 | Eneste spil hvor jeg var "lidt" Power Player, var Turtles til NES. Da jeg var omkring 7-8 år kunne jeg hele spillet udenad, og nåede lige at gennemføre det for øjne af de andre næsten dagligt. At jeg ikke har spillet nu, er nærmest en skændsel.
Ellers er jeg ikke videre god til noget. Men sportsspil, det kan jeg, selvom det er første gang jeg prøver de,. Jeg kan hurtigt lære at spille et nyt spil, men at kunne så meget af spillet i hovedet, som jeg kunne med spillene i NES-tiden, er helt umuligt. Bare endnu et bevis på, at Retro tit er sjovest ;) |
|
 Gaku | Skrevet 19/12-03 23:52 | | Jeg vil gerne tilslutte mig at Bede-X er en ægte allround Power Player. Når man har set ham spil Rez bliver ens forhold til konsolspil bare ikke det samme igen. |
|
 Wehner | Skrevet 19/12-03 23:24 | Uhh, det var tider. Jeg har egentlig aldrig været specielt god til spil generelt set (og er det stadig ikke), men der var lige et par stykker, jeg blev temmelig skrap til back in the day. Golden Axe I & II, Double Dragon og Bubble Bobble. Og så var jeg den absolut eneste (så vidt jeg ved) i Aalborg, der kunne spille jeep'en i Silk Worm.
Men decideret power player, nej.
Der var dog en undtagelse: Wonder Boy in Monster Land
Ikke for at prale, men jeg var for mægtig til det spil. Der var flere, der kunne komme igennem, men ingen med samme elegance som jeg. Mine high scores var omkring det dobbelte af nærmeste konkurrent. Jeg tjekkede for nylig verdensrekordholderens score på Twin Galaxies. Jeg har scoret flere millioner points mere end ham.
For større udfordring (læs: blær) gik jeg til tider gennem spillet uden skjold. Ofte klarede jeg også bosserne for mine talentfulde spillere. Det var altså tider. Det er sjovt en enkelt gang at have mestret et spil helt totalt.
Så gør det mig til Power Player? Jeg synes det ikke. Jeg vil betegne Bede-X herindefra som en ægte allround Power Player. | >>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
|
|
 dchang | Skrevet 19/12-03 23:06, rettet 19/12-03 23:06 | Hmm jeg var måske en Power Player i 1992. Da jeg var 11 år gammel skred jeg fra min sidste time for at kunne være med i en konkurrence i byens eneste computer-butik.
Hovedpræmien var en Super Nintendo med det tilhørende Super Mario World-spil. Det var rimeligt stort, når man nu boede i en by med ca. 1000 indbyggere.
Jeg skulle spille kl. 13. Man havde 3 minutter fra start af, til at samle så mange point som muligt. Kl. 20 var konkurrencen forbi og der havde ca. 70 deltagere givet deres ypperste. Øverst på skamlen stod lille mig med ca. 81000 point. Og hvordan jeg kunne få så mange point på første forsøg fatter jeg stadig ikke.
Jeg husker stadig hvordan jeg gik hele dagen, ja fra kl. 13.03, og lagde mærke til at ingen kunne få en højere score end mig. Ved en 19-tiden blev det så slemt at jeg måtte gå udenfor et stykke tid.
Men jeg holdt da ud, og vandt den dejlige SNES. Det første spil jeg købte var Street Fighter II til 700 kr! Og man klager over spil-priserne nu!? *g*
Jeg har siden haft et lidt sjovt forhold til spil idet jeg har gennemført et minimalt antal spil (de fleste til NES). Men jeg har decideret aldrig prøvet et spil jeg var dårlig til. Ligesom jeg kan finde ud af næsten alle former for sport. Spil ligger bare til mig. | Arguing on the internet is like running in the Special Olympics; even if you win, you're still retarded.
|
|
 SkyblazeR | Skrevet 19/12-03 22:51, rettet 19/12-03 22:52 | Fortæl om en spiloplevelse, hvor du leverede en pragtpræstation, som gav dig følgende følelse: "Jeg er en Power Player!".
Eller måske omvendt - du fik utrolig mange tæsk af spillet, og blev så frustreret, at du "ødelagde noget" eller råbte hæmningsløst, så famillien, kæresten, naboer eller grillbar-indehaveren tyssede på dig.
Det kan også være en person du kender, eller dig selv, som generelt er et født naturtalent ligegyldigt hvilke spil, der spilles. Nogle kender ikke begrebet "indlæringstid" og forcerer al udfordring, så nemt som en myg suger blod, dvs. tager det som en naturlighed, fordi *det bare er noget, der må gøres, så man kan komme videre*.
Lad mig fortælle en lille sandfærdig historie. I min fødeby (bor der ikke længere) er der årligt gøgl ("Tivoli-land"), og i sin tid (tilbage i 1986-88) var der et par lokale grillbarer med fem-seks kabinetter stående i hver. Jeg så hyppigt "denne her person" alle omtalte steder, da han mødte fast op stortset hver eneste dag (han fulgte nu ikke lige med gøglet). Vi var nogle stykker, som hang ud på grillbarerne i frikvarterer, efter skole (nogle gange i skoletiden ;)) og i weekender. Selvom alle pungede mønter ud til deres egen fornøjelse, vidste vi, at alle bare ventede på, at "denne her gut" skulle dukke op.
Han kom oftest alene og var mest en solo-player. Han havde en utrolig viljestyrke og var under dyb koncentration under ethvert spil, mens alle stod rundt omkring og kæmpede for at få en plads, så man kunne komme til og se ham spille. Han kom typisk meget længere end andre gjorde i første hug i de samme spil. Med kun få brugte credits kunne han gennemføre adskillige spil, eller komme unaturligt langt på én credit.
Men han havde ét problem: Hvis han "tabte til spillet", så var det med at komme lidt på afstand af ham. Tålmodighed og afslappethed var ikke en af hans dyder, så han bandede og svovlede, hvis et spil irriterede ham. Faktisk var han meget god til at voldtage arcade-maskiner ved at sparke til disse og flå i pinden, så andre bare stod og kiggede måbende på manden. Det ene øjeblik var han dybt mediterende, mumlede for sig selv, var helt "væk" i spillet - og i det næste gik gutten helt amok. Alligevel forblev man fascineret af hans kundskaber i spil.
Jeg så ham på et tidspunkt rykke i en flippermaskine, så den måtte til reparation. Skrækslagen oplevelse men det var fordi, man aldrig før havde set så høj en highscore! Senere hørte man fra andre, at han til sidst var blevet udelukket fra den ene lokale grillbar. Han havde simpelthen slået en knytnæve ind i ruden på en arcade-maskine. Mig bekendt var det grundet shoot'em up-spillet, Raiden, selvom han var markant bedre end andre til både dette og andre spil såsom Snow Bros. Nick & Tom, Wonder Boy In Monsterland, Street Fighter (det første), Puzzle Bobble, Bomb Jack m.fl.
Han var faktisk rigtig god til spil, men desværre var hans svaghed sit temperament, kan man sige.
Selv var jeg lokalt set *ret cool* til Two Crude Dudes, så de fleste ville udelukkende spille 2-player med mig :). Mystisk nok spillede ham her "Power Player"-gutten for det meste alene, og ville ikke distraheres. Alle andre droppede deres eget spil, og stod tavse og kiggede ham over skulderen ;) Men hans temperament var simpelthen for enormt, det vidste han også godt selv, men han lod ikke til at kunne styre det. Så efter noget tid i "selskab med samme spil", forlod han grillbaren både for sit eget og andres ve og vel.
Nogle gange brugte han flere credits for bare at mestre spillet og komme videre til det næste projekt/spil (dog ikke begge ting på samme dag :)).
Den sørgelig slutning er dog, at grillbarerne lukkede, maskinerne forsvandt og det lokale grillbar-arcade-fællesskab smuldrede væk. Tilbage er kun en følelse af nostalgi og en *glemt misundelse* rettet mod denne her lokale "Power Player".
Senere ved et besøg i min fødeby, har jeg set ham forskellige steder (bl.a. kigge på PC-spil i Merlin - sikke en tilbagegang!). I dag ligner han desværre en bleg udgave af sig selv. Jeg er dog ladet mig fortælle, at han er blevet narkoman.
Trist.
For mit vedkommende ser man ham stadig som den lokale "Power Player", man dengang så op til og beundrede for nogle mesterlige spil-kundskaber. Selvom man havde følelsen af at være god til visse arcade-spil, glemte man alt om dette, når først denne her lokale "Power Player" gik i aktion.
Det var en magisk tid at opleve en Power Player dengang. | »In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Fallout 3: Game Of The ..., Berserk And The Band Of..., Atomic Heart
|
|
copyright Play:Right 2002-2024