Det er gamle sager der bliver taget op. Hvis nogen vil vende tilbage til dem som førstegangsbrugere, så advarer jeg imod spoilers her.
Jeg har altid haft Resident Evil, som eneste Survival horror spil der virkelig tilbød noget. Nu har jeg så for første gang spillet et Silent Hill spil. (Silent Hill 2: Inner Fears til X-Box)
(Og nej mods, jeg smed det ikke i X-Box forummet!)
En langt mere psykologisk gyser hvad angår både stemning og handling. Hele
idéen er at udfordre ens psyke og det gør spillet rigtig godt, men særdeles
også via historien, som virkelig river tænder i sidste ende. Især når man
finder ud af, at James (hovedpersonen) selv har myrdet sin kone. Det fede er
endda, at man selv kan påvirke hvilken vej slutningen tager. Det kommer an
på alt hvad man foretager sig undervejs i spillet. Alle slutninger ender dog
på sin vis tragisk. Ikke nødvendigvis med død for hovedpersonen, men så i
hvert fald med et ret mentalt tilbagefald, da han lever i en mental
tilstand, som ikke engang Alfons Åberg kan slå. Mit spil endte med, at han
kørte i søen med sin bil, for at kunne være sammen med Mary.
Musikken synes jeg slår (rettes til: klart slår) hvad Resident Evil har budt på. Jeg tør ikke snakke
om de andre Silent Hill spil. Jeg kan kun snakke for Silent Hill 2. Dog
kan jeg sige, at Silent Hill 2 på IGN har fået højere karakter end både 1'eren
og 3'eren. Det skulle efter sigende være det klart bedste. Ret mig hvis jeg tager fejl.
Monster lineup'en i spillet er dog virkelig det mest røvsyge, kedelige og
grimme jeg længe har været vidne til. Her falder spillet kraftigt igennem og
lader Resident Evil snuppe samtlige stjerner. Der er meget få forskellige
typer monstre og de virker alle fuldstændig lamme. Men ok, det hele er jo
også hans fantasi, så fair nok hvis han er lidt underlig.
Der er vidst også en 4-5 boss kampe, men de virker også herre dårlige
sammenlignet med hvad Resident Evil har præsteret. Der er dog ÉN boss, som
er meget genialt lavet, selvom den virker ret underlig. Og den holder altså
hele vejen igennem spillet, da det tilsyneladende er det centrale i James'
problemer - Pyramid Head.
Det er dog en one-timer med Silent Hill synes jeg, da det modsat af Resident
Evil ikke bygger videre på en historie - ej heller karakterer. Deri er jeg
garanteret gennemførslen af et Resident Evil spil, da jeg er nødt til at vide hvad der sker omkring alle karaktererne. Kommer der et dårligt spil i Silent Hill serien, så kan det
tænkes at det samler støv op på min hylde. Jeg ved godt at der er mange der har det omvendt. Jeg har dog altid været tiltrukket af fortsættelser. Jeg elsker at kunne leve mig ind i karakterne og følge dem videre i de næste spil. Men det skal siges, at Silent Hill 2 i min bog til
slut, som den gennem historien har leget med ikke kun James', men også min
egen psyke. Så synes jeg faktisk det har været et bedre spil end de fleste
Resident Evil. Men man var sgu også nødt til, at få lavet et kraftigt hul på
historien først, fordi fuck hvor er det ellers tyndt i forhold til Resident
Evil, synes jeg. Dog var mange af gåderne ekstremt svære, og det er jo det
jeg kan lide. Jeg satte den så også på hard i riddles.
Hvordan har I det med de forskellige survival horror spil?
Hvad kan I lide og hvad kan I ikke lide?
Tag venligst forbehold for diverse ulæseligheder og stavefejl. Klokken er ekstremt mange og jeg er træt. |