Jep jeg har prøvet begge titler.
Der er en del forskel på de to titler, ESPN er mere realistisk end NHL er.
Grafisk ligner de meget hinanden, alligevel kan jeg bedst lide NHL på dette punkt, da dette spil har 3D tilskuere, som er virkelig pæne at kigge på og altså ikke bare sådan nogle papskiver, som man er vant til og som også er tilfældet i ESPN.
Dog er der en del slowdown i NHL 2004 og det trækker en del ned.
Animationerne af spillerne ligner meget hinanden, men i NHL virker bevægelserne mere realistiske end i ESPN.
F.eks. under "opvarmningen" som altid er før en kamp, ligner det at spillerne i ESPN kører på skinner og kører meget i hak, hvor de virker mere "frie" i NHL.
Kommentatorerne i NHL er væsentlig bedre end dem i ESPN, de virker mere fængende og ikke så kedelige, som de hurtigt kan blive i ESPN.
Min konklusion er, at NHL i år tilbyder en masse nye ting, som et helt nyt fighting system som er væsentlig bedre end det i ESPN, 3 nye ligaer (Sverige, Finland og Tyskland), hvor man kan hente danske spillere til NHL.
Dog er der alligevel ting i ESPN, som også gør det en smule bedre end NHL, heriblandt realismen og så det, at der ikke er slowdowns.
Er du hockeyfan som mig køber du begge spil! :) |