I Returnal er det ikke tilfældet, og det giver rent faktisk mening med de random aspekter i forhold til spillets univers og historie.
Selv som forholdsvis ny fan af genren, synes jeg nu man støder på det tit. Selvfølgelig ikke alle roguelites der gør det, men der alligevel en del, som har en in-game årsag og forklaring på, hvorfor spillet looper og ændrer sig.
Det virkede heller ikke umuligt at jeg kunne have gennemført spillet på ét liv hvis jeg havde taget mig lidt mere sammen. Det virker fuldstændig utænkeligt for mig i et spil som Hades hvor man skal grinde ekstra health og våben upgrades (som oven i købet først unlockes sent).
Det er jo den klassiske diskussion om for eller imod metaprogression. Jeg kan personligt bedst lide, at man styrkemæssig er den samme, ligegyldigt hvor længe man spiller og det eneste som så tilføjes, er nye muligheder der udvider loopet.
Men der er mange som foretrækker, at spillene nærmest bliver et meta grind, som fungerer mere som et rollespil, hvor man starter uden noget og nærmest ikke kan gennemføre første gang man spiller, fordi man skal have grindet en række udvidelser åbne først. I den slags spil kommer man lidt længere hver gang, men man vil altid være i tvivl, om det var fordi man blev bedre eller bare fordi man nu startede med mere health, skade etc.
Sådan noget som Rogue Legacy er efter min mening enormt dårligt, med mindre man holder sig til at komme igennem i første forsøg og selv der halter det lidt. Spiller man det som tiltænkt, er det en stor grinding session, indtil spillet nærmest gennemfører sig selv, fordi man har unlocked så mange bonusser, at man ikke længere kan fejle. Ville et klassisk arcade spil være sjovt, hvis man hver gang man startede forfra, fik mere health, skade etc.? Ikke efter min mening. Det ødelægger hele balancen og følelsen af individuel progression.
Der er dog spil, der benytter modellen, som alligevel får meget ud af det. Immortal Redneck gør det godt på trods af det fjollede navn, for der sørger de for at ændre det spilområde man starter på, når man har fået nok metaprogression. Den første bane er en specifik pyramide med flere niveauer og når man gennemfører den, starter man på pyramide to, som har andre fjender og rum sammensætninger. På den måde virker metaprogressionen mere som et rollespil, hvor man godt nok stiger levels og får nyt udstyr, men også skifter de områder og fjender man møder løbende. Åbningsområdet hvor man er level et er lettere end slutområdet, hvor man er nær max level.
For mig havde det været et vildt godt spil hvis der ingen random elementer var og man i stedet var totalt fastlåst i sin progression igennem spillet.
Både perspektivet og metaprogressionen genener mig, men jeg synes stadig det er et rigtig godt spil.
Jeg oplevede nogle dumme bugs i min gennemspilning (Returnal), men trods dem er jeg ikke i tvivl om at det er på top ti over bedste spil jeg har spillet.
Som jeg skrev i PS5 tråden for et års tid siden, synes jeg det så lovende ud og det er også fedt at få flere spil i genren med højere budgetter, men damn, nu glæder jeg mig virkeligt til at spille det :) |
copyright Play:Right 2002-2022