ildfisk>
1. Hvad er den mærkbare forskel på Mega Drive 1 og IIs billede og lyd? Er der f.eks. forskel på lyd (stereo/mono) og grafik (mere eller mindre grødet)?
Der er ingen forskel i billedet fra MD 1 til 2. Forskellen ligger i at MD2 har stereo i RGB out porten mens man på MD1 er nødt til at modde sig til stereo hvis man ikke vil have et grimt kabel i hovedtelefon udgangen i fronten. Jeg har læst flere steder at MD1, og især de første modeller med EXT port, jeg har dog aldrig selv lagt mærke til nogen forskel (Jeg bruger MD1 med EXT).
2. Hvordan ser Mega Drive ud på et fladskærms tv? Og er Mega Drive 1 at foretrække i forhold til Mega Drive II eller omvendt (bedste tilslutningsmuligheder)?
Bedste tilslutning er RGB. Det ser ikke videre spændende ud på fladskærm da MD'en uanset model (MD1, MD2 eller MultiMega) laver nogle sjove lodrette streger i billedet. Kan man leve med dem (det kan man) så står det virkelig skarpt og flot ellers.
En mulighed for et bedre billede er XRGB-3'en som du kan læse om her:
http://retrogaming.hazard-city.de/
- Det fjerner ikke de lodrette streger men den laver med stor sikkerhed bedre scaling og deinterlacing end det dit eget tv kan klare.
3. Jeg ved at der er "borders" øverst og nederst på pal maskiner, men som så vidt jeg ved kan løses ved en 50/60 Hz switch. Til gengæld har jeg hørt at visse spil også har lidt ude i siden f.eks. græn eller blå, dvs. lidt som om at billedet ikke helt er tilpasset skærmen?
Der er lidt rammer rundt omkring billedet der ofte tager samme farver som baggrunde i spillene. Det er nok en slags overscan løsning men kanterne er fuldstændig lige store til hver side. Så med mindre dit tv er virkelig dårligt så burde du få et fint centreret billede med lidt kanter til hver side :)*
Men en 50/60hz switch er virkelig et must! Det er næsten for let at lave det mod på en MD så der er ingen undskyldning :)
Meget få PAL-spil er optimeret til 50hz, dvs. at de kører korrekt hastighed ved 50hz, desværre stadig med bjælker i top og bund. Disse (5-6?) spil skal altså ikke køre i andet, mens resten af spillene fint kan køre i 60hz, og derved fuldt billede samt korrekt hastighed på spillene.
EDIT*
I en perfekt drømmeverden hvor jeg nok ville have et ordentligt kamera, istedet for mobilen, ville det være nemmere at se kanterne i siderne.
XRGB-3'en vælger så netop at lave en lidt større kant til venstre men det kan være ret lige gyldigt så længe at selve billedet ikke bliver beskåret. Saturn viser den f.eks. perfekt centreret og uden kanter.
Som forklaret tidligere skifter kantens farve alt efter baggrunden i spillet. Lige dér ser det måske ret voldsomt ud med den lyseblå kant, mens den i Marble Zone (bane 2) er skiftet til mørkeblå.
Det er også muligt at du på dit tv kan indstille overscan manuelt hvis det generer dig voldsomt.