X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

En gamer bliver en samler...


Svar
Wired NickyWired NickySkrevet 27/06-03 14:47 
Efter at havde læst tråden "Spil Træthed", kan jeg ikke lade være med at komme med egen tanker.
Jeg tror på, at jeg på eller et eller andet tidspunkt, mistede lysten, og det hele gik over i at samle på gamle spil, hvor det som regel "bare" er nostalgi det handler om. Enkelte moderne spil fanger mig (f.eks. Shenmue I og II), men jeg tror aldrig jeg bliver en Gamer igen...
Lunch is for wimps.
majjohamajjohaSkrevet 27/06-03 15:05, rettet 27/06-03 15:08 
Måske er jeg også ved at være over i samler status istedet for Gamer da jeg var ellevild da jeg fik min Gamegear som er ganske sjov, men sluger for meget strøm! Her i onsdags fik jeg også lysten til at spille en masse GBA igen (eller SNES?) da jeg jo fik mit nye Zelda; ALTTP. Nogen Gamecube spil fanger mig enten meget eller lidt og for det meste går det ud over min GBA og andre konsoller jeg gerne ville have en masse nye spil til (pengemangel :P) men jeg har sådan set ikke råd, og samtidigt med at man godt kan blive lidt presset af sine wannabe venner som også spiller, de kan nemlig ikke se det fede i hvis jeg har købt et nyt SNES spil eller andet Retro men når vi kommer op ved next generation konsollerne er det bravo til deres spil... Næsten altid.
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 27/06-03 15:54 
Jeg har overhovedet ikke råd til denne her hobby - dét - kombineret med min lave koncentrationsevne. You do the math...

Det er lidt ligesom en form for narkotika - jeg søger det ultimative sus. Men ender altid med en dårlig smag i munden og half-assed spiltitler. Jeg er træt.

Jeg har efterhånden prøvet at game alt. Intet kan gejle mig mere.

Min pointe: Jeg har masser af "toptitler" på min hylde – men jeg gider ikke bruge tid på dem.

Jeg trænger til nye input.
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
yokanabsteryokanabsterSkrevet 27/06-03 16:30, rettet 27/06-03 16:32 
Jeg spiller stadig af lyst, men de største gaming oplevelser(ud over halo) har været på forholdsvis små platforme, gameboyen i starten af halfemserne med et så enkelt spil som mario land 1, golden sun på gba'en, og diverse spil på mega driv'en(+andre retro konsoller) har været noget af det største mærkeligt nok!
Jeg tror at de enkle spil, altså retro tiden's spil var og er enklere at fordøje grafisk såvel som gameplay mæssigt.
5.1 lyd bump mapping self shadowing og ekstrem grafik gør da et spil lidt nemmere at sluge, og så alligevel ikke, jeg glemmer i hvert fald ikke spil oplevelserne fra de gode gamle dage!
soon the world will be one big computer
JimPPJimPPSkrevet 27/06-03 16:31 
Som anmelder når jeg at se en del spil, som gamer har jeg den samme tendens som de fleste andre. Man ser et tiltrækkende cover husker en eller anden simi-possitiv anmeldelse og så køber man spillet.

Så kommer jeg hjem og stiller selvtilfreds spillet på hylden. Jeg ved allerede nu at jeg ikke kommer til at bruge meget mere end fem minutter på spillet.

Jeg vil dog påstå at der stadigt er rigtigt mange overraskelser. Når jeg "skal" anmelde et spil er jeg jo nød til at spille det. I Dette tilfælde er jeg blevet lykkeligt overrasket op til flere gange.

Nu er det selvfølgeligt ikke alle der har denne mulighed.

Min pointe: Nogle gange skal man tvinge sig selv til at spille, man risikere at blive rigtigt glad for den pågældende titel.
Im rendering obsoleteSpiller nu: Battlefield Vietnam, Football Manager 2006, Hitman: Blood Money
Wired NickyWired NickySkrevet 27/06-03 16:31 
Born2Play >
Jeg har efterhånden prøvet at game alt. Intet kan gejle mig mere.

Naesten helt enig. Konsolmaessigt, saa ville jeg oenske at jeg var tilbage i starten af 90'erne. Det hele var jo sjovere, og varede laengere den gang.

Der var saa meget, der ikke kunne lade sig goere spilmaessig. Det var saa meget at se frem til. Nu har vi 3D spil, som til tider kan vaere saa godt lavet, at det gniber med at se, at de firgurene er lavet af polygoner. Hvad er der tilbage i livet?

Men det siger vel en del om min tankegang. Man vil vel altid soege tilbage til barndommen, paa en eller anden maade.
Lunch is for wimps.
ValkyrieValkyrieSkrevet 27/06-03 16:49 
Det der med sus som B2P talte om er jeg enig i.....

Sådan en tittel som Planetside, var utrolig svær at komme igang med.... Det var så freakin ensformigt, men når man kommer ud i et FPS battle med 200 andre mennesker, så for man et sus..... Jeg gjorde ihvert fald:)

.... Jeg har en Xbox, og Halo virker stadig som den banebrydende tittel hvor intet rigtig indtil nu har kunne overgå det.... Brute Force er tæt på og RtCW er også hvad angår MP....

Men har også selv været over hele linjen nu... Jeg går bare i hi indtil Halo 2 og de andre store rammer os...;D
Well crucify the insincere tonight...
PieyanthikosPieyanthikosSkrevet 27/06-03 17:05 
Jeg har det lidt som i andre:

Ser/hører man om et fedt spil, kan man skynde sig ned og købe det, og efter et par timer har man glemt det.
Men først for et par uger siden opdagede jeg multiplayer jo også findes, og det har sat lidt liv i nogle af spillene. Resten ville jeg gerne ha' gennemført, men får det nok aldrig.

Men lige nu er DC'en en tidsluger. Er fanget i Sonic, Jet Set og PSO. Men en ny konsol er også altid lidt interessant.
KTCKTCSkrevet 27/06-03 17:31 
Jeg er enig med de fleste synspunkter i tråden, og jeg kan kun tilslutte mig, at man skal tvinge sig selv til at spille visse spil engang imellem, for det betaler sig!

Der er mange perler, der gemmer sig i muslinger, der først skal åbnes :)
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
AmbyAmbySkrevet 27/06-03 23:03 
Jeg er, som nævnt i en anden tråd i en anden tid, også gået rimelig død i titler.
De bliver bare modtaget og ryger ind på hylden, og op til flere gange har jeg svoret overfor mig selv at spillet ikke forlod maskinen før det var spillet igennem. Men det blev, som så mange andre ting, en løgn, da men snart fik et andet spil til en anden platform og bare skiftede maskine.

Hvad angår den store MMO spil oplevelse, så mener jeg ikke at Planetside er en stor åbenbaring. Det er jo bare Tribes 2 + flere mennesker.

De største spiloplevelser jeg har haft er uden tvivl MGS + MGS2. Det er nogen af de eneste titler jeg har følt, har en historie at fortælle og en "mening" med spillet.
Have no thing I'd rather see, Since I found Serenity.Spiller nu: Mirror's Edge, Resistance 2
ValkyrieValkyrieSkrevet 27/06-03 23:26 
Det er det vel måske, men det er uden sammenligning som mange andre reviews også har sagt.... For selvom det bare er et FPS, så er der nogen gange kampe på et sted..... Det skal ses før man kan tro det, men det giver virkelig et sus.... Ihvert fald for mig... At jeg sad og kæmpede sammen med 100vis af teammates fordelt i køretøjer og på jorden i squads... Ens egen squad ligger udover det hele, og alle løber rundt og forsvare en base mod 100vis af fjender hvor der er alt fra snipere, medics, enginners og mere!.... Det var meget ala Halo, bare så mange gange større....

Hvis man har set Animatrix så kan det bedst beskrives som når menneskene går i en global krig mod maskinerne.... Det sidste gratis afsnit epsiode 4!

Men anyway.... Det var bare et eksempel.... Her igår da jeg skulle sille Halo online sammen med nogen andre, forsvandt playkid bare og okottas spil var væk fra serverlisten, og på en eller anden måde kom jeg igang med single playeren, hvor det lykkedes mig at komme et sted hen jeg aldrig havde været før, og hoppede fra platform til åplatform ud i et kæmpe ingenting... Det er stadig en helt vild fornemmelse... Halo må være den mest episke spiloplevelse jeg nogensinde har haft!

Igen et eksempel... Måske har Xboxen bare haft lack på must haves, hvor Gamecuben måske er rykket videre med Zelda og Metroid.... Det ved jeg ikke, men at så mange af os har det sådan her... Måske er det også bare fordi det er sommer, og spil er en del af hverdagen, og nu vil man bare ud i solen på stranden og på ferie....

-PE
Well crucify the insincere tonight...
JesperJesperSkrevet 28/06-03 00:23 
Wired Nicky >
Naesten helt enig. Konsolmaessigt, saa ville jeg oenske at jeg var tilbage i starten af 90'erne. Det hele var jo sjovere, og varede laengere den gang.

Der var saa meget, der ikke kunne lade sig goere spilmaessig. Det var saa meget at se frem til. Nu har vi 3D spil, som til tider kan vaere saa godt lavet, at det gniber med at se, at de firgurene er lavet af polygoner. Hvad er der tilbage i livet?

Men det siger vel en del om min tankegang. Man vil vel altid soege tilbage til barndommen, paa en eller anden maade.

Tror det var ret godt du fik den sidste sætning med, for jeg tror dit (og mange andres) syn tilbage på din noget så lykkelige barndom er alt for forkrommet. Der er jo ikke noget der forhindre dig i at købe en NES i dag og så kan du jo sætte dig foran dit (sort-hvid?) 14" fjernsyn og game lidt - og så vil du opleve at det nok slet ikke er så fedt igen.

Jeg tror at mange husker tilbage på de gode gamle dage fordi at de dengang ikke var vant til den form for underholdning. I dag er computerspil blevet så meget en selvfølge, så der skal så ufatteligt meget til at imponere. Desuden kommer der så mange spil og andet "gejl", at en titel ikke lever specielt længe i folks hukommelse - Synd og skam.

Nå ja - og så var man mindre dengang og måske ikke nær så kritsk......... [tænke tænke]

Dermed være sagt at der den dag i dag er mange flere fede titler på gaden end der var dengang. Vi er bare så priviligerede at vi kan vælge mellem massere af gode spil, og hvis det ikke er nok, kan vi jo bare skifte platform og prøve lykken der. Det hele kommer tilbage til det samme, som også tidligere har været nemt - hold fokus omkring en ting ad gangen og prøv måske nogle ting som du ikke først havde tænkt dig - "tving" dig selv til at bruge tid på et spil istedet for at tænke på hvordan det var sammenlignet med dengang for 10-15 år siden ;)

Happy Gaming ;)
RJKRJKSkrevet 28/06-03 01:13, rettet 28/06-03 01:14 
Jesper >
og så vil du opleve at det nok slet ikke er så fedt igen.

Eller måske skulle du gøre det, og faktisk opleve, at noget af det VAR så fedt...?

Jeg tror jeg nærmer mig 50 timers Bubble Bobble alene i år...

Dem der siger at alting var bedre dengang, tager fejl. Dem der siger at alting er bedre nu, tager fejl. Der har altid været gode spil og der vil altid være gode spil.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
dpldplSkrevet 28/06-03 02:40 
Utrolig hvor mange der faktisk er enig om det her.

Jeg kan huske dengang jeg sad med mine venner foran vores amiga og spillede (det var tider:P). F.eks fik jeg bubble bobble: old & New idag med posten. Helt ærlig der kom MANGE gode minder tilbage, fra dengang jeg spille det i flere timer pr. dag.

Men nu når jeg kun halvvejs eller næsten færdig med et spil, og rygger det op på hylden. (jeg har gennemført omkring 3 spil i år)
ALDRIG og jeg mener ALDRIG, skriv mit navn med store bogstaver :@Spiller nu: Dragon Age: Origins, Forza Motorsport 3 [Lim..., Borderlands
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 28/06-03 12:12, rettet 28/06-03 12:13 
Dark-Light >
De største spiloplevelser jeg har haft er uden tvivl MGS + MGS2. Det er nogen af de eneste titler jeg har følt, har en historie at fortælle og en "mening" med spillet.

Jeg begyndte på MGS2 igår. Gameplayet (ca. 1 time inde i spillet) er kanon underholdene.

Måske al det multiplatform fis er en tand for meget? Man bør måske vælge én konsol (og dedikere sig 100%).

Edit: Men ville ens tanker ikke bare cirkulere om alle de titler, man IKKE kunne spille?
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
yokanabsteryokanabsterSkrevet 28/06-03 12:34, rettet 28/06-03 12:34 
Jeg husker i hvertfald mig og vennerne samlet om sega'en(eller var det en snes), bare side og kigge på andre spille sonic(så var det vist en sega) i flere timer, det ver ekstremt underholdene og facsinerende. Men det var jo nok fordi det var så nyt for os alle? Dengang var der kun få der havde konsoller
så når man enlig købte en selv eller kom ud hos andre der havde en, var det noget lidt stort..Ikke som i dag hvor næsten alle fra 12-20 har en konsol?
Måske er det blevet for mainstream?
soon the world will be one big computer
RitesRitesSkrevet 28/06-03 12:37 
Husker også mine første oplevelser. Var næsten også magisk :)
» a winner is you «
RebelheartRebelheartSkrevet 28/06-03 15:55 
Var hun så god? ;-)
ValkyrieValkyrieSkrevet 28/06-03 16:48 
Born2Play >
Dark-Light >
De største spiloplevelser jeg har haft er uden tvivl MGS + MGS2. Det er nogen af de eneste titler jeg har følt, har en historie at fortælle og en "mening" med spillet.

Jeg begyndte på MGS2 igår. Gameplayet (ca. 1 time inde i spillet) er kanon underholdene.

Måske al det multiplatform fis er en tand for meget? Man bør måske vælge én konsol (og dedikere sig 100%).

Edit: Men ville ens tanker ikke bare cirkulere om alle de titler, man IKKE kunne spille?

..... Don't know... Forskellen fra dengang i SNES-N64 dagene var for mig, at jeg ikke gik op i så meget om salgstal, kommende spil ovs.... Når jeg hørte at Rare kom med et nyt spil, så sad jeg for det meste på de simple sites og ventede og vidste ikke så meget, men her hen af vejen, specielt på xbox, tjekker jeg hamrende mange sites og nyheder ud fra ign, teamxbox, boomtown, msn ovs ovs...

Jeg undre mig over om man ikke også bare skulle lade vær med at gå op i multiplatform tittler...

Jeg købte SC igen idag... Måske skulle man bare lade den fanboy agtige attitude på hylden og nyde det for hvad det er....

Jeg tror også mange af os forventer at hvert spil vi køber skal være revolutionerende eller sjovt på en bedre måde end spil vi har spillet før!
Well crucify the insincere tonight...
Zzap!Zzap!Skrevet 28/06-03 17:54 
Der er af og til personer på forskellige blade og sites (ingen navne skal nævnes), der arrogant udbreder sig om, at retrospil "ikke er noget at samle på" og at man "skal tage de lyserøde briller af".
For mig at se, er det både hyklerisk og selv-forræderi, ikke at ville tilskrive originale spil den respekt de har fortjent.
Jeg mener, er et godt spil ikke et godt spil, også selv om de måske ikke imponerer teknisk mere?
Jeg tror nærmere, at det er koncentrations evnen, og lysten til at overgive sig betingelsesløst det kniper med.
Hvis man hele tiden sidder og tænker "det her er sku for primitivt" og "jeg spilder min tid", så er selv det bedste spil ikke sjovt (kunne også være en grund til at der er så få piger der spiller? :D ).

Hvad så med de teknisk imponerende spil vi sidder med idag? Vil vi se tilbage om ti år, og sige "hold kæft hvor spildte jeg dog min tid"?
Ikke en rar tanke!

Det er rigtigt nok, at der er uhyggeligt mange gamle spil der blegner ved gensyn, men det er for det meste netop fordi, de gjorde brug af en eller anden gimmick, eller var en teknisk bedrift på det tidspunkt.
For mig at se, er der en lille kerne af spil, som overlever selv de værste hug fra tidens tand, og som jeg med års mellemrum kan finde frem og stadig glædes over.

Nu handler denne her tråd om spiltræthed, og en af de bedste kure mod dét (udover selvfølgelig bare at holde en pause), er at at finde nogle af de første ynglings spil frem, og finde ud af hvad det var der overhovedet fik én ind i videospil.

Med hensyn til MGS og MGS2, så har jeg et lidt ambivalent forhold til dem. På den ene side kan jeg godt lide stemningen, historien og den høje produktionsværdi. Gameplayet er basalt set også godt nok, og til tider uovertruffent, men på den anden side er det også tit ekstremt frustrerende og ukonsekvent.
For eksempel det, at man kan standse op og se i førstepersons perspektiv, men ikke bevæge sig i det, hvorfor? No idea!
Også det, at store dele af spillet kan gennemføres, ved stort set kun at se på radaren, virker underligt.
På den ene side hævder MGS at være meget realistisk, men på nogle punkter tager det sig nogle kæmpe friheder. Det føles for mig lidt, som at spille mod nogen som bliver ved med at ændre reglerne til deres egen fordel, eller når de har lyst.
Born to kill space
ChronoChronoSkrevet 28/06-03 18:43 
Der er gode spil i alle generationer, og jeg spiller da også stadig det meste.

Jeg startede dagen med at gennemføre Final Fantasy 1 på PSX. Det har været ret hårdt at kæmpe sig igennem pga alt for mange frustrerende ting. Tynd historie og alt for mange random encounters. Men det er nu alligevel det hele værd når man gennemfører det. Iøvrigt en sjov ting jeg lod mærke til - Den originale NES udgave var de 6-7 folk om at lave, mens antallet af folk der arbejdede på remake'en var mangedoblet! Antallet af supervisors alene var på 6-7 folk.

Efter det fortsatte jeg med et par timers wrestling i Def Jam Vendetta. Wrestling uden store mænd i badedragt er en god ting!

Næste spil jeg startede op var Super Mario Bros på SNES (Allstars). Jeg måtte lige mærke hvor platform genren startede, og hvor lidt der egentlig er sket siden. Ved bane 8-3 (lige før Bowser) blev jeg gameover... lidt svagt, jeg ved det godt.

Nu er jeg lige færdig med lidt Zelda WW. Kæmpede mig igennem 50 små rum på Outset Island for at blive belønnet med ét enkelt heartpiece. Nu mangler jeg kun ét heartpiece i hele spillet, og jeg har alle charts og et fuldt Nintendo Gallery.

Som jeg startede med at skrive så er der gode spil i alle generationer. Det der for alvor har ændret sig er teknikken, og antallet af folk der har haft en finger med i produktionen. Vi har fået nogle meget flotte spil, men jeg syntes egentlig ikke, at de er blevet mere eller mindre sjove af den grund.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
TLTLSkrevet 01/07-03 14:33 
Jeg har for nyligt løbet mod en mur. Som er en blanding af mange ting. Det har bl.a. medført at jeg næsten ikke spiller konsol mere. Men jeg er gået igang med FF 7, som er et dejligt gensyn. Når jeg er færdig med det, ved jeg ikke hvad der sker.

Vi ses på den anden side.

"Mass gaming Sucks"
What is it Snake?Spiller nu: Guitar Hero, World Of Warcraft
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig