X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Er PSP pengene værd?


Svar
john1983john1983Skrevet 30/01-06 20:18 
Hej,

Jeg går og overvejer at investerer i en PSP, men er den pengene værd, eller skal jeg hellere købe en alm. Playstation2??
At være Arsenal-fan, må være som at være homoseksuel, man kan ikke gøre for det, men man ville aldrig vælge det frivilligt.... Come on U Spurs
dRxLdRxLSkrevet 30/01-06 20:48 
Jeg har ikke selv en PSP, men det er mit indtryk at blandt de der har den, er konsus at der er kommet for få gode spil til den.

Jeg tror også de fleste herinde er enige om at det er på Nintendo DS at det sker, når vi taler håndholdte.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
Michael_Michael_Skrevet 30/01-06 20:49 
Køb en Nintendo DS.
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 30/01-06 20:55, rettet 30/01-06 20:56 
Palmers korte svar indeholder ufatteligt meget sandhed. Der er ikke kommet meget andet end en masse middelmådige konverteringer af EA's sportsspil og en masse andet bras til PlayStation Portable. Eneste egentlige investering jeg har gjort, var Lumines.

En Nintendo DS er derimod en god investering. Du kan jo eventuelt forsøge at vente til den nye lite version kommer engang til foråret.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/01-06 21:00 
Desuden er komforten elendig, og skærmen er af meget ringe kvallitet. Så ja, køb en DS.
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 30/01-06 21:03 
DS'en har verdens mindste knapper og virker utroligt "plastik-agtig". Fantastisk hardware...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
jaesjaesSkrevet 30/01-06 21:10, rettet 30/01-06 22:05 
Lækker tråd...

Jeg ved ikke, hvilken farve jeres briller har, men det må være svært at se ud af dem :)

Ja, der er mange ports* osv. ude, men det kunne jo være, at john1983 var mest til den slags spil, som er ude nu fremfor DS-spil? Han nævner jo også kun PSP og PS2 som valgmuligheder, hvilket vel er et hint...

john1983, nævn nogle genrer du kan lide, ellers kommer vi ingen vegne :)

*Jeg har ingen PSP af samme grund, men der masser af fede spil på vej her i februar og marts. Tales of Eternia, Exit, Tokobot og en del flere.
ChimeraChimeraSkrevet 30/01-06 21:19 
DS'en virker meget robust, hvorimod jeg hele tiden var bange for at komme til at splitte noget af på PSP'en, når jeg brugte den. Den virkede skrøbelig. Analog pinden var uintelligent placeret; Den sad for lavt, og det gik ud over komforten.

Skærmen er virkelig flot at se på, når man bruger den, men den tiltrækker fedtede fingre som pesten.

Hvis PSP kostede under en tusse og spillene var bedre, så ville jeg købe én.
TKTKSkrevet 30/01-06 21:24 
Prøv en DS, og derefter en PSP. Så finder du nok hurtigt ud af at det ikke er DS'en du skal kaste penge efter:)
BaggyBaggySkrevet 30/01-06 21:25 
Bare synd DS'ens grafik, er så ringe... Jeg holder mig til 7-kabale på ipoden..
Den der ler sidst.. tænker.. langsomst
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/01-06 21:28, rettet 30/01-06 21:29 
Best-selleR>

Begrund venligst. I det mindste så undskylder Nintendo da ikke i manualen, for at have lavet en gang gylle...
Spiller nu: Phantasy Star IV
TKTKSkrevet 30/01-06 21:33, rettet 30/01-06 21:35 
Begrunder gerne.
1. Psp har en meget bedre grafik.
2. Film på psp'en er virkelig flot.
3. Internet som en fed feature.
4. Mp3-afspiller.
5.... Opbevaring af billeder, fint design osv osv.

Flere og spændende titler (Også i fremtiden) til alle aldrer vil jeg mene !
PalleJensenPalleJensenSkrevet 30/01-06 21:49, rettet 30/01-06 21:49 
Konsolkongen>
Desuden er komforten elendig, og skærmen er af meget ringe kvallitet. Så ja, køb en DS.

At skærmen på PSP er ringe er noget værre vrøvl. Den har en af de bedste skærme jeg har set på en håndholdt maskine. Skal der sammenlignes med DS, har PSP langt bedre skærm.

Men køb den maskine der har de spil du gider spille. Gå efter spillene og køb maskinen de kan køre på - ikke omvendt...
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
Michael_Michael_Skrevet 30/01-06 21:49, rettet 30/01-06 21:52 
Det er jo fem fantastiske grunde til at eje en PSP, hvis det altså ikke lige er spil man er interesseret i.

Jeg smider lige et link (endnu engang) til et par hundrede kommende DS-titler (nogle er udkommet nu).
Knock yourself out.

Og for at komme tilbage on-topic, så nej, jeg mener ikke en PSP er pengene værd...endnu.

DS titler
john1983john1983Skrevet 30/01-06 21:52, rettet 30/01-06 21:53 
Jeg spiller normalt lidt af hvert, fra Mario til RE.. Der er mange forskelige ting.. Så er DS bedre, så kan jeg godt finde på at vælge den.

Må ud at prøve dem. Har prøvet en DS, og var ikke videre imponeret over hverken designet eller grafikken. Men har ikke prøvet PSP.

Men prøvede også kun Fifa og Narnia!
At være Arsenal-fan, må være som at være homoseksuel, man kan ikke gøre for det, men man ville aldrig vælge det frivilligt.... Come on U Spurs
BeanoBeanoSkrevet 30/01-06 22:02, rettet 30/01-06 22:25 
Jeg har både PSP og DS, og målt udfra antallet af timer jeg har brugt på dem, så har PSP'en klart været den bedste investering.

Ikke at DS er en dårlig investering, for jeg har nydt denne maskine også - konceptet med to skærme og touch-screen er fed. Der er bare for langt imellem spillene jeg gider købe til den. Håber dog at der snart den nye Mario platformer og Metroid dukker op :)

Jeg fatter slet ikke påstandene om at DS er bedre mht. komfort og skærm... PSP'en virker en generations foran hvad angår skærmkvalitet og build-kvalitet mens DS'en er mere plastik-agtig.
Gør heller ikke noget at PSP'en kan afspille musik, videoer og billeder, browse nettet og hvad der ellers hører til :)

EDIT: Men vil du vælge imellem PS2 og PSP, så køb en PS2 først.
TKTKSkrevet 30/01-06 22:09, rettet 30/01-06 22:11 
Palmer Eldritch:

Ja det var så en begrundelse til Konsolkongen mht. mit tidligere indlæg.

At du så ikke er enig er helt fint, jeg kunne jo så igen komme med en latterlig kommentar og give et link til de PSP-titler der udkommer, som jeg synes er bedre titler?
Det er ikke noget andre får noget ud af.

For at komme helt tilbage til on-topic. Så var spørgsmålet jo om PSP'en var værd at købe og dit svar var: Køb en DS. Mit svar var; Ja. Så knock your self :S
HankyHankySkrevet 30/01-06 22:18 
PSP'en er ikke pengene værd.
Skal valget stå mellem en PS2 eller PSP, så er det klart en PS2 du skal tage. Den har langt bedre spil, er langt billigere - og er generelt bare pengene værd.

Om PSP'en bliver pengene værd senere, er en helt anden snak.
Spiller nu: Astro Bot: Rescue Missi..., Travis Strikes Again: N..., Wonder Boy: The Dragon'...
Michael_Michael_Skrevet 30/01-06 22:22 
Best-selleR>
For at komme helt tilbage til on-topic. Så var spørgsmålet jo om PSP'en var værd at købe og dit svar var: Køb en DS. Mit svar var; Ja. Så knock your self :S

Du må have misset den af mine poster hvor jeg decideret skriver at jeg ikke mener en PSP er pengene værd...endnu.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/01-06 22:27, rettet 30/01-06 22:35 
PalleJensen>
At skærmen på PSP er ringe er noget værre vrøvl. Den har en af de bedste skærme jeg har set på en håndholdt maskine. Skal der sammenlignes med DS, har PSP langt bedre skærm.

Så forklar de 5-10 pixelfejl der er jo næsten er standard på maskinen? Det er simpelthen al for ringe håndholdt eller ej. Det værste er dog at Sony selv mener at det er helt normalt med "små lysende prikker" på skærmen.
DET kombineret med prisen på maskinen burde være nok til at få enhver til at gå i en stor bue uden om den...

EDIT: Jeg er selvfølgelig udemærket klar over at billedet på en PSP er DSen langt overlegent. Jeg snakker kvalliteten af skærmen, ikke billedet.
Spiller nu: Phantasy Star IV
JAAJAASkrevet 30/01-06 22:45 
Jeg har både PSP og DS. Jeg er meget glad for PSP'en, men det er ikke på grund af PSP spillene. Jeg bruger den primært som filmapparat og emulator når jeg pendler. Gode DS spil er der til gengæld ikke mangel på, og den er klart nemmere at transportere, uden at man skal være nervøs for at skade den.

Stod mit valg mellem PSP og PS2 ville jeg ikke være et sekund i tvivl om at vælge PS2.
HulleHulleSkrevet 30/01-06 22:52, rettet 30/01-06 22:55 
Kunne nogen ikke forklare hvad de mener med at kvaliteten er forskellig på de to maskiners skærme? Jeg er da udemærket klar over at PSP har en opløsning der er langt højere end hvad DS kan præstere. Men hvad har opløsning med kvaliteten på skærmen at gøre?

Nu har jeg kun prøvet PSP meget kort, derfor skal min bedømmelse tages med forbehold, men jeg så da ingen forskel i billedet på disse to, bortset fra netop dette.

Skal det bedømmes ud fra netop kvalitets synspunkt, så må pixelfejl vel også bedømmes med. Er der ikke noget om, at Sony ikke bytter maskiner med pixelfejl og at fejlraten er temmelig stor? Hvor imod Nintendo gør, men ikke er lige så plaget? Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

Ellers tilbage til topic:

Mit råd til dig er at købe den maskine du ser de bedste spil til. Men hvis vi skal se ud fra hvor du får mest for pengene, indenfor denne kontekst, så er det altså PS2. Jeg kan kun give de andre ret i at PSP ikke er pengene værd endnu.
Signing off Play:Right 17/11-12Spiller nu: Monster Hunter Freedom ..., Battlefield: Bad Compan..., V.Smile
RJKRJKSkrevet 30/01-06 23:05, rettet 30/01-06 23:06 
PSP er i mine øjne den første konsol, hvor den sædvanlige "det kommer an på spillene" ikke holder. Til decideret brug som håndholdt underholdning - altså når jeg ikke har adgang til stationære maskiner - er PSP'en min klare favorit. Selvom jeg har det meste i håndholdte, så er det ærligt talt første gang nogensinde jeg rigtigt bruger én. Og - udover at man kan holde ud at se, høre og holde på den - så er det da fordi den kan de andre ting også. Jeg har det hele med i en maskine, og det er jeg meget tilfreds med. Også selvom spiludvalget er begrænset - især når man, som de fleste herinde, ikke ligefrem er vild med racerspil eller GTA. Som håndholdt underholdning er maskinen bestemt pengene værd. Om man så har brug for håndholdt underholdning, er vel op til den enkelte.

Et valg mellem PSP og PS2 forstår jeg ikke meningen med - de er jo ikke sammenlignelige i den sammenhæng - men skulle det være, så er PS2'en selvfølgelig det klart bedste køb.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
BeanoBeanoSkrevet 30/01-06 23:06 
Konsolkongen>
Så forklar de 5-10 pixelfejl der er jo næsten er standard på maskinen?

5-10 er måske i overkanten, men ellers helt enig - det er for ringe at man skal belemres med "døde pixels" uanset hvad. Jeg har dog ingen døde pixels på min, men jeg har nok bare været heldig :)
Men køber man en PSP i DK kan man jo bare returnere den hvis der er døde pixels.
DS'en er dog heller ikke fri for pixel-fejl, dog i mindre grad efter min opfattelse.
RJKRJKSkrevet 30/01-06 23:10 
Er de pixelfejl ikke et vel overdrevet problem? Jeg kan jo bare sige at jeg stadig ingen har (modsat min DS...), og ikke har lagt mærke til det på andre PSP'er - tror endda jeg spillede på Konsolkongens til et træf :)

Det virkelige problem med PSP-skærmen er da det der forfærdelige røde blur, som jeg stadig ikke har fattet om er en fejl eller en feature, men i hvert fald ser absolut forfærdeligt ud i visse spil.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/01-06 23:11 
Jeg har haft 3 maskiner nu. En Japansk og to Europæriske. Det har været det samme på alle.
Spiller nu: Phantasy Star IV
Zzap!Zzap!Skrevet 30/01-06 23:13, rettet 31/01-06 12:50 
PSP
+ Teknisk en del bedre grafik end DS.
- Men forskellen er ikke så stort som springet fra PSone til PS2.
- Den kraftigere hardware, skærmen og UMD drevet gør et stort indhug i batterilevetiden, forhøjer prisen og gør maskinen mere skrøbelig.
+ Analogstick.
- Som er placeret på en så stedmoderlig måde at det tæt på at være ubrugeligt.
+ Blankt industrielt design, som nogen måske synes udstråler "bling bling".
- Skal på grund af designet, med den store åbne skærm, nærmest pakkes ind i vat og lægges i en separat taske, for ikke at blive ridset.
- Ikke specielt transportabel, selv om den bliver markedsført som sådan (se ovenstående punkter).
- "Næsten PS2 grafik" efterlader een sært undervældet.
- Pris over dobbelt så dyr som DSen.
+ Har mulighed for afspilning af film, for at fungere som emulator og MP3 afspiller.
- Der er dog bedre egnede maskiner på markedet til det (http://www.gbax.com/)
- Lange loadetider, så du skal have god tid.

DS
+ Nogle af de bedste spil til en bærbar platform nogensinde (Animal Crossing, Advance Wars DS, Mario Kart DS, Sonic Rush etc. med masser af AAA titler stadig i vente, som Zelda DS og Metroid Hunters).
+ Praktisk sammenfoldeligt design
+ Lav pris (en af fordelene ved lav pris, i forbindelse med transportabel elektronik er, at hvis du taber den og den går i tusinde stykker, eller den bliver stjålet, så er det ikke så surt at skulle købe ny.
- Måske ikke det pæneste design nogensinde.
+ Men så er det altså heller ikke værre, og der er en nyt overlegent design på vej meget snart.
+ Lang batterilevetid (~10 timer).
+ Touchskærm, som gør at DSen har nogle muligheder PSPen aldrig vil kunne efterligne. F.eks. er den genial til FPS. shooters (Metroid Hunters).
+ DSen har bedre højtalere (og en rigtig god lydchip) så du ikke er tvunget til at bruge hovedtelefoner.
+ Indbygget mikrofon (med stik til ekstern), hvilket igen åbner muligheder. F.eks. talegenkendelse og online snak i et spil.
+ Det lader til at Nintendo vil gøre mere ud af deres online del end Sony (Nintendo WiFi Connection).
+ Ingen loadetider.
Born to kill space
TKTKSkrevet 30/01-06 23:15 
Jeg har haft en PSP lige da den udkom, og ingen pixelfejl.
(solgte den så pga. lidt pengemangel)
Nu har jeg så købt en til, og ingen pixelfejl:)

Du har måske været... Yderst uheldig!
JAAJAASkrevet 31/01-06 17:32 
Zzap!>
- Der er dog bedre egnede maskiner på markedet til det (http://www.gbax.com/)

Jeg var millimeter fra at købe en. Heldigvis gik jeg lige ind på GP32 forumet først. Maskinen er åbenbart på næsten alle ledder og kantet så fejlbehæftet, at den på det kraftigste må advares mod i sin nuværende form. Prøv at gå ind og læs lidt fra dem, der har købt dem. Det er helt sort, og jeg venter i hvert fald et godt stykke tid endnu. Rigtigt surt, for på papiret er det en ren drømmemaskine.
gammagammaSkrevet 31/01-06 20:25 
Jeg var i kbh i går i fona for at kigge på nogen ting. Så så jeg en psp man kunne prøve. Lige da jeg så den blev jeg blæst væk. Jeg SKULLE prøve den. Normalt kan jeg ikke lide bil spil men jeg blev positiv overrasket. Ikke af spillet men af graffiken og lyden. Det eneste jeg ikke kunne lide var anologet det var lidt dårligt. Jeg havde hørt den var god men så god havde jeg ikke regnet med. Inden jeg var færdig gik der næsten 1 time.

Det jeg vil frem til er at den er super og den kan anbefales.
KTCKTCSkrevet 31/01-06 20:50, rettet 31/01-06 20:52 
Som nævnt har begge maskiner fordele og ulemper. Kort sagt vil jeg beskrive det sådan her.

På det håndholdte marked er PSP toppen af mainstream-teknologi, hvor DS er toppen af kreativitet. Dette afbilleder sig også i spillene, hvor DS i min mening har det bedste og mest afvekslende udvalg på nuværende tidspunkt. Teknisk set er spillene på PSP dog mest imponerende både i lyd og grafik, men har ofte mærkbare indlæsningstider.

Med hensyn til skærmene på PSP og DS, så har PSP en bedre skærm, hvis man ser på lysstyrke og klarhed. DS er lidt svagere i lysstyrken og er generelt lidt mere mat at se på. Dog er mine erfaringer, som det også er beskrevet af flere her, at pixelfejl er mere reglen end undtagelsen på PSP, hvor jeg aldrig har oplevet det på DS...
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
seebergseebergSkrevet 31/01-06 21:55, rettet 31/01-06 21:56 
Byttede min PSP intet mindre end fire gange. Dette er ikke løgn! pixelfejl fra 5 på den 'bedste' til 13 på den værste. Endte aldrig med en fejlfri PSP-skærm. Uheldig? Det er så spørgsmålet.
Genesis does what Nintendon't!Spiller nu: Uncharted 3: Drake's De..., Forza Motorsport 5, Donkey Kong Country: Tr...
Bede-xBede-xSkrevet 01/02-06 11:14 
Jeg har også begge maskiner og mit forbrug har vel været noget i stil med 90% PSP, 10% DS.

Ikke sådan og forstå, at jeg spiller helt vildt på PSP'en, men når jeg engang imellem er i en situation, hvor en håndholdt er ønskværdig, er mit valg oftest faldet på PSP'en.

På spilsiden er der ikke så langt imellem dem. Problemet er at PSP spillene ofte er PS2 hand-me-downs og begrænser sig til få - og fra mit synspunkt ret uinteressante - genrer.

DS'en har lidt mere kreative spil, men de ender også tit i gimmick lejren.

Umiddelbart vil jeg anbefale PSP'en. Jeg forventer, at den kommer til at opføre sig som de andre Sony platforme. Altså at vi skal vente ret lang tid på de gode spil, men når de først kommer, kommer de også i stimer.

Zzap!>
F.eks. er den genial til FPS. shooters (Metroid Hunters).

"Genial" er lige et stort nok ord. Bedre er nok mere passende.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
NaieraNaieraSkrevet 01/02-06 13:11 
Der er jeg så absolut enig. Jeg fandt intet "genialt" ved at spille demoen af Metroid Hunters. Det var nærmere "opfindsomt", eller mere brugbart i teori end i praktis...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JAAJAASkrevet 01/02-06 13:38, rettet 01/02-06 13:39 
Det virker klart bedre end FPS på PSP, men genialt er det da langt fra.
NaieraNaieraSkrevet 01/02-06 13:43 
Tja, men PSP'en har jo stadigvæk ligeså mange analoge pinde, som controlleren til konsollen der har verdens bedste FPS ;)

(N64 med Goldeneye :p)
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
JmogJmogSkrevet 01/02-06 17:19 
Bede-x>
Jeg har også begge maskiner og mit forbrug har vel været noget i stil med 90% PSP, 10% DS.

For mig er det omvendt. Der er flere gode spil til DS end jeg har råd til. Spil der kun findes til maskinen og som er hammersjove.

Til PSP er variation alt for lille med et læs af titler, som i bund og grund bare er PS2-spil med simplere grafik. Jeg har endnu ikke set et eneste must-have spil til maskinen.
NaieraNaieraSkrevet 01/02-06 17:26, rettet 01/02-06 17:30 
Når man er vild med DS, så er Meteos selvfølgelig et must have, men det er Lumines selvfølgelig ikke...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
Zzap!Zzap!Skrevet 01/02-06 20:26 
Lumines er nok det eneste spil jeg kunne finde på at købe til PSP hvis jeg ejede en, ud over det kan jeg faktisk ikke komme i tanke om een eneste titel jeg ville bruge penge på.

Og når jeg bruger ordet "genialt" i forbindelse med touchskærm og fps. shooters så er der jo selvfølgelig ikke i den "normale" betydning, men som det slang der betyder "meget godt". Men det vidste I helt sikkert godt.
Ikke 100% så godt som en mus, men meget tæt på.
Born to kill space
JAAJAASkrevet 01/02-06 20:37 
Naiera>
Tja, men PSP'en har jo stadigvæk ligeså mange analoge pinde, som controlleren til konsollen der har verdens bedste [et eller andet sludder ;)]

Jo, men der er en verden til forskel på de to analoge pinde.
JmogJmogSkrevet 02/02-06 02:03 
Naiera>
Når man er vild med DS, så er Meteos selvfølgelig et must have, men det er Lumines selvfølgelig ikke...

Ja, det mener jeg faktisk. Der er en verden til forskel på de to spil og det er absolut ikke i Lumines favør. Selv hvis det ikke blev sammelignet med Meteos, så synes jeg stadig det er et spil, der kun er ok. Guleroden i et spil som lumines er muligheden for at prøve nye baner. Når man kræver af spilleren at han skal gennemspille samtlige pissenemme baner for at nå til den nyeste, som er den _eneste_ han har besvær med, så synes jeg spilglæden lider under det.

Gameplaymæssigt er det helt sikkert det mest interessante spil til PSP og sjovt er det da. Lige indtil man er kommet langt ind i det. At bruge en shoot'em up progress-model i et puzzlespil er efter min mening en kæmpe fejl.

En skam da det stort set er det eneste spil til maskinen som ikke har en tilsvarende eller bedre pendant på en stationær konsol. Det er også et af de få udgivet i vesten som rent faktisk er egnet til en håndholdt. Star Soldier og RPG'erne er f.eks. ikke specielt originale, men de er lige præcis den slags spil som en håndholdt egner sig til. Every Extend Extra bliver det sandsynligvis også, men det er jo ikke kommet endnu.

DS'en derimod har Ouendan, Phoenix Wright, Metroid Pinball, Meteos og flere andre. De er sjove og de egner sig til en håndholdt. Et par af dem har endda også gameplayelementer, der kun kan lade sig gøre på netop denne konsol. Og det kunne man vel sige er et uretfærdig argument, da man ikke kan lave et PSP-spil, der ikke også ville kunne realiseres på en stationær. Derfor burde de netop koncentrere sig mere om at udgive spil, der er egnede til bærbar spilning istedet for noget man lige så godt kunne spille på en PS2 (med bedre grafik). Det ser dog heldigvis ud til, at det er noget der vil ændre sig, da flere af den slags titler er på vej (Lemmings, Every Extend, RPG'er osv.). OM folk vil købe den slags er så et godt spørgsmål, da PSP'en jo tydeligvis bliver solgt på sin "l33t roxxorzz grafik!". Det er virkelig synd, da maskinens skærm skriger på lækker 2D.

Indtil videre er der dog intet, der kan bringe mit pis i kog bortset fra Star Soldier (som kun fås i Japan).
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig