Jeg har rå-spillet Ultimate Spider-man til min PS2 hele weekenden (Skulle nok have ventet på Limited Edition, men kunne ikke). Det er stadig fyldt med irriterende gentagelser som Spider-man 2 og trods en del forbedringer og fornyelser er de også gået et par skridt tilbage.
Net svingningen er forsimplet væsentligt, men samtidig blevet lynhurtigt og faktisk en del sjovere, man bliver ikke længere irriteret ved at sidde fast i siden af en væg. Man kan nu uden besvær lave sving uden at risikere at man mister moment. Det er et must i spillets mange "chase-sekvenser".
Det føles mere som et rigtigt spil end Spider-man 2, selv for folk der ikke interesserer sig for serien eller filmene.
For fanatikere er det rent guld, Bendis og Bagley har virkelig gjort spillet til noget særligt.
Er man bare en smule interesseret i Ultimate Spider-man serien, så er spillet et must have. Der er så mange små lækre detaljer (Adrian Toomes og Rhino). Det er uhyrligt flot og føles som at spille et story arc af serien. Det bliver spændende at se hvordan Bendis får flettet spillets historie ind i tegneserien.
Jeg savner dog at kunne gense spillets mellemsekvenser, specielt er det surt, at kigge væk i spillets slut fight da en væsentlig bid historie afsløres - forklaringen på et spørgsmål der længe har svævet i det uvisse for fans af tegneserien (Så sørg for at følge med folkens!).
Kunne også være rart med en mulighed for at spille Boss-battles igen.
Alt i alt, det bedste Spider-man spil hidtil.
Men – Hvor er Aunt May og JJJ?!!! |