 notatplayright | Skrevet 02/05-04 01:05 | c64.org har lavet en radiokanal/station (SLAY Radio) til alle os C64 musikfans og de remixes der bliver spillet er bare for lækre! ..
Prøv lige nedenstående link ..
Link til SLAY Radio .. | notatplayright
|
|
 Zzap! | Skrevet 02/05-04 14:20 | | Remixes giver mig altid en ubændig trang til at høre det rigtige nummer, og det vinder stort set altid. | Born to kill space
|
|
| notatplayright | Skrevet 02/05-04 18:06 | | Det troede jeg også, men nu jeg lyttet i nogle timer til SLAY radio og jeg har ændret mit synspunkt. Jeg må sige at rigtig mange af de melodier jeg har hørt ER gode og nogle af disse har endda fået stemmer, hvilket ikke gør dem mindre kedelige.. | notatplayright
|
|
| Zzap! | Skrevet 02/05-04 21:35, rettet 02/05-04 21:43 | Jeg har hørt SLAY før, og også diverse andre retro remix radioer, og altid har jeg siddet tilbage og tænkt "hvorfor?".
Hvorfor, skal klassikere remixes? Det er som om de originale versioner på en eller anden måde ikke skulle være rigtige, som om de skulle blive bedre af at blive høvlet gennem et musik program, af en eller mere eller mindre wannabe?
En af de fede ting ved specielt SID musik (for mig i hvert fald ) er SIDens helt unikke og charmerende lyd.
Og stemmer siger du? Hvorfor er mange mennesker så bange for rent instrumentalt musik? Flertallet af popsange ville IMO være langt bedre, hvis der ikke stod en eller anden ko/dumbo og bræede ind over på en eller anden banal tekst.
Sang har absolut sin plads, men den skal langt fra være obligatorisk, og det skal være en karakterfuld og dygtig sanger. | Born to kill space
|
|
 jaes | Skrevet 02/05-04 22:18 | Det handler jo bare om hvilket "humør", man er i.
Netop fordi meget af den gamle musik er så god som den er, kan det være fedt at høre den fremført som flot orkestermusik, eller bare simpelt fremført på akustisk guitar eller klaver etc.
Personligt gider jeg normalt ikke høre musikken, hvis der er ændret på musikgenren alt for meget (Zelda-trance!), men det kan bestemt være rart at høre fx strygere, som i en originalversion, er simpel midi-lyd, fremstå sprødt med ægte strygere.
Men originalerne er ofte lige så fede at høre. Det er to vidt forskellige oplevelser efter min mening. |
|
| sal | Skrevet 05/05-04 20:19 | Zzap!>
Sang har absolut sin plads, men den skal langt fra være obligatorisk, og det skal være en karakterfuld og dygtig sanger.
Jeg er enig i, at instrumentalmusik er fantastisk. Hele postrock-bølgen i 90'erne (Og sådan set også 00'erne) er vel sådan set bevis på, at det er en gangbar form i moderne musik. Men jeg mener klart, man skal differentiere i forskellige niveauer, når man tænker på den menneskelige stemme og dens plads i musik. Det er vel ikke enten/eller. Især i den britiske shoegazer fra starten af 90'erne er der en udpræget tendens til at lade vokalen blive en udflydende del af lydbilledet. My Bloody Valentine gjorde det i stor stil, og Loveless (Fra 1991?) er da en helt fantastisk plade, selvom man sjældent kan høre, hvad der bliver sunget. Jeg kan godt lide, hvis man bruger den menneskelige stemme på nye måder. For eksempel Slowdive og førnævnte My Bloody Valentine. Sidste år udgav M83 da også en plade (Dead Cities, Red Seas & Lost Ghosts), som på et enkelt nummer indeholder text2speech engine pitchet&tweaket til rent faktisk at være melodisk.
Men har man et nørdet musikergen, kan man jo give sig i kast med at programmere/scripte/whatevere 2A03: http://2a03.org/ | Spiller nu: DuckTales 2, Heroes Of Might And Mag..., Kings Of The Beach
|
|
| Zzap! | Skrevet 05/05-04 23:22 | sal>
Det er vel ikke enten/eller. Især i den britiske shoegazer fra starten af 90'erne er der en udpræget tendens til at lade vokalen blive en udflydende del af lydbilledet. My Bloody Valentine gjorde det i stor stil, og Loveless (Fra 1991?) er da en helt fantastisk plade, selvom man sjældent kan høre, hvad der bliver sunget.
Kender du Can? De dyrkede det du nævner i ovenstående, med at lade teksten stå hen i det uvisse, og lade sangeren være et instrument på lige fod med de andre.
Deres sanger Damo Suzuki, var mester i at synge på en særegen associatiorisk måde, hvor man fatter den overordnede "mening" i teksten, men kun få af ordene.
Can er en af de mest indflydelsesrige grupper inden for pop/rock, også hvad angår ovenstående aspekt. | Born to kill space
|
|
| sal | Skrevet 06/05-04 19:55, rettet 06/05-04 20:18 | Zzap!:
Jeg er af flere omgange blevet anbefalet dem, men jeg har ikke hørt dem. Dette må så være mit endelige incitament til at få det gjort. Hvilke plader er anbefalelsværdige? Jeg har som regel besvær med at overskue kunstnere, hvis produktion strækker sig over 20+ år (Næsten 30 i dette tilfælde). Jeg kan forstå på AMG (allmusic.com - verdens mest effektive musikleksikon), at en del af deres produktion lægger sig op af krautrock á la Neu!, Neu! er jeg ret vild med. Så jeg vil glæde mig til at høre det. Lidt flere pointers angående specifikke albums ville være mere end kærkomment.
(Jeg havde svaret tidligere i dag, men mit indlæg blev slettet grundet 'misbrug af citations-funktionen'. Indlægget er det samme bare uden citat; jeg bliver aldrig klogere) | Spiller nu: DuckTales 2, Heroes Of Might And Mag..., Kings Of The Beach
|
|
| Zzap! | Skrevet 07/05-04 00:42, rettet 07/05-04 01:01 | De tre mest oplagte album at starte med, er Tago Mago, Ege Bamyasi og Future Days. Alle tre milepæle i musikhistorien.
Af de tre ville jeg nok vælge at lægge ud med Ege Bamaysi, fordi Tago Mago måske kan virke lidt overvældende, ikke mindst i længde, og fordi Ege Bamaysi måske er lidt mere kontant og umiddelbar end Future Days.
Senere kan du også prøve Rite Time, deres reunion album fra 1989, som faktisk er overraskende godt - et af de bedste album af den slags nogensinde - men dog meget anderledes end "klassisk" Can. Malcolm Mooney kan også blive en anelse trættende i længden.
Monster Movie er også værd at "se" nærmere på, men kræver nok at man har oparbejdet en vis entusiasme og forståelse for gruppen.
Jeg vil ikke anbefale dig at købe Anthology 1968-1993. Selvom det måske kan virke som en god måde at få en smagsprøve på den måde, så gør Cans musik sig bedst fra det album den originalt var på. | Born to kill space
|
|
copyright Play:Right 2002-2024