X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Sega Rally Championship 2


Sega Rally 2 er en titel der er mange der venter sig meget. Det skyldes nok, at Sega Rally i sin tid blev et af Sega Saturns eneste hits. Men holder forventningerne stik? Vi ser nærmere på det!

Sega Rally 2 er en arkadekonventering, det er man aldrig i tvivl om. Men på Dreamcasten har der faktisk været en hel del gode arkadekonventeringer, så det dæmper ikke forventningerne til spillet. Når man første gang begynder at køre i Sega Rally 2, så går det meget stærkt! Landskabet flyver forbi, alt i mens man febrilsk prøver at holde sig på vejen. Folk der har taget diverse kørelicenser i GT2 til PSX, de kan godt glemme alt de har lært. Her gælder det bare om at powerslide igennem kurverne.

Spillet er ikke blot en arkade konventering. Der er kommet meget nyt til. F.eks. 10Year Championship. Her skal du på bedste vis forsøge at klare et rally over 10 år. Det lyder af meget, men man kan gemme undervejs. Det er bl.a. via dette rally, at nye biler og baner bliver tilgængelige. Når du har vundet alt, så er der hele 19 Baner i Sega Rally 2! Det er mange, så spillet er virkelig langtidsholdbart. Hvis du ikke synes der er konkurrence nok hos computeren, så skal du på nettet! Her kan du uploade dine tider, og hente andres, så kan du køre mod deres ghosts! Der er desværre ikke mulighed for at køre imod andre spillere on-line, det havde der ellers været tale om. Udover 10Year Championship er der også arkade (Den fra arkade hallerne) og Time Trial. Sidstnævnte er god til at øve sig i.
Grafikken er ret god, dog ikke perfekt. Spillet kører som lover med 60 Fps, i hvert fald når det går ligeud, det hakker nemlig i svingene! Det er kort sagt utilgiveligt! Spil må ikke hakke på en konsol! Hvorfor Sega ikke så har sat detaljerne ned i svingene, det forstår jeg ikke. Der er en del tåge i banerne, selv når det er klart, det er for at skjule pop-up effekten. Alligevel er der visse steder lidt af den, men det problem er Sega sluppet rigtig godt fra. Grafikken får "thumbs up", der er dog masser af plads til forbedringer.

Man kan i bedste Gran Turismo stil se replay af løbene. Det er en rigtig god, og også en god feature! Du kan tilmed gemme dem på din Visual Memory, og så udveksle dem med vennerne. Og nu hvor vi er ved venner, så er der også en splittscreen mulighed i spillet. Det er sjovt, men ikke noget grund til at købe spillet.

Lyden er Sega derimod ikke sluppet særlig godt fra. Musikken er acceptabel, men så heller ikke, der er mange spil der har bedre soundtracks. Lydeffekterne er som man forventer det i sådan et spil. Der hvor det er gået helt galt er med Co-driver stemmen. Man kan vælge imellem en mand og en kvinde. Begge går meget hurtigt en på nerverne, det eneste de kan sige er: "Water!", "Sharp Right" etc… Heldigvis kan de slås fra, og symbolerne på skærmen forklarer fint hvad der kommer forude.

Alt i alt er Sega Rally 2 et rigtig godt arkade spil, ikke et Rally spil! Man må ikke forvente noget i nærheden af en simulation når man køber Sega Rally 2. Vil man derimod havde et hurtigt og flot arkade-rally spil, så er Sega Rally 2 løsningen! Der ligger en video af spillet på Dream On Vol. 1.

Sega Rally Championship 2 (EU)
Anmelders vurdering
7/10

Sega Rally Championship 2   © Sega 1999   (DC)    1/1