Det er stadig kun muligt at gemme visse steder, hvilket hjælper til med at øge stemningen - men hvis man så alligevel dør, så er det ualmindelig trist at skulle spille det samme igen og igen.
Spillet er langt og indeholder masser af fine gåder og mysterier, der skal løses. Længdne understreges af, at spillet kommer på 2 GameCube discs, hvilket allerede beviser, at 1.5 GB simpelthen ikke er nok til rigtig store spil.
Grafik
Wow! Resident Evil på GameCube er virkelig et flot spil - et af de flotteste til den lille firkantede maskine. PAL-konverteringen er - meget imod sædvane - blevet lavet rigtig godt og er næsten uden borders! Mange, mange tak, Capcom!
Lyseffekter som lynnedslag og generelt uhygge-lys findes ikke bedre, og spillet skal bestemt spilles sent om natten med slukket lys…
Lyd
Lyden bakker fint op om spillets uhyggelige tema med skræmmende musik og uhyrlige effekter, der får det til at løbe koldt ned af ryggen.
Lyd og grafik samarbejder i sådan en grad, at man tit bliver fuldstændigt optaget af spillet og endda tit føler det som om, man er en del af en horror-film.
Konklusion
Resident Evil er bestemt ikke for mindre børn og selv garvede gamere kan blive skræmt af spillets univers. Spillet er det bedste Resident Evil, der er udkommet, og derfor kunne man håbe på, at Capcom ville lade serien blive stedt til hvile med dette sidste fine eksemplar af ren uhygge. Personligt finder jeg stadig Alone in the Dark mere uhyggeligt, men vil man have flottere grafik og et skræmmende spil til sin Cube, så er Resident Evil bestemt et godt bud. Vær dog opmærksom på spillets dumme styring og det lidt ensformige gameplay.