Gears Of War 2

Gears of War 2 er fortsættelsen på forrige års voldsbrag fra Epic. Igen indtager du rollen som marinesoldaten Marcus Fenix, der i en fjern fremtid, er menneskehedens sidste bedste håb. Og endnu en gang er du omgivet af den samme flok hårdkogte bananer pakket ind i læder og metal. Og da historien starter kort tid efter det første spil, er du atter oppe mod de ækle Locust, hvis eneste mål er at udslette den menneskelige race.

Spillet er på de fleste måder ”mere af det samme” bare større, noget flottere og endnu mere voldeligt. Det fungerer såmænd helt fint, så længe du ikke forventer noget helt andet. GoW2 er først og fremmest et skydespil set i tredje persons perspektiv. Du skyder på fjenden, søger skjul, lader dit våben og gentag, gentag, gentag til de ligger i blodige klumper for dine fødder.

Lyder det ensformigt? Kedeligt? Det er hele KERNEN i spillet. Og heldigvis for det. Det er lige dér hele underholdningen ligger. Der er über-fedt at smadre de ækle fjender. Der noget helt grundlæggende tilfredsstillende ved sætte en patron fra sin tromlepistol lige midt i panden på en 2 ½ meter høj brovtende Locust. Så behøver du ikke sparke katten eller lave ansigter af chefen når han kigger væk. Det er absolut den ventil man har brug for efter en lang dag. Samtidig er de basale trick dejligt nemme at lære. Efter få minutter bimler du rundt mellem de forskellige slags dækning og fyrer den af. Samtidig er der nye monstre (og mange flere af de gamle), nye våben og nye måder at slå ihjel på. Alt sammen godt.

De steder hvor Epic forsøger at give kunden (det er dig) andet og mere, går det til gengæld ikke så godt. On rail-sekvenser, noget der minder om quick time events, og steder hvor man skal tænke andet end taktisk, det klinger kun hult i min indre space marine. Det er ikke det vi vil have. Epic fik berettiget kritik for at der ikke var meget baggrund og historie i det første spil, og det har de da bestemt rådet bod på her. Men i virkeligheden savnede vi det ikke SÅ meget. Vi vil ikke vide om Marcus Fenixs gamle moster blev taget til fange i det første angreb. Det ændrer ikke vores holdning til Locust. De skal dø. Slut prut! Motivationen for at fortsætte fremad i historien er kun drevet frem af en ting: De skal dø!

Til gengæld rammer Epic helt plet når de forsøger at gøre afslutningen af spillet til en dramatisk finale, der er Wagner værdig. Det er et fantastisk brag og når man tror det er færdigt, skruer de endnu mere op på alle knapper. Grafikken og musikken bringer det hele op på et plan hvor det er storslået, smukt og grusomt på samme tid.

Når du så har overstået singleplayer-delen er du klar til multiplayer, og det er her hvor du kan få dit tilbagevendende drengerøvs-fix (det gælder selvfølgelig også hvis man er pige). For det første har du muligheden at spille hele singleplayer-delen med en ven. Og hvis du synes historien er det værd, er det absolut sjovt at være to. Ellers bydes der på flere rimelige traditionelle former for multiplayer, hvor af de fleste er variationer af Team Death Match og Capture the Flag. Værd at fremhæve er The Horde som kan spilles af op til fire personer og her skal du/I overleve bølge efter bølge af Locust. Altså survival-mode (og ja, du kan spille det alene, hvis du absolut ikke har nogen venner).
Der er altså lidt for enhver smag og selvom det til tider kan lede tanken hen på Epics anden store serie, Unreal Tournament, så har Gears of War sin egen stil og bestemt sit eget tempo. Mulighederne for multiplayer-variation kommer aldrig op på højde med Halo 3, men Epic har jo på den anden side et tredje spil til at ramme det perfekte.


Hvis du allerede har spillet etteren, har du formodentlig allerede kastet dig over Gears of War 2, så du behøver ikke at blive overbevist. Hvis du derimod sidder og overvejer om spillet er for simpelt eller for voldeligt, så kan det da godt være du skal kigge dig om efter noget andet. For os andre, der en gang i mellem, bare trænger til at smide træskoene og løsne slipset, for os letter GoW2 lige låget på sikkerhedsventilen og efter en halv times tilbagelænet vold, kan vi igen undgå at hidse os op over kæresten eller direktøren. En no brainer. Køb det.