X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

Microsoft Flight Simulator 2000


Det at flyve, det er fantastisk, det er alle enige om. Men, desværre er det ikke alle der kan blive pilot, så til dem er der flysimulatorer. Der er mange konkurrenter om titlen, "Den ultimative flysimulator". Vi ser nu nærmere på en af de største favoritter, nemlig Microsoft Flight Simulator 2000.

Seriøst

Spillet, eller programmet om man vil, er virkelig seriøst. Det går hurtigt op for en. Der er ingen intro, der viser en Concorde starte, eller en stor Boeing 747-400 sætte hjulene på landingsbanen. Når man starter spillet, kan man vælge "Fly Now". Det er det bedste, da man så får prøvet at flyve. Efter spillet har loadet, står man så i en Cessna 128S i Chicagos lufthavn. Jeg ville dog prøve at flyve lokalt, så jeg skiftede til Sønderborg. "Hey, hvem slukkede lyset?". Da jeg så kiggede ud fa min vindue (Det i virkeligheden…) opdagede jeg, at det var mørkt udenfor. Det fremgik også af min ur. Det havde FS2000 (Flight Simulator 2000) opfanget, og havde så sat mig til at flyve om natten. Det kunne jeg hurtigt ændre, så jeg fløj i dagslys. Jeg begyndte så at øve starter og landinger. Efter at have gjort det, besluttede jeg mig for en tur. Jeg ville flyve Kastrup-Sønderborg. Det tastede jeg ind i Flightplaneren, og så var jeg klar til at flyve. Jeg startede fra Kastrup, og slog der efter autopiloten til, og den fulgte så den lagte GPS kurs. Da jeg nærmede mig Sønderborg, overtog jeg igen selv flyvningen, og jeg landede efterfølgende flyet. Den tur blev et vendepunkt i mit computer liv. Jeg fandt ud af, at selvom man ikke skød MIG 29'er ned, så kunne en flyvetur være både sjov og udfordrende. Jeg gentog så ovenstående flyvning mange gange, under skiftende forhold. Det er faktisk sjovt at flyve i tordenvejr, med kraftig vind, ingen sigtbarhed om natten. Det er noget der sætter ens instrument kundskaber på en hård prøve. Når flyet flyver på autopilot, kan man enten justere små detaljer, eller ordne f.eks. nogle lektier. Men den følelse når man rammer landingsbanen, den er simpelthen ubeskrivelig.

Flot, men krævende

Spillet er virkelig flot, men det kræver også sin maskine. Jeg sidder selv med en gennemsnits PC, AMD K6-2 300Mhz. 64 MB-Ram, TnT 16MB og Voodoo 2. Jeg kører på laveste opløsning, med alle detaljer på min. spillet acceptabelt, men ikke uden at det hakker en smule.

I FS2000 er der virkelig kælet for detaljer. Nu er der ikke bare 4 årstider, det er der også, men der er skiftende overgang, dvs. det ikke bliver vinter fra den ene dag til den anden. Det kan også ses, hvis man flyver fra eks. Rom - Bergen. Så falmer træerne efterhånden mere og mere. Det gør simpelthen flyvningen til en oplevelse ud over det sædvanlige!

Lyden er også god. Når man gasser op for en Boeing 737-400's motorer, så lyder det virkelig fedt.

For alle?

Ikke alle vil dele min glæde over FS2000, man skal kunne lide at flyve. Men kan man det, så kan man få noget ud af spillet. Det er første gang jeg har sat mig ind i en
civil flysimulator. Men manualen og de indbyggede tutorials gør spillet nemt at gå til. Der er også så mange detaljer med, at selv en rigtig pilot vil kunne få nogle sjove timer til at gå foran skærmen.

Men det der gør FS2000 til den bedste simulator, er den store opbakning der er på Internettet. Der kan du hente mange forskellige add-ons. Alt lige fra fly til nye adventures. Jeg var inde på www.flightsim.com, hvor jeg bl.a. downloadede en Falcon 2000, Cimber Airs fly og 1000 Millennium Falcon fra Star Wars. Man kan også hente et ultra detaljeret Danmarks Scenery, som er designet af Jacob Laage. Det kommer snart i en FS2000 udgave, men ting der er lavet til FS98 fungerer også fint i FS2000.

Let's go on an adventure!

Hvis det utænkelige skulle ske, og man blev træt af at flyve fra A-B. Så kan man spille de såkaldte Adventures. Dvs. en slags missioner. En af de første er, at man er ude og flyve i sin Cessna ud for kysten af LA. Pludselig sætter ens motor ud, og man kan ikke nå indtil land. Man kalder så desperat SOS ud over radioen. Man får så svar fra en amerikansk hangar skib, der giver dig landingstilladelse! Se, det kræver flyve kundskaber. Man kan også flyve missioner der bare går fra A-B. Men så er der ATC (Air Traffic Control, dvs. kommunikation med tårnet) og 2. pilot.

Voldborg

Vejret spiller også en vigtig rolle i Flight Simulator 2000. Som noget nyt, har Microsoft nu lavet Real Weather. Dvs. inden en flyvning, hopper man lige på Internettet og downloader vejret, som det vil være på et givent sted på et givent tidspunkt. Hvis man ikke vil hænge sig i sådanne petitesser, kan man designe sit eget vejr, dvs. bestemme i hvilken højde skyerne skal være og hvor kraftige de skal være, hvor meget turbulens der skal være etc. Man kan så også se resultatet bagefter! Det er utrolig flot, at gå ned igennem skyerne, mærke vinden tage i flyet, alt i mens regnen hamrer mod ruden. Når du så kommer længere ned, kan det også tordne. Det er virkelig flot at se et lyn over den mørke natte himmel.

En ordentlig flåde!

Et af FS2000's mange trumf kort, er de mange fly man kan flyve. Der er i alt 10 forskellige fartøjer, de er: Concorde, Boeing 777-300, Boeing 737-400, Cessna 182S og 182SG, LearJet 45, Extra 300S, Bell JetRanger III helicopter, Sopwith Camel og endelig svæveflyet Schweizer 2-32 glider. Disse fly er så genskabt ned til mindste detalje, så det er en fornøjelse at flyve med dem. Og hvis ikke disse fly er nok, så kan du downloade al verdens fly fra diverse internet sider, bl.a. FlightSim

Er det perfekt?

Nej, pt. er det ikke perfekt. Fly eksperterne har allerede fundet fejl, og systemkravene er for høje. Men når der kommer nogle patches, hurtigere maskiner og masser af FS2000 add-ons, så må det betragtes som noget af det mest ultimative inden for flyspil. Men også i dag er spillet suverænt, jeg har nu i 3 uger været bidt af spillet, og jeg regner ikke med at slippe det igen foreløbigt.

Microsoft Flight Simulator 2000
Reviewer's rating
9/10