X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Dead Or Alive 3


Enhver konsol har sine fighterspil, og selvfølgelig skulle Xboxen ikke være nogen undtagelse og derfor sørgede Microsoft og Tecmo for, at vi gamere til launchen fik Dead or Alive 3. Det skulle vise sig at være en rigtig god ting.

Starter dårligt...

Spillet starter med en række små filmsekvenser, der vist nok fortæller en historie man kan fortsætte i spillets story mode. Men denne historie får en 5. klasses stil til at ligne noget der er en seriøs kandidat til Nobelprisen i litteratur. Men det er dog også det eneste dårlige ved spillet, derefter bliver det kun bedre. Jeg valgte at starte på Story-mode, og her tabte jeg virkelig både øre og mund da jeg først så grafikken. Jeg har før set imponerende grafiske kampspil, men intet som kan måle sig med Dead or Alive 3 til Xbox. Det lignede næsten en 3D-rendered film, og det hele kører utrolig glidende, men jeg vender mere tilbage til grafikken senere.

God fornemmelse

Efter min mening er det vigtigste i et fighter-spil, at man har følelse med kampen og ikke blot trykker panisk på nogle knapper. Her scorer Dead or Alive 3 også rigtig godt, for der går ikke lang tid før din person udfører netop de ting du ville have vedkommende til. En stor faktor her er Xbox kontrolleren som også her fungerer perfekt, og der er meget lidt tilvænningstid. Spillet indeholder en god og overskuelig liste over alle moves, og ved at studere den bare lidt kan man virkelig udvide sit repertoire af slag og spark. En anden faktor der er med til at gøre spillet bedre end mange andre fighter-spil er de meget store arenaer. Umiddelbart virker de måske ikke overvældende store, men man kan i nogen tilfælde smide modstanderen ud over en klippekant, og så fortsætter kampen på lavere liggende klipper. De kan også agere med omgivelser, dvs. du kan sparke din modstander op imod et stålhegn, hvorved han så mister yderligere energi. Alt i alt har Dead or Alive 3 alt hvad man kan forlange af et fighterspil og så lidt mere.
Xboxen viser kræfter

Sammen med Halo må Dead or Alive 3 siges at være et af de allerbedste spil at vise sin nyindkøbte Xboxs krafter med. Spillet er simpelthen et grafisk orgie af den bedste slags. De forskellige personer er utrolig detaljeret og det samme kan med rette siges om landskaberne. Effekter såsom vand og ild er simpelthen noget af de flotteste jeg nogensinde har set, så kan de dyre PC maskiner godt gå hjem og lægge sig. Hvis man sammenligner Halo og Dead or Alive 3 side om side er det Dead or Alive 3 der vil løbe med prisen, men det er også naturligt, da der ikke foregår nær så meget på skærmen som der gør i Halo.

Lydmæssigt er spillet også i den absolutte top. Lydeffekterne kommer lige når de skal og er tilpas varierende. Det samme kan siges om den meget stemningsfulde musik der lægger en fin baggrund. Skal man komme med et kritik punkt skal det være stemmerne, de er japanske, og selvom jeg ikke kan ret meget japansk, kan jeg godt høre de ikke har et ret stort ordforråd. Hvorfor man ikke har givet hver karakter i spillet flere sætninger er for mig en gåde.

En must-buy titel

Er du ejer af en Xbox er der ingen tvivl om, at Dead or Alive 3 er et af de spil du bare må eje. Holdbarheden er for et fighter-spil god, det skyldes særlig at de meget forskellige karakterer i spillet gør det til en meget alsidig spiloplevelse.

Hvis du er fighter-fan må du ikke snyde dig sig for Dead or Alive 3!

Dead Or Alive 3 (EU)
Anmelders vurdering
9/10

Dead Or Alive 3   © Tecmo 2001   (XBX)    1/4 Dead Or Alive 3   © Tecmo 2001   (XBX)    2/4 Dead Or Alive 3   © Tecmo 2001   (XBX)    3/4