Sonic Adventure 2: Battle

Engang ville det have været det rene science-fiction, som ikke engang de mest positive personer ville turde tro på. Nu er det ikke desto mindre virkelighed. Hvad snakker jeg om, spørger du måske? Jo, nu hvor Segas egen konsol, Dreamcast, ikke længere er på markedet, så må pengene tjenes ind på en anden måde, hvilket Sega nu klarer ved at lave deres elskede spil til markedets andre konsoller - i dette tilfælde Segas egen maskot, Sonic, til Nintendo GameCube.

Gameplay

Det originale Sonic Adventure til Dreamcast var lidt af en blandet landhandel, når vi snakker gameplay. Det samme gælder fætteren til GameCube, Sonic Adventure 2 Battle.
Spillet udgøres af forskellige discipliner, hvoraf de såkaldte 'Action Stages' er et mest interessante - præcist som de var i det tidligere spil til Dreamcast.
Action stages er store baner, hvor man skal løbe igennem så hurtigt som muligt alt imens man prøver at finde skjulte dimser og dingenoter, der giver adgang til flere muligheder. Desværre udgør de sjove action stages kun omtrent 50% af hele spillet, hvilket er lidt ærgerligt. De andre 50% består af mere eller mindre kedelige spil, der sikkert er lagt ind for at bryde monotonien, men som ikke klarer opgaven, da spillet først bliver monotont i og med deres indtrængen.

Spillet indeholder et væld af figurer, og man undrer sig over, hvordan folkene hos Sonic Team kan blive ved med at opfinde nye, skøre personligheder.
De fleste baner i Sonic Adventure 2 Battle (SA2B) kan spilles på enten 'The Light Side' eller 'The Dark Side'. Dette har ikke noget med Star Wars og George Lucas at gøre, men derimod betyder det, at man kan spille banerne som enten god eller ond. Ikke at der er nogen vigtig forskel i at vælge en side fremfor den anden.
Det vigtigste på banerne er stadig at finde de såkaldte Chaos Emeralds, som det er vores gode ven Knuckles' opgave at passe på. De gode og de onde har hver deres planer med disse Emeralds, so choose wisely.

Det er ingen hemmelighed, at SA2B hurtigt bliver kedeligt, når man har gennemført alle action stages (Hvilket dog tager et godt stykke tid, hvis man vil gøre det 100%), Herefter drejer spillet over i de lidt malplacerede Chao'er. Disse fyre kan kaldes avancerede Tamagochi'er, hvor det gælder om at fodre dem og passe dem m.m.
Da SA2B er det første spil, der understøtter GBA/GC link, så kan du hooke op til 3 GBA'er til din GameCube, hvorefter 4 spillere kan konkurrere i forskellige konkurrencer med deres respektive Chao'er.

Har man gennemført de mest interessante dele af spillet, så kan man passende give sig i kast med spillets mange multiplayermuligheder, hvilket er et ret stærkt punkt ved SA2B.
Man kan vælge at spille action stages i split-screen, eller alle mulige andre skøre påfund. De fleste single-player spil kan også spilles 2 spillere, så der er nok at give sig i kast med, hvis man har en ven, der gider.

Grafik

SA2B bryder ikke nogen grænser mht. til grafikken - faktisk synes jeg nogle gange, at Dreamcast-udgaven var flottere. Dette skyldes måske, at banerne i SA2B ikke er så flotte og fantasifulde som dem, der var i etteren til Dreamcast. F.eks. er der ikke en 'wow-bane' som første bane i etteren, hvilket er lidt en skam, da GameCube jo er Dreamcast grafisk overlegen - i hvert fald i teorien.
Hvad grafikken mangler i forhold til etteren, det ordnes med en vild framerate, der slår det første spil helt ud af ringen. Billedet hakker slet ikke så slemt som i etteren, hvilket er en meget positiv udvikling.

Lyd

Jeg er ked af at sige det, men stemmerne er tilbage. Tales, Sonic m.fl. har stemmer, der er indtalt af folk, der overspiller helt utroligt. Det er specielt slemt i Tales' tilfælde, og man kan hurtigt blive træt af at høre ham kalde på Sonic. Udover det, så er effekterne, som de skal være. Når man tager de klassiske guldringe lyder det ligesom på det gamle Master System, hvilket skal forstås på en positiv måde.
Musikken i SA2B er ikke så god som i etteren, der havde noget af det bedste musik nogensinde. Den er dog til at holde ud og indtager hurtigt en rolle i baggrunden.

Konklusion

Selvom SA2B indeholder mere af alt det, der gjorde etteren til et hit, så kan jeg faktisk bedre lide det originale spil på Dreamcast. Det hjælper dog ikke alle dem, der kun har en GameCube, og til dem vil jeg sige, at selvom SA2B indeholder flere action stages, så kommer man hurtigt igennem dem, hvorefter spillet ikke er nær så sjovt, med mindre man har en ven, der gider spille multiplay.
Muligheden for at opdrætte Chao'er vil de fleste finde overflødig og alle de andre spil er mere eller mindre intetsigende.