X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Xbox tal fra Microsoft


Svar
Per SPer SSkrevet 27/01-04 22:13, rettet 27/01-04 22:15 
Ubeskåret pressetekst (inkl. svulstig reklamegejl) fra Microsoft:

XBOX STYRKET PÅ DET EUROPÆISKE MARKED

Der er nu solgt mere end 3,7 millioner Xbox konsoller i Europa, hvilket placerer Xbox som en solid nummer to på det europæiske konsolmarked. Udviklingen understøttes af et stigende antal europæiske Xbox Live-brugere og en lang række populære spiltitler.

KØBENHAVN, 27. januar 2004 — Baseret på nye tal fra de uafhængige analysevirksomheder Chart-Track og GfK samt seneste resultat fra Microsoft, er Xbox i betydelig europæisk fremgang. Dette skyldes dels, at Xbox kan mønstre en lang række succesrige spiltitler, dels at mere end 100.000 europæere nu anvender Xbox Live – den anmelderroste online-spiltjeneste fra Microsoft.

Ifølge seneste resultatopgørelse fra Microsoft, der dækker perioden mellem 1. juli og 31. december sidste år, er der til dato solgt mere end 3,7 millioner Xbox konsoller i Europa. Salget fik primært rygstød af en lang række spændende spiltitler såsom Project Gotham Racing 2, Top Spin, Crimson Skies, Counter-Strike (alle fra Microsoft Game Studios), Need for Speed: Underground (Electronic Arts), Rainbow Six 3 (Ubi Soft) samt Star Wars: Knights of the Old Republic (LucasArts), ligesom en række kampagner i detailleddet satte Xbox på dagsordenen for spillere over hele kontinentet. I løbet af hele 2003 har Xbox oplevet en vækst i markedsandelen, hvilket cementerer en klar andenplads på det europæiske konsolmarked som helhed.

I Storbritannien alene rundede det totale Xbox-salg millionen i første uge af december 2003, ligesom konsollen var den eneste på det britiske marked, der med en stigning i salgsraten på seks pct. opnåede positiv salgsvækst målt på årsbasis i forhold til 2002.

I alt er der siden lanceringen af Xbox blevet langet 13,7 millioner enheder over disken på verdensplan. Det betyder blandt andet, at Microsoft venter at nå det fastsatte salgsmål på mellem 14,5 og 16 millioner enheder ved afslutningen af koncernens 2004-finansår i juni dette år. I USA er der til dato solgt 8,6 millioner Xbox konsoller, mens det tilsvarende tal for Asia Pacific-regionen er 1,4 millioner.

At en lang række gode spiltitler til Xbox har bidraget til væksten, kan blandt andet læses ud af, at der til hver europæisk Xbox i snit er solgt 5,2 spil. Ingen anden konsol har solgt spil så hurtigt siden sin lancering – i dette tilfælde knap to år. På verdensplan er der for eksempel solgt mere end fire millioner eksemplarer af det anmelderroste Halo – i dette tal er indregnet den halve million eksemplarer, der blev solgt under seneste julesalg. Dette er især imponerende taget i betragtning, at spillet blev lanceret samtidig med Xbox konsollen og således har et par år på bagen. I dag er der mere end 300 spiltitler på markedet til Xbox i Europa, og i løbet af det næste års tid finder en række ventede Xbox-titler vej til hylderne – blandt andet Halo 2, Fable, BC, (alle fra Microsoft Game Studios), Ninja Gaiden, Dead or Alive Ultimate (begge fra Tecmo), Breakdown (Namco), Full Spectrum Warrior (THQ) samt Splinter Cell: Pandora Tomorrow (Ubi Soft).

Xbox Live, der nu er tilgængelig i 14 europæiske lande, har også haft en rigtig glædelig jul, og Xbox Live-titler som Project Gotham Racing 2, Rainbow Six 3 og Top Spin har fået mere end 100.000 europæere til at gå Live. På verdensplan har Xbox Live næsten 750.000 brugere, hvilket gør det muligt at nå det fastsatte mål på en million Live-brugere ved udgangen af Microsofts aktuelle finansår i juni. Xbox Live er i øvrigt den ledende online spiltjeneste i Europa, og ligger i betydelig grad foran nærmeste konkurrent.

De titler, brugerne i julen har brugt mest Live-tid på, var – i prioriteret rækkefølge – Project Gotham Racing 2 (Microsoft Game Studios), Rainbow Six 3 (Ubi Soft), Counter-Strike og Top Spin (begge fra Microsoft Game Studios). I alt er der nu 50 Live-kompatible spil på det europæiske marked, mens yderligere 20 forventes at være til rådighed i slutningen af juni. I løbet af julen kunne man på Xbox Live logge hele 4,5 millioner spilletimer, hvilket svarer godt 500.000 timer pr. dag i perioden, mens der over en fem dages periode blev registreret mere end en million spil-sessions pr. dag. Xbox Live-brugerne er for øvrigt en særdeles socialt indstillet flok mennesker, der i snit har 11 personer stående på deres ”Friends”-liste – en oversigt over de personer, man foretrækker at spille med (eller mod).

“Vi er glade for, at så mange har haft fornøjelse af at spille Xbox sammen i løbet af julen,” siger Eduardo Rosini, regionschef, home and entertainment division, Microsoft. “Ligeledes er den stigende markedsandel gode nyheder. At stadig flere spiller Xbox, bekræfter blot at vores strategi var rigtig, da vi besluttede at tilbyde kunderne markedets kraftigste konsol til en konkurrencedygtig pris – inklusive gode spiltitler og et indbygget netkort med umiddelbar adgang til online-spil via Xbox Live – og vi glæder os til at styrke markedspositionen yderligere, ligesom det også er meget positivt at kunne nå vores salgsmål på mellem 14,5 og 16 millioner solgte konsoller ved finansårets afslutning sidst i juni måned. Der er ingen tvivl om, at selv om mange spilleglade kunder havde flere spændende muligheder at vælge mellem over julen, så viser tallene, at valget i rigtig mange tilfælde faldt ud til Xbox konsollens fordel,” siger Eduardo Rosini.

Scott Dodkins, senior vice president for Activisions europæiske udgiverdivision siger, at “selv vi blev overraskede over, hvor godt Xbox-udgaverne af multi-format titler som True Crime og Tony Hawk's Underground har solgt. Tilsvarende har Xbox-titler som Knights of The Old Republic fra LucasArts og Jedi Knight: Jedi Academy klaret sig langt bedre, end vi havde turdet håbe på. Som spiludgiver er det vores klare opfattelse, at den sunde konkurrence mellem markedets forskellige konsoller er til kundernes fordel, og julesalget bekræfter, at kunderne er enige i den antagelse.”

I løbet af julen demonstrerede de europæiske kunder deres tilfredshed med Xbox i en grad, så konsollen i realiteten var udsolgt mange steder på kontinentet. En særlig ”Christmas-bundle”, der består af konsol samt spillene Halo og Midtown Madness samt et to-måneders abonnement på Xbox Live var en klar vinder i mange europæiske butikker til den vejledende udsalgspris på kr. 1599,-. Det betød blandt andet, at mange butikker måtte melde udsolgt op mod jul.
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
RJKRJKSkrevet 27/01-04 22:33 
"Xbox tager guldet for 2003"

...

;p
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
WehnerWehnerSkrevet 27/01-04 22:41 
Det her er top secret!

Grunden til at Microsoft nåede op på 1,4 millioner solgte eksemplarer i Asien er, at Bill Gates' kone syntes det var så synd for ham, at der i Japan kun var solgt 2458 eksemplarer af Xbox, at hun under ægteparrets juleferie (hvor de besøgte forskellige asiatiske lokationer) overtrak sit guld-Visa-kort ved at købe hver eneste Xbox, hun kunne komme i nærheden af. Så selvom det officielle salgstal ligger over en million, så skal man lige trække Mrs. Gates' personlige samling på små 768.000 maskiner fra.

Det er ganske vist.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SolaegSolaegSkrevet 27/01-04 22:44 
Pluk informationerne fra hinanden, sig at det ikke går godt for Xbox og brug det som undskyldning i "Nintendo-mobbes-tråden", RJK! Chancen er her i hvert fald ;-)

Njah, man kan jo se lidt forskelligt på de udplukkede salgstal, men jeg er da glad for, at det tilsyneladende går udmærket for Xbox.
JoachimMAJoachimMASkrevet 27/01-04 22:46 
RJK >
"Xbox tager guldet for 2003"

...

;p

Lol:D
Jo mere du knokler, desto mere skal du lave!
RJKRJKSkrevet 27/01-04 22:54 
Griberg>
Pluk informationerne fra hinanden, sig at det ikke går godt for Xbox og brug det som undskyldning i "Nintendo-mobbes-tråden", RJK! Chancen er her i hvert fald ;-)

Jeg synes allerede jeg har gjort det mere elegant :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig