Der var dengang hvor navnet SONIC, og ikke mindst SEGA, bevidnede om kvalitet... Oh ja, dengang i de gode gamle spildage, nej, sådan en historie bliver det ikke, man kan jo ikke komme uden om at tidens tand kan være nok så hård, på selv den bedste franchise. Men i og med, at kvalitetsniveauet ved SONIC-franchisen er dalet markant, er der sket en nok så mærkværdig eksplosion af SONIC-spil.
Jeg har prøvet at lave en lille liste, som måske kunne være endnu længere, hvis ikke jeg har fået alle titler ind over. Jeg har kun medtaget spil fra denne generations TV- og håndholdte konsoller. Nogle ville måske mene at jeg træder ind i næste generation af håndholdte, men listen strækker sig kun over fem år, hvilket i min øjne udgør en rimelig "generationsbetegnelse".
Kronologisk opført, ser situationen således ud:
Sonic Advance, GBA, 2001
Sonic Adventure 2: Battle, GC, 2001
Sonic Advance 2, GBA, 2002
Sonic Mega Collection, GC, 2002
Sonic Adventure DX: Dir. Cut, GC, 2003
Sonic Battle, GBA, 2003
Sonic Heroes, GC,PS2,XBX, 2003
Sonic Pinball Party, GBA, 2003
SonicN, NGage, 2003
Sonic Advance 3, GBA, 2004
Sonic Mega Collection PLUS, PS2,XBX, 2004
Sonic Advance & Pinball Party Combo, GBA, 2005
Sonic Gems Collection, GC,PS2, 2005
Sonic Rush, NinDS, 2005
Sonic Riders, GC,PS2,XBX, 2006
Lægger vi dertil, SEGAs Shadow the Hedgehog (GC,PS2,XBX - 2005), som vist ikke kan være meget andet end Sonic i forklædning, kommer vi op på 16 titler i en periode der spænder over sølle fem år. Så kan man sige nok så meget om serier som FIFA, de kommer da heldigvis kun én gang årligt. Det her kan vist kun betegnes som en regulær succes-malkning, og en grov en af slagsen. |