 Mads | Skrevet 03/11-05 04:20 | Længe har jeg spekuleret på om Danmarks instruktør-stolthed Hr. Lars von Trier forsøger med skjulte kneb at ødelægge, hvad vi så godt kan lide ved, for at bruge et stort beskrivende (fransk) ord; cinema.
Han bruger hans åbentlyse talent, der til tider har lænt sig godt op ad genialitet, til at vinde vores hjerter med f.eks. TV-serien "Riget" for derefter at gøre grin med os i en såkaldt "USA-trilogi". Nu skal jeg hurtigt sige at jeg ikke har set alle værker i hans "Europa-trilogi" (har den stående, men har ikke fået mig taget sammen til at se de sidste to), fik dog for nyligt set "Forbrydelsens Element", en ganske vist underholdende film på alle kanter såvel fortællemæssigt og teknisk set. Hele stemningen ligger dog forfærdeligt meget op ad den filmen og jeg selv befandt mig i da jeg så Godards Alphaville. Ikke at det skal ses som en dårlig ting, det har jeg intet imod, begge er yderst fremragende film, med tryk på fremragende i sidstnævntes tilfælde, bare en lille sidebemærkning - den er altså ikke så original som det måske føles ved et gennemsyn uden at kende til 1965-klassikeren. Det skal dog heller ikke handle så meget om hans tidligere værker (selvom et af hans helt tidlige, kortfilmen "Nocturne" er direkte anstrenget ligegyldig, pånær en smuk billedmæssig slutscene), men derimod hans nyeste.
Hans besættelse af martyren begynder vel for alvor i "Breaking the Waves" og ikke mindst i "Dancer in the Dark", det kan så degraderes til en diskussion om smag om man kan lide disse ligegyldige fortællinger.
Helt galt gik det i 2003 med filmen "Dogville", han havde nu vundet så mange hjerter at han kunne gøre hvad han ville fra nu af. Så det gjorde han. Det handler ikke om en diskussion omhandlende filmens tekniske (eller totale mangel på denne) side eller at filmen udspilles på en teaterscene uden brug af fysiske omgivelser, det fungerer vel fint i det omfang det kan fungere i film, selvom jeg personligt finder det en fuldstændig ødelæggende og ligegyldig symbolisme. Det er kun en enkelt brik i hvorfor det er stupidt cinema, for kun mennesker der egentlig ikke har den filmiske viden kan hypnotiseres ned i sædet og holde af dette (mak)værk. Dette bliver bekræftet af den intetsigende historie, der vel skulle være det bærende element i filmen? Havde jeg set filmen i biografen, ville min første indskydelse formentligt have været at forlade den, men ved anden tanke kunne det alligevel være sjovt at se om han kunne snøre publikum - også selv jeg har lært "don't think twice it's alright".
Nej filmen er ikke smuk, dens "dybe" politiske eller menneskelige budskab er ikke dybere end den unge mand fra liste Ø der står og snakker om en demonstration i TV'et (ikke at jeg er uenig i Enhedslistens politik, partiet er bare fyldt med ligeså uvelargumenterende unge som gamle i de højreorienterede partier).
Jeg ser det lidt som et eksperiment, et uintelligent eksperiment der ikke burde være fundet eller kunne finde sted, men dog et eksperiment. Problemet er bare at dette er et eksperiment for eksperimentets skyld og i hvert fald ikke et eksperiment for "filmens" skyld.
Det er derfor helt forståeligt at man fortaber sig selv hen i en fortvivelse, når man sætter et uden tvivl mesterværk som "Riget" op imod "Dogville". Man kan, som jeg, befinde sig et sted hvor man begynder at tænke om han tager os groft ved næsen, for at se hvor langt han kan køre rundt med hans publikum, eller at han rent faktisk ikke kan lide film og har brugt hans talent for at komme ind, og nu uden at vise medlidenhed trævler det op indefra til en mørk og kedelig filmisk fremtid. For det vil nu ikke bare være unge filmaspiranter (eksklusiv jeg selv) i Danmark, men hele Europa (eller hele verden), der helt sikkert vil blive inspireret af von Trier. | "cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
|
|
 la0s | Skrevet 03/11-05 11:40, rettet 03/11-05 14:40 | Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så det må blive i lettere fragmenteret form.
For det første kunne man kritisere din tekst ved at være usammenhængende, at du kaster en masse påstande op, som du aldrig cinematografisk forsvarer. Du siger, at han måske vil ødelægge hvad vi godt kan lide ved cinemá, og bruger dernæst meget af pladsen på, at beskrive Forbrydelsens Element, der jo om noget og helt tydeligt er rent cinemá. Hvorfor (iøvrigt dette led du konsekvent springer over) hvilket jeg selvfølgelig gerne vil forklare, og det er nemt, filmen er jo netop et æstetisk værk, altså et værk der spiller på flotte og bjergtagende filmiske greb, og altså mere er cinema end fortælling. Det er ligeså meget det der gøres, som det der sker i historien vi skal bide mærke i.
Du skriver også, at det ikke handler om at tale om Dogvilles eventuelle mangel på filmtekniske side, eller at den udspilles på en teaterscene, men der tager du fejl. Hvis du på noget punkt vil ind og berøre et emne omkring opløsningen af cinematografiske regler, ER det jo netop her man skal tale, det ER i formen at Trier bryder med det gængse, så når du suspenderer disse områder, gør du efter min mening en stor fejl. Og så sniger du dig alligevel til at sige noget om det ;)
Dernæst siger du jo om det, at man skal være stupid, for at have nogen nydelse ud af det (i omskrevet form javel), hvilket jeg så gerne vil kalde mig, altså stupid! Igen er problemet at du ikke vil debattere men lukke debatten af på forhånd. Du påkalder dig positionen som den der har ret, eller i hvert fald at dem der er uenige er stupide, og så færdig slut. Hvor der skulle åbnes for andet end mudderkastning ved jeg ikke? Og hvorfor, og det er det vigtigste, at metoden i Dogville er stupid fortæller du jo aldrig, du skriver blot:
Mads>
Helt galt gik det i 2003 med filmen "Dogville", han havde nu vundet så mange hjerter at han kunne gøre hvad han ville fra nu af. Så det gjorde han. Det handler ikke om en diskussion omhandlende filmens tekniske (eller totale mangel på denne) side eller at filmen udspilles på en teaterscene uden brug af fysiske omgivelser, det fungerer vel fint i det omfang det kan fungere i film, selvom jeg personligt finder det en fuldstændig ødelæggende og ligegyldig symbolisme. Det er kun en enkelt brik i hvorfor det er stupidt cinema, for kun mennesker der egentlig ikke har den filmiske viden kan hypnotiseres ned i sædet og holde af dette (mak)værk. Dette bliver bekræftet af den intetsigende historie, der vel skulle være det bærende element i filmen? Havde jeg set filmen i biografen, ville min første indskydelse formentligt have været at forlade den, men ved anden tanke kunne det alligevel være sjovt at se om han kunne snøre publikum - også selv jeg har lært "don't think twice it's alright".
Du taler udenom, du kommer ikke med eksempler der siger DERFOR og DERFOR er det stupidt, og det bør du gøre. Problemet er jo netop, at det er nemt at sige, men ikke specielt interessant, hvis man ikke kan underbygge det (ikke at jeg tror du ikke kan, det kan du sikkert), ligesom det dårligste argument er at sige, at hvis publikum kan lide det, så er det blivet "snøre"t. Det er for nemt, du kommer selv til at lyde som:
Mads>den unge mand fra liste Ø der står og snakker om en demonstration i TV'et (ikke at jeg er uenig i Enhedslistens politik, partiet er bare fyldt med ligeså uvelargumenterende unge som gamle i de højreorienterede partier).
Altså skal man sige at filmen ikke er smuk på grund af indholdet? På grund af argumenterne? Jeg må spørge, var det ikke det stilistiske, altså det rent cinematografiske vi skulle tale om? Jeg har læst Roland Barthes omkring form og indhold, men formen i Dogville kan næppe kun være dårlig, pga. et dårligt tænkt politisk indhold? Hvis du vil tale om det ene, så tal om det, og skift ikke spor pludseligt!
Mads>
Jeg ser det lidt som et eksperiment, et uintelligent eksperiment der ikke burde være fundet eller kunne finde sted, men dog et eksperiment. Problemet er bare at dette er et eksperiment for eksperimentets skyld og i hvert fald ikke et eksperiment for "filmens" skyld.
Slutteligt kommer du med en interessant kommentar. Du skriver (ikke engang at "du mener", men at sådan er det) at eksperimentet i Dogville, og det kan vi sagtens blive enige om, at det er, ikke er til for filmens skyld, men for sin egen skyld. Det er interessant, men også problematisk. Hvis vi siger at filmen er et eksperiment, så sætter vi = mellem film og eksperiment, altså Dogville = eksperiment. Og så er filmen jo eksperiment for filmens egen skyld, eller filmens skyld. Selvfølgelig var det ikke det du mente (håber jeg), jeg driller blot lidt. Men jeg tror, at Trier i langt højere grad har villet eksperimentere i en kærlig ånd med filmMEDIET end du giver ham kredit for, at der har været langt mere på spil, end at ville være speciel. Jeg tror, eller er ret sikker på, at Dogville er et kommentar til det meste af filmverden, hvor det er effekterne og det flotte (som dyre) der er i centrum. Faktisk er det jo også en kommentar til Forbrydelsens Element, der jo var en æstetisk nydelse, altså er kommentaren at man kan lave film på en anden måde, og forføre folk på en anden vis. Så jeg tror at det er meget ærligt og af hengivenhed til et medie han elsker, at han laver sådan en film. | Hvad sker der?
|
|
 dRxL | Skrevet 03/11-05 13:08, rettet 03/11-05 13:08 | Tillad mig at bukke ærbødigt for la0s' indlæg.
Også tak til Mads, som jeg er grundlæggende uenig med, for, ved la0s' mellemkomst at sætte nogle tanker i gang i mig. | SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
|
|
| Mads | Skrevet 03/11-05 17:26 | la0s
Jeg kan udemærket følge din kritik af mit første indlæg, min eneste undskyldning er tidspunktet det blev skrevet på ;)
Både professionelle filmanmeldere og ivrige filmentusiaster har en fuldstændig obsessiv kompulsiv tilgang til anmeldelser. Hvadenten man gerne vil opreklamere og rose et værk, eller tilsvine det på det groveste, går man ind og bruger et allerede etableret måleapperat som består af en række tilbagevendende begreber og fastlagte skemaer. Disse begreber og skemaer er farlige idet de lader visse film skjule deres svagheder bag flotte ord, samtidig med at andre film bukker under for et mere negativt ladet sprogbrug.
Lars von Trier har f.eks. fået påduttet begreber som avant-garde, anti-amerikansk, innovativ, gribende osv. på sig allerede før han begyndte at markedsføre sig selv som underlig multifobisk særling og tale med prætentiøs selvpromoverende røst. Hans mur af flotte ord garderer ham mod alle former for kritik-angreb, hvadenten de er velbegrundede eller ej. Jeg er så træt af verbale håndgribeligheder og dialektiske sammenstød. Man kan jo nærmest tale sig til og fra alt. Man kan velsagtens argumentere for at "Dogville" er et mesterværk, men man kan utvivlsomt også gøre det modsatte.
Lars von Trier skal forestille at være eksperimenterende for filmens skyld, men er "Dogville" ikke nærmere et skridt i den forkerte retning, går man ikke bare tilbage til den teatralske film? Ok, han har lyst til at få folk til at tænke, til at kritisere, til at revolutionere publikums tankegang, og gøre dem mere aktive i forhold til filmen, men måden han gør det på, er så åbenlys, letkøbt og mildest taget kedelig.
Hvorfor er han så bange for at tage alle de filmiske virkemidler i brug som vi gennem tiden er blevet velsignet med, i stedet for at satse f.eks. på en minimalistisk scenografi? Større spillerum for vores fantasi, ville nogle mene. Men hvorfor kan det ikke bare fortolkes som manglende evne til at håndtere disse virkemidler?
Han gemmer sig altså bag bl.a. Bertol Brecht-effekten, men hvis vi skærer igennem den pæne facade af ord og trænger helt ind, ja så er der faktisk ikke mere tilbage. Vi bliver nødt til at trænge herind og spørge os selv; er det her virkelig godt? Et mesterværk? Det her går kun fordi vi skriver 2005, havde han forsøgt sig dette for 50 år siden, ville ingen have udråbt det til et filmisk mesterværk, tværtimod ville de nok nærmere stå uforstående tilbage.
At Trier bliver godt gal over ikke at få del i palmerne viser jo også bare at det ikke så meget var et eksperiment for filmens skyld. | "cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
|
|
| Mads | Skrevet 06/11-05 14:01 | | I går så jeg Bergmans "Höstsonaten" (1978), den lider lidt af samme problem som "Dogville"; der er intet filmisk over den, det kunne ligeså godt have været et teaterstykke (bortset fra de endeløse close-ups). Til forskel fra "Dogville", er den dog båret af et utrolig stærkt og gennemført manuskript. | "cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
|
|
| dRxL | Skrevet 06/11-05 15:29 | Så lad dog være med at se "auteur" film hvis du bare skal brokke dig.
Der findes masser af hollywood-agtigt lort derude du kan kaste dig over (100 millioner fluer kan ikke tage fejl osv. :-p). | SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
|
|
 KristensenSoU... | Skrevet 06/11-05 16:56 | Lars von Trier blev interviewet i "Ud & Se" for ikke så lang tid siden. Der omtaler han, så vidt jeg husker, nogle af de ting du er inde på Mads. Det kunne være du fandt det interessant i sammenhængen.
Noget andet er så, at jeg ikke helt forstår din tilgang til sagen. Det lyder ikke som om du reelt er interesseret i at diskutere dine holdninger, men bare gerne vil have ret i dine observationer. | Tenseiken Slash lige i hovedet på Ninfendo!Spiller nu: Sengoku Blade, Space Invaders Extreme, Street Fighter III: 3rd...
|
|
| Mads | Skrevet 06/11-05 23:27 | dRxL>
Så lad dog være med at se "auteur" film hvis du bare skal brokke dig.
Der findes masser af hollywood-agtigt lort derude du kan kaste dig over (100 millioner fluer kan ikke tage fejl osv. :-p).
Jeg kan slet ikke følge dig i din udtalelse. Alle og enhver ved at Hollywood-film er let-angribelige, det eneste der giver mening er jo netop at kritisere film der tager sig selv højtideligt. Alle der ved noget om film ved at Hollywood-film er dårlige, det gider jeg ikke spilde min tid på at diskutere eftersom det allerede er uddebateret, det er jo en banalitet. | "cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
|
|
copyright Play:Right 2002-2024