The Lord Of The Rings: The Two Towers

Peter Jacksons indspilning af den populære historie om The One Ring har resulteret i en del spil på alle platforme. GBA udgivelsen adskiller sig ud fra resten ved at levere en mere rollespilsbaseret oplevelse. GBA overses normalt i disse multiformat udgivelser, men denne gang har den endelig fået lidt opmærksomhed.

Historien i spillet tager udgangspunkt i handlingen i filmene The Fellowship of the Ring og The Two Towers. Du får kontrol over Aragorn da gruppen forlader Rivendell, med Mordor som destination. Som vi dog alle ved, går det ikke helt som planlagt og man ender hurtigt i Moria’s miner. Her kæmper man sig igennem mod monstre mens man skal have åbnet de rigtige døre, for at tillade gruppens videre gang. Man kommer til at spille med i de store slag, men her røber spillet beklageligvis også scener fra The Two Towers, hvilket er nok så irriterende for folk som kender historien, men især for folk der for første gang introduceres til anden del af historien i biografen.

Diablo-style

Gameplayet er en velkendt opskrift, som vi bl.a. kender fra Diablo-serien. Grib et våben og begynd at slå løs på alt. Alt hvad du ikke bør dræbe, kan du ikke slå på, så du kan bare gå amok. Igennem historien skal du kæmpe dig igennem horder af Orcs og alskens ondskab. Du kommer bl.a. til at medvirke i kampen ved Helm’s Deep, hvor det står på Orcs og Dunland’s bjergfolk én masse. Spillet følger bogens historie, dog mest som indledning til flere kampe, men historiefortællingen er udført på en mere interessant måde end vi er vant til, hvor Aragorn fortæller Eowyn om deres rejse til Edoras.

Når det kommer til våben og udstyr kan spillet igen sammenlignes med Diablo pga. dets store udvalg af items og muligheder. Du kan bl.a. tage et sværd i hver hånd, forudsat at du har taget denne ”ability”, og så ellers høste orchoveder. Desuden kan du finde ringe, støvler, kapper og rustninger til at forøge dine

færdigheder og chancen for at overleve de mange kampe.
For hver fjende man nedlægger får man, traditionen tro, experience points til at specialisere sig i forskellige abilities og skills. Her ser vi igen noget lignende Diablo’s ”tech-tree”, hvor du skal have nok experience points investeret i en skill, for at kunne få den næste skill indenfor samme kategori som så er en del bedre. Man bruger ofte lidt tid på at fundere over, hvor ens fremtidige points skal placeres for at man kan få de skills og abilities, der ligger højere oppe og uddeler en del mere smerte end dem man får de første par levels.

Helt igennem ”middel”

Den grafiske side af The Two Towers kan bedst beskrives som værende ’okay’. Det er ingen revolution indenfor genren, men det er samtidig hverken grimt eller utåleligt. Spillet ses i isometrisk vinkel, igen kan det her sammenlignes med Diablo, hvor du så styrer Aragorn rundt på de, til tider ret store baner. Aragorn og nogle af monstrene er ret detaljerede, dog uden at det giver en ”wow”-effekt. Nogle af skill- og spelleffekterne er dog på højde med noget af det vi har set i Golden Sun, men det er desværre ikke nok til at holde standarden.
Lyden kører som gentaget baggrundsmusik, hvilket bliver irriterende i længden, mens effekterne falder for døve øre, da man allerede på dette tidspunkt har skruet ned for lyden. Man går dog ikke glip af noget, da man har hørt diverse ”swoosh” og ”eeugh” lyde før - alt for mange gange.
Grafikken passer fint til resten af spillet, som et ”middel” spil, mens lydeffekterne virkelig trækker ned i helhedsoplevelsen.

Konklusion

The Two Towers er et værdigt forsøg på at bringe rollespilsgenren til GameBoy Advance, men klarer det ikke så godt som man kunne have håbet. Spillet bliver ensformigt i længden, men kan klart anbefales til at tage med på rejse. The Two Towers til PlayStation2 er klart at foretrække frem for denne udgivelse.