Max Payne

I 2001 blev verden vidne til legemliggørelsen af det projekt, som Duke Nukem 3D's skabere, 3D Realms, havde arbejdet på i årevis. Gennem sin udvikling gennemgik spillet mange forskellige faser, hvor både grafik, gameplay m.m. blev løbende ændret.
Nu har vi været så heldige at have stiftet bekendtskab med den hårde New York strømer, Max Payne, på PC - nu er turen så kommet til PS2.

In a New York minute...

Historien i Max Payne er spillets rygrad, hvorfra samtlige plot-twists og overraskelser udspringer. I starten af spillet bliver man præsenteret for hr. Paynes temmelig smertefulde fortid gennem både real-time sekvenser og en slags indtalte tegneserier, der ser meget fedt ud.
Historien går i al sin enkelthed - og gru - ud på, at det stakkels Max en dag finder sin kone og barn myrdet i sit hjem, hvorefter en mand som Max Payne selvfølgelig må have hævn…

Gameplay

Max Payne spilles efter samme princip som Tomb Raider spillene - altså i et 3. personsperspektiv, hvor man følger handlingen fra et kamera, der svæver et par meter bag hovedpersonen.
Jeg har aldrig brudt mig synderligt om dette perspektiv, men jeg må indrømme, at Max Payne vrider det for alt, hvad det indeholder af fordele. Uanset hvad, så havde jeg dog stadig foretrukket et almindeligt førstepersonsperspektiv a la Quake - det er nu altså mere nervepirrende.
Styringen af spillet er meget lagt an på, at det i første omgang var udviklet som et PC-spil. Så snart du spiller, så kan du mærke, at en mus og et tastatur ville gøre underværker her. Ikke desto mindre, så har Remedy klaret at optimere styringen udmærket til PS2. Det er dog stadig et helvede at skulle sigte helt præcist med de små analog-sticks, hvilket autoaim muligheden dog opvejer en smule.

Gameplayet er altså meget velkendt og brugt, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Du går fra bane til bane, hvor du pløkker de onde fyre og ordner det, der nu skal ordnes.
Som en hjælp til at nakke alle de onde fyre, så har Max mulighed for at gå i det såkaldte Bullet Time. I denne tilstand foregår alting i slowmotion - dvs. alle personer incl. dig selv bevæger sig uhyre langsomt. Der er dog én ting, der ikke bevæger sig langsomt, hvilket er dit sigtekorn. I Bullet Time kan du sigte og skyde som du vil, og på den måde kan du hurtigt slippe ud af en slem knibe - og så ser det jo også fantastisk fedt ud!
En afart af Bullet Time er Shootdodging, hvor Max kaster sig til en side, hvorefter du så kan pløkke løs i slowmotion, mens du svæver gennem luften… ALT FOR FEDT!

AI'en i Max Payne er på et temmelig højt niveau, og da den justerer sig selv løbende under et spil, så kan du næsten ikke bede om mere. Alligevel indeholder spillet 4 sværhedsgrader, hvor den sværeste virkelig lever op til sit navn, for den er virkelig SVÆR!

Grafik

Dem der har spillet PC udgaven af Max Payne vil nok betakke sig for at stifte nærmere bekendtskab med udgaven til PS2. Det er skam ikke fordi PS2 udgaven er grim - den er bare ikke ligeså flot som udgaven til PC, hvilket er lidt en skam. Noget der er mere ærgerligt, er at folkene hos Remedy åbenbart has overvurderet PS2'erens maskinkraft, da spillet giver sig til at hakke en smule i ny og næ. På nogle tidspunkter kan det have direkte indflydelse på gameplayet, hvilket ikke er særlig smart.

Lyd

Wuhuuu! Lyden i Max Payne er fantastisk! Skuddrøn, skrig, motorer m.m. er fantastisk flot lavet, og dette spil fortjener at blive spillet med et par gode, lukkede høretelefoner, så man virkelig kan høre, hvor godt lyden er lavet.
Musikken er ikke af den mindeværdige slags men stadig fuldt tilfredsstillende.

Konklusion

Max Payne er i sig selv et fantastisk flot og banebrydende spil, der - selvom spillet er lidt for kort - tilfører sin stive genre en masse nyskabelser, hvilket også er grunden til, at vi gav PC udgaven af Max Payne hele 98%.
Selvom vi gerne ville, så kan vi ikke give PS2 udgaven en ligeså flot karakter - dertil er grafikken for skuffende, og der er skåret lidt for meget af de længste baner.
For folk, der ikke har PC udgaven, så vil PS2 udgaven være et fint køb, hvis man kan leve med den lidt dårligere grafik. Et bedre forslag vil dog være at vente på Xbox udgaven, der ikke er så langt væk. Xboxen vil med nogenlunde stor sikkerhed kunne køre Max Payne præcis som på en kraftfuld PC. Xbox versionen vil selvfølgelig kræve en Xbox, så hvis du ikke har planer om sådan en, eller din PC er for gammel til PC udgaven, så køb du versionen til PS2. Du går kun glip af lidt grafisk blær, hvilket ikke bør være en grund til, at du skal snydes for dette fantastiske spil.