X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Point Blank


Er du den type som mig der er stor fan af lyspistol spil og ikke har noget imod spil som ikke har ultra fed polygon grafik, sprøjtendene blod eller vilde våben ? Så går du en sjov tid i møde for Namco udgiver snart deres populære spillemaskine spil Point Blank (Gun Bullet i Japan) til PlayStation og din pegefinger får virkeligt noget at se til.

Dette er et preview baseret på den japanske version af spillet som jeg har haft i ca. 6 måneder, men hvis man kender Namco godt vil deres PAL version af spillet mindst være lige så god som den Japanske.

Kender du spillemaskinen Point Blank kan jeg allerede nu sige at spillet er 100% perfect konverteret til PlayStation uden nogen kompromier, hvilket da heller ikke er overraskende da Point Blank ikke ligefrem er kendt for den fede grafik men derimod gameplayet. Udover en perfect konvertering af spillemaskinen har Namco leveret en speciel "Arrange Mode" som virkeligt forbedrer spillets holdbarhed, mere om det senere.

Lidt om gameplayet i Point Blank: Spillet består ialt af ca. 70 små missioner hvor man i hver skal forsøge at nå et bestemt mål eller krav for bestå og ikke miste et liv. F.eks. hvis man spiller et arcade spil på Beginner sværhedsgraden vil spillet vælge 16 forskellige tilfældigt missioner som skal gennemgås og man får tre liv til at starte med. I hver mission bliver du så bedømt ud fra præcision, hurtighed, antal træffere osv. Så hvis du før en mission får at vide at du skal ramme 18 mål skal du selvfølgeligt ramme mindst 18 mål inden for den tilladte tid, og hvis du ikke opfylder mindste kravet eller f.eks. rammer et forkert mål bliver du straffet ved at spiller fjerner et af dine tre liv. Det er faktisk muligt hvis man rigtigt kvajer sig at miste alle sine liv i en bane. Udover dette kan man også tjene ekstra points hvis man er præcis i sin skydning eller rammer flere mål end kravet. Der dukker også en bonus bane op hvor du kan tjene ekstra points og liv hvis du er heldig.

De ca. 70 missioner varierer meget i tema og hvilke krav de stiller til dit skydetalent. I nogen baner er der lagt focus på præcision og motorik mens andre er det hastigheden og timingen der tæller, der er endda enkelte baner som kræver lidt omtanke og overblik. Variationen og fantasien i missionerne er stor og der er lagt stor vægt på humoren og dette gør Point Blank virkeligt morsomt af spille. Selv efter flere ugers spil dukker der missioner op som man ikke har prøvet før og dette gør spillet mindre ensformigt i modsætning til de fleste lyspistol spil.

I PlayStation udgaven af spillet har Namco endda tilføjet mange nye missioner som man ikke havde på spillemaskinen - tak for det !
Udover bare at tilføre flere missioner i PlayStation udgaven har Namco også inkluderet en fedt multiplayer mode hvor du og op til tre andre venner kan spille imod hinanden i turneringer hvis du har to pistoler, eller konkurrencer på points hvis du kun har en enkelt pistol.
Det er i denne mode jeg har spillet Point Blank mest, det er bare enormt sjovt at banke sine (tidligere ?) venner i en turnering på points hvor man virkeligt bliver nødt til at
både gennemføre banerne og tjene flest points ved præcisionsskydning. Point Blank er det bedste party spil jeg kender da det er meget nemt for ikke-PlayStation ejere at forstå og komme ind i, ikke noget med avancerede knap konfigurationer eller combo'er på joypad'en, det er bare peg og skyd på skærmen !

Som om dette ikke er nok har Namco også inkluderet en Quest Mode som mest minder om et mini rollespil hvor man render rundt på en ø og skal løse forskellige missioner for at tjene penge osv. Denne mode har jeg ikke brugt meget til på og kan ikke rigtigt vurdere dybden af denne da versionen jeg har som sagt er japansk og der er meget tekst i Quest Mode som jeg ikke forstår en pind af. Du har også mulighed for at øve dig på de enkelte baner i Training Mode.

Grafikken er nok den del af spillet som skræmmer folk væk da det mest af alt minder mere om en børneudsendelse end et supersjovt lyspistolspil. Spillets grafik består mest af statiske baggrunde med bitmap figurer som man skal skyde, der er altså ingen smarte polygon figurer eller fede specialeffekter som man kan imponere med - næh, her er det sku' gameplayet der tæller. Misforstå mig nu ikke og tro at spillet er direkte grimt for det er det ikke, alt er pænt og stemningsfuldt tegnet og hastigheden af grafikken er høj. Det hele er bare meget "pusse-nusse" og naivt.

Jeg syntes faktisk at grafikken virker enormt godt og passer fint til spillets humoristiske atmosfære, man tager aldrig Point Blank for seriøst og man kan bare ikke undgå at holde af spillet.

Musikken er efter min mening spillets eneste svageste punkt, der er for få musikstykker og man kan hurtigt blive træt af dem der er, men på den positive side er musikken enormt lystig og naivt og passer til spillet som helhed. Bare der havde været lidt større variation. Lydeffekterne er til gengæld bare suveræne, gode lydeffekter når man fyrer skud af (man kan faktisk høre patron hylstrene ramme jorden) og lydene ved træfninger er fuld af saft og kraft og man har en god følelse af kontakt med spillet, man er aldrig i tvivl om man har ramt eller ej.

Når spillet kommer i butikkerne herhjemme er Namco's egen G-Con 45 lyspistol bundlet med spillet, hvilket er lidt ærgeligt hvis man allerede har investeret i Time Crisis hvor pistolen også var bundlet med. Lad os håbe at Namco skifter mening og alligevel sælger Point Blank seperat da
det ellers kan hæmme salget af et ellers suverænt spil. Det skal også lige bemærkes at Point Blank kun understøtter G-Con 45 (GunCon i Japan) eller 100% kompatible lyspistoler, så hvis du har en Predator Gun eller lignende kan denne desværre ikke bruges.

Point Blank er et af mine yndlings spil til PlayStation og er helt på niveau med Time Crisis i lyspistol kategorien hvilket ikke siger så lidt, så jeg kan kun anbefale at du køber Point Blank så snart den kommer i butikkerne, der er klart alle pengene værd uanset om du skal betale for en ekstra G-Con 45 eller ej. Og hvis du er i tvivl kan du jo bare storme ned i den lokale spillehal og prøve Point Blank hvis de har den, bare husk at du får meget mere med PlayStation udgaven !

Point Blank (EU)
Anmelders vurdering
6/6

Point Blank   © Namco 1997   (ARC)    1/7 Point Blank   © Namco 1997   (ARC)    2/7 Point Blank   © Namco 1997   (ARC)    3/7