X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Star Wars: Rogue Leader: Rogue Squadron II


Gør oprør piloter, meld jer til tjeneste! Det er på tide at komme i dragten, fastspænde sig og flyve af sted som pilot i Rogue Squadron, Alliancen's gruppe af elitepiloter. Når missionen er hård at knække og udsigten ubarmhjertig er Rogue Sqaudron holdet, som sørger for, at magtbalancen ikke bliver til gunst for Imperiets skumle planer - for altid. Star Wars Rogue Squadron II: Rogue Leader er ude på Gamecube.Ved launchen af Nintendo 64 i 1996 udgav Nintendo og LucasArts Star Wars: Shadows of the Empire. En middelmådig 3. persons actionblaster, dog rost for sin kombination af forskellige genrer. Især en Airspeeder-bane, hvor man skulle nedlægge Imperiets AT-AT'er via et slæbetov, udmærkede sig i høj grad. Dét gameplay blev videreudviklet til Rogue Sqaudron i 1998, der udelukkende fokuserede på luftbåren action, udspillet i Star Wars-universet. Med en stærkt optimeret teknologi realiseres en fortsættelse til Gamecube - og dét, uden teknisk sidestykke. Aldrig har man som konsolgamer og Star Wars-entusiast, følt sig så hensat i begejstring, når Dødsstjernen skulle konfronteres. Rogue Leader tager spilleren med i et hektisk Star Wars-miljø inde på det onde Imperiums territorier. Opgaverne indebærer konfrontering af Stjernekrigsskibe, fantastiske asteroidebælter, forposter på planeten Hoth, Cloud City og andre, for Star Wars-fans, legendariske omgivelser.

Næste mål: Dødsstjernen

Som lederen af Alliancen's Rogue Sqaudron, skal man i samvær med andre medlemmer bane vejen til sejr ved nøje at følge opgaverne for den respektive mission, dvs. udover en hæmningsløs brug af laservåben. Spillet er henlagt over 11 missioner plus diverse bonusbaner og overraskelser, der aktiveres for kun de bedste piloter. Ved slutningen af hver bane vises en statistikskærm, som indikerer ens dygtighed kontra de egentlige færdigheder, man skal besidde for at erhverve medaljerne; bronze, sølv eller guld. Afgørende elementer for belønningen er skudpræcision, tiden man bruger på at gennemføre en mission, hvor ofte man bruger 'targeting computer' m.m. Sidstnævnte er en form for cockpit-overlapning, der omgående viser fjendernes position, selv usynlige og dermed øger muligheden for at ramme plet.

Mange fartøjer

En af de mest fornemme aspekter i Rogue Squadron er den brede adgang til adskillige Star Wars-fartøjer. X-Wing, Y-Wing, A-Wing, B-Wing og Airspeeder er blandt de mest kendte. Inden en mission startes, kan man som Luke Skywalker gå rundt i en hangar og blive briefet om de enkelte fartøjers baggrund, effektivitet og svagheder. Den specifikke
mission kræver nemlig et bestemt fartøj. Tech-opgraderinger kan indsamles senere i spillet så proton torpedoer, bomber, skjolde, lasere osv. bliver mere avancerede. Ikke en nødvendighed for at gennemføre spillet, men så absolut gør det mere fornøjeligt. Missionerne gennemføres sekvensmæssigt, men inden da, er træningsmissionen et must for, at tilvænne sig spillets enormt lækre 360 graders styringsfrihed. En alsidig, manøvredygtig T-16 Skyhopper gør spilleren familiær med den grundlæggende styring og brugerflade. Herefter er det ellers bare med at vælge en X-Wing og kaste sig ud i spillets første mission på vej mod Dødsstjernen.

Skywalker er bossen

Der er nok at holde øje med når man spiller Rogue Leader, der skal hele tiden holdes øje med skærmen for at følge med det høje tempo. Et kommunikationsdisplay fremkommer i visse situationer, så Luke kan give ordre til sine wingmen, landjordtropper eller R2-enhed. Det rigtige valg afhænger mere af timing end egentlig overblik. Den intense action medfører ofte - og specielt i begyndelsen - en del spontan beslutsomhed, indtil man har spillet en mission igennem nogle gange.

Klippefast grafik, lyd i top

Rogue Leader skal fremhæves for sin visuelle overlegenhed. Spillet fremstår utvivlsomt som den mest polerede launchtitel og er en grafisk opvisning i Gamecubens tekniske formåen. 'Bump Mapping' sørger for detaljerede overfladestrukturer i f.eks. sne og ørkenlandskaber og i samspil med den iøjnefaldende 'subpixel' anti-aliasing får man et klippefast grafisk indtryk, som intet kan rokke ved. Star Wars har, bortset fra på filmlærredet, aldrig set bedre - tro mod filmlærredet, bestemt! En konstant flydende framehastighed præger desuden den intense action på skærmen. Den falder kun med jævne mellemrum. Lydsiden er som altid i en Star Wars-licens, upåklagelig med velkendte temaer. Lyden af en TIE-fighter er blevet endnu mere gennemskærende end nogensinde.

Svimlende gameplay

Har man hang til Star Wars er Rogue Leader ikke en titel, man bør overse. Det er nok påkrævet, at man har en Star Wars-lidenskab i maven, for at få fuld gavn af spillets mange kvaliteter. Det kan til tider føles svært og uoverskueligt, mens øjet samtidig skal kunne holde et svimlende fokus på den hurtige action. Men netop kombinationen af disse elementer gør spillet her til en gennemført visuel og actionmættet oplevelse. Det er ikke dybt nyskabende gameplay, men Star Wars-universets astronomiske fremtræden på en konsol bliver for første gang gengivet af en sådan høj kaliber, at det fortjener lovprisning.

Star Wars: Rogue Leader: Rogue Squadron II (EU)
Anmelders vurdering
5/6

Star Wars: Rogue Leader: Rogue Squadron II   © LucasArts 2001   (GCN)    1/6 Star Wars: Rogue Leader: Rogue Squadron II   © LucasArts 2001   (GCN)    2/6 Star Wars: Rogue Leader: Rogue Squadron II   © LucasArts 2001   (GCN)    3/6