Largo Winch: Empire Under Threat

Largo Winch, fra tegneserien af samme navn, tager springet til spilmediet, med god inspiration fra de tidlige halvfemseres klassiske adventurespil. Desværre lever spillet på intet punkt op til de bedste, men mindre kan også gøre det på et forladt marked.

"Adventuregenren er død" proklamerede fans for femten år siden, da de grafiske adventurespil ikke efterlod plads til de tekstbaserede. Omend det skete på en simplificerende måde, så åbnede dette genren for et nyt publikum og de efterfølgende år bød på adskillige klassikere fra Sierra, Delphine og især LucasArts. Men dødsdommen stod alligevel ved og i dag er genren nærmest ikke-eksisterende.

Hvilken parser?

Largo Winch er i bund og grund et helt klassisk adventurespil, der fint demonstrerer genrens fald fra storhed. Man styrer hovedpersonen direkte gennem små lokationer, hvor der skal findes ting, snakkes med personer og udtænkes løsninger på de mange problemer, man belejligt roder sig ud i. Kontrollen er stort set skåret ned til én automatisk handlingsknap, hvilket selvfølgelig ikke er helt det samme som "Take Kazoo from Drawer, Give Apple to Lady and Put Rubber Chicken into Radioactive Swimming Pool."

Rodet historie

Historien centrerer sig omkring den unge playboy Largo, der har arvet et gigantisk forretningsimperium efter sin afdøde far. Uheldigvis har han også arvet en lang række fjender, der er ude efter pengene og magten i W Group. Denne gang drejer det sig om en sammensværgelse indenfor selskabet, der bringer den handlekraftige hovedperson vidt omkring i verden, for at opklare den rodede sags rette sammenhæng. Largo Winch er baseret på Jean Van Hammes tegneserie af samme navn, der siden er blevet til en fransk tv-serie - ingen af delene er nået til Danmark.

Jævn teknik

Teknikken har aldrig været afgørende i adventurespil, så det betyder mindre, at Largo Winch er middelmådig på det punkt. Grafikken er lavet med RenderWare og er generelt velpassende og velfungerende. At figurerne er noget simple, animationen til tider mærkelig og frameraten ustabil udgør ikke noget nævneværdigt problem. Musikken låner uden tøven fra mere kendte værker og stemmeføringen er - med enkelte uheldige undtagelser - bestemt til at leve med.

Turbaserede kampe

Formentligt for bedre at tækkes et moderne publikum, er spillet peppet op med et par minigames. Mest bemærkelsesværdige er en række turbaserede kampe, som det kendes fra japanske RPG'er. Denne del virker som en indskydelse, der ikke er gennemarbejdet. Kampene fungerer faktisk som en forfriskende afveksling, men udviklerne burde have valgt "enten-eller" i stedet for "midt-imellem". Det bedste minigame er et lille puzzlespil, der skal forestille, at man hacker sig ind i fremmede computere. Til tider er det frustrerrende, men samtidig givende at løse, da de byder på den største udfordring.

Manglende sværhedsgrad

Spillets primære problem for målgruppen er nemlig sværhedsgraden; Largo Winch er uhyggeligt let. Man befinder sig altid i mindre, aflåste sektioner, der har meget få ting at interaktivere med. Der er ingen frihed til at gå tilbage og da ens inventory bliver nulstillet for hvert kapitel, er der heller ingen grund til det. Selv i det tilfælde, at man ikke kan se de meget oplagte løsninger på lang afstand, så er det altså muligt at klare sig via systematisk gennemgang. Enhver rutineret adventurespiller vil skøjte henover Largo Winch, uden på nogen måde at anstrenge sig.

Faldende standarder

På den ene side er det en fornøjelse, at opleve et nyt adventurespil. Det er rart slet ikke at tænke på grafik, lyd og gameplay, men blot koncentrere sig om at få fortalt en historie og blive udfordret på en dybere måde end reflekser, hurtighed og overblik. Samtidig er det sørgeligt at se, hvor stort et tilbageskridt Largo Winch er i forhold til de adventurespil, der udkom for ti år siden. Personerne er uden gennemslagskraft, historien er noget rod, gåderne er der ingen udfordring i og det hele er blottet for humor. Normalt hæves standarderne med tiden, men her er et eksempel på det modsatte. I et fattigt marked kan Largo Winch byde erfarne adventurefans på 6-8 timers let underholdning. Begynderne kan få en introduktion til en adventuregenre, der måske endnu ikke er helt død, men i hvert fald ligger i dyb koma uden begrundet håb om overlevelse. Desværre.