X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

Halo: Combat Evolved


Halo kan vel godt beskrives som et af de mest hyped spil nogensinde. Jeg var derfor meget spændt på hvad der ventede mig da jeg begyndte at spille det. Efter et par timer stod det klart for mig, dette spil havde ikke fået nok omtale, det er virkelig noget af det ypperste jeg nogensinde har prøvet indenfor computerspil. Hvorfor? Det vil jeg nu prøve at forklare.

Først historien

Historien er den at du spiller en genetisk manipuleret soldat kaldet The Master Chief. Du er som spiller menneskehedens sidste håb i kampen mod onde rumvæsner. Selvom historien måske lyder som en lav-budgets B-Science Fiction film, fungerer den rigtig godt i praksis. I løbet af den første mission kommer der lidt informationer op om styring, det hjælper dig til at få fuld kontrol over din mand.

Et af de helt afgørende punkter i et FPS spil på en konsol er styringen, vi har før set gode spil blive helt ødelagt af en umulig styring. Her er Halo alt andet overlegen, og efter et par timers spil kan du styre ligeså præcist som du kan med en PC mus, Xbox kontrolleren er ganske enkelt sublim til FPS spil, det tegner rigtig godt for konverteringer af PC hit.

Et kæmpe spil

Halo er i sin grundlæggende form ikke vanvittig nyskabende. Ud over at løbe rundt og skyde monstre (Meget firkantet sagt) i første person, kan du køre rundt i køretøjer i 3. persons synsvinkel. Det er heller ikke nyskabende, men det der gør Halo så fedt er, at alt er helt gennemført og så størrelsen på både baner og spillet generelt. Jeg får samme følelse når jeg spiller Halo som jeg gjorde da jeg tilbage i 1998 første gang spillede Half-Life, man føler man er del af noget meget stort, og det er motivation for hele tiden at fortsætte spillet. En af de ting der adskiller Halo fra mængden af FPS spil er variationen i landskaber. Det ene øjeblik spiller du i trange gange på et rumskib, og næste øjeblik er det kæmpe åbne slagmarker, hvor du gemmer dig bag træer og kampesten. Også våben er meget varierende, der er klassiske jordiske våben og så er der en masse rum-våben.

God AI

Et afgørende punkt i ethvert computerspil er hvor kloge dine modstandere er, i daglig tale AI (Artificial Inteligence). Hvis man spiller på nemmeste sværhedsgrad imod de letteste monstre virker spillet meget let, men sætter man sværhedsgraden op, finder man hurtigt ud af hvorfor der tales så meget om AI’en i Halo, her skal du virkelig kæmpe for hvert kill. AI er dog ikke kun at finde hos fine modstandere, også hos de soldater der kæmper sammen med dig opleves virkelig AI i nogen situationer. De er gode til at følge med dig og ikke vade ind foran dig når du er ved at angribe som vi ser det i nogen spil.
Multiplayer

Selvom der er masser af underholdning i Halos singleplayer del, er det da sjovt at spille mod andre. Det kan både gøres i splittscreen samt over netværk, sidstnævnte er selvfølgelig sjovest. Du kan i et lokalnetværk koble op til 4 Xbox maskiner sammen, og derved spille i alt 16 mand mod hinanden, hvis i sidder 4 ved hver maskine. Hvad der ikke står i Halo manualen er, at netværks muligheden åbner op for Internet spil. Hvis du vil vide mere om denne mulighed skal du besøge Xboxconnector.com.

Vidunderlig grafik

Ligesiden jeg første gang hørte om Halo, var grafikken et centralt element, den skulle simpelthen være flottere end alt vi tidligere havde set. Nu står vi så med det endelige Halo imellem hænderne, og grafikken er da også det mest imponerende vi til dato har set på en konsol, og et glimrende eksempel på hvilke kræfter Xboxen besidder. Dead or Alive 3 er måske flottere hvis du sammenligner én person fra DOA3 med én fra Halo. Men hvor der i DOA3 er to personer der sparker til hinanden, og der i Halo op imod 30 der er i kamp med forskellige våben, det er hvad der virkelig gør spillet imponerende. Frameraten ligger ikke på 60 fps som vi kender det fra visse andre konsolspil, alligevel hakker grafikken dog ikke, kun i enkelte situationer kan lidt hakkeri forekomme, men det er slet ikke noget der virker forstyrrende. Halo er krydret med masser af flotte effekter, hvis man skulle beskrive alle ville det tage flere dage, men jeg kan garantere dig, at der er masser af kræs for øjet.

Lyden er også af meget høj standard. Råb og skyderier er med til at sikre en rå kamp stemning når dette skal til, men stille lyde fra naturen bruges så når du har bevæget dig langt væk fra slagmarken. Det virker rigtig godt. Musikken passer godt ind i spillet, og du skal faktisk koncentrere dig for at lægge mærke til den. Det er noget positivt, da det betyder du virkelig har levet dig ind i spillets kæmpe verden.

Launchtitel nr. 1!

Der er ingen tvivl om at Halo er Xboxens konge hvad angår spil. Dette er spillet alle fremtidige konsol FPS spil vil blive sammenlignet med, hvis du har købt en Xbox må du ikke snyde dig for Halo, hvis du ikke har købt en Xbox er Halo grunden til du skal gøre det! Halo er den super launchtitel for Xboxen som Mario 64 var for Nintendo 64’eren.

Halo: Combat Evolved (EU)
Reviewer's rating
10/10

Halo: Combat Evolved   © Microsoft Game Studios 2001   (XBX)    1/6 Halo: Combat Evolved   © Microsoft Game Studios 2001   (XBX)    2/6 Halo: Combat Evolved   © Microsoft Game Studios 2001   (XBX)    3/6